Anmeldelsespolitik

Siden bloggen opstod tilbage i 2007 er det blevet til en hel del anmeldelser. Størstedelen er af bøger inden for fantasyen og dens undergenrer, men enkelte andre har også sneget sig ind.

Jeg anmelder altid ud fra mine egne meninger om en bog, og står derfor 100 % inde for de ting jeg skriver i mine anmeldelser. Jeg er f.eks. ikke påvirket af om jeg har fået, købt eller lånt bogen. Jeg bestræber mig på at levere anmeldelser hvoraf det tydeligt fremgår hvad jeg synes om en bog - positivt som negativt.

Jeg modtager gerne anmeldereksemplarer fra forlag og/eller forfattere, men jeg forbeholder mig retten til at sige nej, hvis bogen ikke tiltaler mig. Det vil fremgå af min anmeldelse hvis jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar, men bortset fra det vil jeg ikke være påvirket af hvor jeg har fået bogen fra. Efter Forbrugerombudsmandens regler skal der stå "reklame" på indlæg om modtagne bøger på de sociale medier, og derfor vil indlæg på Facebook og Instagram være markeret med *Reklame - Anmeldereksemplar*, ligesom det også fremgår på bloggen, hvis der er tale om et anmeldereksemplar. Det betyder ikke, at jeg har modtaget penge for anmeldelserne, som altid er 100% ærlige.

Jeg læser mest bøger inden for fantasyen og dens undergenrer, men også dystopier, horror og science fiction dukker ind i mellem op på bloggen. Som hovedregel anmelder jeg dog kun fantasybøger. Jeg anmelder ikke digte, faglitteratur, letlæsningbøger og billedbøger. Jeg læser kun fysiske bøger, og modtager derfor ikke e-eller lydbøger. Har du en bog som du tror kunne være interessant for mig, eller som du gerne vil have mig til at anmelde, er du velkommen til at sende mig en mail. Jeg modtager pt. ikke nye anmeldereksemplarer, men melder ud her på siden, når jeg er klar til nye henvendelser igen. 

Min mailadresse er laesehestmedfantasy@gmail.com  

Ingen kommentarer: