mandag den 21. maj 2018

Gæsteindlæg: Crowdfunding er et samarbejde

Jeg prøver noget nyt, og har derfor i dag overladt bloggen til Lærke Liv Madsen, som er praktikant hos Ulven og Uglen. Forlaget kører i øjeblikket en kampagne, for at skaffe penge til oversættelsen af bind 2 af Stormlysfortællingerne af Brandon Sanderson. Jeg har tidligere anmeldt første bind, og var meget begejstret for både Del 1 og Del 2, så da forlaget spurgte, om de måtte kigge forbi bloggen og fortælle mere om kampagnen, sagde jeg selvfølgelig ja. 
Og efter denne korte indledning, vil jeg overlade ordet til Lærke. 

Hos Ulven og Uglen er vi i gang med en crowdfunding, hvor vi håber på at samle penge til at oversætte den første tredjedel af andet bind i Brandon Sandersons episke fantasyserie Stormlysfortællingerne. Sandersons serie er rigtig populær i USA, og herhjemme spørger mange fans efter fortsættelsen, efter Ulven og Uglen sidste år udgav første bind i serien, der er oversat som En konges vej del 1 og del 2. Vi vil gerne efterkomme denne efterspørgsel, og det er derfor, at vi lige nu crowdfunder. Det fungerer således, at vi har oprettet os på hjemmesiden Indiegogo, hvor man kan støtte vores indsamling og til gengæld modtage forskellige perks, herunder den nye bog før alle andre og til en billig pris.

Fantasyarrrangement i Fantask. Billede: Ulven og Uglen. 
En crowdfunding bliver dog ikke stablet på benene uden hjælp fra en masse mennesker. På selve forlaget er vi fire, som har arbejdet hårdt på at få indsamlingen op at køre. Forlagschefen Line har bl.a. stået for at forberede et nørdet fantasyarrangement hos boghandlen Fantask som vi afholdt i forbindelse med crowdfundingen. Der var foredrag, konkurrencer og kage, og vi syntes selv, at det var vildt hyggeligt. Redaktøren Pernille har desuden startet en Facebookgruppe for Brandon Sandersons fans, som på den ene side har til formål at sætte fokus på crowdfundingen, men på den anden side også skal fungere som et nørdeforum, hvor man kan diskutere Sandersons bøger sammen med andre – og som forhåbentlig lever længe efter at vores indsamling slutter. Praktikanten Freja har stået for at lave en sej bogtrailer til Stormlysfortællingerne, som vi bl.a. bruger som smagsprøve til vores indsamling på Indiegogo. Jeg (Lærke) er også praktikant, og jeg har organiseret crowdfundingen og forsøgt at få alle brikkerne til at gå op i en højere enhed. Det har til tider været en svær opgave, fordi der er rigtig mange ting at holde styr på, men jeg synes alligevel, at tingene er faldet godt på plads. Det er dog ikke kun os fra forlaget, som har været involverede i crowdfundingen, da mange andre personer også har hjulpet til.

En af disse personer er Jakob Levinsen, som har oversat første bind i Stormlysfortællingerne, og som også skal oversætte det næste. Jakob Levinsen har gæsteblogget hos Ulven og Uglen om oversættelsen af fantasy for at sætte fokus på crowdfundingen, og han var derudover hovednavnet til det førnævnte arrangement, vi holdt hos Fantask, da han her fortalte mere om, hvordan man oversætter store, episke fantasyverdener. Illustratoren Thorkild Skov, som har lavet forsiderne til En konges vej del 1 og del 2, har også hjulpet os med indsamlingen, da han står for at lave de personlige tegninger, man kan sikre sig, hvis man støtter crowdfundingen med ca. 3000 kr. på Indiegogo (man får også mange andre ting med i den pris). Grafiker August Engen har lavet flyers til crowdfundingen, som vi har delt ud til bl.a. Kær-Litt og arrangementet hos Fantask. Derudover har vi fået hjælp af fire bogbloggere, der har ladet os gæsteblogge hos dem. Den ene er selvfølgelig Kirsten Bloch fra Læsehest med fantasy, og de andre er Trine Andersen fra Nerdy Treats, Sabrina Glud fra Sabrinas blog og Sofie Slott fra Bogslottet. Pen And Paper Danmark og Fantasyfestival har delt opslag om crowdfundingen på deres Facebooksider og har derved også hjulpet os med at sætte fokus på indsamlingen. Fantasks medarbejdere har ligeledes været hjælpsomme, da det som sagt var i deres hyggelige butik, at vi afholdt vores crowdfundingarrangement. To af Ulven og Uglens forfattere, Lars Kramhøft og Signe Fahl, som har skrevet hhv. Djævlens hjerte og Ellekongen, deltog ligeledes i dette arrangement for at støtte op om crowdfundingen.

Som I kan se, er det en hel del mennesker, som har været involverede i Ulven og Uglens crowdfunding, og vi sætter stor pris på hjælpen. Et projekt som dette bliver nemlig både bedre og sjovere, når man har mulighed for at arbejde sammen med dygtige mennesker, der er villige til at give en hånd med.
Billede: Ulven og Uglen
Lærke Liv Madsen er praktikant hos Ulven og Uglen, hvor hun står for forlagets hjemmeside og blog samt anmelderkontakt og manuskriptvurdering. Til daglig er hun ved at tage en kandidat i Litteraturvidenskab på Københavns Universitet.

søndag den 20. maj 2018

A to Z Tag

Helt tilbage i starten af april blev jeg tagget af Michelle fra The Small Wonders of Life til at besvare spørgsmålene i The A to Z Tag. Jeg synes, bogtags er en rigtig sjov måde, at lære mere om en person på, og er derfor rigtig glad for at være blevet tagget. Desværre er det først nu, jeg har haft tid til at sætte mig ned og besvare spørgsmålene. Jeg håber, I har lyst til at læse med, og lære lidt mere om mine læsevaner, og hvordan mit læseliv ser ud lige nu. 
Da der er ret mange spørgsmål, må jeg hellere komme i gang. 

A – Author you’ve read the most books from 

Det må vist være Terry Pratchett. Jeg har i hvert fald læst over 50 af hans bøger, så er det ikke ham, har jeg svært ved at se, hvem det ellers skulle være.

B – Best sequel ever 

Uh, den er svær. Selvom jeg har læst flere toere der er bedre end etteren, er der ikke, som sådan, en der hæver sig over de andre. Den, der kommer tættest på, er nok Den vandrende ild af Guy Gavriel Kay, andet bind af fantaytrilogien Fionavar-Gobelinen

C – Currently reading 

Jeg har pt. gang i hele tre bøger:
Sikanias Arvinger (Mørkets Søn 3) af Jeanette Hedengran og Tina Sanddahl
Six of Crows (Six of Crows 1) af Leigh Bardugo
A Fistful of Charms af Kim Harrison

D – Drink of choice while reading 
Te! Og helst i rigelige mængder.

E – E-Reader or Physical books 

Helt klart fysiske bøger. For mig forsvinder en del af læseoplevelsen, hvis jeg ikke sidder med den fysiske bog, og jeg har svært ved at huske både handling og hvor langt jeg er nået i e-bøger. 

F – Fictional character you would have dated in High School 

Hmmm, jeg kan ikke komme på en bogkarakter, men som teenager havde jeg lidt af et crush på Robin (ham fra Batman). Den originale, som siden skiftede navn til Nightwing, altså.

G – Glad you gave this book a chance 

Reckless af Cornelia Funke. Efter at have stået på min reol I flere år, bestemte jeg mig for, at den enten skulle læses, eller gives væk, så den kom i min årslæsestak. Og heldigvis fik jeg den læst, for den var nemlig rigtig god.

H – Hidden gem book 

Jeg har ikke valgt en bog, men mere et forfatterskab. Efter min mening er Diana Wynne Jones nemlig en meget undervurderet forfatter i Danmark, og det selvom en del af hendes bøger faktisk er blevet oversat. Derfor er alle hendes bøger ”hidden gems”.

I – Important moment in your reading life 

Da jeg fik lov til at gå alene på skolebiblioteket for at finde læsestof, fordi jeg allerede havde læst alle letlæsningsbøgerne. Det har vel været i 2. klasse. I hvert fald åbnede det en helt ny verden for mig, da jeg kunne få lov at læse ”rigtige” bøger, og slap for Søren og Mette.

J – Just finished reading… 
Jim Henson’s Labyrinth Artist Tribute 

K – Kinds of books you won’t read 
Socialrealisme, erotiske bøger, zombiebøger, eksperimenterende og meget litterære bøger (dem, der bliver indstillet til de store litteraturpriser), og meget feministisk litteratur. Som teenager læste jeg rigtig meget socialrealisme (der var nemlig rigtig meget på hylderne på biblioteket), men jeg syntes egentlig det var deprimerende, og efter jeg blev voksen, har jeg stort set ikke rørt det. Erotiske bøger, hvor erotikken er omdrejningspunktet, får mig til at krumme tæer. Dermed ikke sagt, at erotik ikke kan spille en rolle i de bøger jeg læser, men det er aldrig det der er handlingen (eller manglen på samme). Zombiebøger skræmmer mig fra vid og sans og giver mig kvalme, og derfor undgår jeg dem, når jeg kan. Og hvad angår meget litterære og prisbelønnede eller nominerede bøger, så må jeg konstatere, at prisindstillerne og jeg overhovedet ikke har samme bogsmag. For langt de fleste af den slags bøger enten forvirrer eller keder mig (eller begge dele), og underholdningsværdien er derfor stort set ikke-eksisterende for mig. Og jeg vil altså underholdes, når jeg læser i min fritid. Og så er der den feministiske litteratur. Jeg har det svært med bøger, hvor moralen bliver skåret ud i pap, og det synes jeg, der er en tendens til at den bliver, i feministisk litteratur. Jeg ved allerede, hvad min holdning til feminisme er, og har ikke behov for at blive enten bekræftet eller belært yderligere, og derfor gider jeg ikke læse om det. Men ellers vil jeg mene, at jeg har en forholdsvis bred smag, selvom 90 % af det jeg læser er fantasy.

L – Longest book you’ve read 


Tæller det med, hvis bogen er blevet opdelt i to på dansk? For så er svaret En konges vej af Brandon Sanderson, som samlet er på 1600 sider på dansk. Ellers er svaret Jordens søjler af Ken Follett, på 984 sider.

M – Major book hangover because of… 

En konges vej, Del 1 af Brandon Sanderson. Mest fordi jeg havde lyst til bare at læse videre, og Del 2 var endnu ikke udkommet på det tidspunkt.

N – Number of book cases you own 

18 med bøger, og 3 med film. 

O – One book you’ve read multiple times 

Kun én? Jeg kan nævne flere. Den jeg har genlæst flest gange, er nok Ringenes Herre af J.R.R. Tolkien, men også Alanna af Tamora Pierce og De syv magter af Diana Wynne Jones har jeg læst et utal af gange.

P – Preferred place to read 

I min lænestol.

Q – Quote that inspires you / gives you the “feels” 

“All we have to decide is what to do with the time that is given us.” J.R.R. Tolkien, The Fellowship of the Ring.

R – Reading regret 

At jeg, selvom jeg har alt for mange ulæste bøger stående på hylderne, alligevel ikke kan lade være med at købe nye.

S – Series you started, but need to finish 

Alt for mange! Derfor har jeg også indført seriekrukken, så jeg kan få afsluttet nogle af dem.

T – Three of your all-time favorite books 

Ringenes Herre af J.R.R. Tolkien
Harry Potter og Fangen fra Azkaban af J.K. Rowling.
Alanna af Tamora Pierce.

U – Unapologetic fangirl for… 

Har svært ved at se, hvorfor jeg skulle undskylde for bøger jeg elsker, så pas.

V – Very excited for this release more than any others 


Ravnenes hvisken 3 af Malene Sølvsten.

W – Worst habit 


At jeg køber flere bøger, end jeg får læst, og derfor har en stadigt voksende samling af ulæste bøger stående på mine reoler.

X- X Marks the Spot: the 27th book on your shelf 

På reolerne med dansk skønlitteratur, er det Kong Taran af Lloyd Alexander, femte og sidste bind i serien Kampen om Landet Prydain. På reolerne med engelsk skønlitteratur, er det Restoration af Carol Berg, tredje og sidste bind af Rai-Kirash sagaen.

Y – Your latest book purchase 

Beyond A Darkened Shore af Jessica Leake, som var april måneds FairyLoot-bog, hvis det skal være den sidste købte bog, som jeg har fået ind ad døren. Men der er flere på vej. 

Z – Zzzz snatcher: last book that kept you up way too late

Jeg er holdt op med at læse i sengen, for netop at undgå, at blive holdt oppe alt for længe. Men jeg kan da huske, at have læst David Eddings til klokken 4 om morgenen, da jeg var yngre.

Jeg har ikke helt overblik over hvem der har besvaret tagget, og hvem der ikke har, men kunne godt tænke mig at læse hvad Den lille Bogblog, Susanne fra Sus’ Bogblog og Bente fra Trolderier har af svar på spørgsmålene. Og I andre er selvfølgelig også velkomne til at lege med.

fredag den 18. maj 2018

Moderlandets drage

Moderlandets drage er 2. bind af Nikolaj Johansens steampunk-trilogi, som startede med Transformationsmaskinen.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og Forlaget Calibat

Byen syder af uro, efter de mekaniske væseners angreb. Tilliden til Imperiets soldater mindskes dag for dag, og Imperiet er desperate efter at finde en syndebuk for angrebet. For kaptajn Kavanaugh er det derfor meget belejligt, at have en revolutionær i byen, som kan tage skylden, og snart er soldaterne på jagt efter Argone og hans venner.
Argone og Finnegan må flygte fra byen, og håber nu at finde hjælp blandt de indfødte. Det er dog ikke helt så nemt, som Argone havde håbet, for Imperiets arm er lang.
Tilbage i byen kæmper Rosheen for at overleve, og sorgen efter hendes bror får hende til at tage chancer, som kan koste hende livet.
Også præsten Eamonn forsøger at komme sig, men tabet af kirken har taget hårdt på selvtilliden. Så da kaptajn Kavanaugh tilbyder sin hjælp med at bygge en ny kirke, kan han ikke gøre andet, end at sige ja. Det går dog snart op for ham, at Imperiet har sine egne grunde, til at hjælpe ham, og ikke alle er lige gode.

Jeg var ret glad for første bind i serien, så da forfatteren spurgte mig, om jeg kunne tænke mig, at anmelde andet bind, sagde jeg ja tak med det samme. Og det har jeg bestemt ikke fortrudt.
Sproget er, ligesom i første bind, letlæst og flydende, og selvom tempoet ikke er helt så højt som i første bind, var bogen alligevel hurtigt læst. Beskrivelserne er utroligt realistiske og levende, og jeg følte næsten, at jeg selv var en del af actionscenerne. Hvor første bind var action fra ende til anden, så fokuserer dette bind mere på efterveerne af ødelæggelserne i første bind, og det gør, at der er mere fokus på opbygge stemninger, og udvide universet, hvilket er rigtig fedt.
Handlingen er godt skruet sammen, med et plot som overrasker flere gange undervejs, og en spændende historie, fyldt med action, intriger, maskiner, religion, idealisme, kolonisering, undertrykkelse, oprør og brutalitet. Man lærer drivkræfterne bag Imperiet bedre at kende, og får et indblik i de brutale metoder, som Imperiet og soldaterne benytter sig af, for at beholde magten og stabiliteten. Og samtidig får man som læser et indblik i livet uden for byen, og det oprindelige folks levevis, som gør den ulmende konflikt endnu mere nærværende.
Personerne er levende og menneskelige, med egne motiver og historier. Synsvinklen skifter mellem Argone, Rosheen og Eamonn, og da de tre personer er meget forskellige, med hver deres holdning til Imperiet, gør det historien endnu mere nuanceret og interessant. Argone er idealisten. Selvom han hører til i samfundets top, drømmer han om revolution, og et bedre liv for de almindelige folk - og ikke mindst for Eire Nuas oprindelige befolkning. Desværre er han ikke ret god til at føre drømmen ud i livet, og hans idealisme og ønske om at gøre det rigtige, spænder indimellem ben for ham. Rosheen er realist, og ikke bange for at tage sagen i egen hånd, og tage kampen op mod soldaterne. Sorgen over brorens død har gjort hende uforsigtig, og hendes forsøg på at overleve, bringer hende i konflikt med soldaterne. Eamonn er naiv, og tror på det gode i mennesker - og i Imperiet. Hans tro og ønske om en ny kirke, giver ham skyklapper på, i forhold til sandheden om Imperiets metoder, og da han opdager dem ved et tilfælde, ved han ikke hvad han skal stille op. Også bipersonerne er interessante og menneskelige. Hvor Kavanaugh var meget sort-hvid i første bog, så bliver han mere nuanceret her i bind to. Han er stadig et dumt svin, men han er også intelligent, charmerende og pligtopfyldende, og han er parat til at gå meget langt, for at udføre Imperiets planer. At han samtidig kan stille sin hævntørst, ved at udpege syndebukke, er bare en bonus.
Hvor første bind var meget fokuseret på action, så er der i denne bog mere fokus på at lægge grundlaget for det endelige opgør med Imperiet. Både univers og personer udvikler sig undervejs, og selvom jeg personligt godt ville have haft lidt mere action, så fungerer historien rigtig godt, og jeg kedede mig ikke på noget tidspunkt. Jeg slugte bogen på ingen tid, og jeg glæder mig allerede til at læse næste bind i serien. Er man vild med steampunk, og kunne man lide første bind i serien, vil man ikke blive skuffet.

torsdag den 17. maj 2018

Når mørket kommer krybende

Når mørket kommer krybende er en horrornovellesamling med 5 noveller skrevet af A. Silvestri, Gudrun Østergaard, Morten Carlsen, Patrick Leis og Teddy Vork.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Enter Darkness

Horror er ikke det jeg læser mest af, men jeg er alligevel blevet ret glad for gysernoveller. Så da forlaget spurgte, om jeg havde lyst til at anmelde bogen, sagde jeg ja.
Og selvom jeg er lidt bekymret for min nattesøvn, er jeg rigtig glad for at have læst bogen, for novellerne var rigtig gode.
Jeg var især imponeret over forfatternes sprog, som i alle novellerne var letlæst og flydende, med nogle virkelig creepy beskrivelser. Og selvom der var stor forskel på den måde forfatterne opbyggede deres historier på, så havde de det tilfælles, at mørket, og det, det gemmer på, spiller en stor rolle.
Alle novellerne var forholdsvis korte, men det gjorde kun gysene mere koncentrerede. Ikke alle novellerne skræmte mig lige meget - hvilket var godt for mine nerver - men alle havde en krybende uhygge, og et plot, som hang sammen.
Fra brændingen af Morten Carlsen handler om en mand, som vender tilbage til sit barndomshjem, for at rydde op efter farens begravelse. Novellen havde en del flashbacks til barndommens fortællinger, og selvom  der gik lidt tid, før jeg var helt med, så krøb uhyggen langsomt ind i mig, mens jeg læste historien. Sorg, historie og havet er novellens omdrejningspunkter, og det fungerer rigtig godt.
Et drømmebarn af Patrick Leis handler om en kvinde, som bliver gravid. Alle fortæller hende, at det hun føler, er helt normalt, selvom hun føler, at der er noget helt galt. Og følelsen af det forkerte forsvinder ikke, selv da barnet bliver født. Jeg var ret imponeret over den måde, som forfatteren brugte et alvorligt emne som knuste drømme, fødselsdepression og -traumer på, og samtidig gav det en drejning, jeg bestemt ikke havde forudset.
Svarthdel af Teddy Vork handler om en familie, der er flyttet på landet. Det er lige før jul, og småkagebagningen er i fuld gang. Katten har været væk længe, og familien leder efter den. Men måske gemmer den sig på loftet? Blandingen af julehygge, landlig idyl og uhygge fungerede rigtig godt i denne novelle, og jeg skal i hvert fald ikke op på mit loft foreløbig.
Et barndomshjem af Gudrun Østergaard handler om Cecilie, som skal passe sin tantes planter, mens tanten er på ferie. Selvom det er hendes fars barndomshjem, har hun aldrig før besøgt huset, og tanten giver hende en række regler, hun skal overholde. Men hvorfor er der så koldt i huset, og hvad er det for en energi, der kommer fra nogle af værelserne? Forfatteren er rigtig god til at mane en stemning frem, så man som læser forstår, at der er et eller andet helt galt med huset, og man kan næsten mærke kulden krybe ind på sig, mens man læser historien. Og samtidig får man fornemmelsen af, at et eller andet i Cecilies familie ikke var som det skulle være.
Blinde killinger af A. Silvestri handler om den yngste søn af en landmand. Hans brødre er forlængst flyttet hjemmefra, og nu er der kun ham tilbage på gården hos faren. Gården er fyldt med rotter, og derfor også katte. Men når der kommer for mange killinger, drukner faren dem, og sønnen bliver  fascineret af døden og drabene. Og snart begynder han selv. Den her novelle er uden tvivl den mest blodige og væmmelige af dem allesammen. Jeg fik direkte kvalme, da jeg læste den (hvilket skal ses som en kompliment), og det hjælper ikke, at jeg elsker katte. Jeg må dog indrømme, at jeg synes faren var temmelig dobbeltmoralsk, hvilket ødelagde lidt af historien for mig.
Alt i alt er det, trods bogens ringe mængde sider, en imponerende samling noveller, fulde af gys, gru og krybende uhygge. Det er noveller til voksne, og det kan man godt mærke, for novellerne er fulde af psykologisk gru, og der er skruet helt op for horrorknappen. Voksne gyserlæsere vil ikke blive skuffede, men jeg vil ikke anbefale dem til børn, hvis de ikke, ligesom jeg, skal komme til at ligge søvnløse eller blive plaget af mareridt.


Zoltars Krypt

Zoltars Krypt er en science fiction/fantasybog skrevet af Helle Perrier.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og Forlaget Calibat

Mike og Niller er fuldstændig besat at onlinespillet Zoltars Krypt. Når virtual reality-brillerne kommer på, forandrer de sig til Mikenator og TheDude, med magiske evner og våbenstyrke, og kan bruge timer på at queste sig igennem fantasyverdenen, på jagt efter nøglen til Zoltars Krypt.
Men selvom de har styr på det meste i spillet, så kan de ikke undgå, at hverdagens problemer trænger sig på. For skolens største bølle, Dennis, nøjes ikke med at mobbe dem i virkeligheden, men bruger enhver chance på at finde og dræbe dem i spillet. Og da han er troldmand på level 99, er der ikke meget Mike og Niller, med deres niveau 42, kan stille op.
Og da Mike ved et tilfælde finder nøglen, går det hele grassat. Snart er alle spillere i verden ude efter dem, og de har kun to døgn, til at finde Zoltars Krypt, før nøglen forsvinder igen. Skal de overleve spillet, får de brug for allierede. Men hvem kan de stole på? Og kan de overhovedet komme til at spille, når deres mødre blander sig?

Den her bog er meget anderledes, end andre fantasybøger jeg har læst. For det første er det ikke ren fantasy, for bogen har også en del science fiction-elementer, og endda realistiske elementer med. Og for det andet føles læsningen fuldstændig, som om man er med i et computerspil, hvilket er ret fedt.
Sproget er letlæst og flydende, med en del teenage- og computerspillerslang, som gør, at man virkelig lever sig ind i personerne undervejs. Og så er bogen fyldt med humor, a la teenagedrenge. Beskrivelserne er livagtige og billedskabende, og selvom jeg godt kunne have tænkt mig nogle flere undervejs, for at gøre computerverdenen endnu mere levende, så får man alligevel et godt indtryk af omgivelserne. Og actionscenerne er virkelig realistiske. Bogen spiller også en del på fantasyklichéer, og der er masser af referencer til bøger og spil undervejs, hvilket er med til at give bogen den helt rigtige stemning.
Handlingen er godt skruet sammen, og historien starter lige på og hårdt, med action fra første side. Det fungerer både godt og skidt. Godt, fordi man fra første side mærker adrenalinen i kroppen, når Mike og Niller spiller, og skidt, fordi der går lidt tid, før man finder ud af, hvad det hele går ud på. Historien er spændende, og fyldt med action, magi, virtual reality, venskab, mobning og hverdagsliv. Og selvom jeg personligt synes bogen sluttede lidt brat, så fungerer slutningen, og historien hænger sammen. Blandingen af fantasy, science fiction og realisme fungerer rigtig godt, og forfatteren formår at ramme såvel spilmiljøet som teenagere lige på kornet.
Selvom Mike, Niller og Rosa var interessante og levende, så var det desværre ikke alle personerne, der var lige nuancerede, og mange af bipersonerne forsvandt i baggrunden undervejs. Muligvis fordi tempoet er så højt, og de kun var med ganske kort. Og muligvis, fordi man kun møder mange af dem i spillet, og ikke i virkeligheden. Heldigvis var hovedpersonen Mike rigtig godt beskrevet, og jeg følte hurtigt, jeg lærte ham at kende. Mike er stædig og loyal, og venskabet med Niller er rigtig stærkt. Samtidig er han lettere forelsket i Wanda, en avatar fra spillet, som han godt nok aldrig har mødt i virkeligheden. Og så er han teenager, med de konflikter det medfølger. Både i skolen, men også derhjemme, og især i forholdet til moren, som virkelig ikke forstår alvoren og nødvendigheden af at spille, når aftensmaden står på bordet. Niller er mere udadvendt end Mike, og rap i replikken. Og så er han, til tider, lige lovlig meget teenagedreng for min smag. Dennis er skolens bølle, og helt og aldeles gennemført led. Han mobber både in real life og online, og hans besættelse af spillet får ham til at gå temmelig langt, for at nå toppen. Og så er der Rosa, som jeg ikke kan beskrive, uden at spoile bogen for meget.
Alt i alt var det en rigtig god bog, og jeg var godt underholdt, selvom jeg ikke hører til dens primære målgruppe. Både fantasyelskere og computerspillere vil elske den, og det høje tempo gør, at man på intet tidspunkt keder sig undervejs.

søndag den 13. maj 2018

The Serpent's Shadow

The Serpent's Shadow er 3. og sidste bind af Rick Riordans fantasytrilogi Kane Chronicles.

Kaosslangen Apophis er undsluppet sit fængsel, og om kun tre dage vil han ødelægge verden. Den eneste, der kan stoppe ham, er Ra, de egyptiske guders tidligere konge. Der er bare et problem: Ra er en senil olding, så det er igen op til Carter og Sadie Kane at finde et våben mod Apophis.
Svaret findes måske i den gamle magiker Setnes' bog, som Apophis har travlt med at ødelægge alle kopier af. Men heldigvis har Carter og Sadie adgang til Osiris, de dødes hersker, og deres far, som kan skaffe dem adgang til Setnet selv. Hvis de ellers kan stole på den døde magiker.
Imens vokser kaosslangens magt, og samtidig er der opstået intern splid i House of Life. Ikke alle er lige begejstrede for Kane-familien og deres dyrkelse af gudelig magi, og det hjælper ikke, at Amos, Carter og Sadies onkel, er blevet øverste leder for magikerne.
Også blandt guderne ulmer uroen, og som om det ikke var nok, har både Carter og Sadie problemer med kærligheden.
Det endelige opgør med Apophis nærmer sig...

Det tog mig godt nok tæt på 7 år at få begyndt på serien, men til gengæld kun to dage faktisk at få den læst. For hold op, hvor er serien bare god.
Sproget er letlæst og flydende, med masser af humor og levende beskrivelser, og en handling fortalt i et højt tempo, som gør bogen umulig at slippe.
Handlingen er godt skruet sammen, og selvom visse dele var en smule forudsigelige, var der stadig twists nok undervejs, til at gøre bogen overraskende. Historien er spændende, og fyldt med action, magi, monstre, egyptiske guder, intriger, forræderi, ondskab og kærlighed. Det sidste synes jeg der var lige vel rigeligt af, og jeg var, som jeg nævnte i anmeldelsen af bind 2, ikke vild med trekantsdramaet mellem Walt, Sadie og Anubis. Mest af alt på grund af Sadies alder. Hun og Walt er måske nok næsten jævnaldrende, men Anubis er over 5000, og hun er kun 13 år (12 da de mødes). Det var måske nok naturligt i oldtidens Egypten, men passer ikke alt for godt ind i en nutidig kontekst, og det blev bare lidt for ulækkert.
Jeg er vild med Riordans univers, og hans måde at formidle mytologi og oldtidshistorie på, så den bliver både levende og underholdende, og samtidig giver mening for nutidens unge. De små hints undervejs til hans Percy Jackson-serie fungerer også rigtig godt, og jeg er spændt på at se, om der kommer en crossover-serie på et tidspunkt. Jeg ved, at der er skrevet et par noveller, så det er da ikke helt umuligt, at Riordan bygger videre på dem engang.
Personerne er levende og menneskelige, og utroligt nuancerede. Især hovedpersonerne Carter og Sadie lærer man rigtig godt at kende. Selvom jeg havde et par problemer med Sadie (trekantsdramaet og hendes, til tider, lidt for egoistiske teenageoptræden), så var jeg vild med Carter, som er modig, loyal og samvittighedsfuld, og fast besluttet på at gøre det rigtige. Af bipersonerne var jeg vild med Bes og Bast, som virkelig var elskelige karakterer, trods alle deres fejl.
Alt i alt en god afslutning på trilogien. Er man vild med mytologi, og elsker man Riordans fortællestil, må man ikke gå glip af serien.

Se også forfatterens hjemmeside.

The One Readathon To Rule Them All - opsamling

Jeg har de sidste to uger deltaget i The One Readathon To Rule Them All, et readathon dedikeret til fantasy, som jeg skrev om her.
Jeg endte med at læse fem bøger, en mindre end jeg havde håbet, og samtidig ændrede jeg min TBR i sidste øjeblik, da jeg pludselig fik lyst til at læse en anden serie. Heldigvis passede serien ind, og dækkede endda hele to af udfordringerne, så jeg alligevel fik dækket de 6 udfordringer jeg havde planlagt fra starten.

De bøger jeg fik læst, var:

K.L. Berger: Sjælehenteren (Fortællinger fra Døden 1)
Udfordring: 3. Read a fantasy book under 300 pages. 6. Read a fantasy book written by a non-English speaking author.
249 sider.

Rainbow Rowell: Carry On
Udfordring: 8. Read a fantasy book w/ LGBTQIA+ rep.
515 sider.

Mads Schack-Lindhardt: Tusmørkets søn 
Anmeldereksemplar fra forlaget DreamLitt. 
Udfordring: 2. Read a fantasy book w/ a POC MC (Person of Colour Main Character). 5. Read a fantasy book that is a stand alone. 6. Read a fantasy book written by a non-English speaking author.
347 sider. 

Rick Riordan:
The Red Pyramid (Kane Chronicles 1) 516 sider. 
The Throne of Fire (Kane Chronicles 2) 452 sider.
Udfordring: 2. Read a fantasy book w/ a POC MC (Person of Colour Main Character). 7. Read a fantasy book set in a non-European location.

Selvom jeg skiftede TBR undervejs, og ikke fik læst alle de bøger jeg havde planlagt, så vil jeg alligevel betegne readathonet som en succes. Jeg endte med at opfylde 6 af udfordringerne, og fik læst ialt 2079 sider. Og så fik jeg begyndt på en serie, som har stået ulæst på min reol alt for længe. 
Det har været sjovt at finde bøger, der passede til udfordringerne, og det er helt sikkert ikke sidste gang jeg deltager - hvis redathonet fortsætter, altså. 

Var der nogle af jer der var med? Og hvordan gik det?

The Throne of Fire

The Throne of Fire er 2. bind af fantasytrilogien Kane Chronicles, skrevet af Rick Riordan.

Efter kampen mod Set har Carter og Sadie slået sig ned i huset i Brooklyn, hvor de er begyndt at træne andre magikere i brugen af gudelig magi. Det har gjort dem endnu mere upopulære ved House of Life, som har gjort dem til lovligt bytte for andre magikere, hvis de forlader Brooklyn.
Og da de finder ud af, at der kun er fem dage til Apophis, kaosslangen selv, bryder fri, kan de ikke rigtig undgå at skulle forlade Brooklyn. Deres eneste mulighed for at standse Apophis er nemlig at bringe Ra, gudernes tidligere konge, tilbage, og for at gøre det, skal de først finde de tre dele af Ras bog, som er blevet spredt for alle vinde.
Men det er ikke kun House of Life, som er ude efter dem. For flere af de egyptiske guder er imod planen om at bringe Ra tilbage, og Apophis selv har et par esser i baghånden, der skal stoppe de to søskende.

Rick Riordans bøger er utroligt hurtigt læst, og bind 2 i serien var ingen undtagelse.
En del af grunden er Riordans sprog, som er letlæst, flydende, og proppet med humor. Samtidig gør fortællemåden, hvor hovedpersonerne henvender sig direkte til læseren, at bogen mere minder om en historie der bliver fortalt, end en almindelig bog. Riordans beskrivelser er levende og realistiske, og hans sammenligninger er morsomme og, indimellem, temmelig vanvittige.
Også handlingens hæsblæsende tempo er med til at nedsætte læsetiden, og jeg fløj igennem bogen på ingen tid. Historien er godt skruet sammen, med masser af twists undervejs, og selvom jeg gættede et par stykker, kom andre fuldstændig bag på mig. Bogen er spændende, og fyldt med action, magi, mytologi, venskab, kærlighed, familie, intriger, forræderi og guder. Og så mindede dele af bogen mig en hel del om The Mummy-filmene (dem med Brendan Fraser) i både humor og atmosfære.
Selvom serien ikke som sådan hænger sammen med Percy Jackson-bøgerne, så bliver der alligevel hentydet til serien i bogen, og man er ikke i tvivl om, at universet hænger sammen. Og alligevel er det en del anderledes, da Riordan griber den egyptiske mytologi, og den måde han kæder faraoernes efterkommere og de egyptiske guder sammen på, an på en anden måde.
Personerne er levende og menneskelige, og især Carter og Sadie lærer man rigtig godt at kende. Af de to er Carter nok den jeg holder mest af, da Sadie til tider var temmelig irriterende, og vildt meget teenager. Hendes 13-års fødselsdag forløber da heller ikke uden problemer, og hun roder sig selv ud i en del problemer, hun kunne være sluppet for, hvis hun havde tænkt sig bare en smule om først. Det samme gør Carter, men han gjorde det bare mindre irriterende end Sadie. Og det begyndende trekantsdrama Sadie har gang i, irriterede mig også lidt - mest fordi jeg synes hun er alt for ung til, at det er nødvendigt at have med. Bipersonerne er nuancerede og interessante, og jeg holdt især meget af dværgeguden Bes, og hans Speedo-superkræfter.
Er man vild med Rick Riordans skrivestil og univers, og kunne man lide første bind i serien, så skal man helt bestemt også læse denne bog. Bind 2 skuffer bestemt ikke, og kan varmt anbefales.

Se også forfatterens hjemmeside

lørdag den 12. maj 2018

The Red Pyramid

The Red Pyramid er 1. bind af Rick Riordans fantasytrilogi Kane Chronicles.

Da Carter og Sadies mor døde for 6 år siden, blev de to søskende skilt ad. Mens den ældste, Carter, sammen med sin far, den berømte egyptolog Dr. Kane, har rejst verden rundt, har hans lillesøster Sadie boet i London sammen med deres bedsteforældre, og levet et normalt liv. Kun to gange om året har hun set sin far og bror, og ingen af de to søskende føler længere, at de har ret meget til fælles.
Men alt det ændrer sig juleaften, da deres far, på et af de halvårlige besøg, tager Carter og Sadie med på British Museum.
Her ser Carter og Sadie deres far fremmane en mystiske skikkelse, for kort efter at blive indespærret i en sarkofag, som den mærkelige skikkelse på magisk vis begraver i museets gulv. Kort efter springer museet i luften, og Carter og Sadie får, som de eneste vidner, problemer med politiet.
Det er dog ikke det værste de kommer ud for. Deres far har vækket de egyptiske guder, og, som efterkommere af faraoerne, er Sadie og Carter havnet midt i en ældgammel krig mellem guderne Set og Osiris.
Carter og Sadie får brug for al deres mod, og den magi de ikke vidste de havde, hvis de skal overleve Sets rænker, magikerne fra House of Life og de egyptiske guder, og redde deres far, før det er for sent.

Selvom Rick Riordan er en af mine yndlingsforfattere, og jeg har haft bogen stående på min reol i omkring 7 år, er det først nu, jeg har fået den læst. Og sikke en læseoplevelse jeg er gået glip af!
Sproget er, som altid i Rick Riordans bøger, letlæst og flydende, med levende beskrivelser, vanvittige sammenligninger og masser af humor. Jeg er især vild med kapiteloverskrifterne, som giver et kort, og humoristisk, referat af kapitlerne. Bogen er skrevet som en transkription af en båndoptagelse, hvor de to hovedpersoner Carter og Sadie skiftes til at fortælle historien, og det virker rigtig godt.
Handlingen er godt skruet sammen, og selvom jeg havde gættet en del af det store plottwist, så kom andre dele fuldstændig bag på mig. Historien er spændende, og fyldt med hæsblæsende action, magi, hemmeligheder, familie, intriger, guder, racisme, kærlighed og forræderi. Riordan gør den egyptiske mytologi levende og nutidig, og selvom den stadig er temmelig forvirrende, muligvis fordi jeg ikke kender den så godt som den græske og nordiske, så formår han alligevel at gøre den forståelig og letspiselig - trods lemlæstelse, forræderi, brodermord, incest og reincarnation. Idéen om, at guderne har brug for faraoernes efterkommere for at kunne besøge menneskenes verden er original og anderledes, og giver rigtig god mening, når man tager den egyptiske tro på, at faraoerne var guder, i betragtning. Og twistet med, at de menneskelige magikere har forvist guderne, efter den sidste egyptiske farao, Cleopatra, tabte magten til romerne, giver menneskene en forholdsvis stor rolle og magt i forhold til guderne, som til en vis grad er afhængige af dem.
Personerne er levende og menneskelige, og især Carter og Sadie lærer man rigtig godt at kende. Selvom de to er søskende, er de meget forskellige. Carter er den ældste, og har arvet sin fars hudfarve. Hans omrejsende tilværelse har gjort ham rodløs, og selvom han har tilbragt al sin tid sammen med sin far, savner han sin mor, og det hjem de havde, da hun stadig levede. Hans liv med faren har gjort ham til ekspert i den egyptiske mytologi, men han har aldrig rigtig haft venner, og det hjælper ikke, at han klæder sig som en voksen mand, i stedet for den teenager han er. Sadie er vokset op hos sine bedsteforældre, i et helt normalt hjem, med venner og skolegang. Hun har hovedsageligt arvet sin mors udseende og hudfarve, og har temperament. Hun er stædig, og føler sig svigtet af sin far, som hun kun ser to gange om året. Sadie er mere impulsiv end Carter, hvad der giver dem en del problemer, men samspillet mellem de to søskende fungerer rigtig godt, på trods af, at de i et vist omfang er fremmede for hinanden. Som læser lærer man dem rigtig godt at kende, fordi de skiftes til at fortælle historien, og det gør, at man hurtigt kommer til at holde af dem. Også bipersonerne er nuancerede og levende, og jeg kunne især godt lide Bast og bavianen Khufu, som har hver deres særegne personlighed.
Jeg er vild med Rick Riordans fortællinger og skrivestil, og denne bog var ingen undtagelse. Jeg glæder mig allerede til at læse videre i serien, og kan kun anbefale bogen. Er man vild med mytologi og fantasy, eller er man, ligesom jeg, vild med forfatteren, er det bare med at komme igang med serien.

Se også forfatterens hjemmeside

torsdag den 10. maj 2018

Tusmørkets Søn

Tusmørkets Søn er en fantasybog skrevet af Mads Schack-Lindhardt.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og Forlaget DreamLitt

Taykyn er skovelver, og er, som ældste søn af klanens Forkynder, udset til at overtage hvervet, når hans far dør. Men Taykyn har ikke spor lyst til at være Forkynder. Han ligner ikke de andre elvere i klanen, og har svært ved at acceptere at det er ham der skal være Forkynder, når nu hans tvillingesøster egner sig meget bedre til hvervet.
Men da klanen pludselig bliver angrebet af tusmørkeelvere på flyvende slanger, forandrer alt sig. Tusmørkeelverne leder nemlig efter Taykyns mor, og da hun er død, melder Taykyn sig frivilligt til at tage hendes plads, for at redde sin søster, og resten af klanen.
Livet i tusmørkeelvernes palads er meget anderledes end det Taykyn er vant til. Livet er hårdt og grusomt, og ingen er til at stole på. For at overleve, må Taykyn lære at leve som tusmørkeelverne, og omfavne det mørke, han har arvet fra sin mors blod. Men kan han gøre det, uden at miste sig selv? Og hvad er det for en hemmelighed, som tusmørkeelverne mener han har nøglen til?

Jeg var virkelig vild med den her bog, og læste den i et hug, uden at kunne slippe den. 
Sproget er letlæst og flydende, og fyldt med mørke og sanselige beskrivelser, som er med til at skabe en helt særlig atmosfære i bogen. Der er noget foruroligende over tusmørkeelvernes by, og man fornemmer mørket, utrygheden og en lurende ondskab, som gemmer sig et sted i mørket. Men også Taykyns forvirring, uvisheden om hvad det er for en nøgle han gemmer på, og hans identitetskrise er rigtig godt beskrevet
Handlingen er godt skruet sammen, og plottet overraskede flere gange undervejs. Selvom jeg gættede et par twists, kom andre fuldstændig bag på mig, og jeg sad limet til stolen mens jeg læste. Historien er spændende, og fyldt med action, magi, sværdkampe, overnaturlige væsener, elvere, hemmeligheder, intriger, forræderi, ondskab, magtbegær og uventet venskab. Men også slaveri, kærlighed, religion, kultursammenstød og søgen efter identitet, spiller en rolle i historien.
Universet er originalt og anderledes, og selvom elvere også kendes fra andre fantasybøger, så formår forfatteren at skrive dem, så de føles som nye væsener. For slet ikke at tale om de flyvende slanger eller kæmpekattene, som er virkelig fede.
Personerne er levende og realistiske, med egne motiver, historier og hemmeligheder. Jeg var vild med hovedpersonen Taykyn, hvis splittelse mellem tusmørkeelverne og skovelverne bliver beskrevet på en fin og indlevende måde, som virker utroligt realistisk. Selvom han altid har set anderledes ud, og også følt sig anderledes, så er det først da tusmørkeelverne overfalder hans klan, at han finder ud af hvor han stammer fra. Hans frygt for og accept af mørket i ham selv, og de grusomheder han tvinges til at begå, ændrer ham, og han udvikler sig konstant igennem hele bogen. Det gør ham til en utroligt interessant hovedperson, fordi han er så nuanceret som han er, og hele tiden forandrer sig. Af bipersonerne var jeg især vild med slaven Khaetot, hvis loyalitet og hjælpsomhed gør livet lettere for Taykyn i paladset; elverdrengen Kelsash, som stadig har en vis barnlig nysgerrighed og uskyldighed, trods opvæksten blandt tusmørkeelverne; og Taykyns sjæledyr, kæmpekatten Shuntai. Og jeg hadede den grusomme og magtbegærlige Zheebal af et godt hjerte.
En sidste ting jeg vil nævne, er bogens cover. Ikke nok med, at det er fantastisk flot, det rammer også bogens stemning perfekt, og den hævede sølvskrift, de bugtende blå og grå slanger, og stjernehimmelen i baggrunden fanger i den grad øjet.
Kan man lide fantasy med masser af atmosfære, mørke og interessante personer, eller er man bare vild med elvere, så er Tusmørkets Søn en bog man bare må læse. Bogen er en enkeltstående bog, og selvom den ender på den helt rigtige måde, håber jeg forfatteren vender tilbage til universet og personerne igen, for jeg er slet ikke parat til at sige farvel til Taykyn. Jeg elskede bogen, og kan kun anbefale den.

Se også forfatterens hjemmeside.

mandag den 7. maj 2018

FairyLoot #13

Findes der en bedre måde at starte ugen på, end at åbne sin nye FairyLoot-boks?
Selvom aprils boks endte med at ankomme noget forsinket (dog ikke på grund af Bring, som faktisk leverede den på rekordtid denne gang), så var boksen i den grad værd at vente på.
Jeg var noget skuffet over min sidste boks, som slet ikke levede op til mine forventninger. Men heldigvis var FairyLoot tilbage i vanlig form med denne boks, som var stopfyldt med goodies, og hvor tingene passede perfekt til april måneds tema, Whimsical Journeys.

Det første jeg så, da jeg åbnede boksen, var, som altid, boksens temakort, med spoilers på bagsiden. Som altid var kortet enormt flot designet.

Den første ting jeg fiskede op af boksen, var dette flotte rejsekrus, designet af Ink and Wonder. Kruset er dekoreret med et blomsterfyldt kort over Narnia, og er virkelig flot. Låget er præget med FairyLoots logo. Det er første gang FairyLoot har inkluderet rejsekrus, men jeg håber ikke det bliver den sidste. Jeg har længe manglet et til mine tidlige togture, og er rigtig glad for at have fået et, som i den grad taler til min indre fantasynørd.

Det næste jeg fik fat i, var et duftlys, designet af Flick the Wick. Lyset er et Exclusive Leif's Ship Candle, og duften, som er gran, fyr og sandalwood, er sammensat ud fra aprils bog. Lablen er designet af Taratjah.

Dernæst fiskede jeg denne flotte notesblok op. Den er designet af Little Inkling Designs, og citatet, Let's Carpe the Hell out of This Diem, er fra Alexandra Brackens bog The Darkest Minds.

En anden ting, som FairyLoot ikke har haft med før, er bagageskilte. Dette er, selvfølgelig, inspireret af Fantastical Beasts and Where to Find Them, og er designet af Lovely Owls Books. Selvom jeg næppe kommer til at bruge det, er det en sjov idé, og det passer perfekt til temaet.

Jeg vidste, at boksen skulle indeholde noget, designet af Stella's Bookish Arts, og denne mulepose er virkelig noget af det flotteste. Citatet, I'm Going on an Adventure, er, selvfølgelig, fra J.R.R. Tolkiens Hobbitten, og igen passer muleposen perfekt ind i temaet.

Næste ting var denne Blackjack Enamel Pin, designet af Taratjah, og inspireret af Percy Jackson-serien.

Boksen indeholdt også dette flotte kort, designet af Fictiontea Designs, som viser vej til forskellige fiktionelle verdener og steder.

Det sidste jeg fiskede op inden april måneds bog, var boksens to bonusting. Et bogmærke med reklame for 2. bind af Veronica Roths Dødens mærker, These Fates Divide, og et badge med Ace of Shades.

Og så kom jeg endelig til bogen. Jeg havde en idé om, hvilken bog det kunne være, men det viste sig, at jeg havde gættet forkert. For anden gang i træk lykkedes det nemlig FairyLoot at finde en bog, som jeg overhovedet ikke havde hørt om. Og som ovenikøbet lyder som noget, jeg kunne tænke mig at læse. Bogen er Beyond a Darkened Shore, og er skrevet af Jessica Leake. Det er en stand-alone, baseret på keltisk og nordisk mytologi, og den lyder vildt spændende.

Med bogen fulgte, som altid, et brev fra forfatteren, med et artprint på den ene side, en signeret bookplate, månedens bogmærke og FairyScoop, samt et kort med hashtagget på min reading buddy. Og så fulgte der også et klistermærke, inspireret af bogen, med.

Alt i alt en virkelig gennemført boks, fyldt med ting jeg faktisk kan bruge, og en bog, som lyder lige som noget for mig. Jeg er virkelig imponeret over aprils boks, og glæder mig allerede til maj måneds boks, hvor temaet er Save the Kingdom.

søndag den 6. maj 2018

Comic Con 2018

Lørdag 5. maj besøgte jeg for første gang Comic Con Copenhagen.
Jeg havde glædet mig længe, men endte med en lidt blandet oplevelse. Noget, som har mere med mig selv at gøre, end med arrangementet, som var både gennemført og godt arrangeret. Jeg havde bare nogle andre forventninger til eventet.


På positivsiden var der først og fremmest stemningen. Comic Con er nørdernes fest, og allerede i toget på vej til København mødte jeg de første cosplayers i flotte kostumer. Og det var kun de første af mange, for da jeg ankom til Forum, hvor eventet blev afholdt, myldrede det med kendte, og, for mig, ukendte, karakterer fra diverse film, spil, manga og tegneserier.
Jeg ankom lidt over 10, hvor Comic Con havde været i gang i en time, og da jeg havde købt billet hjemmefra, kunne jeg gå lige ind. Da jeg ikke havde det store behov for at få signeret eller taget selfies sammen med de inviterede Guests of Honour, og jeg iøvrigt ikke rigtig kendte nogen af dem, nøjedes jeg med at besøge messedelen.
Og sjældent har jeg set så meget fedt merchandise et sted. Der gik heller ikke lang tid, før jeg havde brugt de penge jeg havde med. Og selvom en del af standene havde stort set det samme med, så var der også nogle enkelte, som var meget originale. Blandt andet en stand med fantasykort og en stand med steampunk-smykker og -våben.

I messehallen var der adskillige steder man kunne tage selfies. Blandt andet på HBO Nordics stand, hvor man kunne sidde i jerntronen, eller sammen med en drage, og derudover stod Justice League-heltene i legemstor størrelse lige op til det ene spiseområde. Og så var der selvfølgelig alle de udklædte cosplayers, som hellere end gerne stillede op til en hurtig fotosession, både for sig selv og i grupper. 

Derudover var der et (måske to, jeg mistede lidt overblikket undervejs) spilområde, hvor man kunne prøve forskellige konsolspil. Jeg så blandt andet Batman og Batgirl tage et hurtigt spil. 
Det spiseområde jeg besøgte var stort, og placeret lidt for sig selv, hvilket var rigtig rart, fordi man så kunne hvile ørerne mens man spiste, mens man stadig kunne kigge ud over messeområdet. Maden var ok, og betjeningen var helt i top.

Og hvad var det så lige, der ikke fungerede? Som sagt havde det negative mere med mine forventninger at gøre end med eventet, men jeg kunne godt have tænkt mig, at programmet bød på noget andet og mere end selfies, signeringer og cosplay, og det synes jeg manglede lidt.


Derudover virkede Artist Alley noget klemt, og pladsen for såvel kunstnere som gæster var noget trang. Og det var synd, for der var nogle virkelig flotte ting imellem.
Og så irriterede det mig, at to af standene havde meget høj musik med dunkende basrytmer næsten lige ved siden af hinanden. Det skruede det naturligt høje lydniveau endnu mere i vejret, og så konkurrerede basrytmerne næsten mod hinanden, og skabte et lidt kaotisk lydbillede.
Samtidig gjorde standenes opstilling mig noget forvirret rent retningsmæssigt, og jeg mistede fuldstændig orienteringen undervejs, hvilket gjorde mig lettere klaustrofobisk, efterhånden som der kom flere og flere gæster, og der blev mere og mere varmt.
Det endte da også med, at jeg tog hjem allerede efter et par timer. Da havde jeg set hele messen flere gange, og fået begyndende hovedpine af lydniveauet. Noget, som sikkert også havde at gøre med, at jeg havde været oppe siden kl. 4.30, og haft fire timers transport forinden. Og efter fire timers transport hjem igen, var jeg også godt brugt.

Som sagt var det en lidt blandet oplevelse, som jeg tror, jeg ville have haft mere ud af, hvis jeg havde været afsted med en gruppe, jeg kunne have delt oplevelsen med. Og nogle, som kunne have taget billeder undervejs, så jeg kunne have udnyttet fotostederne i messehallen. Det havde nok også hjulpet, hvis jeg havde tilbragt natten før i København, så jeg ikke startede dagen halvtræt, og derfor sikkert var mere lydfølsom end jeg ellers ville have været.
Jeg er dog glad for at have oplevet stemningen, som virkelig var fantastisk, og set de mange flotte cosplayers som vandrede rundt. Og det er ikke udelukket, at jeg tager afsted igen, næste gang der er Comic Con, nu hvor jeg er blevet et par erfaringer rigere, og bedre kan afstemme mine forventninger hjemmefra.

Til allersidst vil jeg vise de ting jeg købte frem. For selvfølgelig kunne jeg ikke besøge et sted med så meget merchandise, uden at købe lidt med hjem.

Allerførst lagde jeg vejen forbi Forlaget Cobolts stand, hvor jeg købte Julebestiariet af Benni Bødker og John Kenn Mortensen, som jeg har gået og sukket efter siden den udkom.

Den anden stand jeg købte noget ved, var en tysk stand, Trollart, som havde de skønneste håndlavede smykker og steampunkvåben. Her købte jeg denne Harry Potter-inspirerede halskæde med The Deathly Hallow-symbolet.

Hos Fanatic fandt jeg dette Harry Potter-gavesæt med et krus med The Marauders Map, en coaster og en nøglering, hvor der på de to sidstnævnte står: I solemny swear that I am up to no Good.

Hos Cool2U, den ene af førnævnte larmende stande, købte jeg mere Harry Potter-merchandise. Nemlig denne flotte Slytherin-kop, samt coasters med de fire Hogwarts-kollegier.

Hos tegneseriebutikken Komikken købte jeg tegneserieudgaven af Hobbitten eller ud og hjem igen af J.R.R. Tolkien, som jeg selvfølgelig ikke kunne stå for.

Og sidst, men bestemt ikke mindst, købte jeg dette smukke kort over Middle Earth hos Highland Loch Cartographys stand. jeg har længe let efter det helt rigtige Tolkien-kort til mine vægge, og nu fandt jeg det så endelig. Udover Middle Earth havde designeren også kort over Hogwarts (Harry Potter), Kanto and Johto (Pokémon), Ocarina of Time (The Legend of Zelda), Majoras Mask (The Legend of Zelda) og VII Gaia (Final Fantasy).

Har I også været til Comic Con i weekenden? Og hvad var jeres oplevelse?

Carry On

Carry On er en fantasybog skrevet af Rainbow Rowell.

Simon glæder sig til at vende tilbage til sit sidste år på Watford. Godt nok har Magikeren ikke kontaktet ham hele sommeren, de gamle familier er imod ham, Monotonien bliver mere og mere magtfuld, og hans værelseskammerat Baz er vampyr og ude på at slå ham ihjel (og så har han vist også noget for med Simons kæreste), men Watford er ikke desto mindre Simons hjem. Et sted fyldt med magi, og langt væk fra den Normale verden.
Men allerede fra starten af det nye skoleår viser det sig, at der er noget helt galt. Baz dukker nemlig aldrig op på skolen, og ingen ved tilsyneladende hvor han er - eller hvorfor han ikke er dukket op.
Forholdet mellem Agatha og Simon hænger i en tynd tråd, og den eneste Simon kan snakke med, er veninden Penny.
Mens uroen breder sig, og konflikten mellem de gamle familier og Magikeren bliver mere og mere tilspidset, forsøger Penny og Simon at finde ud af, hvad der er sket med Baz, samtidig med, at de kæmper mod Monotonien, og bekymrer sig om fremtiden. Det er ikke nemt, at være Simon.

Carry On skal forestille at være den fanfiktion-historie Cath skriver i Rowells roman Fangirl, og når man læser den, får man da også fornemmelsen af at læse fanfiktion, hvilket er både godt (fordi det er det bogen skal forestille at være) og skidt (fordi bogen bruger samtlige klichéer fra fanfiktion-historier, og derfor bliver temmelig "cheesy" sine steder). Bogen har fået en hel del hype, da den også er en af de få fantasybøger, der har en homoseksuel kærlighedshistorier i centrum (tænk slash-fanfiktion), men for mig levede den ikke helt op til den meget hype. Mest fordi den føltes lidt for meget som fanfiktion. Bogen er skrevet som en fanfiktion-udgave af ottende bog i en fiktiv fantasyserie, og undervejs bliver der refereret til en del ting der er sket i Simons tidligere skoleår. Men i og med at bogen er skrevet som fanfiktion, er den også skrevet til læsere, som allerede kender de foregående syv bind i den fiktive serie om Simon og seriens univers, og referencerne er derfor ikke særligt uddybende. Jeg savnede en del af Simons forhistorie, og en forklaring på hvorfor personerne reagerer som de gør - eller bare hvem de er - og derfor havde jeg lidt svært ved at følge historien. Det hjalp heller ikke, at jeg ret hurtigt gættede det meste af det store plottwist, og dermed forudså det meste af slutningen.
Handlingen er ellers godt skruet sammen, men bliver til tider en smule forudsigelig, og så manglede jeg som sagt nogle forklaringer undervejs. Historien er fyldt med magi, action, kærlighed, venskab, vampyrer, intriger, magtbegær, ondskab, spøgelser og seksualitet, og indeholder stort set samtlige klicheer fra fantasylitteraturen. Samtidig er det tydeligt, at bogen læner sig temmelig meget op af Harry Potter-historien og universet. Det var ikke nødvendigvis dårligt, da det egentlig bare gjorde følelsen af at læse fanfiktion endnu stærkere, men det gjorde, at dele af historien blev meget forudsigelige.
Personerne mindede også en hel del om persongalleriet fra Harry Potter, og Simon og Baz mindede ret meget om hhv. Harry og Draco, ligesom Penny mindede om Hermione. Simon er forældreløs, modig, stærk, autoritetstro, loyal, og gør hvad der bliver forventet af ham. Han er Den Udvalgte, så derfor bekæmper han selvfølgelig Monotonien, selvom hans magi ikke helt gør som den skal, og Magikeren ikke fortæller ham ret meget om hvad der egentlig foregår. Baz er vampyr. Hans mor blev myrdet for øjnene af ham, da han var helt lille, og savnet sidder dybt i ham. Han er intelligent, kold og kæmper for de gamle familiers sag. Og så er han vildt forelsket i Simon, på trods af, at de gamle familier gerne vil have ham til at slå Simon ihjel. Jeg kom hurtigt til at holde af dem begge to, og følte, på grund af førnævnte ligeheder, at jeg allerede kendte dem. Også bipersonerne var levende og genkendelige, selvom jeg ikke var helt vild med Agatha. Måske fordi hun mindede mig en del om Ginny?
Universet er interessant, og selvom dele af det er genkendeligt, så er magisystemet ret originalt. Idéen om, at vedvarende fraser og sangtekster kan bruges til magi, er genial, og giver indimellem nogle ret sjove magiske dueller.
Sproget er flydende og letlæst, med gode beskrivelser, som er med til at give såvel magiske kampe som omgivelser liv. Forfatterens sprogbrug er også med, til at gøre illusionen om, at bogen er fanfiktion, levende, da dialogerne indimellem er ligeså tåkrummende pinlige som i  rigtig fanfiktion. Særlig kærlighedsscenerne er fulde af klicheer, og jeg trak flere gange på smilebåndet, når jeg kom til dem, fordi dialogen var så cheesy.
Alt i alt var det en god bog, selvom den ikke levede helt op til mine forventninger. Som selvstændig historie synes jeg den manglede noget, men som fanfiktion fungerede den rigtig godt, også selvom det indimellem blev lidt for klichéagtigt og cheesy. Havde jeg ikke læst Fangirl først, tror jeg ikke, jeg ville have syntes helt så godt om den, fordi jeg som sagt synes den manglede en del forhistorie, men eftersom jeg ved, at bogen er skrevet som en udgave af ottende bind i en serie, giver historien mere mening. Bogen er hurtigt læst, og har man læst Fangirl, og kender man til fænomenet fanfiktion, kan den også anbefales.

Se også forfatterens hjemmeside.

fredag den 4. maj 2018

Book Haul #4

Solen skinner, det er weekend, og med Comic Con lige om hjørnet, tænkte jeg, det var en god idé, at få vist de bøger, jeg har fået siden sidst, frem.  
Hvor det lykkedes mig at holde igen med bogkøbene i marts, så tog jeg i dén grad revanche i april, hvilket skyldtes en kombination af bogudsalg, og nye udgivelser jeg bare ikke kunne vente med at købe. Nå ja, og så købte jeg også en Funko Pop eller fire:)
Da der er en hel del bøger at vise frem, må vi hellere komme igang. 

Som altid starter jeg med anmeldereksemplarerne. I april fik jeg tilsendt 4 anmeldereksemplarer fra søde forfattere og forlag. 
Bøgerne er:

Når mørket kommer krybende - Fem horror-noveller. Forlaget Enter Darkness. 

Nikolaj Johansen: Moderlandets drage. Forlaget Calibat.

Mads Schack-Lindhardt: Tusmørkets søn. Forlaget DreamLitt.

Erika Johansen: Tearlings skæbne (Dronningen af Tearling 3). Forlaget People's Press. 

I april var jeg to gange forbi Bogormen i Esbjerg, og begge gange kom jeg hjem med en bog. 
Bøgerne er: 

Roger Lea MacBride: Det lille hus på bakken (Det lille hus på bakken 1)

Patricia Briggs: Masques (Sianim 1)

Selvom jeg køber langt de fleste bøger på nettet, så fik jeg i april også købt en enkelt bog hos min lokale Bog & Idé. En bog jeg iøvrigt læste i forbindelse med Dewey's 24 Hour Readathon. 
Bogen er:

Manu Sareen: Iqbal Farooq i krise (Iqbal Farooq 10)

Som optakt til udgivelsen havde Tellerup pludselig kæmperabat på de endnu ikke udgivne bøger - eller bog, for selvom der er to bind, er det den samme bog. Og selvom jeg endnu ikke er kommet igang med serien, så var jeg da nødt til at købe bøgerne med det samme.
Bøgerne er:

Boris Hansen: 
Panteons Prøve, Del 1 (Panteon-sagaen 3)
Panteons Prøve, Del 2 (Panteon-sagaen 3)

Som I sikkert kan huske, var marts måneds serie fra TBR-krukken Wardstenen af Joseph Delaney. Jeg fik læst de bøger jeg ejede, men havde så store abstinenser, at jeg var nødt til at købe resten af serien. At bind 6 har vist sig at være både udsolgt fra forlaget og umuligt at skaffe brugt, er så rigtig træls, men det lykkedes mig at finde 2 af bøgerne hos Antikvariat.net. 
Bøgerne er:

Joseph Delaney:
Heksejægeren - Jeg er Grimalkin (Wardstenen 9)
Heksejægerens blod (Wardstenen 10)

I april foretog jeg et sjældent cover buy hos Saxo. Det er sjældent forsiden der bestemmer om jeg køber en bog eller ej, men den her måtte jeg bare have fingrene i. Udover det enormt flotte smudsomslag, så gemmer der sig under smudsomslaget en måne og smukke stjerner i sølv, og den er simpelthen så gennemført smuk. At den bliver beskrevet som en blanding af Practical Magic og Hocus Pocus, og har fået enormt gode anmeldelser, gør, at jeg sikkert også får den læst, på et tidspunkt. 
Bogen er:

Shea Ernshaw: The Wicked Deep

Jeg nøjedes dog ikke med at købe en enkelt bog hos Saxo. Igen i år holdt de nemlig stort udsalg i anledning af Verdens Bogdag, og jeg har netop i dag modtaget kassen med den anden halvdel af mit køb. Og der var læs på. Ialt købte jeg 12 bøger på Verdens Bogdag.
Bøgerne er:

Nancy Holder og Lisa A. Clancy: Buffy the Vampire Slayer Encyclopedia - The Ultimate Guide to the Buffyverse

Buffy the Vampire Slayer - 20 Years of Slaying - The Watcher's Guide

Noelle Stevenson: Nimona

Becky Albertalli: 
Fordelen ved hemmelige forelskelser
Leah på offbeatet

Joseph Delaney:
Heksejægerens mareridt (Wardstenen 7)
Heksejægerens skæbne (Wardstenen 8)
Heksejægeren - Slithers fortælling (Wardstenen 11)
Heksejægeren Alice (Wardstenen 12)

Jay Kristoff og Amie Kaufmann:
Illuminae (The Illuminae Files 1)
Gemina (The Illuminae Files 2)
Obsidio (The Illuminae Files 3)

Jeg fik også købt en enkelt tegneserie i april, nemlig:

Mort Walker: Den er for tyk, den ærtesuppe! (Basserne 100% 38)

I marts var jeg så heldig at vinde et specialdesignet bogmærke ved @girlstalkbooks på Instagram, og i april dukkede det færdige resultat op. Og det er simpelthen så flot. 

Sidst, men ikke mindst, fik jeg købt 4 Funko Pops i april. 
Hos Amazon købte jeg 2 Funko Pops, nemlig:

Treebeard (The Lord of the Rings 529)

Aragorn (The Lord of the Rings 531)

Søde Line solgte ud af sin Funko Pop-samling, og her var jeg så heldig at få fingrene i 2 af dem, nemlig:

Evil Quenn (Disney 42)

Elizabeth Swann (Disney - The Pirates of the Carribbean 175)

Ialt fik jeg 23 bøger, 1 graphic novel, 1 tegneserie, 1 bogmærke og 4 Funko Pops inden for dørene i perioden 5. april til 4. maj. Heraf var 4 anmeldereksemplarer, 5 på engelsk, 2 fagbøger (af en slags), 1 graphic novel og 1 tegneserie. Og så mangler jeg endda at få min FairyLoot-boks for april måned, som blev forsinket i afsendelsen, samt et par Funko Pops mere. Jeg håber på at begrænse indkøbet lidt i maj, men med et besøg på Comic Con imorgen, kommende udgivelser, og flere anmeldereksemplarer på vej, er det ikke umuligt, at næste Book Haul bliver ligeså stor. 

Har I købt nye bøger i april? Og er der nogle kommende bøger, I bare må have fingrene i, i maj?