tirsdag den 29. august 2017

Dødens mærker

Dødens mærker er 1. bind af Veronica Roths science fiction-serie af samme navn.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda

Shothe og Thuvhe deler planet, men kunne ikke være mere forskellige. Hvor Thuvhe har anerkendelse blandt planeterne, bliver Shothe anset som et land fyldt med voldelige barbarer, som kun tænker på at skrabe til sig.
Shothes regerende familie Noavek ønsker anerkendelse over alt andet, og de vil gøre alt for at få den, og beholde magten. Derfor kommer det også som en streg i regningen, at Ryzek Noavek er skæbnebestemt til at blive dræbt af Thuvhes fremtidige kansler. I et forsøg på at undgå sin skæbne får Ryzek bortført Thuvhes orakels to sønner, Eijeh og Akos. Den første er skæbnebestemt til at blive orakel, og den anden til at dø i familien Noaveks tjeneste.
Ryzek sætter Akos til at tjene sin søster Cyra, hvis evne til at volde andre smerte har gjort hende til sin brors bøddel, og samtidig giver hende konstante smerter. Men da hun møder Akos, forsvinder smerterne for første gang siden hendes evne manifesterede sig da hun var barn. For Akos´ evne neutraliserer strømmen, og Cyra kan ikke lade være med at knytte sig til ham. Også selvom hun ved, at Akos kun tænker på at redde sin bror og undslippe Shote.
Men kan man undslippe sin skæbne?

Tilbage i januar sendte forlaget bogen til mig som en overraskelsespakke, og jeg startede faktisk med at læse den i februar, hvor læsetemaet var Science fiction og dystopi. Der gik dog ikke lang tid før jeg lagde bogen fra mig igen, da jeg havde svært ved at komme i gang med den, og tænkte det sikkert var fordi jeg havde brug for en pause fra science fiction-bøger. Siden har den så ligget og ventet på mig, indtil jeg endelig fik taget mig sammen til at begynde på den igen. Og konstaterede, at det ikke kun var fordi jeg var træt af science fiction, at jeg havde svært ved at komme i gang med den.
Sproget er ellers godt. Det er letlæst og flydende, og beskrivelserne er utroligt livagtige.
Jeg kunne rigtig godt lide bogens univers, og var meget fascineret af beskrivelserne af de shotetiske og thuvesiske kulturer, planeterne og strømmen, og universet er da også gennemført og sammenhængende.
Desværre overskyggede beskrivelserne af universet til dels bogens handling, og der gik det meste af bogen, før jeg synes der skete noget. Det hænger sikkert også sammen med, at bogens fortæller skiftede fra Akos til Cyra, som jeg bare ikke synes var ret interessant. Desuden gættede jeg stort set samtlige twists, hvilket gjorde historien noget forudsigelig. Historien er ellers fyldt med action, intriger, vold, mord, tortur, kærlighed, kultursammenstød, forræderi, spådomme og magi/strømevner, men desværre blev den for mig først spændende til allersidst, og da var løbet lidt kørt.
Personerne er nuancerede og menneskelige, men det var kun Akos jeg for alvor levede mig ind under huden på, og det gjorde det stykke af bogen som fortaltes fra Cyras synsvinkel temmelig langt at komme igennem. Akos er målrettet, stærk, modig og kærlig, men også dumdistig, intelligent og hadefuld, og det gjorde ham til en interessant person, som jeg rigtig gerne ville have lært endnu bedre at kende. Jeg savnede at lære mere om hans optræning efter bortførelsen, og i det hele taget lære hans tanker og følelser bedre at kende. Cyra, bogens anden hovedperson, var jeg ret ligeglad med. Det var ikke fordi hun irriterede mig, eller jeg hadede hende, hun sagde mig bare ikke noget. Og det på trods af, at hun er en dygtig kriger og intelligent. Desværre var hun også temmelig passiv, naiv og bange for sin bror, og der gik lang tid før hun udviklede sig i en mere positiv retning. Bipersonerne var levende, med egne motiver og historier, men jeg kom aldrig til at knytte mig til nogen af dem, hvilket måske også hænger sammen med, at en del af dem er temmelig brutale og kolde.
Jeg er ikke i tvivl om, at andre vil elske den her bog. Universet er rigtig spændende, men for mig levede hverken handlingen eller personerne op til det potentiale der lå i historien. Jeg er dog alligevel nysgerrig nok til at ville læse andet og sidste bind i serien når det en gang udkommer, for jeg kunne rigtig godt lide Akos, og jeg var vild med universet.

Se også forfatterens hjemmeside.

Ingen kommentarer: