torsdag den 29. juni 2017

Jernkongen

Jernkongen er 1. bind af Julie Kagawas fantasyserie Iron Fey sagaen.

Meghan passer ikke rigtig ind i skolen. Hendes familie er ikke rig, og hun har kun en enkelt ven, Robbie. For 10 år siden forsvandt hendes far sporløst, og moren flyttede med Meghan til en lille by, hvor hun giftede sig igen med en griseavler. Meghan har det fint med sin stedfar, selvom hun ofte føler at han ikke ser hende, og at forældrene er mere optagede af hendes halvbror, Ethan, som Meghan forguder.
Kort før sin 16 års fødselsdag lykkes det Meghan at rage uklar med skolens mest populære fyr, som hun også er forelsket i. På hendes fødselsdag ydmyger han hende foran hele skolen, og det bliver kun starten på verdens værste fødselsdag. På vejen hjem føler hun at der er nogle der holder øje med hende, og da hun kommer hjem, opdager hun, at hendes mor er kommet til skade, og at hendes lillebror opfører sig mærkeligt.
Snart opdager hun, at intet er som det ser ud til. Hendes ven Robbie er i virkeligheden en fey, Ethan er blevet bortført og erstattet af en skifting, og hun er heller ikke selv den hun troede.
Meghan beslutter sig for at redde sin bror, og overtaler Robbie til at tage hende med til Aldrigaldrig, feernes land. Men Aldrigaldrig er fuld af farer, og passer hun ikke på, kan hun miste livet - og sit hjerte.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget HarperCollins Nordic

I 2016 var jeg så heldig at møde forfatteren til et arrangement i Odense hvor hun fortalte om sine bøger, og siden har jeg ønsket at læse den her serie. Feer og kærlighed? Count me in. Og jeg blev bestemt ikke skuffet, for den her bog er rigtig god, og især universet er fantastisk. Aldrigaldrig er syret, mørkt, fortryllende, farligt og fyldt med mærkelige fey og feer kendt fra både Shakespeares En Skærsommernatsdrøm og forskellige kulturers folketro, med et drys af keltisk mytologi. Feerne er farlige og har kant, og forfatteren formår at få den underliggende fare rigtig godt frem.
Sproget er letlæst og flydende, og beskrivelserne er livagtige og billedskabende. Forfatteren formår at gengive Aldrigaldrigs mareridtagtige drømmestemning på en måde, så man føler man er der selv, og bogen mindede mig på mange måder om filmen Labyrinth, hvilket er en kompliment, da det er en af mine yndlingsfilm. Der er dog et par generende stavefejl undervejs, og nogle enkelte pudsige ordvalg i oversættelsen, som ødelagde mit læseflow en smule, men det er et mindre irritationsmoment, som heldigvis ikke ødelægger den overordnede læseoplevelse.
Handlingen er godt skruet sammen, og selvom det måske ikke er voldsomt originalt, så formår det stadig at overraske undervejs. Historien er spændende og fuld af action, kærlighed, magi, fey, magtkampe, familie, ensomhed, mobning og det at være fanget mellem to verdener.
Personerne er levende og realistiske, og selvom jeg ikke ligefrem vil kalde dem menneskelige, så er de alligevel relaterbare. Meghan er historiens hovedperson og jeg-fortæller, og som læser kommer man til at kende hende rigtig godt. Jeg holdt rigtig meget af hende, og hendes mod, stædighed og kærlighed til Ethan er beundringsværdige. Men selvom hun er stærk er hun også sårbar, hvilket træder tydeligt frem i forhold til Ash, som hun falder for med et brag, og imod al fornuft. Venskabet med Robbie/Puck er også godt beskrevet, og selvom hans beskyttertrang irriterer hende, så holder hun alligevel meget af ham, uden dog at være forelsket i ham. Og da hele hendes verden ændrer sig, er han der stadig til at holde sammen på hende. Ash er en isprins - bogstavelig talt - og kæmper mod sine følelser, samtidig med at han hele tiden har sine egne interesser for øje. Han er ærekær, modig og en dygtig kriger, men også hård og hævngerrig. Puck er loyal, modig, beskyttende, stærk og forelsket i Meghan. Men han er også jaloux, hævngerrig og beregnende. Selvom man mere aner trekantsdramaet mellem de tre end får det udpenslet, så er der dog ingen tvivl om at det er der historien bevæger sig hen, og det er med til at give historien kant, ikke mindst fordi Puck og Ash har en fortid, som giver konflikter i nutiden. Derudover er der et væld af andre bipersoner, både mennesker og fey, hver med deres egne motiver og historier, som alle har det til fælles at de er levende og interessante. Især Grimalkin elskede jeg, og figuren gav mig mindelser om Alice i Eventyrland, hvilket vil give mening for de der har læst bogen.
Alt i alt en rigtig god bog, som, selvom den mindede mig om flere forskellige bøger og film, alligevel formåede at være helt sin egen, og hvis univers er intet mindre end fantastisk. Jeg glæder mig allerede til at læse næste bind i serien og finde ud af hvor historien bevæger sig hen. Kan man lide feer, kærlighed og magiske verdener, så vil man ikke blive skuffet. Jeg kan i hvert fald kun anbefale bogen.

Se også forfatterens hjemmeside.

tirsdag den 27. juni 2017

Dinea - Modertræets datter

Dinea - Modertræets datter er en fantasybog af Louise Haiberg.

Dinea har aldrig kendt sine rigtige forældre. Hun er vokset op som adoptivbarn, men har været alene siden hendes adoptivforældre døde i et biluheld. Hele sit liv har hun været svag og syg, og levet med konstante smerter som resultat af lægernes forsøg på at finde ud af hvad der er galt med hende. Hun er plaget af mærkelige drømme, hvor hun er en anden kvinde, og drømmene skræmmer hende.
En dag møder hun Lucien, som bortfører hende til feernes rige. Dinea er nemlig datter af feernes tidligere dronning, og den nuværende konge ønsker at få kontrol over hende, og de kræfter han mener hun har.
Før det sker redder Lucien hende, og fører hende tilbage til menneskenes verden. Det viser sig dog snart, at hverken Lucien eller feernes verden er færdige med hende. Lucien har sine egne ambitioner, og vil bruge Dinea til at opnå dem. Først er Dinea dog nødt til at lære at bruge sine magiske kræfter. Men det er ikke let når hun hele tiden distraheres af Lucien. For i feernes rige er kærlighed bandlyst, og Luciens hjerte er koldt.

Da jeg valgte Feer som månedens læsetema var et af mine mål at jeg ville have læst den her bog. Den har stået på min reol siden sidste års BogForum, men selvom jeg elskede forfatterens trilogi Dæmondræberen, så har jeg af en eller anden grund ikke fået læst den her bog.
Nu lykkedes det så, og jeg må desværre sige, at den ikke helt levede op til forgængerne.
Sproget er ellers lige så godt som i forfatterens andre bøger. Det er letlæst og flydende, med masser af banden og levende beskrivelser, som virkelig formår at gøre både feernes og menneskenes verden tydelige for læseren. Især beskrivelserne af Dineas hospitalsbesøg var realistiske, og følelsen af klinisk kolde undersøgelsesrum og upersonlige samtaler med lægerne fik det til at gøre ondt i hjertet, fordi jeg virkelig følte med Dinea og mærkede hendes hjælpeløshed og manglende håb om en kur. Feernes rige var godt fundet på, og jeg kunne godt lide idéen med Modertræer, selvom Livets Kilde for mig var temmelig makabert. Jeg manglede dog nogle mellemregninger undervejs, f.eks. hvad der findes mellem bjergene og paladset, før universet kunne fremstå helt virkeligt for mig.
Handlingen er godt skruet sammen, og fyldt med action, spænding, magi, kærlighed, intriger, manipulationer, sex og vold. Jeg havde dog nogle problemer med forholdet mellem Lucien og Dinea som for mig ikke virkede helt sundt. De er godt nok tiltrukket af hinanden og kemien er der, men det samme er manipulationerne og løgnene, og de er begge beregnende overfor hinanden. Og så havde jeg nogle problemer med slutningen, som jeg dog ikke kan forklare, da jeg ikke vil spoile bogen for andre.
Et andet problem var personerne. Hovedpersonerne Dinea og Lucien, og til dels Dineas mor, er levende og menneskelige (feelige?), og, selvom jeg ikke helt forstår deres indbyrdes forhold, også realistiske. Bipersonerne, derimod, syntes jeg aldrig rigtig jeg lærte at kende. Om det var fordi synsvinklen skifter mellem Lucien og Dinea, og de er så optaget af sig selv og hinanden at de ikke lægger mærke til andre, skal jeg ikke kunne sige, men jeg manglede lidt noget kød på de andre personer. Hovedpersonerne selv havde jeg også et par problemer med. Og det var sådan set samme problem. De er nemlig begge to manipulerende, magtsyge, kontrollerende og beregnende, og lidt for gode til at lukke af for deres hjerter. Det gjorde dem svære for mig at relatere til, og selvom jeg holdt rigtig meget af Dinea i starten, før hun kom i kontakt med sin feside, så blev jeg lidt ligeglad med hende hen af vejen. Dinea er ellers en heltinde med en stærk vilje. Hun er stædig, ensom, kronisk syg og plaget af mærkelige drømme. Hun kan godt elske, men vogter alligevel sit hjerte. Lucien er stærk, modig, manipulerende, beregnende og kold, og han vil gøre alt for at nå sit mål. Hans tiltrækning til Dinea kommer som en overraskelse for ham, og han vogter konstant over hvor stærk hun er, så han kan kontrollere hende.
Selvom der var elementer i bogen jeg rigtig godt kunne lide, så var der desværre også en del ting er irriterede mig undervejs, og som gjorde at den her bog bare ikke lige var mig. Det skal dog bestemt ikke afholde andre fra at læse den, da smag og behag jo som bekendt er forskellige.

Se også forfatterens hjemmeside.

søndag den 25. juni 2017

En konges vej, Del 1

En konges vej, Del 1 er første del af første bind i Brandon Sandersons fantasyserie Stormlysfortællingerne.

For flere år siden blev kongen af Alethkar myrdet, kun få timer efter at have underskrevet en traktat med parshenderne. Den nye konge og hans højfryster svor hævn, og siden har de kæmpet med parshenderne på De Brudte Sletter. Men krigen kommer ingen vegne, og mens Alethkar falder fra hinanden, benytter højfysterne lejligheden til at strides om ære og kappes med hinanden.
Højfyrsten Dalinar, onkel til den nye konge, plages af mærkelige syner, som måske er fra fortiden, og måske er et begyndende vanvid. Han drømmer om at virkeliggøre sin bror, den afdøde konges, drøm om at forene Alethkar, men mister langsomt respekt fra såvel sine egne mænd som de andre højfyrster.
Blandt de nederst placerede i hæren er Kaladin, som er blevet gjort til slave efter et forræderi blandt sine overordnede. Han er tidligere soldat, men blev født som søn af en læge af en god stand. Nu drømmer han om hævn, men først og fremmest ønsker han at overleve. Han ledsages af en vindspren - en slags luftånd - som dog opfører sig mere og mere mærkeligt, og han tilstedeværelse blandt bromændene breder både håb og mistro.
Langt væk fra krigen er pigen Shallan i gang med at udføre et tyveri, der skal redde hendes familie fra økonomisk ruin. Hvis hun ellers kan overtale kongens søster, verdens mest anerkendte forsker, til at antage hende som hendes discipel.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Ulven og Uglen

Wow, er det første ord jeg kommer i tanke om til at beskrive den her bog. For hold op, hvor er den fantastisk, fascinerende, fangende, forrygende, og, frem for alt, magisk. Bogen er en af de bedste, hvis ikke den bedste, jeg har læst indtil videre i år, og trods sine over 700 sider føltes den alt for kort. Jeg var i hvert fald helt klar til at læse videre, og kan næsten ikke vente til anden del udkommer - hvilket forhåbentlig sker snart!
Sproget er letlæst og flydende, og Sanderson forstår at beskrive bogens fremmedartede univers på en måde som virkelig forfører læseren, og får det hele til at fremstå lyslevende for det indre øje. Jeg følte virkelig jeg stod på de støvede sletter sammen med hæren eller ombord på skibet med Shallan, og, mens verdenen langsomt trådte frem og blev mere og mere detaljeret, forsvandt siderne næsten af sig selv, indtil bogen var slut, og jeg nu ikke kan lade være med at hungre efter mere. Forfatteren har opbygget et univers som er utrolig detaljeret, med forskellige folkeslag og kulturer, og med sociale hierarkier som er næsten umulige at bryde. Mens det er mændene der formelt set har magten og kampevnen, så har kvinderne, på trods af at de er hæmmet af de sociale regler for dydighed, reelt set en magt som er større end mændenes. De har nemlig, som de eneste med undtagelse af præster, lov til at lære at læse og skrive, forske og uddanne sig i andet end kamp, og det gør, at mændene er dybt afhængige af kvinderne. For i et samfund hvor mændene er analfabeter skal der kun et enkelt tillidsbrud eller upålidelig kvinde til, for at alliancer kan blive brudt og mænd kan blive dræbt. Det gør universet meget anderledes end anden fantasy jeg har læst, og at det er en mandlig forfatter der har fundet på det gør bare bogen endnu mere interessant. Heller ikke magisystemet ligner noget jeg før er stødt på, og hele idéen med stormlys og ældgamle våben er utrolig godt fundet på og udført.
Handlingen er fyldt med action, forræderi, kærlighed, hemmeligheder, fjendskab, intriger, krig, magt og magi, og historien er uhyggeligt spændende. Det er en historie om en håbløs krig baseret på hævn, egne interesser og ukendte motiver, men også en historie om drømmen om retfærdighed, overlevelse, og den måde fortid og nutid hænger sammen på. Fremfor alt er det en magisk og episk fortælling om en verden som er både kendt og fremmedartet, og helt utroligt gennemført.
En af de ting der gør handlingen så fængslende er, at historien fortælles af personer på forskellige samfundstrin, fordi man på den måde får et nuanceret billede af såvel historien som personerne.
Og personerne er da også et af de elementer som er med til at gøre bogen til noget ud over det sædvanlige. De er levende, realistiske og så menneskelige, at det næsten gør ondt. Alle har de deres egne motiver og følelser, og alle kæmper de for deres egne drømme, deres overlevelse og deres håb for fremtiden. Historien fortælles primært fra tre synsvinkler, nemlig Kaladin; en tidligere soldat som nu er slave, Dalinar; kongens onkel og en af højfyrsterne, og Shallan; en kvinde af god familie som nu balancerer på kanten af ruin. Kaladin er stædig, intelligent og en god kriger, men han er også plaget af skyldfølelse og hævntørst. Han foragter og hader de lysøjede efter deres forræderi gjorde ham til slave, og selvom hans overlevelsestrang er stor, har han også sine øjeblikke hvor han betragtet det hele som ligegyldigt. Hans relation til vindånden er utrolig godt beskrevet. Dalinar hører til rigets allerøverste. Som bror til den tidligere konge og onkel til den nuværende har han stor magt, men i de senere år har han mistet kampgejsten og dermed også respekten blandt sine ligemænd, og samtidig er han plaget af syner fra en fjern fortid - eller et plaget sind. Han er plaget af skyldfølelse over sin brors død, og er blevet besat af at fuldføre sin brors drøm om et samlet rige. Shallan er yngste datter af en adelig familie, men efter hendes fars død er familien præget af såvel økonomisk ruin som tab af ære, og kun en desperat plan om at bestjæle prinsessen kan redde familien. Shallan er en dygtig tegner og meget intelligent, men også en smule naiv og har nogle mangler i sin viden. Hun er troende, men vil gerne være discipel hos den kætterske prinsesse hvis det kan redde hendes familie. Udover disse tre er der en hel del bipersoner, hvoraf nogle enkelte også fortæller dele af historien. Heraf er den mest bemærkelsesværdige den troløse Szeth, som snigmyrdede den gamle konge, og nu må tjene de skiftende herrer som får fingre i hans Edssten, mens hans forsøger at undgå at slå ihjel. Fælles for alle personerne er, at man som læser virkelig føler man kommer til at kende dem, og, for nogles vedkommende, ligefrem elske dem.
Bogen er også utrolig smuk i sin udformning. Udover bogens omslag, som er virkelig flot med guldtryk og violette farver, så er bogen også fyldt med smukke illustrationer og farvelagte kort, og skriften er både lækker i størrelsen og let at læse. Bagest er der et appendiks som forklarer en del af magisystemet nærmere, hvilket, sammen med illustrationerne af bogens mærkelige væsener, er med til at gøre universet endnu mere virkeligt for læseren. Det hele er utrolig gennemført, og der er ingen tvivl om at det har været en kæmpe opgave at oversætte bogen på en måde der lever op til Sandersons sprog og den oprindelige udgave af bogen. Selvom jeg ikke har læst den amerikanske udgave af bogen vil jeg sige, at det er lykkedes, for hold op hvor er der kælet for detaljerne.
Jeg kan slet ikke rose den her bog nok og anbefaler den på det varmeste. Er man fan af Brandon Sandersons bøger, og elsker man episke fantasyfortællinger med detaljerede universer, nuancerede personer og fremmedartet magi, må man ikke gå glip af den her bog. Læs den!

Se også forfatterens hjemmeside.

lørdag den 24. juni 2017

Fairyloot #6

Så er det igen tid til at vise månedens FairyLoot-boks frem. Det er efterhånden næsten blevet et ritual, og er uden tvivl en af de ting jeg glæder mig mest til hver måned. Jeg har gået og trippet, lige siden jeg fik besked om at den var sendt af sted, og tjekket pakkens status flere gange om dagen, for nu måtte den da snart forlade Tyskland? Det tog sin tid, men endelig kom posten med den. Og så var jeg ikke hjemme, så jeg måtte vente endnu en dag før jeg kunne hente den i postbutikken.
Månedens tema var Elementalists, og da jeg havde en ret god idé om hvilken bog der gemte sig i boksen, var jeg spændt på at se om jeg havde ret, og se hvilke goodies FairyLoot valgte at sende med denne gang.

Det første jeg så da jeg åbnede boksen var det specialdesignede kort med månedens tema som altid er med, og endnu en gang er det helt utroligt flot. Jeg lod det ligge med forsiden op mens jeg pakkede boksen ud, fordi der på bagsiden er en oversigt over boksens indhold, og jeg ville ikke spoiles på forhånd.

Under de mange lilla "orme" fandt jeg den første ting. Det var fint armbånd designet af In The Moment, og har et vedhæng med en Hamsa Hand som skulle være et beskyttende symbol der eftersigende bringer sin ejer lykke, held og godt helbred.

Næste ting var sæbe fra Ascent Bath and Body. Sæben hedder Clairvoyance Soap, og er baseret på kul. Den dufter af hvide figner og granatæbler, og er fremstillet specielt til FairyLoot.

Næste ting i boksen var en Bending Lipbalm fra Geeky Clean, inspireret af Avatar: The Last Airbender, og findes i fire forskellige varianter, som hver er opkaldt efter et af de fire elementer. Jeg fik Ild. Den er håndlavet, vegansk, og har smag af vandmelon.

Det næste der dukkede op var disse Potion Sticky Notes, designet af FairyLoot. Jeg glæder mig allerede til at bruge dem.

Fra Witchwood Remedies var der dette håndlavede, veganske lys med botaniske elementer på toppen, og krystaller der skal matche det af de fem stormhjerter som lyset er inspireret af. Lyset hedder Stormheart Candle, og findes i fem varianter. Jeg fik Windstorm.

Boksen indeholdt også to bonus ting, nemlig et Frostblood-postkort, med et citat fra serien, som er skrevet af Elly Blake, og en sampler til den kommende bog The Waking Land, skrevet af Callie Bates. 

Den næste ting var uden tvivl den der vakte den største jubel. Det var nemlig et utrolig flot Portable Magic Pillowcase designet af Miss Phi, og med et af mine yndlingscitater af Stephen King. Der står: Books are an uniquely portable Magic. Nu skal jeg bare have fat i en pude til at komme indeni, så det rigtig kan komme til sin ret.

Sidst, men ikke mindst, var der bogen. Jeg er efterhånden blevet ret god til at gætte hvilke bøger boksene indeholder, og jeg havde også gættet rigtigt denne gang. Bogen var Roar af Cora Carmack, og det er en jeg glæder mig til at læse. Som altid kom bogen i en sort FairyLoot-pose (som i øvrigt er geniale til at transportere bøger i, da de beskytter bøgerne mod snavs og skader når de ligger i tasken), og med medfølgende bogmærke, bookplate med signering, brev fra forfatteren, månedens FairyLoot, og et kort med hashtag til min reading buddy.

Til sidst et billede af alle de ting der var i boksen denne gang. Jeg synes bestemt det var en af de bedre bokse, og igen kan man mærke at der er tænkt over sammensætningen, så det hele passer med bogen og temaet.
Jeg glæder mig allerede til næste måneds boks, hvor temaet er Tricksters, og hvor der skulle være indtil flere aldrig før sete goodies med.
Vil I vide mere om FairyLoot kan I læse mere på deres hjemmeside.

Har I prøvet FairyLoots abonnementsbokse? Og hvad synes I om dem?

fredag den 23. juni 2017

Ønskemageren

Ønskemageren er 2. bind af fantasyserien Ravenspire, skrevet af C.J. Redwine.

Tvillingerne Ari og Thad er uægte børn af kongen af Sùndraille. Mens Thad er vokset op som arving til tronen, er Ari vokset op blandt tjenestefolkene, uden anerkendelse fra sin far. Da dronningen føder en søn, sender hun lejemordere efter de to søskende og deres mor. Moren bliver dræbt, men det lykkes Ari og Thad at flygte.
I desperation indgår Thad en handel med Ønskemageren, en magtfuld fae. Han ønsker sig at blive konge, for at kunne beskytte sin søster. Hvad han ikke havde regnet med, var Ønskemagerens måde at opfylde ønsket på. Kongefamilien dør, og pludselig må Thad indtage tronen, og Ari den uønskede rolle som prinsesse.
Men Ønskemageren havde en bagtanke med at hjælpe Thad, og snart opdager Thad, at aftalen med faen binder ham på en måde han ikke havde regnet med. Volden og kriminaliteten stiger, og bag det hele står Ønskemageren med sit mærkelige narkotikum og sit forbrydernetværk, som kongen er magtesløs overfor.
Da Ari opdager hvad Thad har gjort, er hun fast besluttet på at stoppe Ønskemageren og bryde hendes brors aftale, før den koster ham livet - og hans sjæl. Hun får dog brug for hjælp, og den finder hun hos slottets nye våbenmester, Sebastian, som har sine egne grunde til at hade Ønskemageren.
Men Ønskemageren er gammel, og hans magt er stor. Ari får brug for al sin snilde hvis hun skal overliste ham. For hvordan standser man en fae, som er immun overfor de svagheder almindelige fae har?

Bogen er et anmeldereksemplar fra Turbine Forlaget

Jeg var vild med første bind i Ravenspire-serien, så da jeg så at der kom en bog mere i serien, var jeg simpelthen nødt til at læse den. Og jeg blev ikke skuffet. For bogen er nøjagtig lige så grum, magisk og eventyrlig som Skyggernes dronning. Og så viste den sig også at passe ind i månedens læsetema om Feer.
Sproget er letlæst og flydende, og beskrivelserne af såvel hovedstadens fattige kvarterer som Ønskemagerens virkelig creepy hus er levende og billedskabende, og minder om Grimms oprindelige eventyr i såvel tone som indhold.
Handlingen er godt skruet sammen, og selvom man som læser har en anelse om hvor historien ender, fordi historien er en genfortælling af Rumleskaft, så er der så mange twists undervejs, at man alligevel bliver i tvivl. Nervepirrende spænding, hæsblæsende action og masser af magi gør bogen umulig at slippe og hurtigt læst, og historien er fyldt med ondskab, hemmeligheder, vold, mord, magi, kærlighed, mad og opofrelse, alt sammen krydret med de kendte eventyr i deres barskeste udgave.
Personerne er levende og menneskelige, og selvom man ikke er i tvivl om hvem der er onde, så er personerne alligevel utroligt nuancerede. Ari er buttet, madglad, og så lidt prinsesse man overhovedet kan være. Hun elsker at lave mad, og har det bedre i køkkenet blandt tjenestefolk end til bal med de adelige, som har set ned på hende på grund af hendes uægte herkomst. Ari har dog et varmt hjerte, og hun elsker sin bror meget højt. Derfor vil hun også gøre alt hvad hun kan for at redde ham - selv ofre sig selv. Hendes voksende følelser overfor Sebastian er rigtig fint beskrevet, og man tror virkelig på deres forhold. Sebastian ønsker at flygte fra sin baggrund. Han er vokset op i fattigkvarteret, og vil gøre alt for at slippe væk fra sin sadistiske far og sin stofafhængige mor. Han er bange for andre mennesker, og bryder sig ikke om at røre ved andre eller tale med dem. Alligevel er han modig og stærk, og det lykkes Ari at nedbryde den mur han har omkring sit hjerte. Teague, Ønskemageren, er bogens mest gådefulde figur. Han er magtsyg, sadistisk og hævngerrig, og parat til at gøre alt for at få den magt han ønsker. Han benytter sig af afpresning, magi og vold for at opnå de resultater han ønsker, og hævner sig når folk forsøger at snyde ham - eller han føler for det. Men han er også bundet af sin fae-natur, og vil gøre alt for, at ingen opdager hans svaghed. Derudover er der et væld af bipersoner, hvoraf Thad og Cleo var dem jeg kom til at holde mest af. Men der er også Sebastians sadistiske far, besøg fra et par af personerne fra Skyggernes dronning, og et par andre eventyrkarakterer der dukker op undervejs, og som er med til at udbygge persongalleriet og gøre fortællingen endnu mere magisk.
Bogen er også utrolig smuk. Jeg er vild med bogens cover, og ikke mindst dens fantastiske kort, som virkelig hensætter læseren i den rette eventyrstemning, og som giver bogen et ekstra pift. For mig højner det læseoplevelsen, når der er gjort noget særligt ud af bogens design, og det er der virkelig gjort med denne bog.
Jeg var vild med Ønskemageren og det eventyrlige univers som forfatteren har fået opbygget. Det er Grimms eventyr på syre, blandet med humor, kærlighed og myter, og fortalt i et hæsblæsende tempo med elskelige personer i et mørkt og magisk land, som jeg allerede savner nu hvor bogen er slut. Jeg ville ønske at bogen var længere, for jeg er på ingen måde klar til at tage afsked med personerne og forfatterens fantastiske univers, og selvom jeg ved at der udkommer flere bøger i serien, så kan jeg altså ikke vente til de udkommer. Jeg vil have mere, nu! Var man vild med Skyggernes dronning, så vil man også elske Ønskemageren. Jeg kan i hvert fald kun anbefale den.

Se også forfatterens hjemmeside.

mandag den 19. juni 2017

Ørkenrose

Ørkenrose er 2. bind af Jacob Kokkedals fantasytrilogi Den trofaste bror.

For 10 år siden måtte prinsesse Jasmin flygte fra sit hjemland, da vampyren Silassi, hendes fars tidligere konkubine, erobrede Parsien og dræbte hendes forældre. Siden har hun kun tænkt på hævn, og hun har trænet ivrigt i våbenbrug for at kunne dræbe sine fjender.
Efter mange års forberedelse er tiden endelig kommet til at hævne sig, men først har Jasmin og hendes onkel brug for at finde en forkæmper, der kan tage kampen op mod Silassis uhyggelige elsker Gengangeren. Og Jasmin tror, at hun har fundet ham. En karavane fortæller om en fordrukken pukkelryg som skulle være en fantastisk kæmper, og som kan fange et spyd i luften, og Jasmin bestemmer sig for at opsøge pukkelryggen Balt, for at hverve ham til hævntogtet.
Mødet med Balt bliver et vendepunkt for Jasmin. Balt viser Jasmin at der er mere i tilværelsen end hævn og at overleve, og langsomt begynder hun at leve.
Men kan pukkelryggen Balt gøre en forskel? Og kan han styre de kræfter der gemmer sig i ham?
Mens Balt, Jasmin og deres forbundsfæller ruster sig til en sidste desperat kamp, har Silassi travlt med sine egne planer, som hun har brugt de sidste 10 år på at udforme. Planer, som kan få dødbringende konsekvenser for ikke bare Parsien, men for hele Gudshave.
Og mørket samler sig...

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Ulven og Uglen

Jeg var vild med første bind af serien, så da forlaget spurgte om jeg ville anmelde bind 2 sagde jeg ja med det samme. Og jeg blev bestemt ikke skuffet.
Sproget er letlæst og flydende, og forfatterens beskrivelser er utroligt billed- og stemningsskabende. Som læser kan man næsten mærke den varme tørre luft og føle sandet mellem tænderne, og actionscenerne er så realistiske, at man føler man befinder sig midt i kampene og næsten kan lugte blodet og desperationen. Bogen er fyldt med sort humor, og det er med til at gøre rædslerne nemmere at komme igennem, at der stadig er plads til lumre viser og drukne indslag.
Handlingen er godt skruet sammen, med et plot der overrasker flere gange undervejs, og en uhyggeligt spændende historie fyldt med magi, action, mord, vold, voldtægt, sex, hævn, overnaturlige væsener, undertrykkelse og ørkenbanditter. Det er en historie om helte, og hvad der kendetegner en helt, men også en historie om overlevelse, om at lære at leve, og om håb og kærlighed. Universet udvider sig her i andet bind. Hvor første bind foregik i nord, i et mere klassisk vestligt fantasyunivers, så befinder vi os her i andet bind i det sydlige Gudshave, og i et mellemøstligt inspireret fantasyunivers. Her er ørkennomader, djinner og anderledes magi blandet sammen med pirater, rottelignende væsener og vampyrer, og blandingen fungerer rigtig godt. Igen indtager Balt en mentorrolle, men hvor han i første bind lærte Eumon hvordan man overlever, så forsøger han i denne bog at lære Jasmin hvordan man lever. En stor forskel som vender det kendte plot på hovedet, og gør historien ny igen.
Personerne er realistiske, levende og så menneskelige at det gør ondt. Balt er ved første øjekast en temmelig frastødende hovedperson. Han er beskidt, konstant fuld, plaget af mareridt, og ejer ikke takt, men han er også indsigtsfuld, venlig, modig og har et godt hjerte. Hans alterego, Maltus, er stærk, modig og en fantastisk kriger, men også forbandet af sin gud, efter han brød sin ordens regler. Vejen til helvede er brolagt med gode fortsætter, og det er netop det Maltus fandt ud af. Her i bind to får vi endnu mere af Balts historie fortalt både gennem fortællinger, og gennem Balts drømme, og det er med til at gøre ham utroligt levende over for læseren. Jasmin er hidsig, en god kriger, og blændet af hævntørst. Hun har ikke plads til andre følelser end hævn, og forstår ikke kærligheden. Mødet med Balt får hende for første gang til at overveje, at der kan være andet i livet end overlevelse og hævn. Hun udvikler sig utroligt meget igennem bogen, og selvom jeg i starten ikke brød mig så meget om hende, så endte jeg med at elske hende. Silassi er ond. Hun er grusom, blodtørstig og intelligent, og ligeså optændt af hævntørst som Jasmin. Men selvom man som læser ikke er i tvivl om at hun er ond, så har forfatteren alligevel formået at gøre hende nuanceret, da man som læser lærer at forstå hendes motiver gennem hendes historie. Og så er der Gengangeren, som viser sig at have en noget overraskende baggund, som jeg ikke kan komme ind på uden at spoile for meget. Synsvinklen i bogen skifter hovedsageligt mellem Balt og Jasmin, men også Silassi og enkelte andre fortæller undervejs, og det virker rigtig godt, fordi man dels lærer de forskellige personer at kende, og dels får historien fortalt fra flere forskellige vinkler, hvilket er med til at nuancere personerne og vise, at det hele ikke er så sort-hvidt endda.
Selvom bogen for mig ikke levede helt op til forgængeren, så kom den meget tæt på. Historien var fantastisk, og holdt mig fanget på kanten af stolen i timevis, mens jeg skiftevis gøs af rædsel, forbandede de onde og heppede på Balt. Bogen var næsten umulig at slippe, og jeg kan næsten ikke vente til tredje og sidste bind i serien udkommer. Forhåbentlig sker det snart, for ventetiden bliver ikke nem. Kan man lide mørke fantasybøger med masser ondskab, sort humor, og en historie med både mening og overraskelser, så er Den trofaste bror den helt rigtige serie, og fans af første bind vil bestemt ikke blive skuffede.

Se også forfatterens hjemmeside.

lørdag den 17. juni 2017

Invasionen af Tearling

Invasionen af Tearling er 2. bind af fantasytrilogien Dronningen af Tearling, skrevet af Erika Johansen.

Kelsea er blevet kronet som dronning af Tearling, selvom det bestemt ikke er med alles gode vilje. Både hos adelen og kirken er der modvilje mod hendes politik, og hun har allerede fået indtil flere fjender blandt rigets mest magtfulde personer. Fjender, som vil gøre alt for at genvinde deres magt. Selv mord.
De fattige elsker hende derimod, fordi hun har stoppet slaveforsendelserne til Mortmesme. Et træk, som dog ikke er uden konsekvenser. For Dronningen af Mortmesme har brug for slaverne, og med ulmende utilfredshed blandt sine egne undersåtter beslutter hun sig for at invadere Tearling.
Men det er ikke kun uroen blandt undersåtterne der driver Dronningen af Mortmesme til at invadere. Kelsea har nemlig noget, som Dronningen længe har ønsket sig, og som hun vil gøre alt for at få fingrene i: Tear-familiens safirer.
Kelsea er først lige ved at lære safirernes magt at kende. De er langsomt begyndt at ændre hende både udenpå og indeni, og mens hendes magiske kræfter vokser, ændrer hendes væremåde sig markant. Mærkelige syn af en kvinde fra før Udvandringen hjemsøger hende, og Kelsea både frygter og længes efter dem.
Imens nærmer invasionshæren sig ubønhørligt, og finder Kelsea ikke på en plan, er hendes land og folk dødsdømt.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget People´s Press

Det tog mig lang tid at komme igennem den første bog i serien, og det gjorde det desværre også med denne her. Ikke fordi bogen er dårlig, men simpelthen fordi jeg mistede interessen undervejs, og havde svært ved at få den læst færdig. Og jeg ved også hvorfor jeg mistede interessen, hvilket jeg kommer tilbage til lidt senere.
Sproget er endnu en gang letlæst og flydende, og forfatteren er rigtig godt til at skabe mørke og dystre stemninger, som passer til både det nutidige dystopiske univers og tiden før Udvandringen. Humoren forsvinder lidt her i andet bind, hvor historien bliver mørkere, og tiderne mere desperate, og det er synd, for det var én af de ting jeg synes fungerede rigtig godt i første bind. Til gengæld er historien stadig krydret af litterære begreber og karakterer, og bøgerne spiller stadig en stor rolle, hvad jeg, som både bibliotekar og bogelsker, synes er fedt.
Personerne er levende og menneskelige, og især Kelseas udvikling og forvandling er rigtig godt beskrevet. Hun er ved at blive voksen, og frygten for at ende som sin mor præger hende. Samtidig er hun blevet mere kynisk og kold, hvad der passer til historien, men gjorde hende til en lidt fjern hovedperson for mig. Hun er presset af de politiske magtspil hun er nødt til at tage del i, den kommende krig, og sine egne valg, og samtidig også plaget af hendes tiltrækning af såvel den mystiske ildskabning, som oprøreren Fylgjen og livvagten Pen. Min yndlingsperson er nok præsten Tyler, som egentlig bare vil være i fred med sine bøger, men som bliver tvunget ind i de politiske magtspil mellem kirken og dronningen, og som bliver mere og mere desillusioneret omkring kirken. Også Dronningen af Mortmesme lærer man som læser bedre at kende i løbet af bogen, men da jeg ikke vil spoile handlingen, kan jeg ikke fortælle hvad det var jeg godt kunne lide ved hende, da det gradvist forklares hvorfor hun er som hun er. Til sidst vil jeg nævne kvinden Lily, som Kelsea ser i sine syn fra tiden før Udvandringen. Hun er fanget i et ægteskab med en mand hun ikke længere bryder sig om, og med et krav fra omverdenen om at få børn. Hendes egen familie er faldet fra hinanden, efter hendes søster blev anholdt da Lily var ung, og hun har ingen hun kan betro sig til. Selvom hun er priviligeret lever hun et dobbeltliv, og gør hvad hun kan for at undgå at blive gravid. Lily flyder for det meste med strømmen, men da hun får chancen for at gøre noget meningsfuldt med sit liv kan hun ikke lade være med at gribe den - med store konsekvenser. Bogen skifter primært mellem disse fire personers synsvinkler, med enkelte andre imellem, hvilket giver mening for historien, men desværre også var med til at få mig til at miste interessen. Lilys historie var nemlig så spændende, at jeg var mere interesseret i den end i hovedhistorien, og derfor havde svært ved at komme igennem Kelseas dele af historien - hvilket jo er størstedelen af bogen. Det hjalp heller ikke, at Kelseas forvandling gjorde hende mere fjern som person, mens Lily var utroligt nærværende.
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af uventede twists undervejs, og en historie fyldt med action, spænding, forræderi, magtbegær, religion, magi, intriger, krig, hemmeligheder og kærlighed. De dystopiske elementer bliver mere udprægede i denne bog, som også får et science fiction-præg over sig via Kelseas syn. Blandingen er godt tænkt, og ligner ikke andet fantasy jeg har læst, men desværre var forfatteren så god til at beskrive science fiction-samfundet, at jeg meget hellere ville fordybe mig i den del af historien, hvilket gjorde at det tog længere tid at læse bogen end jeg havde regnet med.
Til sidst er jeg nødt til at nævne bogens udseende, for hold op hvor er den smuk. Ikke nok med at smudsomslaget er fantastisk, også den nøgne bog er smuk. Fjerner man smudsomslaget kan man nemlig se, at bogen har det samme flotte blå tryk på ryggen som på smudsomslaget, hvilket gør at den også nøgen matcher med første bind, hvor der er guldtryk på ryggen. Det er virkelig gennemført, og jeg er glad for at de danske forlag indenfor de senere år for alvor er begyndt at udgive æstetisk smukke YA- og fantasybøger, hvor man som læser kan mærke at der er kælet for detaljerne.
Selvom jeg ikke var helt så glad for bogen som for første bind, så er jeg ikke i tvivl om at jeg skal have læst sidste bind når det en gang udkommer på dansk, for historien er rigtig god og original, og personerne er intet mindre end fantastiske.

fredag den 16. juni 2017

Afsløring af Kobranetværket

Afsløring af Kobranetværket er 2. bind af science fiction-trilogien Oprøret, skrevet af Jacob Oliver Krarup.

Det er lykkedes Casper at flygte fra minen, og i jagten på sin mor og sandheden om sig selv er han nået hele vejen til Elysium. Men byen er meget anderledes end han husker den fra sine drømme, og Casper må leve på gaden og stjæle for at overleve. Og det er bestemt ikke ufarligt, for Casper jages af farlige personer som vil gøre alt for stoppe ham fra at finde sandheden.
En sandhed, som fører ham direkte til Sektor 1 hvor de rige bor, og en uhyggelig afsløring.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Calibat og forfatteren. 

Jeg var ret vild med første bind i serien, så da forfatteren spurgte om jeg ville anmelde bind 2 sagde jeg ja med det samme. Selvom det forvirrede mig lidt at serien tilsyneladende har skiftet titel mellem de to bind, så synes jeg den nye serietitel, Oprøret, giver bedre mening med den retning historien tager, så jeg forstår godt hvorfor forfatteren har valgt at gøre det.
Sproget er igen letlæst og flydende, og de flotte sort-hvide illustrationer er med til at gøre bogens univers og beskrivelser levende for læseren. Bagest i bogen er der et appendiks som fortæller noget af baggrunden for bogens univers og historie, og det var med til at gøre universet endnu mere levende for mig.
Handlingen er godt skruet sammen, og plottet byder på flere overraskelser undervejs. Historien er fyldt med hæsblæsende action, nervepirrende spænding og dødelige hemmeligheder, men også venskab, fattigdom, korruption, og søgen efter identitet hører til bogens temaer.
Personerne er levende og troværdige, og har hver deres egne motiver og hemmeligheder. Især hovedpersonen Casper faldt jeg for. Han er modig, stædig og smart, og hans søgen efter moren og sandheden om hvem han er, er både gribende og spændende. Også Mini og Laura var jeg rigtig glad for, og jeg håber vi kommer til at se mere til dem i tredje og sidste bog.
Bogens målgruppe er børn fra 10 år, men jeg tror sagtens at yngre læsere vil kunne lide den, og også en ældre læser som jeg var godt underholdt.
Jeg kan varmt anbefale bogen, og glæder mig til at finde ud af hvordan historien ender i tredje og sidste bind.

mandag den 12. juni 2017

Smertensbarn

Smertensbarn er 1. bind af fantasyserien Den Grønne Ø af Mette Finderup.

Gyrith er datter af byens høvedsmand, og som sådan udset til at blive gift ud af landsbyen. Men selvom hun ved at fremtiden er bestemt for hende, drømmer hun om mere end ægteskab, og misunder broren Ulver, som i større grad selv kan bestemme sin fremtid. Gyrith har hele sit liv lidt af mærkelige anfald hvor hun forsvinder ind i mørket, og frygter at miste kontrollen med sig selv, hvilket er en af grundene til at hun frygter sejdrejsen. Hvert år sender byen nemlig dens vigtigste jomfru afsted på en åndelig rejse til gudinden Freja for at bede om held, og, ikke mindst, få besked om hvilken ægtemand jomfruen skal have. Gyrith har haft held til at undgå sejdrejsen i et år, men nu er der ingen vej udenom. Byen plages nemlig af voldsom regn, og Gyrith bliver derfor tvunget til at tage rejsen af sin mor. Men rejsen går galt. Det lykkes Gyrith at gøre Freja vred, og kun en mærkelig ring og guden Balder forhindrer gudinden i at slå hende ihjel. I stedet nedkaster hun en forfærdelig forbandelse over Gyrith: Alle dem Gyrith elsker eller vil komme til at elske vil dø. Og der går ikke lang tid før forbandelsen kræver sit første offer…

Bogen er juni måneds valg i fantasylæsekredsen.


Det er efterhånden flere år siden at bogen her udkom, men selvom serien lød som noget lige for mig har jeg af mystiske årsager ikke fået begyndt på den før nu. Og det på trods af at jeg er vild med fantasy som tager udgangspunkt i nordisk mytologi, og jeg kun har hørt godt om serien. Nu hvor jeg har læst bogen kan jeg kun tilslutte mig roserne. For den er god – rigtig god. Også selvom hovedpersonen irriterede mig en smule, hvilket jeg vender tilbage til.
Sproget er letlæst og flydende, og forfatteren forstår virkelig at beskrive omgivelserne så man føler, at man selv er der. Dialogerne er livlige, og selvom sproget ikke altid er lige pænt – de bander en del – så er det kun med til at gøre det hele endnu mere realistisk.
Handlingen er godt skruet sammen, og utroligt spændende. Jeg fløj igennem den, og blev hurtigt grebet af historiens mange twists, realistiske actionscener og magi, mens guder og gudinder, slaveri, kønsroller, vold og kærlighed krydrede fortællingen og bragte mig frem til en slutning jeg på ingen måde havde set komme.
Universet tager udgangspunkt i vikingetidens Danmark og de nordiske myter og gudesagn, og man kan mærke, at forfatteren har været grundig med sin research hvad gælder påklædning, boliger og samfundsopbygning. Som læser føles Gyriths omgivelser nemlig utroligt virkelige og levende, og det er med til at gøre historien endnu bedre.
Personerne er realistiske og menneskelige, på både godt og ondt. Hovedpersonen Gyrith er stærk, modig og frihedselskende, og drømmer om andet og mere end at ende som husfrue. Men hun har også let til vrede, er egoistisk, egenrådig, forkælet, og opfører sig ikke særlig pænt over for dem der er lavere på rangstigen end hun selv. Der er ingen tvivl om at hun elsker sine forældre og sin bror, men hendes stædighed giver hende gang på gang problemer. Jeg havde et lidt ambivalent forhold til hende, hvilket trak lidt ned i læseoplevelsen for mig, fordi jeg simpelthen ikke kunne snuppe den måde hun opførte sig over for trællene på, og den måde hun syntes at mene at alle skyldte hende noget. Omvendt kunne jeg godt lide hendes mod og forholdet til Ulver, og hendes spirende forelskelse i Balder, som hun falder for mod sin vilje. Af bipersonerne var især Balder og Kelt interessante. Balder, lysets gud, er bogens hemmelighedsfulde skikkelse. Han redder Gyriths liv, og følger efter hende til menneskenes verden, men han har sine egne motiver, og selvom han er tiltrukket af Gyrith, så følger han sit eget hoved. Kelt er træl, men opfører sig mere som en fri mand. Han er flot, stærk og en dygtig smed, men han er også en dygtig kriger, og selvom han hjælper Gyrith, så bryder han sig ikke ligefrem om hende. Også bogens andre bipersoner er levende og menneskelige, og forfatteren formår at gøre de nordiske guder friske og anderledes, hvilket særligt kommer til udtryk i den ikke just smigrende beskrivelse af Freja.
Alt i alt var Smertensbarn en rigtig godt læseoplevelse, og jeg glæder mig allerede til at læse videre i serien. Bogen kan varmt anbefales, og især læsere af nordisk fantasy vil elske den.

Se også forfatterens hjemmeside

lørdag den 10. juni 2017

Dronningen af Tearling

Dronningen af Tearling er 1. bind af fantasytrilogien af samme navn, skrevet af Erika Johansen.

Kelsea er prinsesse af Tearling, og den sande arving til tronen. Hun er vokset op i eksil hos plejeforældre, siden hendes mor sendte hende i sikkerhed da hun var spæd. Hun har aldrig mødt sin mor, og ingen ved hvem hendes far er. På hendes 19-års fødselsdag dukker dronningens livgarde op for at føre hende til Tearlings hovedstad, så hun kan blive kronet og overtage magten.
Men det er bestemt ikke alle der er begejstrede for udsigten til at Kelsea overtager tronen. Hendes onkel Rigsforstanderen, har sendt snigmordere ud for at dræbe hende før hun når frem, og også dronningen af Mortmesme ønsker Kelsea død.
Undervejs opdager Kelsea, at intet er hvad det ser ud til, og at forræderi lurer overalt. Hvis hun vil overleve må hun lære at stole på sig selv, og, ikke mindst, finde ud af hvilke hemmeligheder hendes halskæde gemmer.

Bogen var maj måneds valg i fantasylæsekredsen.

Den her bog tog lang tid for mig at komme igennem. Ikke fordi den er dårlig, men fordi jeg, efter godt 100 sider, lagde den fra mig, og derefter havde meget svært ved at komme i gang med den igen, uden at jeg kan sige hvorfor.
Historien er nemlig rigtig god, med et plot fuldt af twists, og en spændende handling med masser af action, magi, forræderi, hemmeligheder, intriger, religion, grusomheder, magtbegær, slaveri og, overraskende nok, bogglæde, fortalt i et hæsblæsende tempo. Universet er veludbygget og dystert, og især de mange hentydninger til vores verden i form af navne, forfattere og historie giver verdenen et både genkendeligt og fremmedartet præg, som virker fængende og interessant. Jeg kunne godt lide de mange dystopiske elementer i bogen, og synes hele idéen med en udvandring den modsatte vej, fra Amerika til Europa, var godt fundet på og anderledes, end hvad man normalt støder på.
Sproget er letlæst og flydende, med levende beskrivelser af såvel omgivelser som grusomheder, og krydret med såvel litterære begreber og figurer som humor. Actionscenerne er realistiske, og så levende, at man som læser næsten kan lugte røgen og blodet.
Personerne er menneskelige og realistiske, og man kommer hurtigt til at lære dem rigtig godt at kende. Kelsea er en skøn hovedperson. Hun er stærk, stædig og modig, men også idealistisk og en smule naiv. Hun er glad for mad, og, som konsekvens heraf, en smule buttet, hvilket er forfriskende, da det er sjældent man støder på buttede hovedpersoner i fantasy. Hun siger selv, at det hun er bedst til er at læse og lave gryderet, og hendes kampevner er stort set ikkeeksisterende. Alligevel er hun parat til at kæmpe for sit folk og det hun tror på, og stole på de drømmesyn hun begynder at modtage. Hun starter med et meget rosenrødt billede af sin mor som hun, efterhånden som historien skrider frem, opdager ikke passer med virkeligheden. Og fra at elske og idealisere sin mor, begynder hun at skamme sig over hende. Også bipersonerne lærer man godt at kende, og især medlemmerne af den kongelige livgarde kommer man som læser tæt på. De er alle loyale mod Kelseas mor, og starter med at betragte Kelsea som noget af en håbløs opgave. Faktisk får Kelsea at vide, at deres opgave er at føre hende til hovedstaden, og derefter må hun klare sig selv. Efterhånden flyttes deres loyalitet til Kelsea, selvom en del af dem betragter hende som et uvidende barn, noget som hendes plejeforældre sørgede for, da de aldrig fortalte sandheden om fredsforhandlingerne mellem hendes mor og Mortmesme. Jeg må dog indrømme, at netop deres store loyalitet over for Kelseas mor irriterede og forvirrede mig, fordi det netop bliver pointeret at hun var en katastrofe som dronning, og når man tager prisen for freden i betragtning, forstår jeg simpelthen ikke hvorfor de vedblev at være loyale også efter dronningens død. Det gælder især Morgenstjerne, som er både snedig og skruppelløs i den måde han tjener sin dronning på. Rigsforstanderen, Kelseas onkel, er depraveret, egoistisk og magtsyg, og fuldstændig ligeglad med sine undersåtter, så længe han kan beholde sin magt, sine kvinder og sine penge. Han er let at manipulere af omgivelserne fordi han er uintelligent, doven og tilfreds, så længe han har sine fornøjelser. Dronningen af Mortmesme er nok den  mest gådefulde person i bogen. Hun er stort set usårlig, magtbegærlig, grusom og har stærke kræfter, og så er hun fuldstændig besat af Kelsea, som nok er den eneste person hun frygter. Hun vil gøre alt for at få fingrene i de blå ædelsten som Tearlings dronning ejede, og er skrækslagen for, at Kelsea skal finde dem og lære at bruge dem. Bogen skifter mellem flere forskellige synsvinkler, og det er med til at give historien mere perspektiv, selvom langt størsteparten fortælles af Kelsea. Det er især onklens og den onde dronnings synsvinkler der tilføjer historien et dybere lag, fordi man lærer den anden side at kende, og, ikke mindst, finder ud af hvor afhængig Mortmesme og den onde dronning er, af de slaver de får. Ikke fordi det legitimerer slaveriet, men fordi det fortæller en del om magtbalancen og de økonomiske interesser slavehandlen indebærer i Mortmesme - og i Tearling.
Jeg glæder mig til at læse videre i serien og vende tilbage til bogens univers og dens fantastiske personer. Kan man lide dystopisk fantasy må man ikke snyde sig selv for denne bog, som jeg, på trods af at det tog mig lang tid at få den læst, varmt kan anbefale.

fredag den 9. juni 2017

Skæbnemageren

Skæbnemageren er en graphic novel skrevet af Kenneth Bøgh Andersen og illustreret af Lars Gabel.


Anmeldelsen kan læses på bookeater.dk.

tirsdag den 6. juni 2017

One Silent Night

One Silent Night er 15. bind af Sherrilyn Kenyons fantasyserie Dark-Hunter.

Stryker har udtænkt den perfekte hævn, efter Nick slog hans søster ihjel for at redde den kvinde Acheron elsker. Han vil sætter War fri fra Tartarus og sende ham efter Nick og Acheron. Det viser sig dog hurtigt, at det ikke er den mest gennemtænkte plan. For War har en tendens til at vende sig mod hans befrier, og samtidig vil guderne gøre alt for at standse War før han udsletter alt omkring sig.
Artemis sender derfor den person der hader Stryker allermest efter ham: Hans ekskone, Zephyra, som har haft 11000 år til at nære sit had.
Men Zephyra og den datter han aldrig har kendt er ikke den eneste overraskelse Stryker får. Nick gemmer nemlig på en hemmelighed, som ikke engang han selv kender. En hemmelighed, som kan udslette War, og, i værste fald, verden som vi kender den.
Hvis War skal stoppes må fjender overvinde deres had, og Stryker må genfinde sine følelser. Men det er bestemt ikke let, for Zephyra bærer i den grad nag.
Hell has no fury as a woman scorned. 

Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen: Jeg er vild med den her serie!
Sproget er letlæst og flydende, og forfatteren har en utrolig evne til at beskrive omgivelser og atmosfærer så man som læser føler man er der selv. Actionscenerne er livagtige, og sexscenerne er steamy, uden dog at blive for meget.
Handlingen er godt skruet sammen, og selvom plottet på overfladen ligner de foregående i serien, så formår forfatteren altid at dreje det, så det adskiller sig, og gør historien unik. Historien er fyldt med spænding, action, sex, magi, dæmoner, guder, forræderi, intriger, kærlighed, hævn og hemmeligheder, og de mange twists gør det svært at gætte, hvad der kommer til at ske. Og slutningens cliffhanger kom i den grad bag på mig. Handlingen i dette bind binder samtidig historien sammen med spinoff-serien Chronicles of Nick, som kronologisk foregår før Dark-Hunter-serien. Det er fantastisk at forfatteren kan holde rede på de mange tråde hun spinder fra bog til bog, og knytte dem sammen til en stor gobelin, samtidig med at hun lægger hints til senere bøger ud undervejs. Det sker både i handlingen og i forhold til personerne.
Og personerne er da også et af de elementer som er med til at gøre bøgerne så vanedannende. De er levende, menneskelige og realistiske, og har hver især deres egne historier og motiver. Samtidig byder hvert bind i serien på gensyn med tidligere bøgers hoved- og bipersoner, og det er med til at gøre såvel universet som personerne virkelige for læseren, fordi man føler man virkelig lærer dem at kende. Fokus i denne bog er Stryker og Zephyras historie, og deres blandede følelser over for hinanden. På den ene side elsker de hinanden. Stryker forlod Zephyra efter ordre fra sin far, Apollo, men er aldrig holdt op med at elske hende. Og det selvom hun nu hader ham indædt og passioneret. Zephyra er såret både følelsesmæssigt og på stoltheden over Strykers svigt, men alligevel kan hun ikke lade være med at have følelser for ham. Begge elsker deres datter, men Stryker har stadig dårlig samvittighed over mordet på sin søn, og hans had til Apollymi, Acheron og Nick gør ham blind over for sandheden. Og apropos Nick, så centrerer en hel del af handlingen i denne bog sig om ham, hvilket jeg var virkelig glad for, da han nok er min yndlingsperson i Dark-Hunter-universet. Nick hader stadig Acherons rolle i hans mors død, men han nærer også dårlig samvittighed over sin egen rolle, og da han pludselig opdager kræfter han aldrig har kendt før, er muligheden for hævn pludselig tættere på end nogensinde. Derudover optræder også Acheron, Medea og Tory i bogen, sammen med adskillige andre både kendte og nye bipersoner, og igen lykkes det forfatteren at udvide universet med nye personer, guder og væsener.
Dark-Hunter-serien er blevet lidt af en guilty pleasure-serie for mig, og en serie som jeg tyr til, når jeg er gået død i andre bøger, eller ikke ved hvad jeg har lyst til at læse. Blandingen af mytologi, magi og nutidens New Orleans, godt krydret med action, kærlighed og elskelige personer fungerer bare, og jeg kan kun anbefale serien. Men jeg må advare om, at den er stærkt vanedannende.

Se også forfatterens hjemmeside.

lørdag den 3. juni 2017

The Harry Potter Tag

Jeg elsker Harry Potter-serien, så da jeg så dette tag hos Ord fra en bibliofil var jeg ikke i tvivl om at jeg skulle prøve at besvare det. Jeg er godt nok ikke blevet direkte tagget, men Ann-Kristine opfordrede de der ikke tidligere har besvaret tagget til at gøre det, og nu tager jeg så imod opfordringen. Tagget er nogle år gammelt, og jeg har ingen idé om hvor mange der allerede har besvaret det eller hvor det oprindeligt stammer fra, så jeg vælger ikke at tagge nogle, men i stedet bringe Ann-Kristines opfordring videre til de der kunne være interesserede.
Og nu til spørgsmålene.

Favorite book
Det er uden tvivl tredje bog i serien, Harry Potter og Fangen fra Azkaban. Jeg kan rigtig godt lide at Harry lærer mere om sin familie og om hvad der skete da hans forældre døde, og samtidig synes jeg personerne udvikler sig rigtig meget undervejs. Og så er der selvfølgelig introduktionen af min yndlingsperson.


Favorite movie
Den første film, Harry Potter og De Vises Sten. Jeg er vild med introduktionen af Troldmandsverdenen, personerne, og den barnlige uskyld som filmen udstråler. Jeg må dog også tilstå, at jeg faktisk ikke har set alle filmene, så det er med udgangspunkt i de første fem film at jeg besvarer spørgsmålet.

Least favorite book
Hmm, den er svær. Der er nemlig to af bøgerne der kandiderer til titlen, og jeg har svært ved at pege på hvilken af dem jeg bryder mig mindst om. Men kandidaterne er Harry Potter og Fønixordenen og Harry Potter og Halvblodsprinsen. For mig var begge bøgerne meget lange at komme igennem. Femmeren fordi Harry var ulideligt meget teenager, og sekseren fordi historien bare ikke rigtig fangede mig. Begge bøger havde også nogle, for mig, unødvendige dødsfald som ødelagde en del af fornøjelsen for mig. Selvom jeg har sværest ved at tilgive dødsfaldet i femmeren, så irriterer handlingen i sekseren mig mest, og de står derfor stadig lige.

Parts of the books/movies that made you cry
Slutningen af Harry Potter og Fønixordenen. Jeg har stadig ikke tilgivet J.K. Rowling for I-hvem-nok-hvems død.

If you could hook up with any HP character who would it be?
Jeg må indrømme, at jeg har et svagt punkt for angrende bad boys, så enten Draco Malfoy eller Severus Snape. Begge er loyale over for de personer de elsker, og selvom de begår/har begået fejl, så vil de gøre alt for at redde deres kære. Snapes endeligt taget i betragtning er det dog nok Draco der vinder, og at han er rig nok til at kunne holde mig med bøger resten af livet er kun et plus.

Favorite character
Uden tvivl Sirius Black. Det kan godt være at han ikke var specielt sød ved sine klassekammerater i skolen, men han er den eneste person som sætter Harry først, og som ikke bare stiller urimelige krav til ham, eller forventer at han vinder krigen helt alene. Da jeg for nylig købte en tryllestav til mig selv var jeg heller ikke i tvivl om at det skulle være Sirius´, og den indtager nu en hædersplads i min Harry Potter-samling.

What would your Patronus be?
Jeg har aldrig taget en test for at finde ud af det, men en ravn eller en kat ville da ikke være dårligt. Allerhelst ville jeg have en drage, men jeg er faktisk ikke helt klar over om et magisk væsen kan være ens Patronus.

If you could have the Resurrection Stone, Invisibility Cloak or the Elder Wand, which one would you choose?
Uden tvivl Usynlighedskappen. Jeg ville elske at kunne bevæge mig uset rundt, og hvis jeg boede på Hogwarts ville jeg gå på opdagelse i slottet når alle andre sov eller besøge biblioteket. Og så er der også det plus, at man som indehaver af Usynlighedskappen forlænger end levetid betragteligt - de to andres oprindelige ejere gik det jo ikke særlig godt.

What House would you be in?
Sandsynligheden taler for Ravenclaw, men jeg har nu også en vis sympati for Slytherin, på grund af den måde resten af skolen behandler dem på.

If you could meet any member of the cast who would it be?
Den person jeg allerhelst ville møde er desværre død. Jeg ville elske at have kunnet møde Alan Rickman, som var en skuespiller jeg virkelig beundrede. Men at snakke bøger med Emma Watson ville heller ikke være dårligt.

Have you played any of the video games?
Ja, det har jeg faktisk. Og jeg ejer endda et af dem, Harry Potter og Halvblodsprinsen til Wii. Det kan godt virke lidt mærkeligt at det er det spil jeg ejer når jeg nu ikke bryder mig om bogen, men spillet var en gave, så derfor...

If you were on the Quiddith team, which position would you play?
Nu ville jeg aldrig kunne komme på tale til et Quidditch hold, da jeg dels har højdeskræk, og dels er totalt usporty, så pas.

Were you happy with the ending?
Det kommer an på hvilken slutning vi snakker om. For mig slutter serien nemlig før epilogen, og den slutning kunne jeg godt lide. Epilogen hadede jeg derimod. Den var unødvendig, og jeg forstår stadig ikke hvorfor Harry skulle gifte sig med den fangirl.

How much does Harry Potter mean to you?
Det er godt nok svært at måle, men nok ikke så meget som for dem der er vokset op med bøgerne. Jeg læste første gang serien som voksen, eller rettere, jeg startede på dem i gymnasiet, og var allerede fantasy-elsker og læsehest på det tidspunkt. Til gengæld er jeg ret vild med hele fankulturen omkring især bøgerne, og jeg elsker også at læse fanfiktion fra universet. Der kan jeg nemlig ignorere at epilogen nogensinde blev skrevet, og i stedet parre Harry med alle andre end hende han giftede sig med.

Hvad betyder Harry Potter for jer? Og hvem er jeres yndlingsperson?

fredag den 2. juni 2017

Book Haul #5 2017

Maj kom, og med den væltede det ind med nye bøger. Mit stakkels postbud blev jaget op af mine trapper flere gange om ugen, og jeg var i postbutikken for at hente bøger 1-2 gange hver uge. Jeg havde allerede i april en forudanelse om at bogkøbene ville gå amok i maj, men alligevel kommer det bag på mig hvor mange nye bøger der er flyttet ind hos mig i løbet af en enkelt måned. Retfærdigvis skal det siges, at jeg ikke selv har købt dem alle sammen, for søde forlag og forfattere har sendt mig en del anmeldereksemplarer i månedens løb, men langt de fleste af bøgerne har jeg selv købt. Jeg har ingen anelse om hvornår jeg får tid til at læse dem, og bare det at vise de nye bøger frem for jer kommer til at tage sin tid. Og med denne advarsel vil jeg vise årets, indtil videre, største Book Haul frem for jer. Så sæt jer godt tilrette, og se hvilke bøger som fik postbuddet til at stønne af anstrengelse og opsøge en kiropraktor.

Som nævnt har en hel del søde forlag og forfattere sendt anmeldereksemplarer min vej i maj. Jeg fik ikke mindre end 13 styk ind af døren i månedens løb.
Bøgerne er:

Joe Abercrombie: Kongers sidste argument (Den Første Lov 3). Forlaget Gyldendal.
Anmeldt på bookeater.dk. 

John Flanagan: Slaget på Hackham Hede (Skyggens lærling: De første år 2). Forlaget Gyldendal.
Anmeldt på bookeater.dk.

James Frey og Nils Johnson-Shelton: Spillets regler (Endgame 3). Forlaget Høst & Søn.

Patrick Ness: Release. Forlaget Gyldendal.
Anmeldt på bookeater.dk.

Erika Johansen: Invasionen af Tearling (Dronningen af Tearling 2). Forlaget People´s Press.

C.J. Redwine: Ønskemageren (Ravenspire 2). Forlaget Turbine.

Jacob Oliver Krarup: Afsløring af Kobranetværket (Oprøret 2). Forlaget Calibat.
Tilsendt af forfatteren.

Kenneth Bøgh Andersen og Lars Gabel: Skæbnemageren. Forlaget Høst & Søn.
Til anmeldelse på bookeater.dk.

Julie Kagawa: Jernkongen (Iron Fey sagaen 1). Forlaget HarperCollins Nordic.

Lene Krog: Pigen fra månehøjen. Books on Demand.
Tilsendt af forfatteren. 

Catharina Kjelgaard Vedel-Smith: Ildens Flamme (Ildsangen 1). Booksanddragons.
Tilsendt af forfatteren.

Josefine Ottesen: Eventyret om Fjeren og Rosen. Forlaget Alvilda.

Lene Kaaberbøl: Isfuglen (Katriona 3). Forlaget Alvilda.

I april havde Saxo.dk udsalg i anledning af Verdens Bogdag 23. april. Det måtte jeg selvfølgelig benytte mig af, men da jeg, efter at have afgivet min ordre, opdagede at jeg som Plusmedlem havde fået en rabatkode, bestilte jeg straks endnu en portion bøger. De to bogpakker dukkede dog først op i maj, da jeg benyttede lejligheden til at få bestilt en del bøger som først udkom i starten af måneden.
Ialt købte jeg 11 bøger på Verdens Bogdag.
Bøgerne er:

Sarah J. Maas: A Court of Wings and Ruin (A Court of Thorn and Roses 3)

Fredrik Backman: Ting, min søn skal vide om verden

Nicholas Eames: Kings of the Wyld

Rick Riordan:
Camp Half-Blood Confidential
The Dark Prophecy (The Trials of Apollo 2)

Taran Matharu: The Battlemage (Summoner 3)

Brandon Sanderson:
Alcatraz vs. the Evil Librarians (Alcatraz vs. the Evil Librarians 1)
The Scrivener´s Bones (Alcatraz vs. the Evil Librarians 2)
The Knights of Crystallia (Alcatraz vs. the Evil Librarians 3)
The Shattered Lens (Alcatraz vs. the Evil Librarians 4)
The Dark Talent (Alcatraz vs. the Evil Librarians 5)

Og så skulle man tro at jeg havde købt bøger nok hos Saxo, ikke? Næ nej, i maj købte jeg nemlig også to bogpakker hos dem, så jeg endte med at modtage fire bogpakker i løbet af måneden.
De to bogpakker indeholdt i alt 8 bøger.
De er:

Diana Wynne Jones: A Tale of Time City

Veronica Rossi: Riders (Riders 1)

Sherrilyn Kenyon: Deadmen Walking (Deadman´s Cross 1, Dark-Hunter 28)

Frances Hodgson Burnett: The Secret Garden

E.B. White:; Charlotte´s Web

Michael J. Sullivan:
Theft of Swords (The Riyria Revelations 1)
Rise of Empire (The Riyria Revelations 2)
Heir of Novron (The Riyria Revelations 3)

Selvom jeg er medlem af Gyldendals Bogklub, så er det efterhånden sjældent at jeg køber månedens bog. Det er nemlig ikke ret tit, at månedens bog passer ind i min smag. Maj måneds gjorde dog, og jeg glæder mig allerede til at læse den.
Bogen er:

Åsne Seierstad: To søstre

Derudover købte jeg en anden bog i Gyldendals Bogklub da juni-kataloget, og med det sommerudsalgskataloget, dukkede op.
Bogen er:

Tove Ditlevsen: Samlede digte

I maj måned byttede jeg bøger med en kollega. Jeg var endt med to eksemplarer af den samme bog, og da hun havde et lignende problem, byttede vi dubletter. Jeg endte med at få 2 bøger.
Bøgerne er:

Cora Carmack: Som du ser mig (Losing it 3)

Gayle Forman: Bare en dag

Sidst, men ikke mindst, modtog jeg også i maj en FairyLoot-boks. I maj var temaet Warriors & Legends, og boksen indeholdt hele 2 bøger.
Bøgerne er:

Mark Daniels: World Mythology in Bite-Sized Chunks

Renée Ahdieh: Flame in the Mist

Som om alle de mange bøger ikke var nok, så købte jeg også 2 nye Funko Pops i maj.
Figurerne er:

Nightwing
Smaug

Derudover købte jeg, efter at have sukket efter den i lang tid, endelig min egen tryllestav fra Harry Potter-samlingen. Og den tilhører selvfølgelig min yndlingsperson i bøgerne, Sirius Black.

Ialt flyttede 38 bøger, 2 Funko Pops og 1 tryllestav ind hos mig i perioden 23. april til 2. juni. Heraf var 13 anmeldereksemplarer, 2 var byttebøger, og 1 var en overraskelse, men de resterende 22 købte jeg selv.
Jeg ved allerede nu, at der er flere anmeldereksemplarer på vej til mig, og en enkelt bogpakke fra Saxo bliver det også til i denne måned. Jeg har dog bestemt mig for at skære kraftigt ned på bogkøbene før efterårets store bogmesser. Min læsning kan ikke følge med mit bogkøb, og især de engelske bøger kommer til at hensygne i mine reoler. Jeg ved dog med mig selv, at et fuldstændigt forbud mod køb af nye bøger ikke vil komme til at fungere, så derfor har jeg besluttet mig for, at jeg stadig køber nye danske bøger, i det omfang jeg har lyst til, men at jeg indfører et delvist bogkøbsstop på køb af engelske bøger. Jeg køber stadig nyudgivelserne i serier jeg allerede ejer, men nye serier og andre bøger køber jeg ikke, før jeg har læst minimum 10 af de engelske bøger jeg allerede har stående i reolerne. Forhåbentlig kan jeg overholde det, så jeg kan få mine Book Hauls ned på et mere overskueligt niveau, og samtidig få læst nogle af de bøger jeg allerede ejer. Der er jo en grund til at jeg købte dem i første omgang, og det var ikke for at de skulle stå ulæste i reolerne. For at gøre det nemt for mig selv, har jeg bestemt at mine nye bogkøbsregler træder i kraft 1. juni, og det er fra denne dato at de 10 engelske bøger skal læses før jeg må købe nye. Jeg håber jeg kan overholde det, og glæder mig til at få læst nogle af mine nyanskaffelser.

Har I fået nye bøger i maj? Og har I erfaringer med bogkøbsstop?