søndag den 30. april 2017

Harry Potter and the Cursed Child

Harry Potter and the Cursed Child. Parts One and Two er et drama baseret på en idé af J.K. Rowling og skrevet af John Tiffany og Jack Thorne.

Det er ikke nemt at være søn af Harry Potter. Albus er Harry og Ginnys mellemste barn, og han ligner overhovedet ikke sine forældre. På vejen til Hogwarts bliver han ven med Scorpius Malfoy, noget som bestemt ikke falder i god jord hos hans bror og kusine. Og da han også bliver sorteret ind i Slytherin får han for alvor at mærke, hvordan det er at være udenfor.
Han får sværere og sværere ved at tale med sin far, og det gør det ikke nemmere at han bliver mobbet i skolen og kun har en ven.
Da han opdager at ministeriet har fundet en tidsvender som kan gå flere år tilbage i tiden beslutter han sig for at tage tilbage for at redde Cedric Diggory fra Voldemort. Sammen med Cedrics kusine og Scorpius tager han tilbage i tiden. Men det viser sig snart at det kan have frygtelige konsekvenser at ændre på historien...

Jeg var noget skeptisk da jeg hørte at der ville blive udgivet en ottende Harry Potter-bog, som ovenikøbet var et teatermanuskript, men endte alligevel med at forudbestille den. Jeg kom dog ikke i gang med at læse den med det samme, og så begyndte anmeldelserne at dukke op. Og de var blandede, for at sige det mildt. Enten elskede folk den, eller også hadede de den. Jeg blev mere og mere skeptisk, og blev ved med at udskyde bogen, og pludselig var der gået over et halvt år. Så da jeg skulle vælge min læsestak til aprils readathon tog jeg mig gevaldigt sammen og lagde den i stakken. Jeg tænkte at et drama nok ville være forholdsvis nemt at læse ud på de små timer, og så ville jeg endelig kunne finde ud af hvilken gruppe af anmeldere jeg tilhørte.
Nu har jeg så læst den, og jeg må desværre konstatere, at jeg tilhører hade-gruppen. Eller, det er måske så voldsomt sagt. Jeg hadede den ikke, men jeg synes den var ligegyldig og overflødig, og betragter den egentlig mest som fanfiction, hvad den jo et eller andet sted også er, i og med at det ikke er Rowling selv der har skrevet dramaet.
Sproget var sådan set ok. Det var letlæst og flydende, men i og med at det er et drama var der ikke forfærdelig mange beskrivelser, og det gjorde det svært for mig for alvor at blive fanget af historien. Samtidig blev der sprunget meget i tid mellem de forskellige scener, og jeg mistede hurtigt tidsfornemmelsen og overblikket undervejs. Til gengæld fik jeg ret i at bogen var hurtigt læst, for tempoet var højt, og der stod ikke ret meget tekst på siderne, så det var et plus.
Handlingen var der hvor jeg for alvor tænkte fanfiction. Ikke nok med at plottet ikke hang sammen - der var nogle gigantiske huller som fuldstændig modsagde de oprindelige bøger - så var det også unødvendigt indviklet, og for mig virkede det mest af alt som om Rowling og forfatterne ikke kunne finde på noget originalt, så derfor bestemte de sig - i bedste fanfiction-stil - for at omskrive den oprindelige handling. Historien var fyldt med magi, tidsrejser, venskaber, mobning, ensomhed og far-komplekser, og de mange spring mellem scenerne gjorde, at handlingen for mig fremstod fragmenteret og rodet. Der var masser af twists undervejs, som øgede forvirringen endnu mere, og jeg sad tilbage med en undren over flere ting:
1. Delphini - hvorfor?
2. Har der overhovedet været en udvikling i troldmandsverdenen siden Voldemort døde?
3. Har Hogwarts en officiel mobbe-politik? Og i givet fald, hvorfor håndhæver lærerne den ikke?
4. Bliver man nar af at arbejde for Ministeriet for Magi?
5. Er der ingen der har lært noget som helst af tidligere tiders problemer?

Et andet problem jeg havde med bogen var personerne. Harry, Ron og Hermione lignede overhovedet ikke sig selv fra de oprindelige bøger. Harry tænkte kun på arbejde, Ron var blevet til en komisk klovn, og Hermione havde tilsyneladende fuldstændig mistet sin evne til at tænke sig om. Jeg havde det også svært med forholdet mellem Harry og Ginny, mest fordi jeg aldrig har forstået hvorfor han skulle ende sammen med hende. For mig har det forhold altid virket sært og Ødipus-agtigt, fordi hun gifter sig med helten på den hvide hest (eller den hurtige kost) og han gifter sig med en fangirl der ligner hans mor. Ikke ligefrem noget sundt forhold. Eneste person med en smule udvikling i positiv retning var Draco Malfoy, og han trak da også op på den samlede oplevelse. Jeg havde det svært med Albus. Jeg kunne godt lide hans venskab med Scorpius, men forstod simpelthen ikke hans tankegang i forhold til hele tidsvender-problematikken. Det virkede meget opmærksomhedssøgende og teenage-agtigt, og overhovedet ikke gennemtænkt, hvilket ikke ligefrem stemmer overens med de Slytherin-kvaliteter han åbenbart måtte have for at blive sorteret ind i det hus. Han er modig og intelligent, men tænker sig ikke altid om. Til gengæld kunne jeg godt lide Scoripus. Han havde kritisk sans, var modig og kunne tænke sig om. Når han ikke altid gjorde det, var det fordi han var bange for at miste sin eneste ven og blive fuldstændig udstødt i skolen. Bipersonerne lærte jeg aldrig rigtig at kende, og jeg løb hurtigt sur i de forskellige navne.
Alt i alt ikke en positiv oplevelse. Jeg tror det fungerer bedre på en scene hvor man også har det visuelle med, og på den måde bedre kan leve sig ind i universet, men for mig var historien noget rod og fuldstændig unødvendig, og jeg tror bare jeg vil betragte den som fanfiction, uden sammenhæng med serien som sådan. Det skal dog siges, at bogens cover er utrolig flot, så i det mindste vil bogen pynte på reolen.

lørdag den 29. april 2017

Readathon #2

Jeg deltager igen i år i Dewey´s 24 Hour Readathon. Det er anden gang jeg er med, og jeg har glædet mig længe. Det næste døgn står i læsningens tegn, og selvom jeg ikke læser samtlige 24 timer, da jeg har brug for at sove hvis jeg skal kunne fungere, så glæder jeg mig til at læse masser af sider, og, ikke mindst, følge med hos de andre deltagere på de sociale medier. For mit eget vedkommende vil jeg løbende opdatere dette blogindlæg med min læsning, samt være aktiv på Goodreads og Instagram.


Forberedelserne til aprils Readathon startede allerede da jeg tilmeldte mig, hvor jeg begyndte at overveje hvilke bøger jeg ville læse. Jeg begyndte dog først for alvor at sammensætte læsestakken i den sidste uge, og ligesom sidst har jeg samlet et udvalg af bøger i forskellige genrer, som ikke var alt for tykke.
Bøgerne er:

Cory Godbey: Jim Henson´s Labyrinth Tales. 47 sider.
Hvis I har fulgt med i mine Book Hauls ved I at jeg er vild med filmen Labyrinth. Så da jeg opdagede at der er skrevet adskillige bøger inspireret af og om filmen var jeg selvfølgelig nødt til at have fat i dem. En af dem var denne billedbog med små historier fortalt af de kendte figurer fra filmen. Jeg er sikker på at den vil være perfekt som afbræk mellem de andre tykkere bøger, eller ud på aftenen, når det begynder at blive mørkt.

John Tiffany & Jack Thorne: Harry Potter and the Cursed Child. Parts one and two. 343 sider.
Jeg var noget skeptisk da jeg hørte at der kom endnu en bog om Harry Potter og at det var et teaterdrama. Alligevel forudbestilte jeg den, men fik ikke lige læst den da den udkom, og så begyndte anmeldelserne at dukke op. Og de var meget blandede. Folk enten hadede eller elskede bogen, og jeg fik mindre og mindre lyst til at læse den. Men nu skal den altså læses, og jeg tænker at en bog i drama-form må være forholdsvis hurtigt læst, selvom den er på engelsk. Jeg regner med den skal læses når mørket er faldet på sammen med en stor kop te.

Arnaldur Indridason: Mørke strømme (Inspektør Erlendur 9) 278 sider.
Jeg læser sjældent krimier, og når jeg gør er det mest i sommerferien. Derfor har bogen også stået nogle år i reolen, men nu må det være på tide at få den læst. Jeg har derfor tænkt mig at starte Readathonen med at læse bogen så jeg kan få den krydset af listen over ulæste krimier i min reol.

Becky Albertalli: Simon vs. verdens forventninger. 249 sider.
Jeg var så heldig at få bogen i en bookie bag til sidste års Bogbloggertræf i Aalborg, og lige siden har jeg glædet mig til at læse den. Bogen er blevet meget hypet på Booktube, og de danske anmeldelser jeg har læst af den har også været meget positive, så jeg glæder mig til at finde ud af om den er lige så god som jeg har hørt.

Stephenie Meyer: Bree Tanners korte liv efter døden. 175 sider.
Jeg havde, som så mange andre, en kort Twilight-fase. Derfor købte jeg også denne bog til et bogudsalg, men har aldrig fået den læst, mest fordi fasen gik over igen, og jeg derfor ikke har haft lyst til at læse den. Men nu skal det altså være. Og hvem ved, måske genopliver den kærligheden til den oprindelige serie.

Meredith Russo: Hvis jeg var din pige. 304 sider.
Også denne bog er blevet meget hyper på Booktube og hos de danske bloggere. Jeg var så heldig at vinde et signeret eksemplar af bogen, og tænkte straks at det måtte være en Readathon-bog, så jeg har tålmodigt ventet med at læse den indtil nu. Jeg glæder mig til at læse den og finde ud af om den er så god som det bliver sagt.

Neil Gaiman: How the Marquis Got His Coat Back. 58 sider.
Jeg er vild med forfatterens Neverwhere, så da jeg opdagede at der var udgivet en novelle i samme univers måtte jeg selvfølgelig have fat i den. Jeg har ovenikøbet den oprindelige bog i frisk erindring, da den var april måneds bog i fantasylæsekredsen, så hvad kunne være mere nærliggende end at læse novellen til dette Readathon når jeg trænger til et afbræk mellem de lidt tykkere bøger.

Ialt er læsestakken på 1454 sider, hvilket ikke er helt urealistisk for mig. Jeg kommer næppe til at løbe tør for læsestof, men ellers har jeg stadig masser af bøger at vælge mellem i reolerne.


13.51
Så er det næsten tid.
Bollerne til morgenmaden er bagt, lejligheden er gjort ren, bøgerne fundet frem, snacks er klar, teen er brygget, og jeg har fået taget billeder til blogbrug mens der stadig var lys til det.
Jeg har tjekket at alle bøgerne fra læsestakken ligger på Goodreads, og skrevet dette blogindlæg, som jeg løbende opdaterer i løbet af det næste døgn.
På Dewey´s 24 Hour Readathons hjemmeside er der en Opening Survey som jeg har udfyldt, og som I også får her:

1) What fine part of the world are you reading from today? Ribe, Denmark.
2) Which book in your stack are you most looking forward to? Simon vs. the Homo Sapiens Agenda by Becky Albertalli.
3) Which snack are you most looking forward to? Strawberry Tarte.
4) Tell us a little something about yourself! I´m a Children´s Librarian, booklover and -blogger, and love fantasy books.
5) If you participated in the last read-a-thon, what’s one thing you’ll do different today? If this is your first read-a-thon, what are you most looking forward to? I will try to follow the other participants more, while still reading a lot of pages.


14.00
Og vi er i gang. Første bog: Mørke strømme af Arnaldur Indridason.


17.15
Er blevet færdig med Mørke strømme, som slet ikke var som jeg havde troet. Af mystiske årsager har forfatteren skiftet hovedperson, og det fungerede bare slet ikke for mig. Jeg var ret ligeglad med hende, og selvom jeg egentlig synes at bogens problematikker omkring voldtægtskultur og manglende straffe var interessante nok, så fangede den mig bare ikke rigtig. Den manglede den mørke islandske stemning som fangede mig i de første bind, og jeg tvivler på at jeg kommer til at læse videre i serien hvis det fortsætter med at være den kvindelige politibetjent der er hovedperson.
Jeg har allerede fået spist en del af de indkøbte snacks, og trænger til en sukkerpause, før jeg begynder at tænke på aftensmaden. Så kan jeg jo passende tjekke hvordan det går de andre bloggere rundt omkring før jeg begynder på min næste bog. Og så selvfølgelig finde ud af hvad den næste bog skal være.


Først vil jeg dog lige vise jer de indkøbte snacks. Jeg har begrænset mig lidt i år, da jeg havde købt alt for mange snacks sidste år, og har derfor satset på klare favoritter i stedet for mange valgmuligheder.
Jeg havde egentlig tænkt mig at jeg selv skulle have bagt en kage, men valgte i stedet at bestille en jordbærtærte ved bageren i går, da jeg havde svært ved at finde tid til det.
De indkøbte snacks er:
Jordbærtærte
Orio Double Cream - en af mine yndlingskiks
Lakridskonfekt - en klassiker
Miniskildpadder - min absolutte yndling indenfor fyldte chokolader
Vindruer - for også at have et sundt alternativ, og undgå det totale sukkerchok

Hertil masser af te, cola og juice.


18.02
Har brugt lidt tid på at opdatere mig på andre deltageres læsning, så nu må det være tid til at komme videre med min egen. Næste bog bliver en kort en af slagsen inden jeg får sat aftensmaden i ovnen. Jeg har valgt at kaste mig over Jim Henson´s Labyrinth Tales af Cory Godbey og glæder mig til at gense de elskede figurer fra filmen.


18.16
Okay, Jim Henson´s Labyrinth Tales var hurtigere læst end forventet, men lige det jeg trængte til ovenpå den sidste bog. Smukke illustrationer og et herligt gensyn med personerne fra filmen. Bogen indeholdt tre korte historier som var både sjove og søde, og humøret er nu helt i top. Jeg venter lidt med aftensmaden og begynder i stedet på tredje bog i stakken, Simon vs. verdens forventninger af Becky Albertalli som jeg virkelig glæder mig til.


19.45
Har læst lidt over 100 sider af Simon vs. verdens forventninger og er fuldstændig vild med den. Jeg holder en lille pause for at spise aftensmad, men derefter kaster jeg mig over den igen.


20.13
Så er aftensmaden spist og jeg har kigget lidt på hvordan det går de andre bloggere rundt omkring. Nu vil jeg læse videre i Simon vs. verdens forventninger. Og så kan jeg jo passende nyde en Oreo eller to til dessert imens:)


21.35
Er færdig med Simon vs. verdens forventninger, og den levede i den grad op til mine forventninger. Sød, sjov og med en kerne af alvor, og så var jeg vild med alle referencerne til fanfiction, Harry Potter og musik. Fantastisk bog som jeg slet ikke kan anbefale nok. Nu vil jeg tilbringe lidt tid med at tjekke hvordan Readathonet skrider frem hos de andre bloggere, mens jeg funderer over hvilken bog jeg skal kaste mig over næste gang. Og der bliver noget for bogen at leve op til, så jeg må vælge med omhu. Det betyder også, at det næppe bliver Harry Potter and the Cursed Child, da jeg på forhånd er noget skeptisk, og at læse den nu vil nok være unfair over for bogen.


22.07
Så har jeg fået tjekket status på de andre bloggere og er klar til at kaste mig over min fjerde bog. Valget er faldet på Neil Gaimans novelle, How The Marquis Got His Coat Back da jeg kan mærke jeg har brug for lidt fantasy efter den sidste bog. Den er kort, så burde ikke tage så lang tid at læse, selvom den er på engelsk. Jeg har fundet vindruerne frem, da jeg kan mærke at det vil være en god idé at holde igen med sukkeret.


22.51
Har fået læst How The Marquis Got His Coat Back, og det var, som med mange andre af Neil Gaimans bøger, en syret oplevelse. I bogstavligste forstand:)
Nu vil jeg kaste mig over min femte bog i dette Readathon, som bliver Bree Tanners korte liv efter døden af Stephenie Meyer. Jeg har brug for at læse noget kort og uforpligtende, da trætheden er begyndt at indfinde sig, og der nok ikke går så lang tid igen før jeg går i seng for at sove nogle timer. Jeg håber jeg når at blive færdig med bogen først, men nu får vi se.
Hvordan går det med jeres læsning?


00.20
Er blevet færdig med Bree Tanners korte liv efter døden og er positivt overrasket. Synes faktisk den var bedre end hovedserien, og bogen får lov til at bevare en plads på reolen lidt endnu.
Nu vil jeg gå i seng og sove nogle timer. Vi ses igen i morgen tidlig.


9.06
Er klar igen efter en urolig nats søvn, og en morgen hvor jeg sov over mig, fordi jeg havde glemt at sætte vækkeuret til. Bollerne varmer, teen er klar, og jeg har tjekket Instagram. Nu vil jeg nyde morgenmaden i selskab med Harry Potter and the Cursed Child - Parts One and Two af John Tiffany & Jack Thorne.


11.11
Er blevet færdig med Harry Potter and the Cursed Child, og må konstatere, at jeg hører til den halvdel der ikke brød sig om den. Jeg synes den var unødvendig, og den mindede mig mest af alt om fanfiction - hvad den vel et eller andet sted også er, da det jo ikke er J.K. Rowling selv der har skrevet den. Der kommer en uddybende anmeldelse af den senere i dag når Readathonet er færdig.
Nu vil jeg gå i gang med min sidste bog, Hvis jeg var din pige af Meredith Russo, som jeg håber jeg kan nå at blive færdig med inden kl. 14.


13.28
Er blevet færdig med syvende og sidste bog i min læsestak, Hvis jeg var din pige af Meredith Russo. Jeg var ret vild med, og synes den havde et godt budskab, selvom jeg synes bogen blev lidt for pænt afsluttet. En vigtig bog om unge og seksualitet, som bestemt kan anbefales.
Nu vil jeg kigge lidt rundt for at hvordan det går de andre deltagere nu hvor slutspurten er sat ind, før jeg afrunder dette indlæg når klokken slår 14.


13.54
Har tjekket blogs og fordriver nu de sidste par minutter med at udfylde Dewey´s Closing Survey:

1. Which hour was most daunting for you? Hmm, around 23-24 when I began to get tired. Or perhaps from 00.45 to 8.30 when I slept, because I slept so poorly.
2. Could you list a few high-interest books that you think could keep a reader engaged for next year? Simon vs. the Homos Sapiens Agenda by Becky Albertalli. I loved that book!
3. Do you have any suggestions for how to improve the Read-a-thon next season? No.
4. What do you think worked really well in this year’s Read-a-thon? For me personally the mix between my own reading and checking on the other participant on blogs and Instagram.
5. How many books did you read? 7.
6. What were the names of the books you read? Arnaldur Indridason: Mørke strømme (Danish title), Cory Godbey: Jim Henson´s Labyrinth Tales, Becky Albertalli: Simon vs. verdens forventninger (Danish title), Neil Gaiman: How The Marquis Got His Coat Back, Stephenie Meyer: Bree Tanners korte liv efter døden (Danish title), John Tiffany & Jack Thorne: Harry Potter and the Cursed Child .- Parts One and Two, Meredith Russo: Hvis jeg var din pige (Danish title).
7. Which book did you enjoy most? Simon vs. the Homo Sapiens Agenda. (In Danish: Simon vs. verdens forventninger)
8. Which did you enjoy least? John Tiffany & Jack Thorne: Harry Potter and the Cursed Child .- Parts One and Two,
9. How likely are you to participate in the Read-a-thon again? What role would you be likely to take next time? Very likely. And I would take the role of reader again.

14.04
Aprils Readathon er officielt slut, og det er tid til at gøre status.
Igen var det en fantastisk oplevelse at være med, og hellige et helt døgn til læsning. I år lykkedes det mig at være mere aktiv i forhold til at kommentere på andre deltageres blogge og Instagram, og jeg synes det lykkedes mig at finde en god balance mellem egen læsning og det sociale element. Jeg kom igennem hele min læsestak og fik ialt læst 1454 sider i løbet af de timer jeg læste. Det er jeg godt tilfreds med og jeg synes blandingen af forskellige genrer og bogtykkelser fungerede rigtig godt for mig. Selvom to af bøgerne skuffede mig, så bød de resterende fem på rigtig gode læseoplevelser, og jeg er glad for at kunne markere dem som læst.
Jeg glæder mig allerede til efterårets Readathon.

Hvordan er det gået for jer andre der har været med? Og vil I være med igen til efteråret - eller måske deltage for første gang?

fredag den 28. april 2017

Hermelinen

Hermelinen er 2. bind af Katriona-trilogien, skrevet af Lene Kaaberbøl.

Kat kan næsten ikke vente med at begynde sin uddannelse på sølvrytterskolen i Breda. Hun drømmer om sin egen sølvhest, og er sikker på at hun nok skal klare det.
Der går dog ikke ret lang tid før hun finder ud af, at hun langt fra er forberedt på livet i storbyen. Ikke nok med at de andre elever er langt foran hende, hun bliver også mobbet fordi hun er fra landet, i modsætning til størstedelen af eleverne som tilhører fine byfamilier.
Kats temperament bringer hende hurtigt i problemer ikke kun med de andre elever men også med mestrene, og kan hun ikke lære at styre det får hun aldrig sin drøm til at gå i opfyldelse.
Men det er ikke kun Kats drøm der er i fare. Hermelinens magt rækker længere end hun tror, og da hun uforvarende bliver blandet ind i magtspillene i byen er flere liv i fare.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda

Som barn kom jeg aldrig videre end til første bind i serien, og jeg var derfor meget spændt på læse bogen da jeg fik den i hænderne igen mange år senere. Og selv om den for mig ikke helt lever op til forfatterens senere bøger, så nød jeg historien.
Sproget er letlæst og flydende, med gode beskrivelser som får universet og byen til at fremstå lyslevende for læseren.
Handlingen er godt udtænkt, og selvom jeg gættede en del af plottwistene undervejs, så var der stadig tilpas mange overraskelser til at spændingen holdt hele vejen igennem. Historien er fuld af gys, action, magi, mobning, venskab, kønsroller, intriger og masser af heste. Lidt for mange heste, for min smag. Jeg har aldrig interesseret mig for hestebøger, og selvom der også var mange andre elementer i den her bog, så synes jeg hestedelen fyldte rigtig meget. Især fordi jeg var mere interesseret i hele kønsrolle-opgøret, og magtkampene mellem mænd og kvinder, som Kaaberbøl virkelig formår at fremstille på en både tankevækkende og evigt aktuel måde. For er forskellene på mænd og kvinder virkelig så store som samfundet og vi selv gør dem til, og har kønnene ikke krav på de samme rettigheder? Det der gør bogen anderledes er, at samfundet er matriarkalsk, og det derfor er mændene der er undertrykt og gør oprør, hvilket gav hele kønsspørgsmålet et andet perspektiv end det man ellers støder på.
Her i bind to udvider seriens univers sig, og i takt med at Kat lærer at begå sig i byens magtspil, lærer læseren mere om hvordan hendes verden hænger sammen, og det gør universet endnu mere levende og interessant. Igen er der bagest i bogen et indeks hvor man kan læse mere om Breda og dets folk, og det er med til at forklare universet yderligere.
Personerne er levende og realistiske, og især Kat udvikler sig rigtig meget i løbet af bogen. Hun er stædig og stolt, med et heftigt temperament og en god portion mod. I løbet af bogen bliver hun dog bedre til at styre sine følelser og bøje af, og det gjorde, at jeg kom til at holde endnu mere af hende. Også bipersonerne var interessante og menneskelige, selvom det ikke var dem alle man kom til at kende lige godt. I og med at handlingen flytter fra landet til byen dukker der nemlig endnu flere personer op, og en del optræder kun ganske kort i handlingen, hvilket gør at man ikke lærer dem så godt at kende.
Bogen er hurtigt læst, og er man vild med Lene Kaaberbøls skrivestil vil man også kunne lide denne bog. Jeg nød den, trods hestene, og kan varmt anbefale den.

Se også forfatterens hjemmeside.

torsdag den 27. april 2017

Navila - De fire familier

Navila - De fire familier er en fantasybog skrevet af Niklas Birk Lehmann Jensen.

Glansu er den ældste af fire søskende. Da Glansu var 4 år, dukkede der nogle fremmede mænd op for at tale med hans forældre. Kort efter forlod hans mor dem, og hans far flyttede familien fra deres hjem til byen Sau, hvor han blev portvagt for byens leder.
Glansu forguder sin far, og hans højeste ønske er at blive portvagt ligesom ham. Det sker da han fylder 21, men udvælgelsen bliver helt anderledes end han havde regnet med. Et underligt lys dukker op på himlen, og der sker mærkelige ting i byen. Samtidig opdager han, at hans far holder noget skjult for ham.
Han havde dog aldrig forestillet sig, at faderens hemmelighed hænger sammen med det underlige lys, kaldet Navila, eller at han måske selv har en større rolle at spille for godt eller ondt.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og Forlaget mellemgaard

Da forfatteren spurgte mig om jeg ville anmelde bogen sagde jeg ja tak, da den lød spændende. Og den havde da også en del gode elementer, men desværre også nogle mangler. Jeg tror bogen er første bind i en serie, men har ikke kunnet læse mig til om jeg har ret nogle steder. Slutningen taget i betragtning er jeg næsten sikker på at jeg har ret, for ellers slutter historien godt nok brat.
Universet var interessant og godt skruet sammen, og de forskellige folkeslag blev rigtig godt beskrevet i starten af bogen, som også fortæller om Navila og bogens univers. Måden de forskellige folk opdelte verden på, og de forskellige kræfter de havde var fascinerende, og konflikten mellem de oprindelige fire søskende var spændende, selvom jeg godt kunne have tænkt mig lidt mere baggrund for hvorfor den opstod.
Handlingen er godt skruet sammen med en del twists undervejs, og slutningen lægger i den grad op til efterfølger. Historien er fuld af spænding, magi, familiehemmeligheder, venskab, kulturforskelle, og magtkampe, krydret med en ældgammel ondskab der rører på sig og en dyb mistro de forskellige folkeslag imellem.
Sproget er meget enkelt og letlæst. Lidt for enkelt, vil jeg næsten sige. Sætningerne er meget korte, og mange af dem starter enten med "Men" eller "Og", hvilket ødelægger flowet en smule, og giver fortællingen karakter af en opremsning. Jeg manglede også nogle beskrivelser undervejs, hvilket gjorde det svært for mig at se omgivelserne for mig mens jeg læste. Samtidig gik tiden meget hurtigt. Pludselig var der gået flere år eller flere uger næsten fra en sætning til den næste, og det gjorde at jeg mistede tidsfornemmelsen undervejs, og havde svært ved at følge med i handlingen. Jeg havde også svært ved at finde ud af hvem målgruppen for bogen egentlig er. Sprogets enkelthed fik mig til at tænke børnebog, men personernes alder og nogle ordvalg fik mig til at tænke voksenbog. Jeg tror for eksempel ikke der er mange børn der vil forstå beskrivelserne "erotisk buttet" (s. 25) eller "kvindelige råb" (s. 67).
Det enkle sprog gik også lidt ud over personerne, da jeg aldrig rigtig følte jeg lærte dem ordentligt at kende. Deres udseende blev fint beskrevet, men jeg følte ikke jeg kom ind under huden på dem, og det gjorde at jeg havde et noget distanceret forhold til dem. Den jeg kom til at kende bedst var Glansu, bogens hovedperson, som jeg dog synes opførte sig som en der var meget yngre end de 21 år han skulle være. For mig mindede han nemlig en del om en teenager i den måde han opførte sig på meget af tiden. Han har let til vrede og jalousi, er temmelig egoistisk, og taler ikke specielt pænt til sin far. Det undrede mig også, at han tilsyneladende tilbragte så lidt tid med at passe sit arbejde som portvagt efter han var blevet udvalgt, for han har godt nok meget tid at bruge på at forsøge at opsnuse sin fars og alle andres hemmeligheder. Der er dog ingen tvivl om at elsker sin familie, selvom han gør oprør mod faren og er irriteret på sine yngre brødre. Til gengæld forguder han sin søster, hvilket var med til at gøre ham mere spiselig for mig. Jeg kunne rigtig godt lide Glansus søster Thil som var varm og elskelig, og den eneste der kunne få Glansu til at opføre sig ordentligt. Jeg forstod ikke rigtig Flan, de fire søskendes far. Hvordan han kunne lade Glansu opføre sig som han gør og ikke skælde ham ud eller straffe ham er for mig uforståeligt, for jeg havde i hvert fald lyst til at stikke ham et par på skrinet (Glansu, altså). Jeg havde også svært ved at forstå hvordan han kunne acceptere sit folks beslutning i stedet for at kæmpe imod. Også selvom han gjorde det for sine børns skyld. Der er rigtig mange bipersoner i bogen, og jeg må indrømme, at jeg blev en smule forvirret af de mange forskellige navne, fordi jeg ikke synes jeg rigtig lærte personerne at kende.
Alt i alt en fantasybog med et spændende univers og et godt plot, med mulighed for udvikling i eventuelle senere bøger. Det er forfatterens debutbog, og jeg er spændt på at følge hans videre udvikling for selvom bogen havde nogle mangler var det en god historie.

onsdag den 26. april 2017

Fuglehæren

Fuglehæren er 2. bind af fantasytrilogien Vildvæsner, skrevet af Jacob Grey.

Efter opgøret med Spindemanden har Caw endelig fundet ud af hvem han er. Og endnu mere vigtigt: At hans forældre elskede ham. Han har slået sig ned i kirken sammen med Crumb og Pip, og er begyndt at træne sine vildvæsenevner, samt lære at læse.
Af nysgerrighed beslutter han sig for at opsøge sit gamle hus. Her møder han pigen Selina, som har slået sig ned i huset, efter at være stukket af hjemmefra. Han beslutter sig for at hjælpe hende med at lære at leve på gaden, og de aftaler at mødes igen. Før Caw vender tilbage til kirken bliver han opsøgt af et gammelt vildvæsen som giver ham en mystisk sten. En sten, som hans mor ønskede han skulle skjule for alle.
Det går dog snart op for Caw at nogle er ude efter stenen. Fluernes Moder er vendt tilbage, og hun vil gøre alt for at få fat i stenen - selv forråde vildvæsnerne til menneskene.
Og hun er ikke den eneste forræder...

Selv om det er et stykke tid siden jeg læste første bind i serien, så gik der ikke lang tid før jeg var tilbage i historien og universet.
Sproget er letlæst og flydende, og forfatteren er utroligt god til at beskrive den dystopiske by Blackstone som er præget af forfald og kriminalitet. Byens mørke og kulde fremstod lyslevende, og man kunne næsten mærke håbløsheden i de dele af byen der var blevet forladt.
Universet er spændende, og selvom idéen med mennesker og dyr der knytter sig til hinanden ikke var helt ny for mig, så er måden det bliver udført på både original og anderledes.
Handlingen er godt skruet sammen, og fuld af twists, som gør det svært at forudsige hvad der vil ske. Historien er fuld af magi, dyr, fattigdom, action, kampe, fordomme, ondskab, venskab og forræderi, og bogen er både spændende og en lille smule gyset.
Personerne er menneskelige og realistiske, og jeg var vild med hovedpersonen Caw, som er en modig dreng med en tro på det bedste i mennesker og et ønske om at gøre det rigtige. Han er smart, men har nogle gange svært ved at forholde sig til mennesker, fordi han er opfostret af krager, og det giver ham nogle problemer i forhold til Lydia. De andre vildvæsner er fascinerende, ikke mindst med den måde de ligner deres dyr, og hver har deres egne historier og sorger. Og så er der Caws krager. Jeg var vild med deres rappe replikker, sarkasme og loyalitet, og de var nok, bortset fra Caw, mine yndlings"personer" i bogen.
Bogen er hurtigt læst, og kunne man lide første bind vil man ikke blive skuffet, for der er næsten endnu mere fart over feltet her i andet bind. Selvom man kan mærke at bogen henvender sig til børn, så gør det bestemt ikke noget, for bogen er underholdende og godt skruet sammen. Jeg glæder mig allerede til at læse sidste bind når det en gang udkommer.

søndag den 23. april 2017

A Conjuring of Light

A Conjuring of Light er 3. og sidste bind af V.E. Schwabs fantasytrilogi Shades of Magic.

Kell er blevet narret til White London, hvor han er blevet fanget af Osaron, magien fra Black London, som har taget bolig i Hollands krop. Kell afviser Osarons tilbud, på trods af de konsekvenser det vil få for både ham og Rhy, som deler hans livskraft. Det afskrækker dog ikke Osaron fra at drage til Red London, i et forsøg på at få endnu mere magt.
Mod alle odds lykkes det Lila at rejse til White London og befri Kell, hvilket samtidig beviser at også hun er Antari. Og mens det lykkes dem at redde Rhy da de kommer tilbage til Red London, så har de snart langt større problemer. For Onsari ønsker magt, og snart er det meste af byen enten blevet slaver af hans vilje eller brændt ud af den fremmede magi.
Hvis Onsari skal besejres må Kell og Lila stå sammen. Og de får brug for al deres magi, hvis de skal kunne slå den magiske skabning som Onsari er. Men ikke kun det: Hvis Red London skal reddes, må alle tre Antarier stå sammen, og det betyder at de får brug for Hollands hjælp. Hvis de altså kan stole på ham...

En perfekt afslutning på en fantastisk trilogi. Så enkelt kan det siges. Bogen holdt mig fanget fra start til slut, og siderne vendte næsten sig selv, mens timerne gik, og sult og andre nødvendigheder blev ignoreret.
Sproget var endnu en gang letlæst, flydende og utroligt smukt, med stærke og billedskabende beskrivelser og fantastiske stemninger. De forskellige Londoner smeltede sammen og adskilte sig, mens magien hvirvlede og snoede sig igennem univers efter univers, på en fuldstændig fantastisk måde.
Handlingen var godt skruet sammen, og fuld af twists undervejs som gjorde det umuligt at forudsige hvad der ville ske. Historien var fyldt med magi, action, kærlighed, venskab, magtbegær, intriger, eventyr, liv, død, tab og håb, vævet sammen på en måde som var både unik og vanvittigt spændende, og som gjorde bogen umulig at slippe.
Personerne var levende og menneskelige, og utroligt nuancerede. Kell er stadig min yndlingsperson, med hans blanding af loyalitet, pligt, en broderkærlighed som ikke ligner noget jeg før er stødt på i bøger, og et urokkeligt ønske om at gøre det rigtige og sone sine synder. Hans forhold til Red Londons kongepar er kompliceret: På den ene side er de de eneste forældre han nogensinde har kendt, og på den anden side føler han sig svigtet og misbrugt af dem. Alligevel elsker han dem, og forsøger at gøre dem stolte. Hans følelser for Lila er både en kilde til glæde og frustration, og overrasker ham gang på gang. Lila er stædig -  jeg tror ikke jeg har mødt en så stædig person før - og har en enorm frihedstrang. Hendes følelser for Kell både skræmmer og overrasker hende, og hendes kamp- og eventyrlyst er enorm. Jeg kunne ikke lade være med at holde af hende, selvom hun også til tider irriterede mig med hendes tro på at regler er til for at blive brudt - også når alle siger det ikke kan lade sig gøre. Rhy er stærk - måske den stærkeste person i bogen. Han har ingen magi, men er alligevel fast besluttet på at gøre hvad han kan for at redde sit folk. Hans kærlighed til sin familie og Alucard er altoverskyggende, men hans pligttro er endnu større. Han har svært ved at vænne sig til at være i live, og hans følelser omkring Kells genoplivning af ham er ambivalente. Han elsker Kell, men kan ikke lade være med at føle sig forkert. Holland er nok bogens mest tragiske person. Han har været slave stort set hele sit liv, og er blevet brugt så mange gange, at han ikke ved hvem han selv er. Alligevel ønsker han at gøre det rigtige, og ikke mindst at redde sin egen verden. Jeg kunne ikke lade være med at have ondt af ham, og samtidig beundre ham for hvor langt han vil gå for at slå det onde. Også bipersonerne var interessante, med egne motiver, historier og følelser. Man lærte dem hurtigt at kende, og følte med dem undervejs.
Bogen tog mig med storm, og jeg kan kun anbefale den og serien og i øvrigt på det varmeste. Serien er dybt original, smuk og magisk, og finalen er helt perfekt. Det er sjældent en serie afsluttes på en så fuldendt og overbevisende måde, så man som læser ikke føler der mangler noget, men denne gør. Læs den - du vil ikke blive skuffet.

Se også forfatterens hjemmeside.

lørdag den 22. april 2017

Book Haul #4 2017

Selvom der stadig er en uge til april officielt er slut, så får I månedens Book Haul allerede nu. Næste weekend står nemlig i Readathonens tegn, da jeg igen deltager i Dewey´s 24 Hour Readathon, og da jeg gerne vil have april måneds Book Haul på før maj-købene dukker op, og ikke regner med at få flere bøger ind af døren i april, får I den her.
Jeg har i april måned ikke fået så mange bøger igen ind af døren, og selvom det ikke helt holdt med kun at købe bøger en enkelt gang, så er det stadig årets absolut mindste Book Haul jeg viser frem for jer.

I løbet af april fik jeg 2 anmeldereksemplarer tilsendt af søde forlag.
Bøgerne er:

Jacob Kokkedal: Ørkenrose (Den trofaste bror 2). Forlaget Ulven og Uglen.

Marie-Louise Rønning: Tusmørkebørn (Skaberens Våben 1). Forlaget DreamLitt.
Til anmeldelse på bookeater.dk. 


Som jeg skrev i sidste Book Haul-indlæg, så havde jeg bestilt en lille pakke med nye bøger på Saxo.dk. Den dukkede op i starten af måneden, og indeholdt i alt 3 bøger. Alle bøgerne var del af serier hvor jeg har resten, og 2 af dem er slutningen på trilogier, som jeg glæder mig meget til at kaste mig over.
Bøgerne er:

Siri Pettersen: Evnen (Ravneringene 3)

Brandon Sanderson: Kalamit (Fortropperne 3)

Laurie R. King: Mary Russell´s War

Månedens ikke-planlagte bogkøb skete lige før påske, hvor Bogormen i Esbjerg holdt bogudsalg med brugte bøger, hvilket betød at deres i forvejen billige bøger kunne fås 3 for 2. Da jeg ved at de har en stor samling engelske fantasybøger i kælderen var jeg selvfølgelig nødt til at kigge forbi, og jeg kom derfra med hele 3 trilogier til den nette sum af 210 kr.
Bøgerne er:

Robin LaFevers:
Grave Mercy (His Fair Assassin 1)
Dark Triumph (His Fair Assassin 2)
Mortal Heart (His Fair Assassin 3)

Robin Hobb:
Ship of Magic (The Liveship Traders 1)
The Mad Ship (The Liveship Traders 2)
Ship of Destiny (The Liveship Traders 3)

Fool´s Errand (The Tawny Man 1)
The Golden Fool (The Tawny Man 2)
Fool´s Fate (The Tawny Man 3)

Ialt flyttede 14 bøger ind på mine reoler i perioden 2.-22. april. Heraf var 2 anmeldereksemplarer, og de resterende 12 købte jeg selv.
Jeg ville elske at kunne sige at jeg har lært at beherske mig, men det ville være løgn. Maj måneds Book Haul bliver nemlig temmelig omfattende, da der udkommer rigtig mange bøger i starten af måneden som jeg er nødt til at have fat i. Langt de fleste er dele af serier hvor jeg har resten, og derudover ved jeg at der er nogle anmeldereksemplarer på vej til mig som også dukker op i løbet af maj. Men I det mindste har denne måned været billig på bogkøbsområdet, så jeg har kunnet spare lidt op.

Har I fået nye bøger i løbet af april? Og hvilken af mine nyanskaffelser vil I anbefale mig at starte med?

fredag den 21. april 2017

TomeTopple #1 - status

TomeTopple er slut for denne gang, og jeg tænkte det derfor var på sin plads med et indlæg om mine oplevelser med dette Readathon.

Som nævnt i mit første indlæg om TomeTopple gik hele Readthonet ud på at læse tykke bøger på 500+ sider. Derudover var der 5 forskellige udfordringer man kunne deltage i.
Udfordringerne var:

1. Læs mere end en bog.
2. Læs en graphic novel
3. Læs en bog der er del af en serie.
4. Buddyread en bog.
5. Læs en voksenbog.

Jeg endte med at deltage i 3 af udfordringerne, nemlig:

1. Læs mere end en bog.
3. Læs en bog der er del af en serie.
5. Læs en voksenbog.

Det er jeg ret godt tilfreds med, da jeg fra starten kun havde tænkt mig at deltage i 2 af dem, nemlig 1 og 3. Når jeg alligevel fik en enkelt mere med, var det fordi jeg undervejs i Readathonet ændrede min TBR. Jeg havde i første omgang valgt at læse det meste af en serie, men da jeg havde store problemer med at komme igennem bind 1 fordi jeg bare ikke kunne med hovedpersonen ændrede jeg den undervejs, og fik dermed nogle voksenbøger med. 

Min første TBR bestod af:

Chris Columbus, Ned Vizzini og Chris Rylander
De Tre Verdensvogtere (House of Secrets 3)
580 sider.

Sarah J. Maas
Kongens forkæmper (Throne of Glass 1)
558 sider

Heir of Fire (Throne of Glass 3)
565 sider.

Queen of Shadows (Throne of Glass 4)
647 sider.

Empire of Storms (Throne of Glass 5)
688 sider.

Heraf fik jeg læst de to første bøger, inden jeg ændrede de sidste bøger på min TBR til:

Sherrilyn Kenyon 
Acheron (Dark-Hunter 15)
800 sider.

V.E. Schwab
A Gathering of Shadows (Shades of Magic 2)
511 sider.

A Conjuring of Light (Shades of Magic 3)
667 sider.

Jacob Kokkedal
Ørkenrøse (Den trofaste bror 2)
562 sider. 

Her fik jeg også kun læst de to første bøger, og jeg må konstatere, hvad jeg nok havde en anelse om, at min TBR var alt for ambitiøs. Jeg tror dog godt jeg kunne have nået en bog mere, hvis ikke jeg havde haft så store problemer med den ene af bøgerne, men 4 murstensbøger er da også ganske godt klaret på 14 dage. Især når man tager i betragtning af jeg dels arbejdede en del af tiden, og dels også læste en kortere bog undervejs. 

Til TomeTopple læste jeg:

Chris Columbus, Ned Vizzini og Chris Rylander
De Tre Verdensvogtere (House of Secrets 3)
580 sider.

Sarah J. Maas
Kongens forkæmper (Throne of Glass 1)
558 sider

Sherrilyn Kenyon 
Acheron (Dark-Hunter 15)
800 sider.

V.E. Schwab
A Gathering of Shadows (Shades of Magic 2)
511 sider.

Ialt: 2449 sider. 

2 af bøgerne var på dansk, og 2 på engelsk. En af bøgerne var et anmeldereksemplar. Jeg læste ialt 4 bøger, hvilket klarede udfordring nummer 1. Alle 4 bøger var del af en serie, hvilket klarede udfordring nummer 3. Og de 2 sidste bøger var voksenbøger, hvilket klarede udfordring nummer 5. 

Alt i alt er jeg godt tilfreds. Jeg fik læst nogle bøger som virkede lidt uoverskuelige at gå i gang med, og har virkelig nydt at kunne læse igennem med god samvittighed. Det bliver bestemt ikke sidste gang jeg deltager i TomeTopple, men hvorvidt jeg deltager næste gang kommer nok til at afhænge af hvornår det ligger. Næste gang vil jeg dog nok lægge ud med en noget mere realistisk TBR, og så håbe at jeg ikke må ændre den undervejs. Og jeg har bøger nok at sætte på den. 

Var der nogle af jer der deltog i TomeTopple? Og hvordan gik det for jer?

A Gathering of Shadows

A Gathering of Shadows er 2. bind af V.E. Schwabs fantasytrilogi Shades of Magic.

Efter opgøret med Dane-tvillingerne i White London er Kell og Lila gået hver til sit. Kell er vendt tilbage til rollen som Antari og medlem af Red Londons kongefamilie, og Lila er blevet medlem af en kaperbesætning som tyv.
Men Kell trives ikke tilbage i paladset. Kongeparret bebrejder ham den sorte syge, og den eneste grund til at de stadig behandler ham pænt er, at han har genoplivet Rhy, kronprinsen, ved at binde sit liv til hans. Rejser til andre Londoner er sparsomme, og i stedet er han bundet til paladset, af frygt for at der skal ske ham, og dermed kronprinsen, noget. Også forholdet mellem Rhy og Kell har lidt skade, men Rhy er alligevel den eneste der stadig opfører sig som om han elsker ham, og kan sympatisere med hvordan han har det. Så da Red London bliver vært for en prestigefyldt magisk turnering indskriver han i al hemmelighed Kell under et falskt navn, så Kell kan få en smule frihed. Så længe ingen opdager det.
Imens Kell føler sig fanget i paladset, nyder Lila livet til søs. Hun er begyndt at lære at bruge den magi hun har, og elsker det. Men hendes frygt for at knytte sig til andre holder hende på afstand af mandskabet, og får hende til at længes endnu længere væk. Før hun får taget en beslutning, vender skibet dog tilbage til Red London. Hendes kaptajn, den adelige Alucard, har nemlig planer om at deltage i turneringen. Og han er ikke alene: Lilas ønske om eventyr drager hende mod turneringen. Nu skal hun bare finde ud af hvordan hun kommer med i den - og hvad hun vil gøre når hun møder Kell igen.
Samtidig er der problemer på vej fra en gammel modstander af Kells. Problemer, der kan true samtlige verdener...

Jeg var helt vild med første bind i serien, men alligevel gik der over et halvt år, før jeg fik læst bind 2. Det var delvis med vilje, fordi jeg havde en formodning om at det ville blive fuldstændig ulideligt at skulle vente på sidste bind hvis jeg læste videre, og nu hvor jeg har læst bogen, kan jeg bare sige, at det var en klog disposition, for sikke en cliffhanger!
Sproget er igen letlæst og flydende, magisk og tempofyldt. Forfatteren er utroligt god til at skabe stemninger med sine ord, og lige så god til at skabe billeder. Især beskrivelserne af de forskellige Londoner er utrolige, fordi hun formår at gøre de forskellige verdener både velkendte og markant anderledes, på en måde så man som læser næsten får dejavu, når man sammen med Kell rejser fra en verden til en anden, og samtidig slet ikke er i tvivl om at man befinder sig et andet sted end man gjorde lige før.
Jeg er vild med seriens univers, og i bind 2 udbredes det endnu mere. Både gennem Lilas sørejse og gennem besøgene fra andre lande til turneringen får man en fornemmelse af en sammenhængende verden, hvor universet før var begrænset til London. Samtidig får man også et glimt af det gådefulde Black London, og et anelse om hvad der egentlig skete, da verdenen gik under.
Handlingen er godt skruet sammen, med et plot der overrasker gang på gang, og med adskillige twists undervejs, som gør det svært at regne ud hvad der kommer til at ske. Historien er fyldt med spænding, forræderi, intriger, magi, action, vold, kærlighed, pirater, hemmeligheder, seksualitet og venskab, og bevæger sig på magisk vis fra hofbal til skibsslag til magiske dueller uden det på noget tidspunkt virker forhastet eller umuligt.
Personerne er levende og realistiske, og på alle måder mennesker af kød og blod. Kell er nok min yndlingsperson. Han er drevet af både kærlighed til sin bror og sit land, og derfor gør det også ondt på ham, at kongeparret ikke stoler på ham, og tillægger ham skylden for den sorte syge og Dane-tvillingernes angreb, når Rhy havde en lige så stor del af skylden. Hans forhold til Rhy er præget af både beskyttertrang og et dybt kærlighedsbånd til den han betragter som sin bror. Men samtidig føler han sig fanget i et gyldent bur, og den konstante overvågning og rejseforbuddet tærer på ham. Han savner Lila, og misunder hende i lige så stor grad for hendes frihed. Så da han får chancen for at opleve en smule frihed via turneringen slår han til, på trods af de farer der truer hvis han bliver opdaget. Rhys død har gjort ham mere bevidst om hans pligt over for sit land og sin familie, men har også fået ham til at føle sig fremmed i sin krop. Selvom han er taknemmelig for hvad Kell gjorde, så kan han alligevel ikke lade være med at prøve grænser af - på trods af den pris både han og Kell betaler for det. Båndet mellem dem har givet ham en større indsigt i hvordan Kell føler, og han er frustreret over den måde hans forældre og hans undersåtter behandler Kell på, hvilket er grunden til at han melder Kell til turneringen. En gammel elsker der dukker op igen giver ham dog også andet at tænke på, ikke mindst fordi Kell ikke kan fordrage ham. Alucard, elskeren, er adelig, men kom i unåde da han først knuste Rhys hjerte og siden blev dømt for pirateri. Han er en stærk magiker, og en god kaptajn, som forsøger at få Lila til at åbne op. Det giver dog bagslag, da han bliver rodet ind i hendes intriger. Lila er eventyrlysten, stædig og impulsiv, og hendes enorme frihedstrang holder alle folk på lang afstand. Hun er ivrig efter at lære at bruge sine magiske evner, men forstår ikke helt de farer magi medfører. Hendes forhold til Kell er præget af respekt for hans kunnen, men også følelser hun ikke helt vil vedkende sig, og som gør at hun flygter ud på havet. Og så er der en kerneperson til, som jeg ikke kan nævne af frygt for at spoile plottet. Men vedkommende er både kompleks og frihedssøgende, og må siges at have fået sorteper adskillige gange i sit liv. Derudover er bogen fuld af bipersoner som alle har deres egne motiver og historier, og som man hurtigt kommer til at lære at kende. Ikke mindst fordi de er så nuancerede og levende som de er.
Var man, lige som jeg, vild med første bind i serien vil man bestemt ikke blive skuffet. Bogen er helt fantastisk, og serien er én af dem jeg håber bliver oversat til dansk, da den virkelig er noget ud over det sædvanlige, og ikke ligner noget jeg før har læst. Bogen og serien får mine varmeste anbefalinger, og en kraftig opfordring til at læse dem. Og med disse ord vil jeg straks kaste mig over 3. og sidste bind i serien, for jeg er simpelthen nødt til at vide hvordan historien ender.

Se også forfatterens hjemmeside.

søndag den 16. april 2017

Acheron

Acheron er 15. bind af Sherrilyn Kenyons fantasyserie Dark-Hunter.

For 11000 år siden fødte dronningen af de atlantiske guder, Apollymi, en søn. Men da skæbnegudinderne forbandede ham og forudsagde at han ville blive enden på de atlantiske guder, beordrede hans far ham dræbt. Apollymi nægtede, og fik ham i stedet genfødt som græsk prins, i håbet om at han ville få et godt liv. Men guderne rottede sig sammen, og i stedet blev Acheron født til et liv fyldt med vold, og et liv som sexslave for sin onkel. Kun hans dødelige søster elskede ham, men selv ikke hun kunne redde ham fra den vold resten af familien udøvede på ham.
Og da gudinden Artemis forelskede sig i ham blev det hele bare værre...
11000 år senere vil Acheron gøre alt for at holde sin fortid hemmelig, selv latterliggøre Tory, som forsøger at finde Atlantis, og som har fundet hans søsters dagbog. Alligevel kan han ikke lade være med at være fascineret af hende, da hun som den eneste ikke falder pladask for ham.
Men Acheron er ikke den eneste der vil have fat i dagbogen. Også Artemis vil gøre alt for at holde sandheden om Atlantis hemmelig, og, ikke mindst, beholde Acheron for sig selv. Men Stryker og hans søster er også ude efter dagbogen, som måske rummer nøglen til hvordan de kan dræbe Artemis og deres far, Apollo, og samtidig give dem hævn over Acheron.
Og mens Acheron langsomt falder for Tory kan han ikke lade være med at spekulere over, om hun bare vil blive den sidste i rækken der knuser hans hjerte...

Har I fulgt med på bloggen ved I, at jeg er fuldstændig vild med den her serie. Derfor var det også oplagt at sætte den næste bog i rækken på min TBR til TomeTopple, da jeg bestemte mig for at ændre den. Og det er jeg glad for at jeg gjorde, for ellers havde det nok taget lang tid før jeg fik kastet mig ud i at læse Acherons historie, som fylder ikke mindre end 800 sider.
Sproget er som altid letlæst og flydende, og forfatterens beskrivelser af såvel det antikke Grækenland som det nutidige New Orleans er utroligt livagtige i såvel billeder som lugte. Som læser føler man næsten at man er der selv, og det gør ikke mindst Acherons lidelser svære at bære.
Handlingen er fyldt med action, sex, vold, kærlighed, forræderi, magi, uhyrlige lidelser og håbløshed, men også med venskab og håb, omend i forsvindende små doser. Som læser er den måde Acherons hjerte igen og igen bliver knust frygtelig svær at udholde, og den måde hans familie og Artemis vender sig imod ham er uudholdelig. Bogens plot både ligner og ikke ligner de forrige i serien, da det igen er en Dark-Hunters kærlighed der er på spil, men plottet formår alligevel at overraske undervejs, og handlingen holder spændingsniveauet hele vejen igennem.
Bogen fortælles fra tre synsvinkler: Acherons søster Ryssa, hvis dagbøger skaber ravage flere tusind år senere, Acheron selv og Tory. Første del af bogen foregår i Acherons dødelige liv, og lige den del føltes lidt lang, fordi Acheron skal så ufattelig meget ondt igennem, mens anden del foregår i nutidens New Orleans. Ryssa er god, kærlig og stædig. Hun elsker sin familie, og kan slet ikke forstå den måde resten af familien behandler Acheron på. Hun forsøger gang på gang at redde ham, men formår kun at gøre hans liv værre. Hun føler sig fanget af sit køn og af sin rolle i samfundet, og betragter på mange måder Acheron som en lidelsesfælle, selvom hun ikke på nogen måde har et ligeså slemt liv som ham. Acheron er en af mine yndlingspersoner i serien, og nok den mest hemmelighedsfulde af dem alle, og jeg var meget opslugt af hans historie. Han er modig, stærk og har et stort hjerte, som desværre gang på gang bliver knust, og som han derfor gør alt for at beskytte. Men han er også usikker på sit eget værd, og skammer sig over sin fortid, som han vil gøre alt for at holde den hemmelig. Tory er intelligent, temperamentsfuld, og har et stort hjerte. Hendes store ønske er at genskabe hendes fars og onkels ry, og det vil hun gøre ved at finde Atlantis. Hun er fascineret af Acheron, men selvom hun er tiltrukket af ham, så er hun ikke bange for at sige sin mening til ham. Hun er bange for at blive interesseret i ham, fordi samtlige de mænd hun har været forelsket i er kommet galt af sted. Forholdet mellem de to og den måde det udvikler sig på er utroligt godt beskrevet, og man kommer til at kende dem begge to rigtig godt. Og så er der Artemis, som virkelig er en bitch. Hun er utroligt ærekær og nægter at indrømme at hun har følelser for Acheron, fordi hun er bange for at de andre guder vil grine af hende. Hun er magtsyg, jaloux, egoistisk og hævngerrig, og samtidig ensom og usikker på sig selv. Der er ingen tvivl om at hun har følelser for Acheron, men desværre kommer hendes stolthed på tværs, og forholdet bliver præget af vrede og vold, og hun betragter Acheron som en ejendom i stedet for en ligeværdig - på trods af at han også er en gud, og ovenikøbet stærkere end hende. Bipersonerne er levende og troværdige, og igen dukker personer fra de første bind i serien op i persongalleriet, samtidig med at nye kommer til. En af de ting der fungerer rigtig godt ved serien er netop disse gæsteoptrædender, fordi man både genser personer man kender og samtidig lærer nye sider af dem at kende. På den måde udvider bogens univers sig hele tiden, og bliver bare mere og mere magisk og dragende.
Jeg glæder mig allerede til at læse næste bind i serien, og giver endnu en gang serien mine varmeste anbefalinger.

Se også forfatterens hjemmeside.

fredag den 14. april 2017

Kongens forkæmper

Kongens forkæmper er 1. bind af fantasyserien Throne of Glass, skrevet af Sarah J. Maas.

Celeana Sardothien er Adarlans farligste snigmorder, opvokset hos selveste snigmordernes konge. Hun er dog ikke født i Adarlan, men flygtede dertil fra Terrasen, da kongen af Adarlan erobrede landet da hun var 8, og hendes forældre døde.
For et år siden blev hun forrådt, og gjort til slave i Endoviers saltminer. Det er endnu ikke lykkedes nogen at flygte fra minerne, og selvom hun endnu ikke er blevet knækket, så er det kun et spørgsmål om tid før det sker.
En dag dukker kronprinsen op med et tilbud til hende: Hvis hun stiller op som hans repræsentant i konkurrencen om at blive kongens forkæmper, så lover han, at hun vil være fri om fire år, og at hendes forbrydelser vil blive slettet.
Celeana har ikke andet valg end at tage imod tilbuddet. Snart befinder hun sig på slottet, hvor hun, med hjælp fra kaptajn Westfall, lederen af kongens garde, træner for at komme tilbage i topform. For vinder hun ikke konkurrencen, ryger hun direkte tilbage i saltminerne. Det viser sig dog snart, at konkurrencen ikke er den største fare. Noget slår deltagerne ihjel, og en gammel ondskab lurer i skyggerne.

Bogen var en gave fra forlaget Tellerup til Bogblogger eventet i Esbjerg. 

Jeg har efterhånden haft de første bind i serien stående på engelsk i reolen i et stykke tid, så da jeg fik første bind på dansk tænkte jeg at det måtte være på tide at få serien læst. Da temaet for april er Tyve og lejemordere, og bogen ovenikøbet passede ind i TomeTopple-udfordringen med dens 559 sider, valgte jeg at gå i gang med den. Og selvom jeg er glad for at have fået den læst, så levede den ikke helt op til mine forventninger. Faktisk bestemte jeg mig, efter at have læst den, for at holde en pause med serien, og min TBR for TomeTopple kommer derfor til at ændre sig.
Hvis vi starter med sproget, så er det utroligt letlæst og flydende. Beskrivelserne er gode og billedskabende, og især actionscenerne er godt beskrevet. Jeg ville dog ønske, at der havde været knap så mange beskrivelser af tøj, og flere af de forskellige udfordringer og slottet, for det ville have været mere interessant for mig end hvordan Celeanas kjole så ud.
Handlingen er godt skruet sammen, med et originalt plot, og en hel del twists undervejs. Desværre var forfatteren for god til at lægge spor ud, for jeg gættede langt de fleste af drejningerne på forhånd, og det gjorde at bogen for mig var temmelig forudsigelig. Historien er fyldt med action, spænding, kærlighed, venskab, forræderi, magi, hemmeligheder, mord og magtbegær, fortalt i et hæsblæsende tempo. Desvære forsvandt spændingen for mig lidt, da jeg dels gættede så meget af handlingen som jeg gjorde, og dels måtte lægge bogen fra mig en del gange undervejs, af ren og skær frustration.
Og grunden til frustrationen? Hovedpersonen. Celeana irriterede mig grænseløst, og det gjorde at bogen trak i langdrag, fordi jeg kun kunne snuppe hende i små doser. Hun var stædig, arrogant, stolt, impulsiv og temperamentsfuld, og så virkede det, som om hun syntes at de andre personer skyldte hende noget. Selvom hun tænker meget på flugt og hvordan hun kan slå folk omkring hende ihjel, så gør hun aldrig noget ved det, men går i stedet op i at hun ikke må komme med til hoffesterne, og hvordan hendes kjoler ser ud. Hendes stolthed gør tanken om at optræde under et alias og neddæmpe sine evner for at narre konkurrenterne, hvilket er taktisk klogt, uudholdelig, og at hun ikke som snigmorder har lært at tænke taktisk forstår jeg simpelthen ikke. Hun skal hele tiden fortælle alt og alle at hun er den bedste, og at hun ikke må, gør hende enormt anstrengende. Med den indstilling hun har forstår jeg udmærket at hun blev forrådt, for hold op hvor er hun øretæveindbydende. Forfatteren hentyder en del til hendes fortid, og jeg er 99 procent sikker på at jeg har gættet hvem hun i virkeligheden er, hvilket også gør tanken om at læse videre svær. Jeg kunne bedre lide bipersonerne, som virkede mere realistiske og menneskelige, også selvom Dorian virkede en smule forkælet og teenage-oprørsk, og lidt for vant til at få sin vilje med kvinderne. Min yndlingsperson var Chaol, kaptajnen for garden. Han er modig, ærlig, loyal, en god kriger og samvittighedsfuld, og hans følelser for Celeana virker mere troværdige end Dorians.
Jeg er nødt til at rose bogens udseende, som er virkelig flot. Coveret er fantastisk, og spillet mellem snigmorderen på forsiden og den kjoleklædte dame på bagsiden fungerer rigtig godt. Guldtrykket gør bogen endnu mere lækker at se og røre ved, og papiret er i en lækker kraftig kvalitet, hvilket er med til at fuldende bogens design.
Men selvom det er en flot bog, så levede den ikke helt op til forventningerne. Jeg var glad for universet og handlingen, men hovedpersonen ødelagde desværre noget af læseoplevelsen for mig. Selvom jeg har tænkt mig at fortsætte med serien, så bliver det ikke med det samme, for jeg er simpelthen nødt til at få Celeana lidt på afstand. Jeg håber hun udvikler sig i de kommende bind, for ellers bliver serien godt nok hård at komme igennem.

Se også forfatterens hjemmeside.


torsdag den 13. april 2017

Top 10 Liste: Udenlandske fantasyforfattere (døde)

Top 10 Lister er et forholdsvis nyt tiltag på bloggen. I listerne vil jeg give 10 anbefalinger til fantasylæsning, ud fra min egen læsning. Jeg vil forsøge at lave en liste om måneden, men det er dog langt fra sikkert at det bliver sådan det ender. 

Top 10 Listerne er ikke i prioriteret rækkefølge, hvor det bedste står øverst, men simpelthen 10 fantasyanbefalinger fra mig til jer. 
Rigtig god fornøjelse.

10 udenlandske yndlingsforfattere (døde)

Denne liste er den første i en række af forfatteranbefalinger. Lige netop denne liste kommer næppe til at ændre sig ret meget, medmindre nogle af mine yndlingsforfattere dør, men ellers kan forfatterlisterne ændre sig efterhånden som jeg får læst flere bøger af nye forfattere. For at forfatterne kan komme i betragtning til listerne skal jeg have læst mere end en bog af forfatteren. Der kan forekomme gengangere fra tidligere lister. 

J.R.R. Tolkien
Har I fulgt med på bloggen og læst mine tidligere Top 10 Lister kommer dette navn næppe som en overraskelse for jer. Han er ubetinget min yndlingsforfatter, og det er gennem hans bøger at jeg kom til at elske fantasygenren. Min mor læste Hobbitten højt for mig da jeg var barn, og introducerede mig på den måde til genren, og en livslang kærlighed til fantasy blev født. En kærlighed som både privat og arbejdsmæssigt har givet mig stor glæde og fantastiske oplevelser, og som har introduceret mig til hundredvis af fantastiske verdener og episke kampe gennem årene. Ingen verden kommer dog mit hjerte tættere på end Tolkiens oprindelige univers.

Tolkiens fulde navn var John Ronald Reuel Tolkien. Han blev født i Sydafrika i 1892 og døde i England i 1973. Da han var 3 år flyttede familien tilbage til England, hvor Tolkien levede til sin død. Hans mor konverterede til katolicismen sammen med sine børn, og Tolkien blev siden en stærkt troende katolik, hvilket man også kan læse i hans værker. 
Tolkien blev uddannet i Oxford, og gik, efter endt studietid i 1915, ind i den engelske hær, hvor han deltog i 1. Verdenskrig. Hans oplevelser under skyttegravskampene inspirerede ham til at skrive en cyklus af mytologisk inspirerede fortællinger som i sidste ende blev til det univers vi kender fra hans bøger. 
Tolkien var ekspert i engelsk sprog og middelalderlitteratur, og var igennem sit arbejdsliv både professor i angelsaksisk (oldengelsk) og engelsk sprog ved colleges i Oxford. Han dyrkede sin store interesse for sprog både privat og arbejdsmæssigt, og opfandt flere egne sprog til sit store værk, Ringenes Herre. I 1937 udkom Hobbitten, og Ringenes Herre udkom i 1954-55. Sidstnævnte er nok det værk der har haft størst indflydelse på fantasygenren overhovedet, og alle bøgerne er blevet filmatiseret af Peter Jackson, hvilket blandt andet førte til en stribe oversættelser til dansk af nogle af Tolkiens mindre kendte værker. Personligt ville jeg dog ønske, at Hobbitten ikke var blevet filmatiseret, for filmene har godt nok ikke meget til fælles med bogen, og trekantsdramaet er fuldstændig unødvendigt. 
Ringenes Herre er blevet kaldt det tyvende århunderedes største skønlitterære værk, og jeg er helt enig. Jeg genlæser Tolkiens bøger igen og igen, og hver gang føles det som at vende hjem. For hver genlæsning opdager jeg nye sider af historien, og jeg er ikke i tvivl om at hans forfatterskab i almindelighed, og Ringenes Herre i særdeleshed altid vil have en plads i mit hjerte. 
Kilde: wikipedia

Diana Wynne Jones
En af de få fantasyforfattere hvis bøger fandtes på biblioteket da jeg var barn var Diana Wynne Jones. Jeg læste hendes bøger igen og igen, og elskede dem hver gang. Da jeg som voksen fandt ud af at der fandtes endnu flere af hendes bøger på engelsk måtte jeg selvfølgelig have fat i dem, og selvom samlingen endnu ikke er komplet (en del er nemlig udgået fra forlaget), så er jeg endnu ikke blevet skuffet af hendes bøger. Diana Wynne Jones´ bøger er fulde af humor på en underfundig og meget britisk måde, og hun var fantastisk til at skabe magiske verdener. Personligt synes jeg hun er en noget overset fantasyforfatter i dag, og ville ønske at flere opdagede hendes bøger. 

Diana Wynne Jones blev født i 1934 og døde i 2011. Hun var britisk, og nogle af hendes mest kendte værker er Chrestomanci-serien, Dalemark-serien, Howl´s Moving Castle og Dark Lord of Derkholm
Hun blev født i London, men blev i sin barndom evakueret fra byen flere gange, da 2. Verdenskrig brød ud. Hun studerede engelsk i Oxford, hvor hun blandt andet hørte forelæsninger af både C.S. Lewis og J.R.R. Tolkien. 
Hun startede med at skrive i 1960´erne, men udkom først i 1970 med sin første voksenbog. Siden fulgte et utal af børne- og ungdomsbøger, og det er da også dem hun er mest kendt for i dag. Hendes bøger har vundet et utal af priser, og flere af dem er blevet filmatiseret til enten det store eller det lille lærred. Blandt de fantasyforfattere som er blevet inspireret af hende er blandt andet Neil Gaiman, som hun i øvrigt var gode venner med. Hun skrev bøger helt frem til sin død af lungekræft i 2011, og hendes sidste bog, The Islands of Chaldea, blev færdiggjort af hendes søster. 
Kilde: wikipedia

Terry Pratchett
Terry Pratchett er en anden af de forfattere hvis tilstedeværelse på listen næppe kommer som en overraskelse for jer der har fulgt med på bloggen. Han er ubetinget en af mine yndlingsforfattere, selvom jeg først for alvor fik øjnene op for ham som voksen. Som barn læste jeg især hans Gnomerne-bøger, og forsøgte mig med de to Discworld-bøger der var oversat på det tidspunkt. De sagde mig dog ikke ret meget, og det var først i forbindelse med genoversættelsen af serien i midten af 2000´erne, at jeg for alvor blev hooked. Men så gik det også stærkt. Jeg læste de første bind på dansk, og kastede mig så over resten af serien på engelsk. Hans blanding af humor og socialkritik er skarp og lige i øjet, og universet er fantastisk. Hans sprog er mesterligt, og fuldt af ordspil som gør sig bedst på originalsproget, hvilket, tror jeg, var med til at gøre, at oversættelsen af serien aldrig slog igennem. Hans Discworld-serie er i dag en af mine yndlingssserier, og selvom jeg stadig mangler de sidste tre bind af de i alt 41, så er jeg ikke i tvivl om at den holder niveauet lige til det sidste. Discworld-serien er blevet filmatiseret, udgivet som graphic novels, dramatiseret og lavet til hørespil, og tæller i dag mange millioner fans på verdensplan. 

Terry Pratchetts rigtige navn var Terrence David John Pratchett. Han blev født i 1948 og døde i 2015, og var en engelsk forfatter. Han er især kendt for komisk fantasy, og hans første bog udkom i 1971. I 1983 udkom første bind af Discworld-serien, det som blev Pratchetts hovedværk. Han var Englands bedstsælgende forfatter i 1990´erne og helt frem til J.K. Rowlings Harry Potter-serie slog ham af pladsen. Han blev udnævnt til Officer of the British Empire i 1998 og blev adlet for sine litterære bedrifter i 2009, hvilket gav ham retten til at sætte Sir foran sit navn. Hans bøger har vundet et utal af priser, og han modtog selv World Fantasy Award for Life Achievement i 2010. Han blev diagnosticeret med Alzheimers i 2007, men fortsatte med at skrive bøger frem til sin død i 2015. Efter sin diagnosticering blev han meget aktiv i bekæmpelsen af sygdommen og hjalp med at sætte fokus på den. Pratchett var fascineret af naturhistorie, og fik i 1995 opkaldt et fossil efter en havskildpadde efter sig. Han var også medlem af den britiske Orangutan Foundation, og deltog i en episode af et britisk tv-show om orangutanger i 1995. Hans fans har taget organsationen til sig, og valgt den som deres velgørenhedsorganisation i forbindelse med Discworld Conventions. Pratchett var i øvrigt også ven med Neil Gaiman, som han skrev Good Omens sammen med i 1990. 
Pratchett var en utroligt produktiv forfatter, og skrev over 80 bøger alene og sammen med andre i løbet af sit liv. 
Kilde: wikipedia

David Eddings
Jeg stiftede bekendtskab med Eddings som barn, da jeg faldt over hans Eleniaden-serie på biblioteket. At den stod i børneafdelingen er nok mere et udtryk for hvordan fantasygenren blev betragtet som noget der generelt var skrevet for børn end seriens indhold, for den handler om både incest, religion, undertrykkelse og temmelig drabelige kampe. Jeg blev fuldstændig vild med serien som godt nok var en meget klassik og måske også klichefyldt fantasyfortælling efter Tolkien-modellen, men som alligevel havde et gennemført univers, fantastiske personer og en del humor - blandt alt blodet. I mange år var det dog den eneste serie af forfatteren jeg kunne finde, og det var først da jeg gik i gymnasiet at jeg opdagede at der faktisk var kommet endnu en historie, Belgarion-sagaen, på dansk. Og da jeg opdagede at der var endnu flere bøger af ham på engelsk måtte jeg jo have fat i dem. I dag har jeg samtlige bøger af forfatteren, og det er nogle jeg jævnligt genlæser, hvilket I der har læst med kan genkende fra nogle af de tidligere Top 10-lister. 

David Eddings blev født i 1931 og døde i 2009. Han var en amerikansk fantasyforfatter, og skrev sammen med sin kone indtil flere fantasyserier. Hans kone, Leigh Eddings, blev ikke nævnt som forfatter på de første mange bøger, men blev dog anerkendt som medforfatter på nogle af de senere serier. 
Eddings var halvt indianer og var født i Spokane i staten Washington. Han voksede op i nærheden af Seattle, og byen inspirerede en af de mest regnfyldte byer i Mallorean-sagaen, City of Snohomish. Han dimitterede fra Reed College i 1954 med en bachelor, og blev indkaldt til hæren samme år. Efter han var færdig i hæren i 1956 studerede han på University of Wahington i Seattle, hvor han dimitterede fra med en Masters i 1961. Efter 7 år som college professor sagde han op, og startede med at arbejde i en købmandsforretning i 1971. Samtidig begyndte han at skrive bøger, der dog ikke blev udgivet. Eftersigende blev han ledt til fantasygenren, da han en dag før arbejde tegnede et kort til det, der senere blev Aloria. Han blev dog først opmærksom på det, da han stødte på et brugt eksemplar af Ringenes Herre, og opdagede at det allerede var i sit 78. oplag. I 1982 udkom hans første bog, Pawn op Prophecy, første bind i The Belgariad, og den blev hurtigt populær. Siden gik det slag i slag, og sammen med sin kone skrev han ialt 27 bøger. 
Kilde: wikipedia.

C.S. Lewis
En af de få bøger jeg læste i skolen og elskede var C.S. Lewis´ Løven, heksen og garderobeskabet. Efterfølgende fandt jeg serien på skolebiblioteket, og jeg elskede den, med få undtagelser. Jeg blev aldrig rigtig glad for sidste bind i serien, og Hesten og drengen har jeg aldrig forstået. 
Allerede dengang kunne jeg se tydelige henvisninger til kristendommen, og som voksen er de endnu tydeligere. Det gør dog ikke så meget, da det stadig, for størstedelens vedkommende, er en god historie der bliver fortalt. I modsætning til Tolkiens værker er det dog svært at abstrahere fra seriens budskab, hvilket kan blive lidt for meget. C.S. Lewis er dog stadig en af mine yndlingsfantasyforfattere, og fortjener derfor en plads på denne liste. 

C.S. Lewis´ fulde navn var Clive Staples Lewis. Han var en britisk forfatter født i 1898 og død i 1963. Han underviste på både Oxford og Cambridge Universities, og er bedst kendt for Narnia-serien. 
Han var født i Belfast i Nordirland, og blev hjemmeskolet, indtil han i 1908 blev sendt på kostskole i England. Kort efter lukkede skolen på grund af elevmangel, og Lewis blev sendt videre til en anden skole, som han måtte forlade på grund af astma. Han endte i Malvern, hvor han blev ateist, og i 1913 begyndte på universitetet. Han forlod skolen på grund af sociale problemer, og blev privatundervist af en af faderens venner. I 1916 fik han er legat til Oxford College, og flyttede til byen. Men kort tid efter ankomsten til byen blev han indrulleret i den britiske hær og sendt til Frankrig. Krigsoplevelserne cementerede hans ateistiske tro. Efter krigen vendte han tilbage til Oxford, hvor han blev færdiggjorde sine studier og siden blev tilknyttet de to universiteter. I Oxford mødte han også Tolkien som han var i en skrivegruppe sammen med. Igennem deres venskab genfandt Lewis den kristne tro, men i modsætning til Tolkien ikke katolicismen, hvilket drev en kile ind i deres venskab. Da Lewis senere i sit liv giftede sig med en fraskilt kvinde brød Tolkien endeligt med ham, ikke mindst på grund af de mange kristne skrifter som Lewis begyndte at skrive. I 1961 blev han syg, og selvom han kom sig, så vendte sygdommen tilbage og endte med at slå ham ihjel, kun 2 år senere. 
Kilde: wikipedia

Michael Ende
En anden af de bøger min mor læste højt for mig som barn var Den Uendelige Historie af Michael Ende. Jeg elskede historien, og ikke mindst idéen om læseren som forsvinder ind i bogen og selv får lejlighed til at leve et magisk liv. Siden læste jeg adskillige andre af Endes bøger som var oversat til dansk, og den humor og varme som gennemsyrer hans bøger er noget af det jeg holder mest af ved ham. Samtidig indeholder hans bøger nogle meget vigtige budskaber, og flere af hans bøger får mig til at græde når jeg læser dem, på trods af at jeg har læst dem mange gange før. Og det er vel et eller andet sted den største ros en forfatter kan få: At røre en læser så følelsesmæssigt dybt hver gang. 

Michael Ende var en tysk forfatter, døbt Michael Andreas Helmuth Ende, født i 1929 og død i 1995. Han er bedst kendt for Den Uendelige Historie, men har skrevet adskillige andre børne- og ungdomsbøger, og er oversat til over 40 sprog. Flere af hans bøger er blevet filmatiseret, og han var den mest kendte og populære forfatter i den tyvende århundrede. 
Han var søn af den tyske maler Edgar Ende, og boede det meste af sin barndom i kunstnerkvarteret München. 2. Verdenskrig påvirkede Ende dybt, blandt andet fordi hans fars værker blev forbudt af nazisterne, men også luftangrebene påvirkede ham. Han blev indkaldt til den tyske hær i 1944, men rev indkaldelsespapirerne i stykker, og sluttede sig i stedet til en bayersk modstandsbevægelse. I 1946 vendte han tilbage til skolen, men efter et år fik han et toårs-legat til Waldorf School i Stuttgart. Det var her han begyndte at skrive, og han bestemte sig for at blive manuskriptforfatter. Da han ikke havde penge til en universitetsgrad søgte han i stedet optagelse på Otto Falckenberg School of the Performing Arts i München, hvor han fik et toårs-legat. Efterfølgende arbejdede han som skuespiller, samtidig med at han blev ved med skrive. Sidst i 1950´erne skrev Ende så sin første børnebog som udkom i 1960. Den vandt en tysk børnebogspris, og blev efterfølgende nomineret til H.C. Andersen-prisen. Ialt skrev han over 20 børnebøger, hvoraf mange blev nomineret til priser inden han døde af mavekræft i 1994. 
Kilde: wikipedia.

Astrid Lindgren
Det er nok de færreste børn der ikke er vokset op med Astrid Lindgrens bøger, og jeg er da ingen undtagelse. Det var dog i skolen jeg stiftede bekendtskab med hendes fantasybøger, da jeg læste først Mio, min Mio og senere Brødrene Løvehjerte i dansk. Den første sagde mig ikke så meget, for selvom jeg elskede fantasydelen af bogen, så irriterede resten mig. Den anden var jeg til gengæld helt vild med, og er det stadig. Det er endnu en bog som får mig til at tude igen og igen, og hvis budskaber rammer mig gang på gang. Ronja Røverdatter læste jeg, så vidt jeg husker, selv, men jeg kan lige så godt have fået den læst højt. Når jeg har Astrid Lindgren med på listen, så er det på grund af disse tre bøger, for resten af hendes forfatterskab har ikke meget med fantasy at gøre, og det er jo fantasyforfattere listen handler om. 

Astrid Lindgrens fulde navn var Astrid Anna Emilia Lindgren. Hun var en svensk forfatter født i 1907 og død i 2002. Med undtagelse af H.C. Andersen og måske J.K. Rowling er hun nok den mest kendte børnebogsforfatter i verden, og hendes bøger er oversat til et utal af sprog. Hun er den fjerdemest oversatte børnebogsforfatter i verden efter Enid Blyton, H.C. Andersen og Brødrene Grimm. 
Astrid Lindgren voksede op i Näs i nærheden af Vimmerby i Småland, og mange af hendes bøger finder sted i det område. Allerede i skolen skrev hun meget, og efter skolen begyndte hun at arbejde på den lokale avis i Vimmerby. Her havde hun en affære med avisens redaktør, på trods af at han var gift og havde børn. Astrid blev gravid, og selvom redaktøren friede til hende bestemte hun sig for at bryde med ham. Hun fødte barnet i 1926, som i de første år boede ved en plejefamilie i Danmark. Senere boede barnet ved hendes forældre, mens hun arbejdede i Stockholm. Her forelskede hun sig i endnu en gift mand, som hun endte med at gifte sig med. Hun tog navnet Lindgren, og arbejdede i flere år som hans sekretær. Hendes første bog udkom i 1944, og siden skrev hun utallige andre bøger, hvoraf flere vandt priser. Mange af hendes bøger er blevet filmatiseret, og hun har solgt omkring 150 millioner bøger på verdensplan. Lindgren har fået opkaldt både en planet og en satellit efter sig, og har lagt navn til en stor litteraturpris. Hendes barndomshjem er i dag museum, og i Vimmerby er der både en statue af hende og en temapark, Astrid Lindgren´s Verden. 
Hun døde i sit hjem som 94-årig efter at have været blind i nogle år, og hendes begravelse var næsten en statsbegravelse. 
Kilde: wikipedia

Anne McCaffrey
Jeg stiftede bekendtskab med forfatteren da jeg gik i folkeskole, og læste trilogien om Ildøglernes sang igen og igen. Jeg elskede universet og dragerne så meget, at jeg kastede mig over en samlet udgave af en af de andre trilogier i universet på engelsk. Det var det første fantasy jeg læste på engelsk, og hun introducerede mig på den måde til det at læse bøger på engelsk for sjov. I dag har jeg rigtig mange fantasybøger på engelsk, men det var med McCaffrey at det hele begyndte. 

Anne McCaffrey var en amerikansk fantasy og science fiction-forfatter født i 1926 og død i 2011. Hendes fulde navn var Anne Inez McCaffrey, og hun var født i Cambridge, Massachusetts. I 1947 dimitterede hun fra Radcliffe College cum laude med en universitetsgrad i slaviske sprog og litteratur. Hun giftede sig i 1950 og fik tre børn. I 1965 flyttede de til Long Island, hvor McCaffrey blev fuldtidsforfatter. I 1970 immigrerede hun til Irland efter at være blevet skilt. I 1967 udkom den første bog i hendes Pern-serie, som binder fantasy og science fiction sammen. Hun har da også vundet priser for både science fiction og fantasy igennem sin karriere og har skrevet begge dele. I sine senere år skrev hun dele af Pern-serien sammen med sin søn og datter, og begge har fortsat serien efter hendes død, med hendes tilladelse. Hun døde af et hjerteanfald i sit hjem i Irland 85 år gammel. 
Kilde: wikipedia.

Lloyd Alexander
Også denne forfatter stiftede jeg bekendtskab med i løbet af min skoletid. Jeg lånte hans bøger på biblioteket, og især hans serie Kampen om Landet Prydain blev læst igen og igen. Hans bøger er fulde af humor, skæve karakterer og fantastiske universer, og jeg elsker dem stadig den dag i dag. 

Lloyd Alexander var en amerikansk forfatter født i 1924 og død i 2007. Hans fulde navn var Lloyd Chudley Alexander, og han skrev i løbet af sit liv over 40 bøger, hvoraf de fleste var fantasybøger for børn og unge. Han blev nomineret til og vandt flere priser for sine bøger. 
Alexander blev født i Philadelpia som søn af aktiemægler, og familien var meget mærket af depressionen. Han læste meget som barn, og som 15-årig bestemte han at han ville være forfatter. Hans forældre fandt dog et mere praktisk job til ham som bankbud, hvilket inspirerede ham til hans første bog, som udkom 15 år senere. Hans forældre indskrev ham på det lokale College som han forlod efter et enkelt semester, da han mente at eventyr og ikke skolen var vejen til en forfatterkarriere. Hans chance for eventyr så han i 2. Verdenskrig, så han meldte sig til krigen. Han steg i graderne og endte som oversergent i efterretningstjenesten. Efter krigen studerede han på universitetet i Paris, hvor han mødte sin senere kone. De giftede sig i 1946 og flyttede kort tid efter tilbage til Philadelphia. Her skrev Alexander primært voksen- og fagbøger, men i 1963 udkom hans første fantasybog for børn, og herefter blev fantasybøger for børn hans primære genre. Han døde 2 uger efter sin kones død i 2007.
Kilde: wikipedia

L. Frank Baum
Jeg læste første gang Troldmanden fra Oz som barn og var dybt betaget af den. Senere så jeg filmen, og den blev hurtigt en af mine yndlingsfantasyfilm. Som voksen læste jeg nogle af de efterfølgende bøger i serien på engelsk, og selvom de ikke rørte mig på samme måde, så giver første bind i serien Baum adgang til listen.

L. Frank Baums fulde navn var Lyman Frank Baum, og han var en amerikansk forfatter født i 1856 og død i 1919. Han er mest kendt for sine børnebøger hvor Troldmanden fra Oz er hans mest kendte, og skrev i alt 55 romaner, adskillige noveller, utallige digte og manuskripter i løbet af sit liv. Hans værker har også et anstrøg af science fiction, og han forudså adskillige opdagelser såsom den bærbare computer og trådløse telefoner. 
Han blev født i Chittenango i New York, og voksede op på sine forældres store landsted. Hans far var en succesfuld forretningsmand, og familien var temmelig rige. Han blev hjemmeskolet som barn, men blev som 12-årig sendt på militærskole, hvilket han hadede, Da han efter en afstraffelse fik et hjerteanfald vendte han hjem til sine forældre. Hans far forærede ham og hans bror en trykpresse, og de to udgav sammen flere amatørtidsskrifter. Som 20-årig begyndte han at opdrætte fjerkræ, og som 30-årig udgav han sin første bog som handlede om opdræt af fjerkræ. Baum var interesseret i teater hele sit liv, og skrev mange teaterstykker. I 1880 byggede hans far et teater til ham, og han samlede et teaterkompagni sammen til at spille de stykker han selv skrev. Han giftede sig med en kendt rødstrømpe i 1882, og i 1888 flyttede de til Aberdeen, hvor han åbnede en forretning, som han senere gik fallit med, og i stedet startede han en avis, som gik ned i 1891. Herefter flyttede Baum og hans familie til Chicago, hvor han for alvor begyndte at skrive bøger, sideløbende med sit job som journalist. Troldmanden fra Oz udkom i 1900, og blev kort efter lavet til et teaterstykke. Successen med bogen og dens senere efterfølgere inspirerede ham til at starte en temapark, men han opgav dog planerne igen. Hans manglende forretningssans og store teatersatsninger gjorde, at han konstant balancerede på fallittens rand, og det var kun fordi næsten alt stod i hans kones navn, at de ikke gik totalt fallit. 
Baum døde af en blodprop efter et døgn i coma i 1919. Hans sidste bog blev udgivet året efter hans død. Oz-serien fortsatte med andre forfattere efter hans død, og tæller over 40 bøger. 
Kilde: wikipedia