tirsdag den 28. februar 2017

Gennem sløret

Gennem sløret er 3. og sidste bind af den dystopiske science fiction-trilogi Ilttyv, skrevet af Nicole Boyle Rødtnes.

Det er lykkedes Troy at kravle op gennem sløret, og med sig har han en computer med beviser mod Rådet. Desværre kommer han ikke til at bruge dem, for Rådet fanger og torturerer ham, for at finde Marton og hans gruppe. Det lykkes Troy at stikke af, men ikke før Rådet har udsat ham for stråling, og han har nu kun kort tid tilbage, før strålesygen gør det af med ham.
Shay er vendt tilbage til Martons tjeneste. Ikke fordi hun har lyst, men fordi han truede Lucas med døden. Marton er besat af tanken om at fjerne sløret og få beviser for at hans forskning var rigtig, og han er villig til at tage alle midler i brug. Shay og Troy vil gerne være med i revolutionen mod Rådet, men er bange for hvor langt Marton vil gå for at få magt.
Og det er med god grund, for Martons metoder kan koste både dem og deres familie livet. For Rådet vil gøre alt for at beholde deres magt, og mens uroen ulmer i de nedre niveauer, breder frygten sig blandt samfundets øverste, og brutaliteten tager til. Revolutionen er i gang...

Jeg købte bogen til BogForum, men selvom jeg næsten ikke kunne vente med at få slutningen på historien, så gik der alligevel flere måneder før jeg fik den læst. En af grundene, tror jeg, var at jeg simpelthen ikke var klar til at tage afsked med personerne og universet. Og det er jeg sådan set stadigvæk ikke. Jeg kommer til at savne Shay og hendes familie, og ikke mindst det utrolige univers som forfatteren har bygget op i løbet af seriens tre bøger. Og selvom jeg forstår hvorfor historien endte som den gjorde, så er jeg ikke helt sikker på at jeg kan tilgive forfatteren for slutningen.
Sproget er, som i de forrige bøger, letlæst og flydende, og beskrivelserne af byen er mørke og klaustrofobiske, og skaber den perfekte dystopiske stemning. Jeg har efterhånden læst de fleste af forfatterens bøger, og hver gang bliver jeg lige imponeret over hendes sprogbeherskelse og -forståelse. Nicole Boyle Rødtnes er en sproglig kamæleon, som formår at ændre sprogtone efter hvilken genre hun skriver i, og det er simpelthen imponerende. Hun mestrer såvel gys som fantasy, realistiske ungdomsromaner som dystopi, og krydrer det hele med humor, store følelser og fantastiske personer.
Og personerne er da også en af de ting, der gør denne bog til noget helt særligt. De er levende, realistiske og utroligt menneskelige, med egne motiver og komplekse følelser. Shay, den ene af bogens hovedpersoner, er stædig, modig og elsker sin familie. Kærligheden til familien er hendes drivkraft, og det der både giver hende styrke og giver Marton magt over hende. Seriens anden hovedperson Troy er modig og stærk, på mere end en måde, og fast besluttet på at hans familie skal overleve, på trods af hans egen kommende død af strålesyge. Og han er parat til gå langt, for at sikre revolutionen. Shay og Troy skiftes igen til at fortælle historien, og det virker rigtig godt. Dels fordi man lærer dem rigtig godt at kende, men også fordi det giver læseren et mere nuanceret billede af de situationer de kommer ud for. Og så er der Marton. Han er manipulerende og fanatisk, og besat af tanken om hævn over Rådet og ønsket om magt. Han er ikke bleg for at bruge alle de mennesker han kan, og går langt for at sikre sig, at de er loyale over for ham - ofte på trods af deres egne ønsker, som i tilfældet med Troy og Shay. Samtidig er han det bedste håb revolutionen har for at lykkes, fordi kun han har formlen til at fjerne strålingen under byerne. Marton er en utroligt kompleks person, som på ingen måde er rar, og heller ikke altruistisk, men som alligevel ønsker at gøre det rigtige, også selvom det mest er for hans egen skyld. Hans forhold til Shay er kompliceret, og viser måske en anden side af manden -  hvis han turde vise den. Han er en person man som læser elsker at hade, og som man alligevel har en smule ondt af. Derudover indeholder bogen et hav af bipersoner, som man hurtigt kommer til at kende og elske - eller hade - alt efter personens rolle i historien og Shay og Troys liv.
Handlingen er godt skruet sammen, og fyldt med action, kærlighed, sorg, håb, hævn, forræderi, magtbegær, død, korruption og drømmen om en bedre fremtid. Historien er tempofyldt, og siderne vender næsten sig selv, mens det ene twist efter det andet gør handlingen umulig at forudsige. Bogen er sindsygt spændende, og mens jeg læste led jeg med personerne, råbte af dem, og var tæt på at kyle den fra mig i raseri. Jeg læste mens tårerne trillede ned ad kinderne, og kunne slet ikke slippe bogen før den var slut. Selvom jeg ikke var tilfreds med slutningen, så er det ikke til at komme udenom at bogen er rigtig god, og at serien er helt fantastisk.
Var man vild med de første bind i serien må man ikke snyde sig selv for finalen. Og kan man lide dystopier og science fiction vil man bestemt ikke blive skuffet.

Se også forfatterens hjemmeside.

lørdag den 25. februar 2017

En flamme i natten

En flamme i natten er 2. bind af fantasyserien An Ember in the Ashes, skrevet af Sabaa Tahir.

Det lykkes Laia og Elias at undslippe Blackcliff, men ikke uden vanskeligheder. Elias blev såret af sin mor, Kommandanten, og det viser sig snart, at såret er alvorligere end først antaget. Hans mor har forgiftet ham, og han kan se frem til en smertefuld død inden for få måneder.
Elias er dog fast besluttet på at hjælpe Laia med at redde hendes bror fra imperiets fængsel før han dør, men skal det lykkes får de brug for forbundsfæller. Det er dog ikke nemt at finde nogen, når imperiet har sat en dusør på begge deres hoveder, og endnu sværere at vide hvem de kan stole på. Og tiden er knap, for giften i Elias arbejder sig hele tiden tættere på hans hjerte, og på den anden side venter den mystiske Sjælefanger på ham.
Elias´ flugt var et slag i ansigtet på den nye kejser, og han vil gøre alt for at få fat i ham. Derfor sender han Helene, den nye blodtornskade, efter ham, og stiller hende et ultimatum: Elias eller hendes families død.
Samtidig lurer uroen i imperiet. De gamle familier er ikke tilfredse med at have fået en plebejer på tronen, og blandt de lærde og nomaderne ulmer oprøret, ikke mindst på grund af Kommandantens nådesløse massedrab af lærde mænd, kvinder og børn.
Og Kommandanten har sine egne planer...

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda

Den her bog er bare fantastisk. Jeg har ventet spændt på den siden jeg læste første bind i serien, og jeg blev absolut ikke skuffet.
Sproget er letlæst og flydende, og forfatteren er forbløffende god til at skabe livagtige billeder i hovedet på læseren. Måske endda lidt for god, for beskrivelserne af kommandantens rædselsgerninger er uhyggeligt livagtige, og man kan næsten lugte blodet og de lærdes rædsel. I det hele taget er forfatteren fantastisk til at skabe stemninger, og man næsten mærke ørkenens varme, det tørre sand og kulden i fængslet. Bogens univers udvider sig her i bind 2. Hvor første bind foregik primært i Blackcliff og byen rundt om militærakademiet, så føres læseren på Elias og Laias flugt videre ud i imperiet, samtidig med at de politiske rænker optrappes og læseren lærer mere om de mørke væsener der bebor verden, som ifritter, djinner og den mystiske Nattemager.
Personerne er realistiske, nuancerede og menneskelige, og alle har de deres egne motiver. Laia er stærk og fuldstændig besat af at redde sin bror. Hun er blevet mindre naiv, og har sværere ved at stole på andre mennesker. Samtidig er hun tiltrukket af både Elias og Keenan, uden dog at turde give sit hjerte til nogen af dem, af frygt for at blive såret og sårbar. Elias er for første gang fri - og så alligevel ikke. Han ved at han snart skal dø, og han er fast besluttet på at hjælpe Laia før det sker. Men han er også splittet mellem sine gamle venskaber og den virkelighed hvor hans venner jager ham. Selvom han er tiltrukket af Laia, så trækker han sig alligevel, fordi han ikke vil såre hende når han dør. Helene er splittet mellem sin kærlighed til Elias, kærligheden til sin familie, og loyaliteten overfor imperiet. Hun er pludselig tvunget ind i et politisk spil som hun slet ikke er parat til, og ved ikke hvem hun kan stole på. Og så er der Kommandanten. Hun er iskold, sadistisk, manipulerende og ikke til at stole på, og så er hun hele tiden et skridt foran Helene. Hun er beregnende og intelligent, og det alene er nok til at gøre hende til en farlig modstander, men når man også tager hendes alliance med Nattemageren med i beregningen står man over for en yderst magtfuld fjende, med utroligt mange lag og en personlighed der får det til at løbe koldt ned ad ryggen på læseren. Også bipersonerne er interessante og levende, og karaktererne er da også noget af det som gør den her bog helt fantastisk. I dette bind skifter synsvinklen mellem Laia, Elias og Helene, i modsætning til første bind, hvor det kun var Laia og Elias der fortalte. Det fungerer dog rigtig godt at Helene er med til at fortælle historien, fordi man på den måde finder ud af hvad der foregår i imperiet mens Laia og Elias er på flugt, og dynamikken mellem de tre fortællere er rigtig spændende.
Handlingen er uhyggeligt spændende, og som læser sad jeg helt ude på kanten af stolen mens siderne vendte sig selv, indtil bogen var slut. Plottet er utrolig godt skruet sammen, og så fuldt af twists, at man som læser konstant bliver overrasket undervejs. Historien er fuld af kærlighed, intriger, forræderi, venskab, oprør, mod, ondskab, folkemord og magi, godt krydret med action og fortalt i et højt tempo, som dog aldrig virker forhastet, men får bogens knap 500 sider til at flyve afsted. Der er tydelige paralleller til det romerske imperium og dets slavebinding af jøderne, ligesom bogen trækker på gamle jødiske og arabiske fortællinger. Jeg fik også associationer til Nazitidens udrensninger, og især fængselsinspektøren ledte tankerne hen på koncentrationslejrenes bødler. Bogen er barsk, magisk, medrivende og helt fantastisk, og har du ikke læst serien endnu er det bare med at komme i gang. Jeg glæder mig allerede til at læse næste bind i serien, og ventetiden bliver lang, for jeg vil have mere.

Se også forfatterens hjemmeside.

fredag den 24. februar 2017

Cybosaurus

Cybosaurus er en science fiction-bog af Nanna Louise Teckemeier.

Ras på 15 og Martin på 13 er vokset op som arbejdere hos den voldelige Joe, som ejer et Tri-bot-værksted. Joe har, som betaling for deres arbejde, lovet at sponsorere betalingen for optagelsesprøven til Sauroakademiet, og Ras og Martin kan næsten ikke vente. Deres plan er at bestå optagelsesprøven og blive uddannet som Tri-bot-førere, så de kan starte deres eget værksted og slippe væk fra Joe.
Men Martin drømmer i al hemmelighed om at blive T-bot-fører, den vildeste og dyreste cybosaurtype der findes. Og da han møder sit store idol, cybomesteren Farrah, til indskrivningen, har han, før han ved af det, søgt optagelse som T-bot-fører.
Det er dog ikke uden konsekvenser at følge sine drømme, og snart står Martin alene. Og for at det ikke skal være løgn, mangler han også en T-bot hvis han skal gøre sig håb om overhovedet at kunne gå op til prøven. Martin får brug for en plan, penge, og en god portion held. Og det er ikke let, når man nu er fattig og venneløs.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Turbine Forlaget

Jeg var ret glad for den her bog, selvom der også var et par ting der irriterede mig lidt.
Hvis vi starter fra en ende af, så var jeg ret glad for bogens sprog. Det er letlæst og flydende, og forfatteren er rigtig god til at beskrive såvel omgivelser som cybosaurer så man både kan se dem for sig og næsten lugte dem. Forfatterens brug af tekniske begreber og selvopfundne ord (for eksempel i forhold til styringen af cybosaurerne) virker rigtig godt, og er med til at give bogen den helt rigtige sci-fi-atmosfære, samtidig med at de gør bogens univers mere troværdigt og levende. Og det er virkelig et fedt univers som forfatteren har opfundet. Jeg er aldrig stødt på dinosaurcyborgs før, men synes virkelig det fungerer godt, selvom jeg var lidt forvirret i starten over hvad cybosaurerne egentlig var for nogle væsener. Jeg fandt dog ud af det undervejs, og blev ret vild med de blodtørstige bæster, som må siges at være en temmelig original opfindelse. Bogen er flot illustreret med sort-hvide tegninger hele vejen igennem, og det er med til at give læseren et rigtig godt billede af især cybosaurerne, som virkelig ser drabelige ud, mens actionscenerne også får en ekstra dimension gennem illustrationerne. Desværre har bogen et par skønhedsfejl. Blandt andet er der et stykke tekst der bliver gentaget undervejs, hvilket forvirrer en smule. Og det er synd.
Handlingen er godt skruet sammen, og fyldt med nervepirrende spænding, blodtørstige cybosaurer, venskab, løgne, drømme, konkurrencer, mobning og masser af action. Historien fungerede, og selvom den ikke var så overraskende igen, så var der alligevel et par twists undervejs. Og så var jeg som sagt ret vild med bogens univers.
Bogens personer er levende og realistiske. Jeg havde desværre en del problemer med hovedpersonen, som på mig virkede temmelig umoden. Jeg ved godt han kun er 13 år, men i forhold til nogle af de andre aspiranter på samme alder, så synes jeg han virkede yngre. Martins store drøm er at blive T-bot-fører, og selvom jeg godt kan lide at han følger sin drøm, så bryder jeg mig ikke om måden han gør det på. Han virker egoistisk, manipulerende, og som om omgivelserne skylder ham noget, fordi han har taget det valg han har. Det kommer tilsyneladende bag på ham, at valg har konsekvenser, og at folk ikke synes godt om én når man lyver for dem eller svigter dem. Han vokser op i løbet af bogen, og jeg endte med at synes han var ok, men det tog desværre et stykke tid, før jeg brød mig om ham. Omvendt var jeg vild med Ramona, som, på trods af at hun er mobbeoffer og konstant bliver skuffet, alligevel forfølger sin drøm. Hun er stædig, intelligent og giver aldrig op, og det kunne jeg rigtig godt lide. For på trods af at omgivelserne ikke har været rare ved hende, så er hun stadig parat til at give andre mennesker en chance - for eksempel Martin, som ikke giver hende ret mange grunde til at hjælpe ham. Jeg kunne også godt lide Ras, og følte virkelig med ham da Martin svigtede ham og han måtte se sine fremtidsplaner gå op i røg. Jeg forstod, i modsætning til Martin, den måde han reagerede på, og kunne derfor relatere til ham. Og så var jeg ret vild med staldmesteren Amos og Farrah, som er anderledes på hver deres måde. I det hele taget var personerne utroligt nuancerede og menneskelige, og det er imponerende når man tænker på, at bogen er forfatterens debut.
Bogen kan absolut anbefales, og selvom jeg godt kunne mærke at jeg var noget udenfor bogens målgruppe rent aldersmæssigt, så var jeg stadig godt underholdt undervejs. For blandingen af science fiction, dinosaurer og robotter er bestemt værd at stifte bekendtskab med.

Book Haul #2 2017


Solen skinner, weekenden står for døren, og jeg har lige hentet min nyeste bogpakke i postbutikken, så hvad er mere nærliggende end at vise februars nye bøger frem på bloggen? Som jeg meldte ud i sidste Book Haul har jeg bestemt at hver måned får sit eget Book Haul-indlæg, og da februar nærmer sig sin afslutning viser jeg derfor mine nye bøger fra denne måned frem.
Det er nemlig endnu en gang lykkedes mig at samle en ordentlig stak bøger sammen. Nogle af bøgerne er købt for de sidste af mine fødselsdagspenge, men størstedelen har jeg selv betalt for.
Og lad os så kommer i gang.


Som altid starter jeg med anmeldereksemplarerne. Siden sidst har jeg modtaget 1 anmeldereksemplar, og jeg glæder mig rigtig meget til at læse den inden ret længe. Den passer også perfekt ind i læsetemaet for marts, så det kan bare ikke blive bedre.
Bogen er:

Julie Kagawa: Soldaterne (Sagaen om Talon 3) Forlaget HarperCollinsNordic.


For de sidste af mine fødselsdagspenge bestilte jeg i starten af måneden en hel kasse bøger på saxo.dk. Kassen indeholdt 11 bøger som dels var bøger jeg havde kigget på et stykke tid, og dels helt nye bøger, som jeg bare måtte have fat i. En af bøgerne kommer i øvrigt til at være grundstenen i en ny bogsamling, da det er en af de smukke Puffin Classic-udgaver som jeg længe har sukket efter, men ikke fået taget mig sammen til at købe før nu. Serien består af børneklassikere, og bogen er grundlaget for en af mine yndlingsbørnefilm, som jeg slet ikke vidste oprindeligt var en bog.
Bøgerne er:

Terry Pratchett og Stephen Baxter: The Long Cosmos (Long Earth 5)

Garth Nix: Goldenhand (Old Kingdom 5)

Sherrilyn Kenyon: Born of Legend (The League 7)

Danielle Jensen:
Stolen Songbird (Malediction 1)
Hidden Huntress (Malediction 2)
Warrior Witch (Malediction 3)

Frances Hodges Burnett: A Little Princess (Puffin Classic)

S. Jae-Jones: Wintersong

Alison Goodman: The Dark Days Club (Lady Helen 1)

V.E. Schwab: Vicious (Vicious 1)

Neil Gaiman: Norse Mythology


En af mine yndlingsbutikker er uden tvivl Århus English Bookstore. Da jeg sidste sommer besøgte forretningen kom jeg hjem med bind 1 og 3 af en serie, og indehaveren lovede, at hun ville kontakte mig når hun fandt bind 2. Det skete så endelig i denne måned, og fordi jeg jo ikke kan nøjes med at købe en bog (det ville også blive temmelig dyrt rent fragtmæssigt), og jeg havde set den store og flotte bog i midten på butikkens facebook-side, så endte jeg med at købe 3 bøger i alt.
Bøgerne er:

Anne McCaffrey: The Renegades of Pern (Pern 10)

The Josh Kirby Discworld Portfolio

Carol Berg: Revelation (Rai-Kirah 2)


Det var dog ikke de eneste bøger jeg fik brugt i februar. Hos Pilegaards Antikvariat fandt jeg, via Antikvariat.net, denne bog:

Rainbow Rowell: Carry On


Og så fandt jeg endnu en brugt bog blandt de kasserede bøger på mit arbejdssted, som jeg tog med mig hjem.
Bogen er:

Alistair MacLean: Dødens dukker


Feburars sidste bog, som jeg hentede i dag, var en forudbestilling på saxo.dk. Jeg har sukket efter bogen siden jeg læste første bind i serien sidste sommer, og glæder mig til at få færdiggjort serien.
Bogen er:

V.E. Schwab: A Conjuring of Light (Shades of Magic 3)


Til allersidste vil jeg lige fremvise min nyeste Funko Pop. Som jeg fortalte i sidste Book Haul er jeg helt vild med filmen Labyrinth, ikke mindst på grund af David Bowies Goblin-konge, så da jeg opdagede at der fandtes hele to Funko Pop-udgaver af Jareth the Goblin King måtte jeg selvfølgelig have fat i den anden udgave også. Så nu mangler jeg kun 3 Pops før min samling er komplet.

Ialt fik jeg 18 nye bøger på reolerne i perioden 5. februar til 24. februar. Heraf var der 1 anmeldereksemplar, 5 brugte bøger og 12 nye bøger. Ikke helt godt, men det kunne trods alt have været værre. Jeg er rigtig glad for mine nyanskaffelser, og glæder mig til jeg engang får dem læst.
Men selvom der, med stor garanti, ikke dukker flere bøger op i februar, så er næste stak allerede bestilt. Saxo.dk havde nemlig forleden et endagsudsalg på engelske bøger, og det kunne jeg jo ikke stå for. Og det bliver en nørdet omgang, kan jeg hilse og sige.

Hvad har I fået på hylderne i løbet af februar? Og faldt I også i til Saxos udsalg?

tirsdag den 21. februar 2017

Hummerkongens hævn 1

Hummerkongens hævn 1 er første bind i en science fiction-serie, skrevet af Nick Clausen.

Jonatan på 16 år er til sin kusines konfirmation, og keder sig frygteligt. Eneste lyspunkt er nabopigen Cecilie som serverer til festen, og som han er lidt lun på, selvom hun er 2 år ældre end ham.
Men da hans lillebror, Karlo, og yngre fætter August viser ham en mystisk portal i fætterens skunk, bliver festen pludselig interessant. Det viser sig dog snart, at portalen ikke er helt ufarlig, og da Jonatans lillebror pludselig forsvinder gennem portalen, er gode råd dyre.
Og da Spiff fra Det Interuniversielle Ordenskorps dukker op for at lukke portalen, må Jonatan og Cecilie gøre alt hvad de kan for at overtale Spiff til at finde Karlo før han lukker portalen, og Karlo er væk for altid.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Facet

Jeg er ret glad for Nick Clausens bøger, og denne var ingen undtagelse.
Sproget er letlæst og flydende, og fyldt med humor og levende beskrivelser af såvel omgivelser som væsener. Jeg var for eksempel ret vild med beskrivelsen af det første møde mellem Spiff og Cecilie. Selvom man kan mærke at bogen er skrevet til et yngre publikum, så bliver der på intet tidspunkt talt ned til læseren, og det er dejligt at kunne mærke, at forfatteren respekterer sin målgruppe.
Personerne er levende og realistiske, og især hovedpersonen Jonatan kommer man til at lære rigtig godt at kende. Han er en typisk 16-årig med et crush på en ældre pige, pinlige forældre og en irriterende lillebror. Men han er også én der vil sætte himmel og jord i bevægelse for at redde sin lillebror når han kommer i problemer, og han er parat til at sætte alt ind, selv sit måske-forhold til den lækre ældre pige, for at nå sit mål. Cecilie er 18 år og har et kompliceret forhold til sine forældre. Moren rejste da hun var helt lille, og forholdet til faren er vist ikke helt godt. Hun er modig, og parat til at træde til da Jonatan beder om det, også selv om det hele lyder helt sindsygt. Karlo er nysgerrig, hvilket giver ham en del problemer, og så ser han op til sin storebror, selvom han også synes han er vildt irriterende en gang imellem, fordi han hele tiden vil bestemme alt. Og så er der August, som ser op til sine fætre, og vil gøre alt for at de skal hænge ud med ham - selv dele sin hemmelighed. Man kommer som læser hurtigt til at holde af personerne, selvom jeg dog undrede mig lidt over hvad forældrene egentlig foretog sig i bogen.
Handlingen er fuld af action, humor, spænding, mystiske portaler, farlige væsener og galaktiske katastrofer, blandet med typiske teenageproblematikker som forelskelse, manglende kørekort og pinlige forældre. Og så er det altid et plus, når et bibliotek har en fremtrædende rolle i en bog. Blandingen af normalt teenageliv og galaktiske eventyr fungerer rigtig godt, og er med til at give både personer og handling en ekstra dimension. Plottet er godt skruet sammen, og der er en del overraskende twists undervejs. Jeg havde overhovedet ikke set slutningen komme, og der er ingen tvivl om, at jeg skal have læst næste bind når det udkommer, for jeg er nødt til at vide hvad der kommer til at ske.

Se også forfatterens hjemmeside.

mandag den 20. februar 2017

Illuminae

Illuminae er 1. bind af science fiction-trilogien Illuminae Filerne, skrevet af Amie Kaufman og Jay Kristoff.

Planeten Kerenza ligger i udkanten af universet, og er egentlig bare en plet på stjernekortet. Men planeten huser også en illegal mine, og bliver derfor fanget i en magtkamp mellem to megakoncerner.
Den dag Kady slår op med Ezra angriber koncernen BeiTech planeten for at overtage minedriften. Det kræver dog, at samtlige civile indbyggere dræbes først, så der ikke er nogle vidner til BeiTechs grusomheder.
Det lykkes dog en nogle tusinde civile at undslippe planeten, heriblandt Kady og Ezra som reddes af hvert deres rumskib. Ezra bliver hurtigt hvervet til militærtjeneste som pilot, mens Kady kommer tilbage på skolebænken. Det går dog snart op for både Kady og Ezra, at lederne af flåden ikke spiller med åbne kort. Kady forsøger i al hemmelighed at hacke sig frem til svarene, og hun opdager snart, at BeiTechs grusomheder var endnu mere frygtelige end først troet. Og den eneste hun kan stole på, er hendes ekskæreste, som hun har svoret på aldrig at snakke med igen...

Wow. Jeg har læst og hørt rigtig mange gode anmeldelser af den her bog, og derfor var jeg noget bekymret før jeg begyndte på bogen, for hvad nu hvis den ikke var så god som jeg havde hørt? Der gik dog ikke mange sider, før mine bekymringer blev gjort til skamme, for hold op hvor var den her bog bare god.
Det nyskabende ved den her bog er dens grafiske fortællemåde. Historien fortælles gennem chatsamtaler, mailkorrenspondencer, aflytninger, journaler og computerskabte billeder mm., og bogens sprog afspejler det format de forskellige afsnit fortælles gennem. Når der fortælles gennem en hjemmeside er det faktuelt, i mails mellem de forskellige ledere er det officielt, i chats mellem personer der kender hinanden, personligt, osv. Hele tiden er det letlæst og flydende, og blandingen af beskrivelser og grafik, nogle gange fortalt på sorte sider, og andre gange gennem computerfiler, er utroligt levende, grusomme og smukke. Især rumkampsscenerne er utroligt virkningsfulde og actionfyldte, på trods af, eller måske netop på grund af, at der ikke er ret meget tekst til at beskrive dem. En anden ting som virkelig var godt beskrevet var stemninger. Som læser mærkede man det kolde rum, mørket, den voksende desperation og den knugende rædsel som bogens personer gennemlevede som om man selv befandt sig i bogen, ligesom man mærkede kærligheden mellem Kady og Ezra, og det næsten udslukte håb om overlevelse. Eneste problem jeg havde var sådan set, at kombinationen træthed, sorte sider og lille tekst gjorde, at jeg var nødt til at holde nogle ufrivillige pauser undervejs i læsningen.
Handlingen er uhyggeligt spændende, og fuld af action, blod, sygdom, kærlighed, venskab, gys, rumkampe, desperation og kampen for at overleve. Plottet er godt skruet sammen, og selvom det ligner en del andre science fiction-fortællinger, så gør grafikken historien både original og nyskabende. Tempoet er højt, og man sidder som læser helt ude på kanten af stolen mens siderne vender sig selv. Bogen er fuld af det ene vanvittige twists efter det andet, og jeg havde ikke set et eneste af dem komme, hvilket jeg synes er rigtig godt klaret af forfatterne. Når jeg ikke fortæller mere om handlingen er det i øvrigt med fuldt overlæg, da jeg ikke vil spoile fremtidige læsere for meget. For mig fungerer bogen nemlig bedst, hvis man går ind til den uden at vide alt for meget om handlingen på forhånd.
Personerne virker levende og menneskelige, på trods af fortællemåden i bogen, og det er virkelig imponerende at det kan lade sig gøre at lære at kende og elske personerne gennem forholdsvis upersonlige mails. Kady er modig, stærk, intelligent, og stædig som ind i h. Hun har et anstrengt forhold til autoriteter, hvilket også forklarer hendes hacking. Hendes følelser for Ezra driver hende frem, og især alt det som de ikke fik snakket om før deres planet blev angrebet. Ezra er også modig, og en loyal soldat, indtil ledelsen gør det umuligt. Hans følelser for Kady er stadig stærke, men også præget af "hvad skete der lige?" i forbindelse med deres brud. Han har nemt ved at få venner, og tænker hurtigt. Og så er der Aidan, som, på trods af sit væsen, alligevel har en klar personlighed, og som man som læser virkelig føler man kommer ind under huden af.
Er man til science fiction med et twist, actionfyldte historier, eller vil man bare læse en bog med et helt specielt grafisk udtryk, så læs Illuminae. Du bliver med garanti ikke skuffet.
Jeg glæder mig allerede til at læse næste bind i serien, og forventningerne er tårnhøje.

Se Amie Kaufmans hjemmeside her.

Se Jay Kristoffs hjemmeside her.

søndag den 19. februar 2017

Havets magi

Havets magi er 4. og sidste bind i fantasyserien Vandflammens saga, af Jennifer Donnelly.

Astrid, Orfeos arvtager, har forladt Sera og de andre udvalgte, for at opsøge Orfeo, og forsøge at stjæle hans talisman, den sorte perle. Men da hun møder ham, går det snart op for hende at hun og de andre har undervurderet ham, og at hans kræfter er mægtigere end de overhovedet kunne forestille sig. Og Orfeo frister hende med det hun ønsker allermest, sin sangstemme.
Imens er Ava på jagt efter endnu en af talismanerne, og det er bestemt ikke ufarligt, for Traho er lige i hælene på hende, og talismanen bevogtes af frygtelige væsener.
Sera og De Sorte Finner har også problemer. Deres guld er ved at slippe op. og hendes onkels styrker angriber konstant forsyningsvognene med våben og mad. Sera har også svært ved at give den endelige ordre om angreb, og en forræder blandt Seras nærmeste sørger for, at onklen hele tiden er foran. Samtidig er Sera bekymret for Mahdi, som befinder sig midt imellem hendes fjender, og spiller et farligt spil ved at lade som om han er forelsket i hendes forræderiske kusine Lucia.
Og det er med god grund. For Lucia er rasende jaloux, og har opdaget at Mahdi har trolovet sig med Sera i hemmelighed. Hun er overbevist om, at Sera har fortryllet ham, og har derfor lagt en plan, der skal sørge for, at Sera dør, så hun selv kan blive gift med Mahdi.
Og forude venter opgøret med Orfeo og Abbadon...

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda

Det er altid forbundet med en smule vemod, når jeg læser sidste bind i en serie jeg har været vild med. Og denne bog var ingen undtagelse. For selv om jeg havde glædet mig til at få slutningen på historien, så var jeg på ingen måde parat til at tage afsked med det undersøiske og magiske univers som forfatteren har skabt.
Sproget er endnu en gang letlæst og flydende, og især beskrivelserne af det undersøiske univers er helt fantastiske og levende. Forfatteren har gjort meget ud af at også sproget understreger, at vi befinder os under vandet, for eksempel ved at personerne "trækker vandet" i stedet for "vejret", og det gør at man som læser virkelig tror på universet.
Personerne er levende og nuancerede, og det har været spændende at følge deres udvikling fra første bind til nu, hvor serien er slut. Hovedpersonen er stadig Sera, som har udviklet sig fra en naiv og usikker pige, til en krigerdronning, som er parat til at tage kampen op for at redde sit folk. Hendes kærlighed til sin familie og sine venner, og ikke mindst Mahdi, er både hendes styrke og hendes svaghed. Mahdi er modig, og hans kærlighed til Sera er det der holder ham oppe, mens han spiller sit dødsensfarlige dobbeltspil. I dette bind lærer man også Ava og Astrid bedre at kende, og især Astrid er en interessant person. Hun er bundet af sin egen usikkerhed og et brændende ønske om at blive accepteret af sin familie, på trods af hendes manglende magiske evner. Og det gør, at Orfeos accept af hende og ønske om at hjælpe hende stiller hende over for et valg, som kan ændre alt: Venskab eller familie. Og så er der Lucia, Seras kusine, som er besat af Mahdi, og vil gøre alt for at få ham. Hun er utrolig indbildsk og egoistisk, og sikker på, at tronen er hendes ret. Da hun opdager at Mahdi har trolovet sig med Sera er hun helt sikker på, at den eneste grund til det er, at Sera har fortryllet ham, for hun er jo både smukkere og klogere end sin kusine. Og det får hende til at hade Sera og alle andre der truer hendes billede af sig selv endnu mere. Hun er dybest set temmelig usikker på sig selv og sit eget værd, og det gør hende endnu farligere, fordi hun vil gøre alt for at ingen opdager det. Lucia er en af de mest nuancerede personer i bogen, og det gør hende også til en af de mest interessante, selvom det er svært at komme til at holde af hende, fordi hun er så led som hun er. Også de andre bipersoner i bogen er interessante og udviklede, og man føler virkelig man kommer til at kende dem, selvom der til slut er temmelig mange personer at holde styr på.
Handlingen er uhyggeligt spændende, og fuld af action, kærlighed, jalousi, venskab, forræderi, intriger, mord, krig og magi, fortalt i et hæsblæsende tempo, som får bogens sider til at fare af sted, indtil man når til slutningen. Plottet er godt skruet sammen, og fyldt med twists, som gør det svært at forudsige hvad der vil ske.
Der var dog et par ting der irriterede mig lidt undervejs. Dels har forfatteren i de foregående bind i serien lagt mange tråde ud, som skal samles i slutningen, hvad der også lykkes langt hen ad vejen, men desværre ikke helt, og dels bliver bogen en lille smule prædikende omkring havmiljøproblemer, hvad der også irriterede mig ved de foregående bind i serien. Og så er der bogens cover, som jeg ikke synes passer ret godt sammen med de øvrige bind i serien. Tegnestilen har ændret sig, og på mig virker det mere mangaagtigt hvor de første bind i serien var mere romantiske. Det ændrer dog ikke på, at det er en rigtig god afslutning på historien, selvom den lige mangler det sidste. Er man fan af serien må man ikke gå glip af sidste bind, for selvom slutningen har et par mangler, så er universet så magisk og anderledes, handlingen så veldrejet, og personerne så levende, at man som læser bestemt ikke keder sig. Tilbage er der kun at håbe, at forfatteren ikke er færdig med universet, for jeg vender i hvert fald gerne tilbage til livet under vandet.

Se også forfatterens hjemmeside.

onsdag den 15. februar 2017

Ritmatikeren

Ritmatikeren er 1. bind af fantasy-gearpunk-serien Ritmatikeren af Brandon Sanderson.

Joel er søn af en kridtmager og en rengøringskone, og er elev på den prestigefyldte kostskole Armedius Academy hvor hans mor arbejder. Hans far døde for otte år siden i en ulykke, og siden har Joel og hans mor boet på skolen. Joels højeste ønske er at blive Ritmatiker, men det er desværre otte år for sent. Det stopper dog ikke Joel fra at opsuge al den viden han kan om ritmatik, hvilket har den uheldige følgevirkning, at det går ud over hans eget skolearbejde, som ikke virker nær så interessant. Og det på trods af, at Joel er utroligt intelligent.
Da Joel overværer sin yndlingslærer, professor Fitch, tabe i en ritmatikduel, bestemmer han sig for at spørge ham, om han måske kan få ekstratimer ved ham i sommerferien. I første omgang siger professoren nej, men da professoren får til opgave at finde ud af hvem der har kidnappet skolens dygtigste ritmatikelever, bliver Joel hans assistent, og pludselig befinder han sig midt i en sag, som kan ende med at koste ham livet.
For ritmatik kan være dødsensfarlig i de forkerte hænder, og den ritmatiker der står bag har skabt et våben, der aldrig før er set. Joel er overbevist om, at den nye arrogante ritmatikprofessor Nalizar - ham der vandt over professor Fitch - har noget med mysteriet at gøre, men der er ingen der tror på ham. Og tiden er ved at løbe ud...

Bogen var februars valg i fantasylæsekredsen, og anmeldelsen er først lagt på efter månedens møde.

Jeg er vild med Brandon Sandersons måde at skrive på. Han kan bare noget med sprog, som gør, at man som læser bliver fanget i de verdener han skaber, og ikke har lyst til at forlade dem igen. Og denne bog er ingen undtagelse. Sproget er letlæst og flydende, og fyldt med humor, og beskrivelserne er levende og fremstår klart for læserens indre blik.
Sandersons univers ligner ikke noget jeg har læst før. Det er utroligt originalt, og samtidig ligner det vores egen verden. Navne og kort tager udgangspunkt i den geografiske virkelighed vi lever i, men får lige et twist. For eksempel er Europa blevet en del af et asiatisk imperium, og Nordamerikas stater er selvstændige øer. Joels verden er uhyre klasseinddelt. For det første er der skellet mellem ritmatikere og normale mennesker. Ritmatikerne virker på overfladen privilligerede, men samtidig er de også tvunget til at gøre tjeneste ved fronten i ti år efter endt uddannelse, noget som koster mange af dem livet. De betragtes med ærefrygt og misundelse af de normale, men også med en stor portion mistænksomhed. For det andet er der klasseskellene mellem de normale, hvor Joel befinder sig i bunden af hierarkiet, og hvor det er helt normalt at stifte venskaber efter hvad vennerne kan gøre for én selv i forhold til den sociale mobilitet. Noget, som til dels også ses i vores egen verden, selvom det er mere udpræget i bogens univers. Men det der for alvor gør universet anderledes er hele magisystemet. Verden er nemlig inddelt i de normale mennesker og ritmatikerne, som kan gøre de tegninger de laver med kridt virkelige, og som forsvarer de forskellige østater mod vilde kridtlinger, en slags todimensionelle væsener der består af kridt, og som er utroligt farlige. I Joels verden er magien ophøjet til en form for videnskab, og bogen er derfor fyldt med pseudovidenskabelige forklaringer på forskellige ritmatiker-forsvar og duelformer, illustreret af tegninger og skitser, som er med til at give bogen et unikt udtryk, og samtidig hjælper læseren til at finde ud af hvad der egentligt foregår, når ritmatikerne kæmper. Og så er der gearpunk-elementet, som minder en del om steampunk, men hvor der i stedet for damp fokuseres på mekaniske dele som tandhjul og ure, og som jeg i den grad elsker.
Personerne er levende og menneskelige, og man kommer som læser til at kende dem rigtig godt undervejs. Særligt hovedpersonen Joel kom jeg til at holde meget af. Han er, på mange områder, en typisk teenager, men han har hjertet på rette sted, og en god portion mod. Joel drømmer om at blive ritmatiker, og selvom han har affundet sig med at det ikke kan lade sig gøre, så er han fuldstændig besat af teorien bag, hvilket sikkert også hænger sammen med et ønske om at holde fast i sin far. Som søn af en rengøringskone befinder han sig nederst på rangstigen, og selvom han ikke bliver mobbet, så har han heller ingen venner, men kun bekendtskaber, som gerne hænger ud med ham i skolen, men som ikke tager ham med hjem. Han er utroligt intelligent, faktisk lidt af en matematiknørd, men har svært ved at fastholde interessen i andet end ritmatik. Hans voksende venskab med Melody lærer ham nye sider af sig selv, og at græsset måske ikke altid er grønnere på den anden side. Melody er ritmatikerelev, men har ikke spor lyst til at være ritmatiker. Hun er god til at tegne, men har problemer med geometri, som er en stor del af ritmatik - det er nemlig vigtigt at cirklerne er helt runde, hvis magien skal være stærk nok. Hun er meget nysgerrig, og så er hun en typisk teenagepige, hvilket blandt andet kommer til udtryk i nogle skænderier med Joel, hvor han står tilbage uden at vide hvad der gik galt, ligesom hun er meget dramatisk, når hun synes verden er imod hende. Og så er der professor Fitch, den ældre distræte lærer som elsker at undervise, selvom han ikke er så god til at få sit budskab ud, men som er både elskelig og intelligent, og Nalizar, den arrogante nye professor som er fuld af ambitioner og måske eller måske ikke har rent mel i posen, foruden et væld af andre interessante og nuancerede bipersoner, som man hurtigt kommer til at holde af.
Handlingen er godt skruet sammen, og fyldt med magi, intriger, kidnapninger, mord, venskab, jalousi og hemmeligheder. Bogen er spændende, med masser af gys og action, og et univers der i den grad er anderledes. Den første halvdel af bogen sker der ikke så meget, men derefter kommer der fart på, og så kommer der ellers twist på twist på twist, hvilket ophøjer bogen fra god til fantastisk, og bekræftede min kærlighed til Sandersons forfatterskab. Jeg havde på ingen måde set slutningen komme, og jeg glæder mig allerede til at læse næste, og måske sidste, bind i serien.
Til slut er jeg nødt til at nævne bogens fantastiske cover, som er med til at sætte læseren i den helt rette stemning før man overhovedet har åbnet bogen, og som samtidig gør bogen til en gennemført og flot udgivelse, godt hjulpet på vej af de mange illustrationer undervejs.
Bogen kan varmt anbefales uanset om man er til original og anderledes fantasy, er vild med steampunk og gearpunk, eller bare er fan af Brandon Sandersons skrivestil generelt. Man vil ikke blive skuffet.

Se  også forfatterens hjemmeside.

tirsdag den 14. februar 2017

Feberen

Feberen er 5. og sidste bind af den dystopiske science fiction-serie Maze Runner, skrevet af James Dashner.


Bogen er anmeldt på bookeater.dk.

søndag den 12. februar 2017

Udbruddet

Udbruddet er 4. bind af den dystopiske science fiction-serie Maze Runner, skrevet af James Dashner.

Et soludbrud har ramt jorden, og dræbt milliarder af mennesker gennem ekstrem varme og voldsomme tsunamier. Sammen med en lille gruppe mennesker er det lykkedes Mark at overleve katastrofen, og undslippe til bjergene, hvor de har startet en lille koloni sammen med andre overlevende. Selvom de mangler teknologi og konstant må søge efter mad, så har kolonien et enormt sammenhold. Mark er nært knyttet til den gruppe han undslap med, ledet af ekssoldaten Alec, og barndomsvennen Trina, som han er blevet kæreste med.
Men en dag rammer en ny katastrofe det lille samfund. En bastion ankommer til kolonien, og personer i beskyttelsesdragter skyder på må og få indbyggerne med pile. Alec og Mark angriber bastionen, og opdager til deres rædsel, at pilene indeholdt en dødbringende virus. Og de har også en idé om hvor bastionen kom fra, selvom de ikke aner hvorfor deres koloni blev angrebet. Tilbage i kolonien opdager de for alvor pilenes rædselsfulde effekt. Flere indbyggere er døde, og de få smittede der har overlevet, dør senere under frygtelige kvaler. Alec og Mark beslutter sig for at finde ud af hvem der har sendt bastionen - og hvorfor. En lille gruppe bestående af Alec, Mark, Trina og Lana tager afsted, og opdager snart, at deres koloni ikke er den eneste der er blevet angrebet, og at der er noget helt galt med de andre overlevende. Samtidig begynder en lurende frygt at melde sig for at de måske også selv er smittede.,,

Jeg var vild med Maze Runner-trilogien, så da jeg opdagede at der kom en prequel til serien var jeg selvfølgelig nødt til at have fat i den. Kronologisk foregår bogen før WICKED opstod, og efter den katastrofe der ramte jorden med soludbruddet. Bogens prolog og epilog henviser dog til den oprindelige trilogi, så det anbefales at man læser den først for ikke at blive spoilet.
Sproget er, det meste af vejen, letlæst og flydende, men der er dog enkelte grammatiske fejl som skæmmer den lidt, ligesom en lidt for bogstavelig oversættelse gør det nogle steder. Bogen er fyldt med utroligt levende beskrivelser, og visse steder er de måske lidt for levende. Forfatteren er i hvert fald rigtig godt til at beskrive lig i forrådnelse, sindssyge mennesker en masse og ødelagte bygninger. Og det gør, at man som læser får et utroligt godt billede af en verden i opløsning og, ikke mindst, hvor langt ud desperation og overlevelsestrang kan drive mennesker. Bogen er fortalt dels gennem den handling der foregår i nutiden, og dels gennem flashbacks til soludbruddet via Marks drømme, og den blanding fungerer rigtig godt, fordi man som læser får et indtryk af katastrofen uden at den udpensles for meget, og bogen beskæftiger sig i stedet med følgerne af at samfundet er gået i opløsning.
Handlingen er utroligt actionpakket, og tempoet er højt hele vejen igennem. Historien er nervepirrende spændende, og på trods af at man logisk set ved hvordan bogen må ende, så kan man ikke lade være med at håbe at man tager fejl. Plottet er godt skruet sammen, og fuldt med twists undervejs, som gør at man sidder på kanten af stolen hele vejen igennem, mens siderne næsten vender sig selv. Jeg var overrasket over hvor hurtigt den var læst, for jeg syntes lige jeg var gået i gang med den, da slutningen kom. Handlingen er fuld af kærlighed, venskab, desperation, sygdom, sindssyge, kampen for overlevelse, sorg, død og masser af action, og fokus for historien er hvordan mennesker tackler katastrofer.
Personerne er levende og menneskelige, og som læser kommer man hurtigt til at holde af dem, hvilket gør deres skæbner endnu tungere at bære. Mark er bogens hovedperson, og det er gennem hans øjne og drømme at man finder ud af hvad der sker. Han er modig, udholdende og vil gøre alt for sine venner, også selvom det ser håbløst ud. Han er ikke bange for at handle, også selvom konsekvenserne af hans valg kan have en høj pris. Hans følelser for Trina er det der bærer ham frem, sammen med håbet om en bedre fremtid. Jeg kom til at holde meget af ham, og på¨mange måder minder han om Thomas fra den oprindelige trilogi. Trina er modig, omsorgsfuld og, ligesom Mark, fuld af håb om en bedre fremtid. Ekssoldaten Alec er nok den person jeg, bortset Mark, bedst kunne lide. Han er modig, og ikke bange for at tage hårde valg. Samtidig vil han gøre alt for at hans gruppe overlever - selv slå ihjel. Derudover er der et væld af bipersoner, som man lærer mere eller mindre godt at kende, og som er mere eller mindre sympatiske. Nogle af dem er decideret ubehagelige, og man fornemmer hvordan deres desperation får dem til at træffe uhyrlige valg, som gør dem mere eller mindre umenneskelige. Det er rigtig godt skrevet, fordi man som læser, på trods af at man ikke bryder sig om personerne, alligevel kan forstå hvad der driver dem.
Er man, ligesom jeg, vild med den oprindelige trilogi vil man ikke blive skuffet over Udbruddet. Jeg kan slet ikke vente med at læse sidste bind i serien, og få resten af forhistorien.

Se også forfatterens hjemmeside.

torsdag den 9. februar 2017

Sværd af Glas

Sværd af Glas er 2. bind af fantasyserien Red Queen af Victoria Aveyard.


Bogen er anmeldt på bookeater.dk.

lørdag den 4. februar 2017

Book Haul #1 2017

Det er igen lykkedes mig at samle en ordentlig stak bøger sammen, og det er derfor blevet tid til årets første Book Haul. Men i modsætning til de sidste mange Book Hauls, så er størstedelen af bøgerne denne gang nogle jeg har fået enten som anmeldereksemplarer eller som gaver. Jeg havde nemlig fødselsdag i januar, og fik, foruden bøger, også gavekort og penge til flere bøger. Og selvom jeg har købt nogle bøger til mig selv udover disse, så har størstedelen været gratis. Det er jeg faktisk temmelig stolt af, også selvom jeg ved at det ikke kommer til at vare ved.
Men lad os kaste os ud i det.

Vi begynder som altid med anmeldereksemplarerne. Siden sidst har jeg fået tilsendt 7 anmeldereksemplarer fra forskellige forlag, hvoraf jeg allerede er gået i gang med et par stykker af dem. Flere af dem passer desuden ind i februars læsetema, så det er bare perfekt.
Bøgerne er:

John Flanagan: Spøgelseskrigerne (Våbenbrødre 6). Forlaget Gyldendal. Anmeldt på bookeater.dk.

Victoria Aveyard: Sværd af Glas (Red Queen 2). Forlaget Gyldendal. Til anmeldelse på bookeater.dk.

James Dashner: Feberen (Maze Runner 5). Forlaget Høst & Søn. Til anmeldelse på bookeater.dk.

Veronica Roth: Dødens mærker. Forlaget Alvilda.

Nanna Louise Teckermeier: Cybosaurus. Turbine Forlaget.

Nick Clausen: Hummerkongens hævn 1. Forlaget Facet.

Nick Clausen: Mareridt & Myrekryb 2 - Syv uhyggelige historier. Forlaget Facet.

I december opdagede jeg, til min store overraskelse, at forfatteren der færdigskrev en af mine yndlingsforfatteres sidste bog, selv har skrevet 3 bøger med samme hovedperson. Dem måtte jeg selvfølgelig have fat i, og heldigvis havde de dem på bookdepository til en god pris.
Bøgerne er:

Jill Paton Walsh:
The Attenbury Emeralds
A Presumption of Death
The Late Scholar

I december var jeg også så heldig at vinde en konkurrence hos min søde medblogger Malene, som har bloggen Wondrous Bibliophile. Bogen jeg vandt var ovenikøbet signeret, og jeg glæder mig virkelig til at læse den.
Bogen er:

Meredith Russo: Hvis jeg var din pige

I starten af januar bestemte jeg mig for at købe en fødselsdagsgave til mig selv ved Saxo. Jeg havde set en rigtig flot illustreret udgave af en af mine yndlingsbøger, The Lord of the Rings, hos en af mine medbloggere - jeg kan desværre ikke huske hos hvem - og fandt den til en stærkt reduceret pris på siden. Og fordi jeg jo ikke kan nøjes med at købe en bog, så købte jeg også et par bøger jeg manglede i nogle serier, samt to andre bøger jeg har kigget på et stykke tid. I alt købte jeg 6 bøger.
Bøgerne er:

J.R.R. Tolkien: The Lord of the Rings (illustreret af Alan Lee)

George Macdonald: The Princess and the Goblin

Morgan Rhodes: Frozen Tides (Falling Kingdoms 4)

Kim Harrison:
The Undead Pool (Hollows 12)
The Witch with No Name (Hollows 13)
The Hollows Insider

14. januar havde jeg fødselsdag, og i den forbindelse fik jeg 4 bøger, hvoraf de 3 stod på min ønskeseddel, og den sidste er en hvor jeg har hørt om forfatteren, men aldrig læst noget af ham. Især den illustrerede udgave har jeg kigget på i flere år. Mine egne eksemplarer fra barndommen hænger efterhånden i laser, så jeg er rigtig glad for endelig at have fået denne flotte udgave.
Bøgerne er:

Gabrielle Zevin: Historien om A.J. Fikrys liv

Conn Iggulden: Blåt blod (Rosekrigene 3)

A.A. Milne: Peter Plys - Komplet samling fortællinger og digte (illustreret af E.H. Shepard)

Brian Aldiss: Helliconia

Til min fødselsdag fik jeg også et gavekort til amazon, som jeg brugte på 3 bøger, og mine 2 allerførste Funko Pops. Jeg er således indtrådt i en ny æra af min nørd-tilværelse. Jeg har set begge Funko Pops hos andre bloggere og booktubere, og kunne simpelthen ikke stå for dem. Jeg er vild med både Inside Out og Labyrinth, og sidstnævnte går da også igen lidt senere i denne Book Haul. Planen er at jeg, på sigt, vil have hele Labyrinth-sættet af Funko Pops, men hvornår det bliver ved jeg ikke endnu. Jeg ved godt at de to Funko Pops går lidt uden for, da de begge er af filmfigurer, men jeg var simpelthen nødt til at vise dem frem, så I må bære over med mig.
Bøgerne er:

Terry Pratchett: The Witch´s Vacuum Cleaner and Other Stories

Michelle Sagara: Cast in Flight (The Chronicles of Elantra 12)

Neil Gaiman: How The Marquis Got His Coat Back


De 2 Funko Pops er:

Jareth the Goblin King (Labyrinth)
Sadness (Inside Out)

Jeg fik også penge til min fødselsdag, og nogle af dem blev brugt på 2 bøger fra bookdepository, mens resten ryger i nogle af februars bøger. Og her dukker Labyrinth så op igen. Jeg opdagede nemlig tilfældigt hos en af de booktubere jeg følger, Pages and Pens, at filmen faktisk er blevet skrevet om til bog, og den var jeg selvfølgelig nødt til at have fat i. Det er iøvrigt også hos denne booktuber at jeg opdagede at der fandtes Funko Pops af karaktererne fra Labyrinth, og at der faktisk findes en hel del bøger om filmen. De er allerede røget på ønskelisten, og I kommer nok til at se dem på et eller andet tidspunkt, når jeg ikke længere kan holde mig selv fra at købe dem. Den anden bog er en fantasyklassiker, som jeg har kigget på længe, og nu røg den så i kurven.
Bøgerne er:

A.C.H. Smith: Jim Henson´s Labyrinth

Peter S. Beagle: The Last Unicorn

I januar købte jeg endnu en gang en Fairyloot-boks, og det er uden tvivl den bedste boks jeg har modtaget indtil nu. Der var ikke en eneste ting i den jeg ikke kunne lide, og bogen var en jeg virkelig glæder mig til at læse. Og der var ovenikøbet en ekstra bog med, som ser rigtig sjov ud. I kan læse mere om januars Fairyloot her.
Bøgerne er:

Stephanie Garber: Caraval

Daniel Smith: How to think like Sherlock

De sidste bøger i denne omgang er de 3 bøger jeg købte på Bog & Idés bogudsalg. Det blev i år til 2 romaner og 1 slægtsbiografi, og jeg må indrømme, at jeg ikke var ret imponeret af udvalget i år. De fleste af de bøger jeg var interesseret i havde jeg allerede købt, og resten sagde mig ikke noget. Til gengæld er jeg rigtig glad for de bøger jeg faktisk købte.
Bøgerne er:

Homer Hickam: Med Albert på bagsædet

Carlos Ruiz Zafón: Himlens fange

G.J. Meyer: Slægten Borgia

Ialt 31 bøger flyttede ind på mine reoler i perioden 30. december til 4. februar. Heraf var 7 anmeldereksemplarer, 1 en præmie, og 9 fødselsdagsgaver, hvilket betyder at jeg denne gang selv har købt under halvdelen af de nye bøger, ialt 14 bøger. Den ene af bøgerne var ovenikøbet en ekstra bog i månedens Fairyloot, så om den skal tælles med kan diskuteres.
Der er dog allerede flere bøger på vej, herunder de sidste fødselsdagsgaver og nogle forudbestillinger, men jeg håber at kunne holde fremtidige Book Hauls på et nogenlunde tilsvarende niveau (hvormed jeg selvfølgelig mener færre købte bøger, ikke flere). Jeg har også bestemt, at jeg fremover laver månedlige Book Hauls, ligegyldigt hvor mange bøger der er. Det har sådan set allerede været normen, men nu bliver det officielt. Medmindre selvfølgelig, at det utrolige skulle ske, at der er måneder hvor jeg slet ikke får købt bøger. Men tror jeg selv på det? Naah...

Hvad har I fået på hylderne i løbet af januar? Og har I også været på bogudsalg?

fredag den 3. februar 2017

Mitose

Mitose er bind 1,5 af Fortropperne, en dystopisk science fiction-serie af Brandon Sanderson.

Stålhjerte er død, og Fortropperne forsøger, sammen med Newcargos nye regering, at indføre lov og orden. Det er dog ikke helt nemt, for Newcargos indbyggere har endnu ikke vænnet sig til tanken om frihed, og lever i stadig frygt for at nye episke skal dukke op og undertrykke dem.
Og det er også lige hvad der sker. En ny episk ved navn Mitose dukker op, og hans plan er at overtage kontrollen med Newcargo - efter han slår Ståldræber, alias David, ihjel.
David og Fortropperne må tænke hurtigt, hvis de skal besejre Mitose.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget DreamLitt

Jeg fik bogen af forlaget til sidste års BogForum, og har virkelig glædet mig til at læse den. Den er superkort - faktisk en novelle - men det gør den bestemt ikke dårlig. Kronologisk foregår Mitose mellem bind 1 og 2 i serien Fortropperne, som jeg tidligere har anmeldt på bloggen. Du finder anmeldelserne her og her.
Der gik ikke mange sætninger, før jeg befandt mig i seriens fantastiske univers, og det var et glædeligt gensyn. Men det gør det også svært at vente på at 3. og sidste bind udkommer, for jeg er virkelig vild med Sandersons univers, som minder mig om superheltetegneserier i så høj grad, at handlingen for mig foregår i tegneserieform inde i hovedet, komplet med talebobler.
Sproget er letlæst og flydende, og historien fortælles med en god portion humor, samt helt utrolige sammenligninger. Jeg havde for eksempel ikke tænkt over hvor svært det er at få glimmer op af suppe før jeg læste novellen.
Handlingen er kort, i og med at det er en novelle, men godt skruet sammen, og fyldt med action, humor og mod. Både mod til at stå op mod de episke som Fortropperne gør, men også mod til at leve i frihed, som den almindelige befolkning forsøger at vænne sig til. Og det er både tankevækkende og spændende.
Novellen byder både på gensyn med personerne fra Stålhjerte, men også på nye bipersoner, som pølsemanden og Mitose. David er stadig fortælleren, og det er især hans virkelig malende sammenligninger og humor som gør historien til noget særligt.
Er man vild med Fortropperne-serien, må man ikke snyde sig selv for denne novelle. Den passer perfekt ind i serien, og selvom jeg godt kunne have tænkt mig at den var lidt længere - mest så jeg ikke allerede skal sige farvel til universet nu - så er det en god historie med en god morale, og, ikke mindst, masser af humor. Men læs Stålhjerte først for at undgå spoilers, og for at lære universet og personerne at kende.

Se også forfatterens hjemmeside.

onsdag den 1. februar 2017

Læsestatus for januar


Januar var en mærkelig måned for mig, og jeg må indrømme at jeg er glad for at den er slut. For selv om der var nogle lyspunkter, blandt andet min fødselsdag, så druknede de i arbejde, uheld, og, ikke mindst, sygdom.
Det nye år startede for mig med en ordentlig forkølelse hvor jeg fuldstændig mistede stemmen og måtte blive hjemme fra arbejde. Ikke ligefrem noget godt varsel for måneden, og desværre holdt det stik. For godt nok kom jeg på arbejde igen efter en halv uges tid, men fredag d. 13. gik det galt igen, da jeg gled på sort is og var helt nede at ligge. Jeg slog mig temmelig slemt, men slap dog for brækkede lemmer og hjernerystelse, hvad jeg er dybt taknemmelig for, selv om det kostede en ekstra sygedag. De blå mærker lever endnu, og jeg er stadig øm, hvilket gør det noget ubehageligt at sidde, gå, stå - ja, I har sikkert fået pointen. Det går dog fremad, og i stedet for deciderede smerter er det nu mere bare ubehag hvis jeg sidder for længe eller skifter stilling. Og for at det ikke skal være løgn, så sluttede jeg måneden af med - at miste stemmen. Denne gang har forkølelsen udviklet sig til influenza, og jeg må derfor endnu en gang blive hjemme fra arbejde. ØV! Den megen sygdom har også betydet, at jeg har været temmelig træt, og derfor desværre ikke har nået at læse så meget som jeg gerne ville, eller som jeg plejer. Men mere om det senere.
Arbejdet, når jeg ellers har været der, har været travlt, da jeg har skulle have de sidste detaljer på plads til vinterferiens arrangementer oveni udlånsvagter, planlægning af næste års Fantasyfestival, møder mm. Og så har jeg selvfølgelig skulle indhente mails fra de dage jeg var væk på grund af sygdom.
Jeg havde som sagt fødselsdag i januar, og for første gang i flere år havde jeg inviteret gæster, fordi min fødselsdag lå på en lørdag. Det var dog ikke mange der kunne komme, og et afbud i sidste øjeblik betød at jeg endte med to gæster, men det var til gengæld hyggeligt. Og måske også meget godt at der ikke kom flere, da jeg havde fødselsdag d. 14., og faldet dagen før gjorde, at jeg havde temmelig ondt. Fødselsdagen bød på næsten lutter boggaver, som bliver præsenteret i en book haul inden længe sammen med de andre bøger der kom ind ad døren i januar.
Nå, det blev en lidt lang indledning, så nu må jeg hellere komme i gang med at skrive lidt om månedens læsning. I januar fik jeg læst 10 bøger, hvilket var færre end jeg havde håbet på, men trods alt et pænt gennemsnit, når man tager januars udfordringen i betragtning. Månedens læsetema var Serier og det viste sig at være et rigtig godt læsetema. Samtlige bøger jeg fik læst var nemlig del af serier, og halvdelen af bøgerne var ovenikøbet anmeldereksemplarer. Og det betyder, at jeg nu ikke bare er ajour med flere serier, men også har fået læst nogle af bøgerne fra reolen, som jeg endnu ikke var nået til. Det er rigtig rart,
Vi starter, som altid, med anmeldereksemplarerne.


I januar fik jeg læst 5 anmeldereksemplarer.
Bøgerne var:

Jette Kjær Petersen og Eva Götzsche: Englens søn (Lygtemandens datter 2)
Anmeldereksemplar fra Forlaget EgoLibris. 
Serien er ajour. 

Jacob Kokkedal: I døden og videre (Den trofaste bror 1)
Anmeldereksemplar fra forfatteren og Forlaget Ulven og Uglen.
Serien er ajour.

Mikkel Wendelboe: På elverfødder (Aiñafablen 3)
Anmeldereksemplar fra Skriveforlaget.
Serien er ajour. 

John Flanagan: Spøgelseskrigerne (Våbenbrødre 6)
Anmeldereksemplar fra forlaget Gyldendal. Anmeldt på bookeater.dk. 
Serien er ajour.

Synne Kristine Eriksen: Beskytteren (De Tre Tyste 1)
Anmeldereksemplar fra Turbine Forlaget. Sendt som overraskelsespakke.
Serien er ajour. 


Som jeg skrev lidt om i decembers læsestatus er jeg blevet medlem af en fantasylæsekreds. I januar havde vi vores første rigtige møde, og her diskuterede vi denne bog:

Eva Egeskjold: Legenden om Querqus Skjoldet (Næslandet 1)


De sidste 4 bøger jeg læste i januar var i serie med nogle af de ovennævnte bøger, og gjorde, at jeg kom ajour med to serier, da de var enten forgængere eller efterfølgere i nogle af de nævnte serier. Og pudsigt nok har de alle fire en sort ryg.
Bøgerne var:

Mikkel Wendelboe: Pigen fra Fenmarken (Aiñafablen 1)
Mikkel Wendelboe: Dæmonens spind (Aiñafablen 2)

Eva Egeskjold: Vinterkrigens ofre (Næslandet 2)
Eva Egeskjold: Snedkerens Hemmelighed (Næslandet 3)
Serien er ajour. 

Alt i alt en noget blandet måned, hvor jeg alligevel kom ajour med en del serier. Jeg håber jeg får mere læseoverskud i februar når jeg en gang er færdig med at være syg, men ved allerede, at jeg får temmelig travlt i vinterferien, hvor jeg har ikke færre end 4 arrangementer.
Læsetemaet for februar er Science fiction og dystopi, og det er skam med vilje, at jeg har valgt et læsetema, som går uden for fantasygenren. Jeg har nemlig efterhånden en del dystopier og science fiction-bøger stående ulæste på mine reoler, og det håber jeg at læsetemaet kan være med til at gøre noget ved. Og helt uventet har jeg også fået et par anmeldereksemplarer i de genrer ind ad døren, som selvfølgelig ryger på læselisten i den kommende måned. Derudover har jeg også en stak andre anmeldereksemplarer liggende som jeg vil have læst nogle af i løbet af februar.

Hvordan har jeres læsemåned været? Og hvad er jeres læseplaner for februar?