tirsdag den 31. maj 2016

Læsestatus for maj


Det er endnu en gang tid til at gøre status over måneden der gik. Med maj dukkede sommeren op, og sammen med den kom mit læseoverskud. Måneden bød på rigtig mange gode læseoplevelser hvilket jo altid er dejligt. Faktisk læste jeg kun en bog jeg ikke brød mig om, og langt størstedelen var fantastiske. Jeg fik læst ialt 15 bøger i den forgangne måned, og det betyder at jeg har forøget mit forspring for årets læsemål på Goodreads på 150 bøger. Jeg er derfor godt på vej til at nå i mål, forudsat selvfølgelig at lysten ikke forsvinder helt senere på året.


Månedens læsetema var Fantasy på engelsk. Jeg har rigtig mange ulæste fantasybøger på engelsk stående i mine reoler, og håbet var at jeg kunne få gjort et indhug i dem. Det lykkedes så ikke helt, men jeg fik da læst 4. Heraf fandtes 2 på mine reoler i forvejen, mens 2 var lige udkomne nyanskaffelser.
Bøgerne var:

Sherrilyn Kenyon: The Dream-Hunter (Dark-Hunter 11)
Sherrilyn Kenyon: Devil May Cry (Dark-Hunter 12)
Serien er i gang.

Sherrilyn Kenyon: Invision (Chronicles of Nick 7)
Serien er ajour.

Rick Riordan: The Hidden Oracle (The Trials of Apollo 1)
Serien er ajour. 


I løbet af maj fik jeg gjort et ordentligt indhug i de anmeldereksemplarer jeg har været så heldig at få tilsendt. Faktisk fik jeg læst hele 8 anmeldereksemplarer, hvilket er over halvdelen af alle de bøger jeg fik læst i månedens løb. Det synes jeg egentlig er ganske godt gået. Samtidig var langt de fleste helt fantastiske, og der var kun en enkelt bog jeg ikke brød mig om.
Bøgerne var:

Melissa Grey: Midnatspigen (Fjer og Flammer 1) Anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda. 
Serien er ajour. 

Patricia Briggs: Jernfeen (Mercy 3) Anmeldereksemplar fra Tellerup, anmeldt på bookeater.dk.
Serien er ajour.

Joe Abercrombie: Før de bliver hængt (Den Første Lov 2) Anmeldereksemplar fra Gyldendal, anmeldt på bookeater.dk.
Serien er ajour.

Leigh Bardugo: Pigen og Mørkningen (Grisha 1) Anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda. 
Serien er ajour.

Isa Lemvigh Clausen: Tara og Stormøerne Anmeldereksemplar fra Forlaget mellemgaard.
Serien er ajour. 

Anne Sofie Hammer: Mig og Dylan Walker - eller historien om hvordan jeg ødelagde mit sidste skoleår. Anmeldereksemplar fra Høst & Søn, anmeldt på bookeater.dk. 

Mathilde Gram: Arvens hævn Anmeldereksemplar fra forfatteren.

Julie Kagawa: Dragerne (Sagaen om Talon 1) Anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic. 
Serien er ajour. 


Maj måneds udfordring i #flyvehjoernet var: Læs en børnebog. Jeg valgte en jeg havde læst før men af mystiske årsager ikke havde fået anmeldt på bloggen i første omgang.
Den bog jeg valgte var:

Jessica Day George: Onsdage i tårnet (Funkelborg 2)
Serien er igang.


Derudover fik jeg læst en enkelt biblioteksbog. Zombier er ellers ikke mig, men jeg var simpelthen nødt til at vide hvordan serien endte. Og så måtte jeg tage de mareridt med.
Bogen var:

Nicole Boyle Rødtnes: Verdens ende (Zombie jæger 8)


Sidst, men ikke mindst, fik jeg endelig taget mig sammen til at få læst en af de bøger jeg modtog i bookiebaggen fra Gyldendal til sidste års bogbloggertræf, nemlig:

Pierce Brown: Rød opstand (Red Rising 1)

Alt i alt en rigtig god læsemåned med masser af fantastiske læseoplevelser, hvoraf en del af bøgerne endda var temmelig tykke. Jeg håber at kunne holde tempoet i næste måned, hvor læsetemaet er Trudi Canavan. Jeg glæder mig rigtig meget til at møde hende til Fantasyfestivalen i Esbjerg, og vil gerne inden da have læst lidt flere af hendes bøger. Jeg tvivler på jeg når at læse dem allesammen - de er nemlig temmelig tykke - men satser på at nå The Traitor Spy-trilogien i løbet af juni.
Derudover byder juni måned på endnu flere anmeldereksemplarer, da jeg håber på at nå i bund med dem inden sommerferien.
Hvordan har jeres maj måned været? Og hvilke bøger vil I have læst i juni?

søndag den 29. maj 2016

Dragerne

Dragerne er 1. bind af fantasyserien Sagaen om Talon, skrevet af Julie Kagawa.

Sankt Georg Ordenen har været i krig med dragerne i mange hundrede år. Det lykkedes næsten Ordenen at udrydde dragerne, indtil dragerne begyndte at bruge menneskeskikkelser og tilpasse sig menneskenes verden. I dag er alle drager en del af Talon, og organisationen vogter nidkært over dem, og bestemmer alle detaljer af deres liv.
Tvillingerne Dante og Ember er drager, og som alle andre drager er de vokset op i Talons hemmelige anlæg, hvor de har lært at passe ind blandt mennesker. De er nu blevet 16 år, og det er tid til deres sidste prøve, inden de indtager den plads i organisationen som Talon har bestemt for dem. De skal tilbringe en hel sommer blandt mennesker hvor de skal lære at tilpasse sig omgivelserne.
Ember glæder sig helt vildt til en sommer uden træning og regler, og kan slet ikke vente med at opføre sig som et rigtigt menneske. Dante og Ember får hurtigt venner blandt mennesker på deres egen alder, men da en omstrejfende drage dukker op slutter friheden. Tvillingerne bliver for første gang skilt ad, og Ember får tildelt en sadistisk hundrage som træner.
Ember bliver mere og mere utilfreds med Talon, og så sker der noget der for alvor får hende til at gå imod alt det hun har lært. Hun møder Garret, en ung menneskefyr, som får hende til at føle noget hun aldrig har følt før. Samtidig møder hun endnu en gang den omstrejfende drage, Riley, som fortæller hende at Talon ikke er det organisationen giver sig ud for at være. Og mens Embers menneskeside er tiltrukket af Garret, så er hendes drage tiltrukket af Riley.
Men Talon er ikke det eneste som ikke er hvad det giver sig ud for at være. Også Garret har en hemmelighed som kan få Ember dræbt. Han er nemlig soldat i Sankt Georg Ordenen, og hans job er at finde den drage som holder til i området. Og hans mistanke er faldet på Ember, som får ham til at føle ting han aldrig har følt før.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget HarperCollins Nordic. 

Jeg er vild med drager, så da jeg fandt ud af at den her bog kom på dansk måtte jeg bare have fingrene i den. Og jeg blev bestemt ikke skuffet. Den her bog ligner ikke noget jeg før har læst. Plottet er utroligt originalt og godt skruet sammen, og handlingen er fyldt med twists som gør bogen uhyggeligt spændende og umulig at forudsige. Bogen er fyldt med spænding, kærlighed, intriger, hemmeligheder, forræderi, magi og fantastiske action- og kampscener. Og så selvfølgelig drager. Hele idéen med drager der lever blandt mennesker synes jeg er rigtig god, og forfatteren har formået at beskrive både dragernes instinkter og forvirringen hos både Ember og Garret rigtig godt og overbevisende. Personerne er fantastiske, og utroligt menneskelige - eller måske snarere "dragelige". Ember er en person som elsker sin bror, men som ikke bare kan tilpasse sig det liv som Talon har valgt for hende. Hun er nysgerrig, stædig, og har hjertet på rette sted, men også en smule naiv i forhold til det modsatte køn, som hun ikke rigtig ved hvordan hun skal forholde sig til. Beskrivelserne af hendes følelser og den forvirring de medbringer er rigtig gode, og virkelig spot on. Garret ligner på mange måder Ember, bare med modsat fortegn. Også han er vokset op hos en organisation som ikke tilgiver at man bevæger sig uden for rammerne, og også han har aldrig været forelsket før. På mange måder har han ligeså svært ved at passe ind blandt mennesker på sin egen alder som Ember, og det giver nogle lighedspunkter mellem personerne som gør det nemt at sympatisere med dem begge to og forstå deres spirende forhold og følelser. Også Riley er godt beskrevet, og virker levende og realistisk. De mange bipersoner er nuancerede og menneskelige, og som læser kommer man virkelig til at kende dem godt og holde af dem - de fleste, i hvert fald. Sproget er flydende og letlæst, med flotte beskrivelser, fantastiske actionscener, og et højt tempo, som dog på ingen måde føles forjaget. Bogen slutter med en cliffhanger som vil gøre det virkelig svært at vente på næste bind i serien. Forhåbentlig går der ikke al for lang tid før næste bind udkommer.
Jeg er også nødt til at rose bogens cover, som er virkelig flot og i den grad er med til at sætte læseren i den rette stemning.
Alt i alt en rigtig god læseoplevelse som i den grad kan anbefales. Er du vild med drager og fantasy er det her lige en bog for dig.

Se også forfatterens hjemmeside.

fredag den 27. maj 2016

Arvens hævn

Arvens hævn er en fantasybog skrevet af Mathilde Gram.

Aria er datter af en mørk og en lys engel. Men da en forening mellem mørke og lyse engle er forbudt, bliver Aria som spæd overgivet til en ældre engel ved navn Zahlia som plejebarn. Aria vokser op, og får af sin plejemor fortalt at hendes skæbne er at besejre den mørke fyrste én gang for alle. Da Zahlia dør må Aria tage til det gemte rige Zilicius for at få hjælp til at bruge sine evner og bekæmpe den mørke fyrste.
I det gemte rige møder Aria både lyse og mørke engle, og knytter bånd til excalionen Xia. Hun opdager også, at hendes skæbne byder på mere end kampen mod den onde fyrste. Mens hun kæmper med kærligheden til den mørke engel Milas forsøger hun at lære at bruge sine evner. Men det er ikke nemt.
Samtidig samler den mørke fyrste en hær af mørke engle, hvis sjæle han bruger til at forøge sin egen magt. Det endelige opgør nærmer sig. Men vil Aria være klar?

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren. 

Jeg havde en del problemer med denne bog, og derfor har det taget mig et stykke tid både at læse og anmelde den.
Grundidéen er god, og plottet er godt skruet sammen. Bogens univers er originalt, og jeg var meget fascineret af især excalionerne. Jeg kunne dog godt have brugt lidt mere uddybning af universet som jeg synes gemmer på en del ubrugte muligheder.
Handlingen er fuld af sorg, kærlighed, kampen mellem godt og ondt, og livet efter døden. Tempoet er temmelig langsomt, bortset fra de kapitler hvor synsvinklen ligger hos den mørke hær. Skiftet mellem synsvinklerne er en af de ting jeg synes fungerer rigtig godt, da det tilfører de mørke engle noget mere dybde end de ellers ville få som skurkene.
Jeg havde en hel del problemer med hovedpersonen Aria, som jeg aldrig følte jeg lærte rigtigt at kende. På mig virkede hun lidt for artig. Hun får at vide at det er hendes skæbne at bekæmpe den mørke fyrste, så det gør hun. Hun får at vide, at hun er forudbestemt til at blive forelsket i Milas, og straks er hun forelsket i ham. Hun gør aldrig oprør mod sin skæbne, og det virker lidt urealistisk på mig. Samtidig irriterede det mig at hun var så usikker på sig selv. På trods af at hun hele tiden og igen får at vide at hun er den udvalgte, og konstant selv siger det, skal hun alligevel hele tiden bekræftes i at hun har særlige evner og er speciel. Selv da hun sårer Milas alvorligt er det hende der skal holdes i hånden. Samtidig afbryder hun konstant hver gang de andre engle forsøger at forklare hende noget, og så irriteres hun bagefter over at hun ikke har fået noget at vide. Til gengæld bruger hun rigtig meget tid til at filosofere over sine følelser, sine vinger og sin sjæl. Jeg ved godt at vingerne spiller en central rolle i bogen, men jeg synes ikke der er en grund til hele tiden at nævne dem. Og at Aria hele tiden snakker om sine følelser er enormt irriterende, da det føles som om hendes følelser overtager hele handlingen, hvilket sænker tempoet yderligere. Der bruges nemlig rigtig meget plads på Arias sorgbearbejdelse, som hun hele tiden vender tilbage til.
Af bipersonerne lærte jeg kun for alvor den mørke engel Zyrion at kende. Ham var jeg til gengæld meget glad for, da han for mig var den mest nuancerede og realistiske person i bogen.
Det største problem jeg havde med bogen var dog sproget. Forfatteren bruger rigtig mange korte sætninger, som ovenikøbet gentages i forskellige variationer, og det gjorde at sætningerne for mig næsten gik i ring, og skabte en distance til handlingen og personerne, som gjorde det svært at finde rundt i historien. Der vil sikkert være personer som kan lide den lyriske effekt det giver, men jeg kunne godt have tænkt mig et sprog med lidt mere flow og fremdrift i stedet for evindelige gentagelser. Samtidig bruger forfatteren de samme ord igen og igen, og det gør det svært at finde rundt i sætningerne. Et eksempel:

Hun var klar. Klar til at begynde denne kamp. Klar til at overleve, så hendes liv kunne begynde. Hun gik med afklaret sind, da hun trådte ind i hytten som leder af denne hær. (Citat, side 272)

Den her bog var bare ikke noget for mig. Jeg havde alvorlige problemer med sproget, og hovedpersonen irriterede mig grænseløst. Der var også lige lovlig meget snak om følelser, vinger og sjæle, og bogen havde en spirituel overtone som bare ikke var noget for mig. Men kan man lide metafysiske bøger med masser af følelser og et gentagende lyrisk sprog så vil man sikkert kunne lide Arvens hævn.

Se også forfatterens hjemmeside.

søndag den 22. maj 2016

Rød opstand

Rød opstand er 1. bind af Pierce Browns science fiction-trilogi Red Rising.

I en fjern fremtid er Jorden død, og koloniseringen af Mars er begyndt. Samfundet er delt op i forskellige kaster som ledes af de Gyldne. På bunden af samfundet er de Røde, som kæmper med at gøre Mars beboelig. Darrow er minearbejder og en af de Røde. Han er 16 år, og Ilddykker, det allerfarligste job i minen. Darrow er gift med den jævnaldrende Eo, som han elsker højere end alle andre. Eo drømmer om et mere retfærdigt samfund, men Darrow ønsker ikke at bekæmpe samfundet, selvom han synes det er uretfærdigt. Men da Eo bliver hængt for at synge en sang, begynder noget at ændre sig i Darrow. Og pludselig får han chancen for at gøre Eos drøm til virkelighed.
En oprørsgruppe viser ham, at verden slet ikke er som han har fået at vide. Mars er beboelig og har været det i mange år, mens de Røde har levet som slaver. Men oprørsgruppen har en dristig plan der skal ændre livet for de Røde. De vil forvandle Darrow til en Gylden, og sende ham til de Gyldnes skole, hvor Darrow skal udmærke sig så han får magten til at ændre samfundet indefra.
Efter mange operationer kommer Darrow ind på skolen. Men livet som Gylden er slet ikke som han havde forestillet sig, og kampen om magten er benhård. Hvis Darrow skal vinde må han lære at tænke som en Gylden, men passer han ikke på kan han risikere at miste sig selv. Og opdager de Gyldne hvem han i virkeligheden er kan han miste livet.

Jeg var så heldig at få Rød opstand i en bookie bag fra Gyldendal til sidste års Bogbloggertræf. Nu, hvor andet bind er lige på trapperne, har jeg så endelig fået læst bogen. Og hold op hvor er den god. Sproget er fantastisk, med gode beskrivelser og livagtige actionscener. Man føler sig som læser helt hjemme i Mars´ dybe miner og i de Gyldnes skånselsløse "dræb eller bliv dræbt"-skole, og de mange slang-udtryk gør kun indlevelsen endnu bedre. Samfundet hænger sammen, og man lever sig hurtigt ind i kastesystemet og finder ud af hvad der adskiller de forskellige kaster fra hinanden. Personerne er livagtige og menneskelige, med mange facetter og ægte følelser, og jeg kom virkelig til at holde af dem undervejs. Især hovedpersonen Darrow greb mit hjerte med hans urokkelige kærlighed til Eo og hans familie, og hans hævntørst og kamp for en bedre fremtid. Men også Cassius, Eo, Sevro og Mustang gjorde indtryk med den måde de alle var ægte mennesker, på trods af deres forskelligheder. Forfatteren formår at vise personerne som resultater af deres opvækst, og vise både positive og negative sider af hver af dem, og det er med til at gøre bogen både nærværende og uhyggelig for læseren, fordi bogen netop viser hvor langt mennesker kan gå i kampen for magt, og hvordan de kan retfærdiggøre deres handlinger for såvel sig selv som deres omgivelser. Handlingen er godt fundet på, og er fuld af blod, oprør, venskaber, intriger, forræderi, kærlighed, had og overlevelse. Det er en fortælling om hvor langt mennesker vil gå for at overleve, men også en historie om uretfærdighed og om at finde ud af hvem man er. Bogen minder på nogle områder om Fluernes Herre og Rød Dronning, men formår alligevel at være helt sin egen. De mange twists undervejs gør bogen uforudsigelig og uhyggeligt spændende, og siderne vender næsten sig selv. Jeg sad helt ude på kanten af stolen med hamrende hjerte, trillende tårer og paranoia mens jeg kæmpede og led med Darrow, og jeg kan slet ikke vente på at læse næste bind i serien. Har du ikke læst Rød opstand endnu er det bare med at komme i gang!

Se også forfatterens hjemmeside.

lørdag den 21. maj 2016

Tara og Stormøerne

Tara og Stormøerne er 2. bind af Isa Lemvigh Clausens serie om Tara.

Tara nyder freden og roen efter bratanernes fald. Men da kongen sender bud efter hende bliver det starten på et nyt eventyr for hende. For kongen har dårlige nyheder: Rokko er flygtet fra slottets fangekælder, og Arke, kongens nevø og Taras ven, er forsvundet. Arke tog til Ydersletten for at lede efter sin forsvundne bror, Mistis tvilling Valmar, og siden har ingen set ham.
Kongen beder Tara tage af sted for at lede efter Arke. Med sig får hun et brev, et sværd og en underlig kugle som skal hjælpe hende.
Men da Tara kommer frem til fyrst Baras´ hjem er fyrsten død, og hans enke er lettere sindssyg. Da Tara nævner Valmar for hende opdager hun, at Baras har fortalt fyrstinden at Valmar er hans søn og skal arve fyrstetitlen efter ham. Fyrstinden beordrer Tara til at finde Valmar og bringe ham til hende. Tara har ingen planer om at gøre det, men fyrstinden har øjne alle vegne.
Sporene efter den forsvundne prins fører både til et gensyn med Rokko og til Stormøerne, som bebos af nogle meget mærkelige munke.
Undervejs opdager Tara mere om sin egen fortid, samtidig med at hun må forsøge at finde ud af hvem hun kan stole på. Og lykkes det hende at finde prinsen skal hun stadig undgå fyrstinden.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget mellemgaard.

Jeg kunne godt lide første bind af serien, og bind 2 skuffer bestemt ikke. Der er ikke meget magi i serien, og bogen er da heller ikke decideret fantasy men har mere karakter af en eventyrlig fortælling. Sproget er letlæst, med korte sætninger og et godt flow. Kapitlerne er korte, og bogen bærer præg af at den er skrevet til børn. Plottet er godt skruet sammen, og handlingen flyder godt. Der er en del twists undervejs, og selvom jeg gættede en del af dem, var der også en del der kom bag på mig. Bogen er spændende med masser af action. Alligevel er tempoet forholdsvis roligt indtil de sidste 50 sider. Her kommer der til gengæld fart over feltet. Udover spænding og action er der masser af intriger, forræderi, overraskende alliancer, venskab, hemmeligheder og kærlighed til familien. Derudover handler bogen også om identitet og om at finde ud af hvem man er. Især Tara opdager ting om sig selv hun ikke vidste. Personerne har udviklet sig en del fra den første bog i serien. De er blevet mere nuancerede, og derfor også mere menneskelige. Især Rokko udvikler sig fra en meget skurkagtig skurk til at være et menneske af kød og blod, og beskrivelserne af fyrstinden som lettere sindssyg er rigtig gode og overbevisende. Man kan mærke på såvel skrivestil som personer at forfatteren har lært noget, og det er rigtig positivt. Jeg er spændt om der kommer flere bøger om Tara. Jeg kunne i hvert fald godt tænke mig at følge hendes videre udvikling og søgen efter hvem hun er. Alt i alt en fin børnebog som nok skal vække lykke hos især de 9-12-årige.

fredag den 20. maj 2016

Devil May Cry

Devil May Cry er 12. bind af Sherrilyn Kenyons Dark-Hunter-serie.

Lige siden Artemis stjal hans kræfter og efterlod ham udødelig men såret har Sin været ude efter hævn. Sin var den sumeriske frugtbarhedsgud, men arbejder i dag for Acheron som en slags Dark-Hunter. Men modsat andre Dark-Huntere er Sin ikke ude efter Daimons, men derimod den sumeriske variant gallu, som er meget værre. Og han er alene. For efter de græske guder ødelagde hans panteon er der kun ham og hans tvillingebror tilbage, og hans bror har været forsvundet i århundreder.
Desværre kunne Sin godt bruge sine gudelige kræfter, for en tidsindstillet bombe, skabt af hans panteon, er klar til at gå af og åbne en port til det fængsel hvortil Sin, hans datter og hans bror forviste de syv gudedræbere hans far skabte.
Sin forsøger at finde sin bror og en magisk genstand fra hans fortid som kan hjælpe ham med at lukke porten. Men før han for alvor kan gøre noget ved det sender Artemis en snigmorder efter ham. Det har dog ikke helt den effekt hun håbede på.
Snigmorderen er Katra, Artemis´ datter med Acheron, som dog aldrig har kendt sin far. Acheron lever i uvidenhed om hendes eksistens, og Artemis vil gøre alt for at sandheden ikke kommer frem. Katra og Sin drages mod hinanden, og forelsker sig snart. Men Sin har mistet alle dem han elskede, og Katra gemmer på en hemmelighed som kan ødelægge forholdet mellem dem.
Skal gudedræberne stoppes kan det dog blive nødvendigt at få gamle hemmeligheder frem i lyset. Men kan Sin og Katras forhold overleve sandheden?

Jeg er, som I sikkert har opdaget, helt vild med den her serie. Den har det hele: Spænding, magi, kærlighed, forræderi, intriger, erotik, og masser af drabelige kampe mod onde væsener. Selvom Kenyons bøger følger den samme opskrift formår hun alligevel at overraske gang på gang, og også denne bog overrasker undervejs med adskillige twists og et anderledes plot, alt sammen fortalt i et hæsblæsende tempo og med en god portion humor. Personerne er endnu en gang en blanding af nye og kendte, og denne gang fortælles en god del af Acherons forhistorie med Artemis, blandt andet set gennem Katras øjne. Hun er en heltinde med temperament, en god portion sarkasme og en urokkelig loyalitet og kærlighed til sin familie som hun bevarer på trods af at hun kender deres svagheder og mangler. Sin er sarkastisk, sej og sårbar - i forhold til kærlighed, for der er ikke meget sårbart over ham ellers. Han sparker virkelig røv. Sproget er som altid letlæst, flydende og tempofyldt, med masser af humor og rigtig gode beskrivelser. Som læser lever man sig lynhurtigt ind i universet, og gensynet med de kendte personer er glædeligt og som at komme hjem. Bogen er hurtigt læst, hvilket både skyldes sproget og den spændende handling som gør den umulig at slippe. Er man fan af serien vil man ikke blive skuffet.

Se også forfatterens hjemmeside.

mandag den 16. maj 2016

NY Times "By the Book" tag


Lea fra So Many Books har tagget mig i denne lille bogleg, og det betyder jeg skal svare på de ti nedenstående spørgsmål. Jeg skal gøre mit bedste, og om ikke andet får I her et indblik i mine læsevaner.

1. Hvilken bog er der på dit natbord?

Pt. ligger der én bog, nemlig Half-Bad af Sally Green. Det er længe siden jeg begyndte på bogen, men desværre er jeg gået temmelig meget i stå i den. Og det er bestemt ikke fordi bogen er dårlig. Desværre blev jeg noget irriteret over den måde forfatteren igen og igen slår fast at de hvide hekse ikke opfører sig specielt godt over for hovedpersonen, og gik derfor i stå på side 80. Jeg regner dog bestemt med at blive færdig med bogen en dag. Jeg skal bare lige have fundet den rigtige motivation.

2. Hvilken bog var den sidste, du læste, som du vil betegne som fantastisk?

Pigen og Mørkningen af Leigh Bardugo som jeg netop har anmeldt på bloggen.

3. Hvis du kunne møde en hvilken som helst forfatter - død eller levende - hvem ville det så være? Og hvad kunne du tænke dig at vide?

Der er mange, men to træder særligt frem, nemlig J.R.R. Tolkien og Rudyard Kipling. Og jeg ville spørge dem om hvordan de fandt på deres historier, og hvilken rolle sproget spiller i deres bøger. Jeg er nemlig fuld af beundring over den måde disse to forfattere bruger deres sprog - særligt Tolkien som jo opfandt flere af sine egne - og kunne godt tænke mig at vide hvilke overvejelser de har gjort sig i forhold til deres sprogbrug.

4. Hvilke bøger vil man blive overrasket over at finde på din bogreol?

Det ved jeg ikke. Jeg har en forholdsvis bred bogsamling, selvom der er en overvægt at fantasybøger, så jeg kan ikke lige se hvilke bøger der i særlig grad skiller sig ud.

5. Hvordan organiserer du dine bogreoler?

Jeg har forskellige systemer. Min danske skønlitteratur står i ét system, fordelt på flere reoler, organiseret efter forfatterens efternavn, med få undtagelser så serier eller forfattere der skriver under alias´er står samlet. Min engelske skønlitteratur står ligeledes fordelt på flere reoler og alfabetisk efter forfatterens efternavn. Mine tegneserier står i en reol for sig, organiseret efter serier og ikke alfabetisk. Eventyr, digte og julefortællinger står for sig, organiseret efter forfatter. Noder står for sig, og fagbøger og biografier står i en reol for sig. Sidstnævnte er organiseret efter emner i stedet for alfabetisk.

6. Hvilken bog har du altid haft en intention om at læse, men aldrig kommet i gang med? Er der bøger du er pinligt berørt over ikke at have læst?

Stormfulde højder af Emily Brontë, for nu at nævne en enkelt. Der er i det hele taget en del klassikere jeg har intentioner om at læse, men ikke har fået læst endnu. Og Game of Thrones af George R.R. Martin. Som fantasylæser burde jeg have læst den, men jeg er endnu ikke kommet længere end til side 99. Måske når jeg det når serien en gang er færdig.

7. Skuffende, overvurderet, bare ikke god: Hvilken bog føler du, du burde kunne lide, men det modsatte skete? Kan du huske den sidste bog, du lagde fra dig, uden at færdiggøre den?

Profeterne i Evighedsfjorden af Kim Leine. Jeg kunne bare ikke lide bogen, på trods af at flere personer har syntes den var fantastisk, og på trods af de priser den har fået. For mig var den langtrukken og kedelig, med en haltende handling og alt for meget sex som ikke passede ind. Jeg blev dog færdig med bogen, men det var en kamp.
To sekunder i Byron Hemmings liv af Rachel Joyce. Jeg var meget optaget af Harold Frys usandsynlige pilgrimsfærd af samme forfatter og havde hørt en del godt om To sekunder i Byron Hemmings liv, men syntes den var usandsynligt kedelig og langtrukken, og måtte opgive cirka halvvejs.

8. Hvilken slags historier bliver du draget imod? Hvilke gør det modsatte?

Jeg er, som I sikkert har opdaget, helt vild med fantasy. Magi og drager er lige mig, og jeg læser stort set alt hvad jeg kan få fingrene i. Jeg er vild med fremmede universer, kampen mellem godt og ondt, og den udvikling helten gennemgår. Men også sjove bøger, krimier, historiske bøger og klassikere tiltrækker mig - så længe sproget er godt og handlingen hænger sammen.
Jeg bryder mig ikke om socialrealisme. Jeg synes ofte historierne er tynde og deprimerende, og budskabet fylder ofte mere end handlingen, så læsningen bliver træls og moraliserende.

9. Hvis du kunne få statsministeren til at læse en bog, hvilken skulle det så være?

Overlevernes by af Lise Bidstrup.

10. Hvad planlægger du at læse næste gang?

Det har jeg ikke helt bestemt endnu, men tænker jeg enten kaster mig over et af de anmeldereksemplarer jeg har fået tilsendt, eller det næste bind i Sherrilyn Kenyons Dark-Hunter-serie.

Det var så svarene. Jeg håber I har læst med, og er blevet lidt klogere på mig og mine læsevaner. Og nu er det så min tur til at tagge tre andre bogbloggere. De heldige er: Malene fra Wondrous Bibliophile, Xenia fra Xenia´s Bogblog og Karina fra Crossing Journeys. Håber I vil lege med.

Pigen og Mørkningen

Pigen og Mørkningen er 1. bind i fantasytrilogien Grisha, skrevet af Leigh Bardugo.

Landet Ravka har i over hundrede år været præget af krig. Skyggehavet, et sted dækket af totalt mørke hjemsøgt af frygtelige væsener, deler landet i to, og krydsning af Forkastningen, som mørket kaldes, er livsfarlig, og kan kun foretages med hjælp fra grishaerne, en slags magikere med forskellige evner.
De to forældreløse unge, Mal og Alina, er vokset op sammen, og er nu begge begyndt i hæren. Mal er flot og populær, også blandt pigerne, mens Alina er bleg, skrøbelig og ikke særlig køn. Alina er forelsket i Mal, men han ænser det overhovedet ikke, og i stedet må hun se ham forføre den ene pige efter den anden.
Mal og Alina må sammen med resten af deres regiment krydse Forkastningen, men det går helt galt. Da Mal bliver angrebet af et af de væsener der lever i Forkastningens mørke sker der noget uventet som ændrer Alinas liv. Et hvidt lys jager væsenerne på flugt, men Alina når ikke at se mere før hun besvimer. Da hun kommer til sig selv bliver hun ført frem for Mørkningen, grishaernes leder, som er sikker på hun havde noget med det hvide lys at gøre. Og han har ret, for Alina er grisha, og solopvækker. Mørkningen sender hende til landets hovedstad hvor hun skal lære at bruge sine evner. For hvis Mørkningen og Alina forener deres kræfter kan de ødelægge Forkastningen - for altid.
Men livet ved hoffet giver Alina nogle helt nye udfordringer. Alina må lære at navigere hoflivet og de forskellige kliker som alle har deres egne agendaer. Samtidig har hun svært ved at lære at bruge sine evner, og Mørkningen lover hende en forstærker af en særlig hjort.
Alina bliver mere og mere draget af Mørkningen som både fascinerer og skræmmer hende. Snart må hun tage et valg som kan ændre alt, og koste hende livet, hvis hun ikke passer på.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda. 

Tre ord beskriver den her bog: Smuk, anderledes og gennemført. Og jeg skal fortælle hvorfor. Smuk dækker både bogens udseende, som virkelig er lækkert, med flotte illustrationer i starten af hvert kapitel holdt i sort/hvid og et fantastisk omslag i samme farvetoner, og sproget, som er flydende og letlæst, med smukke og malende beskrivelser og en næsten poetisk tone. Bogen var fantastisk billedskabende, og også billederne var i sort/hvid, med hoflivet som eneste undtagelse, Her var der til gengæld et væld af farver, og kontrasten mellem en sort/hvid virkelig verden, og en farverig og kunstig hofverden var virkelig godt skrevet og fungerede rigtig godt. Anderledes dækker dels tonen i bogen, og dels den måde bogen er tydeligt inspireret af den russiske zar-tid. Jeg er i hvert fald ikke tidligere stødt på fantasy som er inspireret af den periode, og det gør bogen meget original og, ja, anderledes. Og inspirationen er tydelig. Sprog og titler viser det især, men også geografien og beskrivelserne af hoflivet leder tankerne hen på det gamle Rusland. Mens hoflivet er overdådigt, lever de almindelige borgere fattigere, og på trods af krigen der præger landet fester aristokratiet igennem. Klassesamfundet ligner således også det der var i zar-tidens Rusland. Der er ovenikøbet en suspekt præstelignende person som er tæt på den kongelige familie på samme måde som munken Rasputin var det. Og gennemført - dækker resten, om man så må sige. Universet er gennemført, og virker realistisk og logisk. Handlingen er godt skruet sammen, med masser af spænding, magi, intriger, kærlighed, krig og forræderi, og plottet er både overraskende og sammenhængende. En del plottwists undervejs gør bogen umulig at forudsige, og gør at læseren hænger på hele vejen. Jeg så overhovedet ikke slutningen komme, og glæder mig afsindigt til at læse videre i næste bind. Også personerne er gennemførte - forstået på den måde at der er tale om rigtige mennesker af kød og blod. Alina er en dejlig hovedperson med hjertet på rette sted, som forsøger at gøre det bedste hun kan, efter hun opdager at hun slet ikke er den hun troede. Hun udvikler sig en hel del undervejs i bogen, hvilket bare gør hende til en endnu mere interessant hovedperson. Som læser lærer man Alina rigtig godt at kende, da hun er bogens jeg-fortæller, og jeg var på ingen måde klar til at slippe hende da bogen sluttede. Mørkningen er en utrolig person som både fascinerer og skræmmer, og som man på intet tidspunkt ved hvor man har, hvilket er med til at gøre bogen uhyggeligt spændende. Og derudover er der et væld af herlige bipersoner som alle har deres egne motiver, og gode og mindre gode sider. Det eneste dårlige jeg har at sige er sådan set at de næste bind ikke er udkommet på dansk endnu, for hold op hvor vil jeg bare gerne læse resten af historien nu! Bogen kan på det varmeste anbefales.

Se også forfatterens hjemmeside.

søndag den 15. maj 2016

The Hidden Oracle

The Hidden Oracle er 1. bind af en ny fantasyserie, The Trials of Apollo, skrevet af Rick Riordan.

Zeus bebrejder Apollo for krigen mod Gaea, og straffer ham ved at gøre ham ved at smide ham ned på jorden som en helt almindelig 16-årig fyr ved navn Lester. Apollo lander i en skraldespand i en gyde og er knapt nok landet før han bliver overfaldet af to fyre som vil bestjæle ham. Helt uventet bliver han reddet af en ung halvgud ved navn Meg. Apollo har prøvet at være dødelig før, og ved at han skal finde en halvgud at tjene og gennemgå et par prøvelser eller tre for at blive en gud igen. Han er ikke helt sikker på at det vil virke denne tredje gang, men håber. Han havde dog ingen planer om at blive tjener for Meg.
Apollo overtaler Meg til at opsøge Percy Jackson sammen med ham. Hans håb er at overtale Percy til at hjælpe ham, men det går ikke helt som forventet. Percy hjælper dem godt nok med at komme til Camp Halfblood, men det er ikke uden forhindringer.
I lejren afsløres Meg som datter af Demeter, noget der ikke ligefrem gør Apollo ellevild af glæde, da han har haft et par problemer med hendes mor. Men lejren har sine egne problemer: Oraklet mangler stadig de profetiske evner, og flere halvguder er forsvundet fra lejren. Apollo opdager at skoven har noget med det at gøre, men bliver blandet ind i en lejraktivitet i Labyrinten før han kan bringe budskabet videre. I Labyrinten forvilder han og Meg sig til Delphi hvor Python har overtaget magten. Her overhører de en samtale som løfter sløret for en sammensværgelse som spænder hundredvis af år tilbage. En sammensværgelse, som truer mennesker, halvguder og guder, og som har en tæt forbindelse til de andre forsvundne orakler.
For at blive gud igen må Apollo finde det gemte orakel fra Dodona og redde profetiens gave. Men det er ikke nemt når han nu er en helt almindelig dødelig.

Efter læseplanen skulle jeg godt nok først læse Rick Riordan i december, men da første bind i en helt ny serie udkom i starten af maj kunne jeg altså ikke vente over et halvt år på at læse den. Og den kan da også sagtens falde ind under denne måneds læsetema, fantasybøger på engelsk, så læst blev den. Og det har jeg bestemt ikke fortrudt. The Hidden Oracle ligner på mange måder Rick Riordans Percy Jackson-serie. Den foregår i samme univers, og en del af de samme personer går også igen, men alligevel adskiller den sig fra Percy Jackson-bøgerne på et væsentligt punkt. For første gang fortælles historien nemlig fra en guds synspunkt. Godt nok en gud som har mistet sine kræfter og er blevet dødelig, men alligevel en gud som har en noget større referenceramme, og for hvem i går kan være hundrede år siden. Det giver et friskt pust til hele universet, og i starten af bogen er Apollo ret irriterende, netop fordi han ser hele verden fra en guds synspunkt. I stedet for selv at gøre noget venter han hele tiden på at en halvgud løser problemerne for ham, og hans forhold til hans egne børn er noget besynderligt. Heldigvis udvikler han sig undervejs, efterhånden som hans dødelige jeg bliver stærkere, og han får et andet perspektiv på verden. Kendte personer fra nogle af de tidligere serier i universet dukker op undervejs, og derfor byder bogen på en del dejlige gensyn med tidligere yndlingspersoner som alle er blevet ældre og har fået andre interesser. Percy er for eksempel mere interesseret i at bestå sin eksamen end i at hjælpe Apollo, og en del af de tidligere hovedpersoner er enten forsvundet eller studerer langt væk fra lejren. Det giver en hel del yngre halvguder mulighed for at komme på banen, og også disse personer kommer man hurtigt til at holde af og lære bedre at kende. Og så er der jo Meg, en helt ny halvgud, som har sine helt egne problemer, og som har en stor rolle i historien.
Plottet er godt udtænkt, og som nævnt giver det et friskt pust at historien fortælles fra en guds synspunkt. Der er, som altid i Riordans bøger, en hel del twists undervejs som gør bogen umulig at forudsige, og som er med til at fastholde spændingen til det sidste. Handlingen er fyldt med spænding, magi, guder og gudinder, forræderi, intriger og venskab, og bogen er umulig at slippe.
Sproget er letlæst og flydende, med gode beskrivelser og en god portion humor. Jeg er vild med den måde Riordan inddrager den græske og romerske mytologi i sine bøger, og den måde som græske og romerske ord og begreber dukker op undervejs i bogen er med til at gøre hele historien mere troværdig, og sproget mere overbevisende.
Humoren er, som altid, fremtrædende. Det kan blandt andet ses i indledningen til de forskellige kapitler. Hvor kapitlerne i andre af Riordans bøger indledes med en sætning der giver et sjovt resumé af kapitlet, så indledes de i denne bog af et haiku som Apollo har skrevet. I en af Percy Jackson-bøgerne - jeg kan ikke huske hvilken - bliver det nævnt at lige præcis haiku er en af de digtformer som Apollo, på trods af hvad han selv mener, ikke behersker, og det bliver bevist til fulde i kapitelindledningerne. Et eksempel kan ses her:

A walk through the woods
Voices driving me bonkers
I hate spaghetti
(citat, side 72)

Udover haiku giver humoren sig også udslag i den måde de græske myter tages under kærlig behandling på, samt i de utrolige situationer personerne bliver viklet ind i. For eksempel er der en skøn serenade til en myre.
Er man vild med Riordans bøger vil man ikke blive skuffet over denne nye serie. Eneste minus er sådan set, at der er lang tid til næste bind udkommer. Heldigvis kommer der endnu en Riordan-bog til efteråret, selvom det er i en anden serie, og ellers kan man jo altid genlæse resten af hans bøger.
Alt i alt en rigtig god bog som jeg er rigtig glad for jeg ikke ventede til december med at læse.

Se også forfatterens hjemmeside.

lørdag den 14. maj 2016

Onsdage i tårnet

Onsdage i tårnet er 2. bind af Jessica Day Georges fantasyserie om Funkelborg og prinsesse Celia.

Normalt ændrer Funkelborg sig ikke om onsdagen, så da prinsesse Celia opdager et nyt tårn med et stort orange æg på en onsdag undrer hun sig. Især da rummet forsvinder lige så pludseligt som det dukkede op. Celia bliver dog ved med at finde rummet, og bliver meget interesseret i ægget. Da ægget klækker får Celia sig en overraskelse. For ægget indeholder en grif, som knytter sig meget til Celia, og hun er slet ikke i tvivl om at slottet ønsker hun skal tage sig af den. Særligt ikke da slottet forhindrer hende i at fortælle andre om griffen.
Angrebet på slottet har efterladt sig spor, og slottet har ikke været det samme siden det blev tvunget til at gå i dvale. Slottet får stadig nye rum, men det virker anderledes, og kongefamilien er bekymrede for om slottet er blevet sygt. Hoftroldmanden Balther, Celias bror, beder derfor Troldmandsrådet om hjælp, men den troldmand der dukker op virker arrogant og fjendtlig, og Celia er overbevist om at han skjuler noget.
Samtidig opdager Celia, at slottet gemmer på en hel del flere hemmeligheder end hun troede. Hemmeligheder, som har en hel del med griffe at gøre, og som troldmanden Arkas tilsyneladende vil gøre alt for at undgå Celia opklarer.

Jeg overvejede længe hvilken bog jeg skulle vælge at læse til denne måneds udfordring i Flyvehjørnet, som hed Læs en børnebog. Valget faldt på Onsdage i tårnet som er en bog jeg har læst før med et stille og roligt tempo, hvilket jeg havde brug for efter at have læst Før de bliver hængt. Bogen er ikke nervepirrende spændende, men er i stedet en sød og rolig historie med en tone der minder mig om Diana Wynne Jones´ bøger og en varm humor. Sproget er letlæst og flydende, og bogen er hurtigt læst. Personerne er ikke alle lige interessante, men Celia er en sød og charmerende hovedperson med en god portion fornuft og en utrættelig nysgerrighed. Plottet minder en hel del om første bog i serien, men det gør bestemt ikke noget, da slutningen er fuldstændig uventet, med en cliffhanger som gør læseren nysgerrig efter at læse næste bog i serien. Har man brug for et stille og roligt afbræk, eller er man vild med magi og prinsesser (eller har et barn der vild med magi og prinsesser) så kan bogen bestemt anbefales.

Se også forfatterens hjemmeside.

tirsdag den 10. maj 2016

Før de bliver hængt

Før de bliver hængt er 2. bind af fantasytrilogien Den Første Lov af Joe Abercrombie.

Bogen er anmeldt på bookeater.dk.

søndag den 8. maj 2016

Invision

Invision er 7. bind af fantasyserien Chronicles of Nick, skrevet af Sherrilyn Kenyon.

Nick har modtaget alle sine Malachai-kræfter, og det er lykkedes ham at undgå sin skæbne, ved at udnævne andre generaler. Desværre er det ikke slutningen på hans problemer. Tværtimod. For Grim har svoret hævn, og også Laguerre og Noir er ude efter ham.
Ambrose opfordrede ham til at få fat i Anankes øje, en magisk genstand som kan vise fortiden og fremtiden. Desværre gør den det på temmelig ubelejlige tidspunkter, og Nick begynder at tro at han er blevet vanvittig.
Da han får at vide at Zavids sjæl er fanget af Noir begynder han at lægge planer for hvordan han kan redde ham. Men før det sker, sker der noget uforudset: Hans Malachai-kræfter begynder at forsvinde, noget som kun kan ske hvis en Malachai er tæt på sin søn. Og så vidt Nick ved har han ikke en søn.
Pludselig tegner fremtiden sig i et andet lys, for måske er det ikke Nick, men hans søn som vil forårsage verdens undergang.
Samtidig forsvinder Aeron, og det viser sig snart at han ikke er den eneste af Nicks generaler som er på afveje. Nick og hans venner forsøger at finde ud af hvad der foregår før det er for sent, og søger hjælp fra en uventet side, Caleb og Xevs far. Men det er bestemt ikke ufarligt, for Jaden hader sine sønner. Alligevel er han det eneste håb de har hvis de skal redde Calebs liv - og Aeron og Zavid.

Jeg er bare vild med den her serie. Der er action fra første side, og handlingen fortælles i et hæsblæsende tempo som gør bogen umulig at slippe. Tonen er humoristisk, og personernes sarkasme er så tyk at man kan skære i den. Og netop personerne er noget af det som gør bogen til noget ud over det sædvanlige. Hovedpersonerne befinder sig alle på kanten mellem godt og ondt - helt bogstaveligt i fleres tilfælde, da de er halvdæmoner, - og hovedpersonen Nick er ovenikøbet forudbestemt til at tilintetgøre verdenen i blod og ild. Det gør dem utroligt realistiske som personer, men det er især den måde de forholder sig til deres skæbne på som gør dem både menneskelige og elskelige. For selv om flere af dem er fanger af skæbnen, så har de også hver især deres egen vilje, og man er ikke i tvivl om at de tør sige deres mening. Sproget er flydende, letlæst og tempofyldt, og som nævnt fyldt med humor. Beskrivelserne er utroligt levende, og som læser føler man sig hurtigt hjemme i Kenyons New Orleans. Jeg får i hvert fald lyst til at besøge byen og smutte ind på en café efter en beignet. Bogen er uhyggeligt spændende, og fyldt med forræderi, fjender, intriger, kærlighed, venskab og action. Plottet er godt skruet sammen, og handlingen er fyldt med uventede twists som gør bogen umulig at forudsige. Og så slutter bogen fuldstændig uventet med noget af en cliffhanger, som gør det noget nær umuligt at vente på næste bind i serien. Er du vild med Kenyons Dark-Hunter-serie vil du også kunne lide Chronicles of Nick. Og jeg kan ikke anbefale serierne nok. Læs dem!

Se også forfatterens hjemmeside.

fredag den 6. maj 2016

Jernfeen

Jernfeen er 3. bind af Patricia Briggs´ fantasyserie Mercy.


Anmeldelsen kan læses på bookeater.dk.

torsdag den 5. maj 2016

Midnatspigen

Midnatspigen er 1. bind af fantasyserien Fjer og Flammer af Melissa Grey.

Som barn bliver menneskepigen Echo fundet af Ala´en som tager hende til sig og opfostrer hende. Det ændrer hele hendes liv, for Ala´en er en af avicerne, en magisk race af fuglelignende væsener, som lever i en verden under menneskenes. Avicerne har i århundreder været i krig med de dragelignende drakharianere. En krig, som bliver stadig mere blodig.
Blandt avicerne finder Echo et hjem og to gode venner, Rowan og Ivy. Hun bliver forelsket i Rowan, men selvom de to finder sammen føler hun sig stadig ensom. Det er nemlig langt fra alle avicere der er lige tolerante.
Echo bor på New York Public Library og ernærer sig som tyv af magiske genstande. Da hun stjæler en spilledåse og giver den til Ala´en bliver det starten på en rejse hun aldrig kunne have forestillet sig. For spilledåsen indeholder et spor som kan lede til ildfuglen, som ifølge myterne har kraften til at skabe fred mellem avicer og drakharianere. Ala´en sender Echo ud for at finde ildfuglen, men hun er langtfra den eneste der er ude efter den.
Også Drageprinsen Caius leder efter ildfuglen, og det er kun et spørgsmål om tid før Echo og han støder sammen. Omstændighederne gør at de to må slå sig sammen i jagten på ildfuglen og freden, men de er ikke alene. Også Echos veninde Ivy, tyveknægten Jasper og Caius´ vagt Dorian kommer med på rejsen. En rejse som besværliggøres af intern mistro, Echos spirende følelser for Caius og forfølgende avicer og drakharianere.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda. 

Det her er nok en af de bedste bøger jeg har læst indenfor de sidste par år. Den har det hele: Et godt plot, en actionmættet handling, et utroligt og magisk univers, en stærk heltinde og levende bipersoner, og masser af plottwists alt sammen fortalt i et flydende, billeddannende sprog som oser af magi.
Sproget er letlæst og flydende, med fantastiske beskrivelser af såvel omgivelser som actionscener, gode dialoger, og en gennemgående tone af mystik og magi. Man fornemmer at der er noget der ligger og ulmer under overfladen, og det er med til at skabe bogens helt unikke stemning.
Plottet er godt skruet sammen, og handlingen er stopfuld af spænding, magi, intriger, forræderi, kærlighed, hemmeligheder, venskab og action. Jeg kan godt lide den måde forfatteren forholder sig til krigen på: Der er ingen af de to sider som har ret, og begge opfører sig lige forfærdeligt. Også de interne opgør og magtkampe er godt beskrevne og er med til at gøre handlingen spændende og realistisk - på trods af den store mængde magi. Der er mange plottwists undervejs, og det er med til at gøre bogen spændende og uforudsigelig. Jeg havde i hvert fald ikke gættet slutningen, og de sidste 60 sider sad jeg helt ude på kanten af stolen med øjnene klistret til siderne som næsten vendte sig selv.
Bogens univers er sammenhængende, magisk og altopslugende. Der gik ikke mere end et par kapitler før jeg følte mig hjemme blandt avicer og drakharianere, og bevægede mig hjemmevant i den magiske underverden. En af de ting som jeg især syntes fungerede godt var de mange overgange fra menneske- til underverden, og den måde Echo var både hjemme og udenfor i begge verdener. Og så var jeg rigtig glad for den store rolle biblioteker og litteratur spillede i historien. Der er rigtig mange referencer til litterære værker i bogen, og det er noget der varmer et bibliotekarhjerte. Det er lykkedes forfatteren at inkorporere referencerne i handlingen på en måde så det ikke virker kunstigt, men i stedet tilfører bogen en anden dimension og fungerer som en referenceramme for læseren.
Personerne er levende og menneskelige. Echo er en rapkæftet pige med ben i næsen og et stort hjerte, og jeg kom til at holde meget af hende. Hun er en person som udvikler sig utroligt meget gennem bogen, men samtidig en person som føler sig ensom og anderledes, og desperat leder efter et sted hvor hun kan høre til. Caius er en kompleks person som er ledet af sit ønske om at gøre det bedste for sit folk, men som samtidig gemmer på en hemmelighed som piner ham og driver ham fremad. Også Dorian, Ivy og Jasper var godt beskrevne, og jeg følte virkelig jeg lærte dem at kende. Bogens synsvinkel skifter mellem Echo, Caius, Ivy og Dorian, og det er med til at tilføre bogen flere dimensioner at man ser handlingen og personerne gennem forskellige øjne. Alle personerne i bogen er nuancerede og har både godt og ondt i sig. Dette gør dem ekstremt menneskelige, og gør at man som læser kan leve sig ind i deres motiver, selvom man måske ikke altid bryder sig om dem.
Bogen er umulig at slippe, og jeg læste den stort set i et stræk. Jeg kan slet ikke vente på at næste bind udkommer, for jeg er bestemt ikke færdig med personerne eller universet. Er man til fantasy kan bogen varmt anbefales. Læs den - du vil ikke blive skuffet.

Se også forfatterens hjemmeside.

Book Haul #2 2016


Jeg har igen fået samlet en stak nye bøger sammen som er kommet ind ad døren i løbet af april og starten af maj, og det er derfor tid til endnu en Book Haul. Størstedelen har jeg selv købt, men jeg har også fået et par anmeldereksemplarer tilsendt.


I løbet af april og maj har jeg fået tilsendt tre anmeldereksemplarer. Bøgerne er:

Joe Abercrombie: Før de bliver hængt (Den Første Lov 2). Forlaget Gyldendal. Til anmeldelse på bookeater.dk.
Patricia Briggs: Jernfeen (Mercy 3). Forlaget Tellerup. Til anmeldelse på bookeater.dk.
Mathilde Gram: Arvens hævn. One Horizon Publishing. Tilsendt af forfatteren.


Derudover har jeg selv købt en del bøger på saxo.com. De fleste er af forfattere jeg kender i forvejen, og mange af dem er nyeste bind i serier som jeg har stående på hylderne og har læst. Der er dog en enkelt forfatter imellem som jeg godt nok har hørt om, men endnu ikke læst noget af. Her var det emnet, kejser Augustus, som jeg købte bogen udfra. Jeg er nemlig vild med historie, og det gamle Rom og tiden omkring Julius Cæsar og kejser Augustus er en periode som interesserer mig meget.
Bøgerne er:

Erika Johansen: Dronningen af Tearling (Tearling 1)
Sherrilyn Kenyon: Invision (Chronicles of Nick 7)
Laurie R. King: The Murder of Mary Russell (Mary Russell 15)
Sarah J. Maas: A Court of Mist and Fury (A Court of Thorns and Roses 2)
Terry Pratchett: Seriously funny - the endlessly quotable Terry Pratchett
Rick Riordan: The Hidden Oracle (The  Trials of Apollo 1)
John Williams: Augustus

Ialt er 10 bøger flyttet ind på reolerne i perioden 11. april til 5. maj. Når det på relativt kort tid er blevet til så mange bøger skyldes det hovedsageligt at der er udkommet en del fortsættelser i serier jeg har i løbet af april og starten af maj. Og så hjalp de 3 anmeldereksemplarer selvfølgelig også med til at få tallet i vejret. Nu tror jeg så til gengæld også der vil gå et stykke tid før jeg har samlet bøger sammen til den næste Book Haul. Jeg glæder mig til at få læst nyanskaffelserne, og anmeldelser af de fleste af bøgerne vil kunne læses på bloggen efterhånden som jeg får dem læst. De første der skal læses er selvfølgelig anmeldereksemplarerne, men derefter vil jeg kaste mig over Rick Riordan og Sherrilyn Kenyon. Min ambition er at få læst begge bøger i løbet af maj. Jeg har glædet mig rigtig meget til de udkom, og begge vil passe perfekt ind i maj måneds læsetema som er Fantasy på engelsk.

Hvad med jer? Har I fået nye bøger ind ad døren for nylig?

mandag den 2. maj 2016

The Dream-Hunter

The Dream-Hunter er 11. bind af Sherrilyn Kenyons Dark-Hunter-serie og 1. bind af Dream-Hunter-
serien.

Geary har mistet næsten hele sin familie i jagten på Atlantis, og har brugt det meste af sit voksenliv på at lægge afstand til farens besættelse af sagnriget. På farens dødsleje lover hun at fortsætte eftersøgningen, uden dog at have intentioner om at holde løftet. Men da hun i farens efterladte ting finder bevis for at Atlantis har eksisteret beslutter hun sig for at fortsætte eftersøgningen så hun kan give faren oprejsning. Og efter flere år har hun endelig fundet det rigtige sted.
Men eftersøgningen besværliggøres af manglende tilladelser, og Geary begynder at miste troen på projektet. Hun har dog en enkelt tilflugt, nemlig drømmeelskeren Arik, som lover at gøre hvad han kan for at hjælpe hende.
Geary har dog ingen anelse om at Arik findes i virkeligheden. Arik er en drømmegud, forbandet af guderne til kun at føle smerte og uden egne følelser. Kun ved at besøge menneskers drømme kan han føle noget, og han er blevet tiltrukket af Geary. Hun fascinerer ham, da hun til en vis grad kan modstå hans kræfter. Da de andre drømmeguder beordrer ham til at holde op med at besøge hendes drømme laver han en aftale med Hades: 14 dage som menneske mod en menneskelig sjæl. Hades snyder ham dog ved at forlange Gearys sjæl - eller Ariks egen.
Arik møder endelig Geary i levende live, men har ingen idé om hvordan man opfører sig som menneske. I desperation tilbyder han Geary at skaffe de nødvendige tilladelser. Mens de leder efter Atlantis begynder Arik og Geary langsomt at nærme sig hinanden. Men tiden er knap, for deadline for Hades´ aftale nærmer sig. Samtidig begynder andre guder at blande sig, for der er en grund til at ingen har fundet Atlantis. En grund, der kan ødelægge verden - og dræbe guderne.

Jeg er bare vild med den her serie. Sproget er, som altid, letlæst og flydende, med masser af humor og fantastiske beskrivelser. Plottet er originalt og godt skruet sammen, og handlingen er fyldt med spænding, magi, guder, intriger, forræderi, kærlighed og erotik. Adskillige plottwists gør handlingen umulig at forudsige, og gør bogen hurtigt læst. Personerne virker levende og menneskelige, og især de to hovedpersoner Geary og Arik udvikler sig undervejs i bogen. Særligt Ariks forvandling fra ufølsom gud til sårbart menneske er rigtig godt beskrevet, og man kan ikke undgå at komme til at holde af personerne. Som sædvanlig i Kenyons bøger dukker der personer fra tidligere bøger op som bipersoner. Det er dog ikke helt så udbredt i denne bog som i nogle af de andre, da handlingen foregår i Grækenland i modsætning til de tidligere bind i serien. Denne bog er samtidig starten på en ny mini-serie i Dark-Hunter-serien, Dream-Hunter-serien, som jeg glæder mig til at læse videre i. Indtil videre lover den i hvert fald godt, og er med til at give Kenyons univers endnu en facet. Bogen er umulig at slippe, og kan varmt anbefales. Er man fan af Dark-Hunter-universet er bogen en must-read.

Se også forfatterens hjemmeside.

søndag den 1. maj 2016

Læsestatus for april


April er slut, og det er tid til at gøre status. For mig var det en måned med travlt på arbejdet og derfor mindre læsetid og læseoverskud. Jeg nåede da også kun lige at læse det antal bøger jeg skulle for ikke at komme bagefter med mit læsemål på Goodreads, og jeg nåede det endda kun fordi jeg i april måned fik læst en del graphic novels og tegneserier. Ialt fik jeg læst 13 bøger i løbet af måneden.


Månedens læsetema var Terry Pratchett, en af mine absolutte yndlingsforfattere, som jeg desværre var gået lidt i stå i. Jeg fik læst 3 bøger af ham. Ikke helt den succes jeg håbede på, men jeg fik da endelig færdiggjort den bog jeg har været gået i stå med i flere år, så noget kom der da ud af læsetemaet.
Bøgerne var:

Terry Pratchett: I Shall Wear Midnight
Serien er igang. 

Terry Pratchett og Neil Gaiman: Good Omens
Terry Pratchett: Seriously funny - the endlessly quotable Terry Pratchett


April bød på en enkelt genlæsning, da jeg havde fået bind 2 til anmeldelse og derfor gerne ville have genopfrisket historien. Det var et glædeligt gensyn, da bogen var lige så god som jeg huskede den. Bogen var:

Nicole Boyle Rødtnes: Over sløret (Ilttyv 1)


I løbet af måneden fik jeg læst 2 anmelderbøger, begge fra forlaget Alvilda. Det var:

Holly Black og Cassandra Clare: Kobberhandsken (Magisterium 2)
Serien er ajour. 

Nicole Boyle Rødtnes: Under sløret (Ilttyv 2)
Serien er ajour. 


Derudover bød måneden på en del biblioteksbøger som kom hjem på nogenlunde samme tid. Da bøgerne skal afleveres igen skulle de bare læses i løbet af april. Bøgerne var:

Åsa Larsson, Ingela Korsell og Henrik Jonsson: Gespenst (PAX 5)
Serien er ajour. 

Marie Lu: Evigtræet (Spirit Animals 7)
Serien er afsluttet. 

Fredrik Backman: En mand der hedder Ove
En helt fantastisk læseoplevelse, som dog ikke er anmeldt på bloggen, da den jo ikke er fantasy.


April måneds læsemål  blev, som tidligere nævnt, reddet af at jeg fik læst en del graphic novels og tegneserier. Hele 4 blev det til, og de var meget forskellige. Det var:

Francois Walthéry, Mythic og Thierry Martens: Fortidens øjne (Natacha 21)
Serien er ajour.

Jim Butcher: Welcome to the Jungle (The Dresden Files)

Bill Watterson: Er der nogen uhyrer under sengen? (Steen og Stoffer)

Jerry Scott og Jim Borgman: Strålende humor! (Zits)

Alt i alt en okay læsemåned på trods af manglende overskud. Jeg håber at kunne få tempoet lidt op i næste måned hvor læsetemaet er Fantasy på engelsk. Jeg har nemlig rigtig mange ulæste fantasybøger på engelsk stående i mine reoler, og det ville være dejligt at få læst i hvert fald en god portion af dem. Derudover vil maj måned byde på en del anmeldereksemplarer som jeg har været så heldig at få tilsendt.
Hvad er jeres læseplaner for maj? Og bruger I også læsetemaer?