søndag den 28. februar 2016

Læsestatus for februar


Februar måned synger på sidste vers, og det er derfor tid til at gøre status over månedens læsning.
Og det er gået over al forventning. Hele 15 bøger fik jeg læst i løbet af måneden, hvilket blandt andet betyder at jeg nu er 5 bøger foran tidsplanen i forhold til at nå mit læsemål på 150 bøger på Goodreads. Når jeg fik læst så mange bøger hang det blandt andet sammen med at jeg havde en uges vinterferie i uge 8 og derfor havde god tid til at læse, hvilket jeg nød i fulde drag.

Februars læsetema var Dark-Hunter-serien af Sherrilyn Kenyon. Jeg kendte i forvejen lidt til universet fra hendes Chronicles of Nick-serie og har også troligt købt hele Dark-Hunter-serien, dog uden at have fået begyndt på den. Det lykkedes så i februar, hvor jeg fik læst de første 10 bind med stor fornøjelse og stort set i ét stræk. Jeg har kun gode ord at sige om serien og glæder mig til at læse resten af serien nu hvor jeg har fået begyndt. Udfordringen bliver nu at holde fast i resten af årets læsetemaer i stedet for bare at fortsætte med serien. Jeg håber det lykkes.

Af februars læsetema fik jeg læst:
Fantasy Lover (Dark-Hunter 1)
Night Pleasures (Dark-Hunter 2)
Night Embrace (Dark-Hunter 3)
Dance with the Devil (Dark-Hunter 4)
Kiss of the Night (Dark-Hunter 5)
Night Play (Dark-Hunter 6)
Seize the Night (Dark-Hunter 7)
Sins of the Night (Dark-Hunter 8)
Unleash the Night (Dark-Hunter 9)
Dark Side of the Moon (Dark-Hunter 10)



Udover månedens læsetema fik jeg også læst et par anmelderbøger, nemlig:
Mie Hald: Dødsvalsen
Isa Lemvigh Clausen: Tara og magtens segl Serien er ajour.



Jeg fik også læst et par af et par bøger fra reolen:
Brandon Sanderson: Ildkamp (Reckoners 2) Serien er ajour.
The Sayings of Lord Byron



Derudover fik jeg læst en enkelt biblioteksbog i en serie jeg godt kan lide, nemlig:
Eliot Schreifer: Storhed og fald (Spirit Animals 6)

Næste måneds læsetema er Dansk fantasy - altså fantasy skrevet af danske forfattere - og jeg glæder mig til at få læst nogle af de mange gode bøger som efterhånden er flyttet ind i mine reoler og bare venter på jeg får dem læst. Hvad er jeres læseplaner for marts måned?





Dark Side of the Moon

Dark Side of the Moon er 10. bind af Sherrilyn Kenyons Dark-Hunter-serie og 3. bind af hendes -serie.
Were-Hunter

Ravyn var en Arcadiansk Were-Hunter indtil han blev forrådt af sin mage og dræbt af sin bror. Ved sin død indgik han en aftale med Artemis og blev en Dark-Hunter. Den første og eneste Dark-Hunter med Were-Hunter-blod i årene. Siden han blev Dark-Hunter har han levet i eksil fra sin familie, og han har opgivet håbet om at finde en ny mage.
Da Ravyn bliver fanget i sin katteform og ender i et dyreinternat opdager han, at der er en sammensværgelse i gang mellem mennesker, Daimons og Apollitter i Seattle. En sammensværgelse hvis mål er at udrydde samtlige Dark-Huntere i byen. Ved et tilfælde lykkes det Ravyn at undslippe før han bliver overgivet til Daimon-lederen Stryker.
Ravyn kommer nemlig hjem med Susan. Susan er journalist, men efter at være blevet offer for en kildes løgne har hun mistet sin anseelse og arbejder nu på et sladderblad. Hendes chef har bedt hende om at undersøge en blog om en kattemand som jager vampyrer, men inden da kontakter hendes gode veninde hende. Hendes mand, som er politibetjent, har nemlig opdaget en sammensværgelse blandt politiet, og forsøger at advare Susan før han og hans kone forlader byen. Som dække får hun en kat med hjem, selvom hun er meget allergisk. Hun får dog noget af et chok da katten forvandler sig til en mand. Og kort efter er hun og Ravyn i store problemer, da politiet jagter hende for mordet på hendes veninde og hendes mand. Susan bliver hvirvlet ind i Dark-Hunternes verden, og har ikke andet valg end at sige ja til at blive væbner.
Men det er ikke nemt, når hun er godt på vej til at blive forelsket i Ravyn - trods allergi. Dark-Huntere må nemlig ikke have forhold til deres væbnere - eller mennesker i det hele taget.
Skal Susan overleve må hun finde ud af hvem der trækker i trådene ved politiet. Og forræderiet lurer overalt...

Bogen hvirvler igen læseren ind i Dark-Hunternes fantastiske univers. Denne gang er handlingen flyttet til Seattle som, udover kaffe, åbenbart er fyldt med korrupte politifolk. Der er action for alle pengene og masser af spænding når Susan og Ravyn forsøger at gennemskue de mange intriger i byen blandt såvel mennesker som Dark-Huntere, Daimons og Apollitter. Udover et spændende plot med masser af forviklinger byder bogen på kærlighed, magi, sex, forræderi, hævn og familieproblemer. Derudover er der masser af twists undervejs hvilket gør bogen uforudsigelig og umulig at slippe. Sproget er som altid letlæst og flydende, med gode beskrivelser og en god portion humor. Personerne er levende og komplekse, og man kan ikke lade være med at komme til at holde af dem. Samtidig byder bogen på et gensyn med flere personer kendt fra de tidligere bind i serien som endnu en gang får tilført flere lag. Blandt andet dukker Nick Gautier, en af mine absolutte yndlingspersoner, op igen som Dark-Hunter og med noget af en personlighedsændring fra de første bind i serien. Jeg glæder mig allerede til at læse næste bind i serien, og kan kun anbefale såvel bog som serie.

Se også forfatterens hjemmeside.

torsdag den 25. februar 2016

Unleash the Night

Unleash the Night er 9. bind af Sherrilyn Kenyons Dark-Hunter-serie og 2. bind af Were-Hunter-serien.

Wren er forældreløs og er vokset op alene og i mistillid. Han er Katagari, men har ingen klan der vil vedkende sig ham da han er en kombination mellem tiger og leopard, og derfor bliver set som et deformt dyr. Hans familie vil hellere slå ham ihjel end hjælpe ham, og han lever i Sanctuary hvor han kan være i fred hvis han overholder reglerne. De andre beboere ser dog på ham med mistillid og frygt, da Wren har et frygteligt temperament.
Marguerite Gourdeau er datter af en senator og hader det liv hun er tvunget til at leve. Hendes eneste rigtige ven var Nick Gautier, men han er efterlyst for mordet på sin mor og er sporløst forsvundet. Marguerite er dog overbevist om at han er uskyldig, og tror i stedet han er død i forsøget på at hævne moren. For at sige farvel til Nick bestemmer Marguerite og resten af hendes studiegruppe sig for at besøge Sanctuary hvor Nicks mor arbejdede og hvor Nick tit hang ud. Her møder Marguerite Wren.
På trods af lidt startvanskeligheder tiltrækkes de to af hinanden, og der går ikke lang tid før de forelsker sig. Men Wren er Katagari, og Marguerite er menneske, og det er sjældent at Katagari finder mager blandt menneskene.
Nemmere bliver det ikke da Wrens fortid banker på døren, og snart er både Wren og Marguerite på flugt fra Were-Huntere og Wrens familie. Hvis de skal overleve må de finde ud af hvad der egentlig skete da Wrens forældre døde. Svaret ligger i fortiden - men at rejse i tiden er farligt...

Endnu et fantastisk bind i en fantastisk serie. Endnu en gang udvides Dark-Hunter-universet med nye skabninger og personer. Denne gang sættes der fokus på Were-Hunterne og deres levevis som er meget forskellig fra almindelige menneskers, hvilket blandt andet er fordi Were-Hunterne er dyr i menneskeskikkelse. Som altid dukker tidligere hovedpersoner op som bipersoner, og hver gang er det et glædeligt gensyn for læseren. Hovedpersonerne Wren og Marguerite er interessante og levende, og man kan denne gang virkelig sige at modsætninger tiltrækkes, for mere forskellige end de to kan man næsten ikke være. Det er imponerende at forfatteren kan holde styr på det kæmpe persongalleri hun efterhånden har fået opbygget, og at hendes personer bliver ved med at udvikle sig selv efter de har fortalt deres historie. Sproget er som altid letlæst og flydende, med malende beskrivelser og masser af humor. Handlingen er godt skruet sammen med masser af action, spænding, kærlighed, erotik, intriger og forræderi. De mange plottwists gør bogen uforudsigelig og umulig at slippe, og er med til at gøre bogen hurtigt læst. Jeg nød bogen i fulde drag og fans af serien vil ikke blive skuffede.

Se også forfatterens hjemmeside.

onsdag den 24. februar 2016

Sins of the Night

Sins of the Night er 8. bind af Sherrilyn Kenyons Dark-Hunter-serie.

Når en Dark-Hunter dør uden sin sjæl bliver han til en hvileløs ånd. Den eneste undtagelse til den regel er Alexion, Acherons højre hånd, og den person som bliver sendt ind når Dark-Hunterne en sjælden gang gør oprør mod Acheron og Artemis. Alexion dømmer frafaldne Dark-Huntere, og bliver de kendt skyldige tilintetgør han dem.
Da en gruppe Dark-Hunters begynder at gøre oprør i Mississippi og samarbejde med Daimons om at slå mennesker ihjel sender Acheron Alexion dertil. Alexion har ti dage til at finde ud af hvem der er skyldige og hvem der kan reddes før han igen må vende tilbage til Acherons rige. Det plejer ikke at genere ham at han kun er i den menneskelige verden på lånt tid, men da han møder den kvindelige Dark-Hunter Danger begynder Alexion for første gang at føle andet og mere for en kvinde end lyst.
Og mens Daimons, Dark-Huntere og dæmoner vender op og ned på byen, og Daimonen Stryker forsøger at slå Alexion ihjel for at få hævn over Acheron, bliver Alexion og Danger mere og mere forelskede i hinanden.
Men deres kærlighed er umulig, for Alexion lever på lånt tid og kan aldrig blive menneske igen.

Endnu et fantastisk bind i serien. Denne gang er det en kvindelig Dark-Hunter, Danger, der er i hovedrollen sammen med Alexion, og det gør virkelig en forskel, da man pludselig ser livet som Dark-Hunter fra en kvindes perspektiv. Samtidig lærer man Acheron og hans historie bedre at kende, da netop hans historie spiller en stor rolle i plottet - på trods af at han ikke personligt optræder ret meget i bogen. Personerne er som altid interessante og menneskelige, og sproget letlæst, flydende og morsomt. Handlingen er noget anderledes end i de tidligere bind i serien, og det er med til at gøre bogens plot medrivende og uforudsigeligt. Et par plottwists undervejs hjælper med til at gøre bogen umulig at slippe. Som altid er bogen fuld af magi, kærlighed, spænding, action og sex, og selvom jeg bedre kan lide de bøger i serien som foregår i New Orleans da jeg elsker den måde Kenyon beskriver Cajun-atmosfæren på, så blev jeg virkelig fanget af denne bog, som endnu en gang udvider Dark-Hunter-universet med nye personer og skabninger. Er man fan af serien vil man ikke blive skuffet.

Se også forfatterens hjemmeside.

Seize the Night

Seize the Night er 7. bind af Sherrilyn Kenyons Dark-Hunter-serie.

Valerius var en romersk adelig som blev general før han på grusom vis blev dræbt af sine brødre. Artemis gjorde ham til Dark-Hunter, men han har aldrig rigtig passet ind blandt de andre Dark-Hunters, da de fleste Dark-Hunters er af græsk afstamning eller fra andre lande som romerne erobrede. Det hjælper heller ikke at hans bedstefar korsfæstede den tidligere Dark-Hunter Kyrian eller at hans far var skyld i Dark-Hunteren Zareks skæbne.
Valerius har vænnet sig til at ingen kan lide ham, og opretholder en iskold facade passende for en romersk adelsmand. Men så møder han Tabitha. Hun er vampyrjæger og har en livsglæde som er fremmed for ham, men som giver ham håb. De to forelsker sig i hinanden, men der er et problem: Hendes tvillingesøster er gift med Kyrian som hader Valerius for hvad hans bedstefar gjorde.
Det er dog ikke det eneste problem, for Desiderius har fundet en måde at vende tilbage på, og sammen med Stryker vil han have hævn over Tabitha, Amanda og Kyrian. Snart står New Orleans i Daimons til halsen. Skal byen og familien overleve må Kyrian og Valerius lære at lade fortiden hvile og kæmpe sammen. Men det er ikke nemt.

Jeg er bare vild med den her serie. Det er dog ved at være svært at finde på nye ting at sige, så I må bære over med gentagelserne. Som altid er sproget i top, med en herlig blanding af livagtige action-scener, humor og malende beskrivelser som virkelig får læseren til næsten at lugte de mange krydderier der hænger i luften i New Orleans´ gamle bydel. Personerne er livagtige og menneskelige, og denne gang er det Valerius og Tabitha læseren lærer at kende. Jeg har virkelig set frem til at læse Valerius´ historie siden han blev introduceret i de foregående bind i serien. En af de ting jeg elsker ved den her serie er den måde som forfatteren formår at vise konflikter på fra flere sider. Kyrian og Zarek har tidligere begge givet deres syn på Valerius, og nu får Valerius så lov til at forsvare sig med sin side af sagen. Det fungerer rigtig godt og er med til at gøre personerne til levende mennesker med nuancer af godt og ondt. Handlingen er som altid godt skruet sammen med masser af plottwists som får læseren til at hænge på hele vejen. Derudover er historien fyldt med hæsblæsende action, nervepirrende spænding, kærlighed, sex, magi og masser af gys. Tilsammen giver det en fantastisk blanding som bare fungerer og er vanedannende som bare...
Bogen og serien kan varmt anbefales.

Se også forfatterens hjemmeside.

tirsdag den 23. februar 2016

Night Play

Night Play er 6. bind af Sherrilyn Kenyons Dark-Hunter-serie og 1. bind i serien Were-Hunter.

Der er to slags var-dyr: Dyr som kan blive til mennesker, og mennesker som kan blive til dyr. De første kaldes Katagari og de sidste Arcadians. Og de to arter hader hinanden af hele deres hjerte og fører krig mod hinanden.
Vane er halvt Katagari og halvt Arcadian, og hadet af begge sine forældre. Han har arvet mere af sin mors Arcadiske kræfter end som så, og er mere menneske end ulv. Efter Vane og hans bror Fang hjalp Talon med at beskytte Sunshine, noget der resulterede i deres søsters død, har deres far beordret deres død. Han forsøgte at dræbe dem og sendte ovenikøbet Daimons efter dem, men det lykkedes Vane at redde brødrenes liv. Fang er dog så mærket af Daimon-overfaldet at han er fanget i et coma i ulveskikkelse. Vane ved ikke hvad han skal gøre for at hjælpe sin bror, og forsøger i stedet at holde lav profil.
Det bliver dog umuligt da han møder Bride. Hun er lige blevet droppet af sin kæreste gennem fem år, og da Vane impulsivt forsøger at trøste hende ender de med at have sex. Et par timer senere dukker et mærke op i deres håndflader. De to er nemlig hinandens skæbnebestemte mager, og for Vanes tilfælde vil der, så længe Bride er i live, aldrig kunne være en anden kvinde.
Men Bride er hundrede procent menneskelig uden bånd til det overnaturlige, og Vane aner ikke hvordan han skal få hende til at acceptere begge sider af ham, både mand og ulv. Det hjælper ikke at Vanes far finder ud af at Fang og Vane stadig er i live og sætter alt ind på at slå dem ihjel.
Kan kærligheden overleve mellem to forskellige arter - og på trods af Vanes sindssyge familie?

Med Night Play introduceres en ny underserie i Dark-Hunter-universet hvor man følger Were-Hunterne. De to brødre, Fang og Vane, dukkede op for en kort bemærkning i Night Embrace, og gennem Vane udfoldes Dark-Hunter-universet endnu mere med introduktionen af Katagarierne og Arcadierne, og deres tusindårige krig mod hinanden. Vi er tilbage i New Orleans og de kendte omgivelser fra de første Dark-Hunter-bøger, og endnu en gang dukker tidligere hovedpersoner op som bipersoner på en måde som bare virker naturlig og giver læseren et gensyn med gamle venner. Noget som også er med til at tilføje flere facetter til personer som allerede har fået lov at fortælle deres historie, men som nu opleves gennem andres øjne. Personerne virker menneskelige og realistiske - så vidt varulve nu kan være realistiske - og denne gang er det Vane og Bride man for alvor lærer at kende. Handlingen er som altid godt skruet sammen med masser af plottwists, action, spænding, kærlighed, forræderi, magi og erotik. Sproget er letlæst og flydende, med utrolige beskrivelser, livagtige action-scener og dampende erotiske interludes. Humoren er endnu en gang fremtrædende, og mange af Kenyons personer er herligt sarkastiske, hvilket paradoksalt nok er med til at få læseren til at holde af dem på trods af alle de stikkende pigge de viser. Jeg glæder mig allerede til næste bind i serien, og er dybt imponeret over at forfatteren kan blive ved med at sprøjte den ene fantastiske bog efter den anden ud.

Se også forfatterens hjemmeside.

mandag den 22. februar 2016

Kiss of the Night

Kiss of the Night er 5. bind af Sherrilyn Kenyons Dark-Hunter-serie.

For mange tusind år siden skabte guden Apollo sin egen race, kaldet Apollitterne. I lang tid gik det godt, og racen havde fremgang. Men så beordrede Apollitternes dronning mordet på Apollos elskerinde og søn, og som straf forbandede guden dem til at dø under frygtelige pinsler den dag de fyldte 27 år. Han havde dog ikke lige tænkt over at hans søn var en af dem, og han derfor også selv var bundet til racen. For hvis hans søns efterkommere uddør vil Apollo, og kort efter verden, gå under.
Apollos sidste efterkommer hedder Cassandra, og hun har kun lidt under et år tilbage før hun fylder 27 år. Hun har hidtil nægtet at få børn, da hun ikke vil efterlade dem alene når hun dør, Men Apollitternes fjender, Daimons som følger en af Atlantis´ gudinder kaldet Ødelæggeren, vil ikke bare vente på at hun dør af sig selv, og jager hende aktivt.
Og så møder Cassandra Wulf. Wulf er Dark-Hunter, men i modsætning til alle andre Dark-Hunters har han ikke solgt sin sjæl til Artemis. I stedet blev han narret af en kvindelig Dark-Hunter i Vikingetiden som byttede sin sjæl for hans, og samtidig forbandede ham så ingen, bortset fra overnaturlige væsener og hans egen familie, kan huske hvem han er. Hans sidste familiemedlem er hans væbner Chris som Wulf er voldsomt overbeskyttende overfor og hele tiden forsøger at matchmake så han kan sikre at der også i fremtiden er mennesker der kan huske ham.
Det er forbudt for Dark-Hunters og Apollitter at have et forhold til hinanden, da Apollitter ofte bliver til Daimons, Dark-Hunternes svorne fjender. Alligevel bliver Wulf og Cassandra tiltrukket af hinanden, og lærer igennem et par meget livagtige drømme hinanden at kende. Og mere til, for Cassandra bliver gravid, og pludselig har de begge mere at leve for end de havde turdet håbe på.
Men kan et forhold mellem svorne fjender, hvoraf den ene endda er dømt til at dø, overhovedet føre til noget? Og kan Wulf stoppe Ødelæggerens håndlangere før de dræber Cassandra - og hans ufødte barn?

Endnu en gang formår forfatteren at bringe en ny person på banen og stadig bevare sammenhængen til de forrige bøger. Bogen foregår nogenlunde samtidig med Night Embrace og Dance with the Devil, og indledes med den samtale som Talon og Wulf har i starten af Night Embrace. hvilket er med til at kæde bøgerne sammen og udvide universet. Samtidig er det sjovt at følge samtalen fra Wulfs synsvinkel da det er med til at sætte det hele i perspektiv.
Personerne er interessante og levende, og særligt Cassandra og Wulf lærer man rigtig godt at kende. Samtidig sætter denne bog fokus på Daimons og hvor de kommer fra. Det gør at universet bliver mere gråt, da man pludselig får empati med dem som tidligere udelukkende var bad guys. Og det er samtidig med til at introducere Wulf og Cassandra for nogle moralske valg. For eksempel om det er i orden at tage andre menneskers liv hvis det betyder at man selv overlever, og hvor langt man vil gå for at redde sin familie. Men bogen kommer også ind på spørgsmålet om hvorvidt man kan undgå sin skæbne, og hvor stor en rolle den frie vilje har på personernes liv.
Handlingen er godt skruet sammen og er fyldt med hæsblæsende action, nervepirrende spænding, sanselig erotik, brændende kærlighed, utilgiveligt forræderi og indviklede intriger samt et par eksplosioner i ny og næ. Et par plottwists undervejs gør handlingen umulig at forudsige og bogen umulig at slippe.
Sproget er endnu en gang i top med malende beskrivelser, fantastiske dialoger og masser af humor. Det er letlæst og flydende, og sætter hurtigt læseren i den helt rigtige Dark-Hunter-stemning.
Jeg har svært ved at finde på nye ord til at beskrive hvor vild jeg er med den her serie og det utrolige univers forfatteren har opbygget. Magi, guder og myter snor sig ind og ud af hinanden og historien på en helt unik måde som er både fængslende og vanedannende, og har du ikke læst serien endnu er det bare med at komme i gang. Jeg er allerede omvendt.

Se også forfatterens hjemmeside.

lørdag den 20. februar 2016

Dance with the Devil

Dance with the Devil er 4. bind af Sherrilyn Kenyons fantasyserie Dark-Hunter.

Zarek er søn af en romersk general og en græsk slavinde. Han blev født som slave og i sit dødelige liv led han meget både under sin første ejer, som var hans far, og under hans senere ejere. Han blev uskyldig dømt til døden ved stening, og udvalgt af gudinden Artemis til at blive en af hendes Dark-Hunters.
Men heller ikke udødeligheden har været god for Zarek. Han har ingen venner, og hader alt og alle, men mest af alt sig selv. De sidste 900 år har han været i eksil i Alaska efter ordre fra Artemis og Acheron efter han slagtede den landsby han skulle beskytte. Zarek har aldrig vidst hvorfor han pludselig dræbte alle indbyggerne og kan heller ikke rigtig huske hvad der skete.
Efter opgøret med Dionysos i New Orleans er Zarek vendt tilbage til sit eksil. Denne gang tegner det dog til at blive kortvarigt, da Artemis er meget vred over at Zarek kom i politiets søgelys i New Orleans og derfor har befalet væbnerne og hendes personlige lejemorder Thanatos til at dræbe ham.
Acheron får dog overtalt Artemis til i stedet at sende nymfen Astrid, datter af retfærdighedens gudinde Themis, til Zarek for at dømme ham. Og da retfærdigheden er blind, vil Astrid også være blind mens hun er på arbejde.
En snestorm får Zarek til at søge tilflugt i Astrids hus, og mens Astrid forsøger at se om der er noget ved Zarek som gør at han kan få lov til at leve, forsøger Zarek at finde ud af hvad det er ved Astrid der gør at han for første gang overvejer at lade en kvinde røre ved sig, og at have et forhold som er mere end sex. De to kommer tættere og tættere på hinanden, og for dem begge begynder kærligheden for første gang at spire.
Men ikke alle er tilfredse med at vente på Astrids dom, og Thanatos har et gammelt regnskab at gøre op med Zarek...

Endnu et fantastisk bind i en fantastisk serie. Igen introduceres en ny hovedperson blandt sidste binds bipersoner, og igen forekommer skiftet helt naturligt. Zarek er uden tvivl den Dark.Hunter som indtil videre har haft det værste dødelige liv - og det værste udødelige liv. Bogen er derfor noget mørkere i tonen, men alligevel er der en fornemmelse af håb i bogen som gør at læseren holder ved, og den gradvise optøen af Zareks hjerte er fantastisk godt beskrevet. Personerne er interessante og realistiske, og selvom det er Zarek og Astrid der er i front kommer man også tættere på nogle af de bipersoner som er gengangere fra de sidste bind. Blandt andet lærer man Acheron en hel del bedre at kende. Handlingen går over stok og sten, og der er action for alle pengene med masser af blodige dueller og eksplosioner en masse. Bogen er uhyggeligt spændende med forræderi, kærlighed, venskab, erotik og gudelig indgriben. Et par plottwists undervejs gør bogen umulig at slippe og får spændingen til at holde hele vejen. Jeg holder utrolig meget af Kenyons sprog som, udover fantastiske beskrivelser af såvel omgivelser som actionscener, indeholder masser af humor. Humoren er med til få Zareks tragiske historie til at være spiselig for læseren, og som samtidig gør den at man ikke kan lade være med at klukke undervejs af Zareks sarkastiske svar. Sproget er flydende og letlæst, og siderne vender næsten sig selv. Er man vild med de første bind i serien vil man ikke blive skuffet, for bogen er ligeså vanedannende som resten af serien. Læs den, læs den.

Se også forfatterens hjemmeside.

tirsdag den 16. februar 2016

Storhed og fald

Storhed og fald er 6. bind af fantasyserien Spirit Animals - Totemdyrenes saga og er skrevet af Eliot Schrefer.

Meilin og Abeke er taget til fange af erobrerne. Meilin er bange for sig selv, for galden gør kæmpeslangen Gerathon i stand til at styre hende, og hun frygter at hun igen kan komme til at forråde eller skade sine venner.
Abeke kæmper mod sine følelser for Shane som hun, på trods af at han hører til blandt erobrerne, stadig har tiltro til.
Imens Abeke og Meilin forsøger at finde en måde at flygte er Conor, Rollan og Tarek på vej mod den oase hvor løven Cabaro, vogteren af den sidste talisman, holder til. På vejen kommer de forbi Abekes hjemby hvor de gør et nyt bekendtskab, pigen Irtike, som følger efter dem til oasen.
Men Cabaro hader mennesker, og skal det lykkes dem at overtale løven til at overdrage dem sin talisman må Conor og Rollan sætte deres lid til totemdyr, de to tidligere mægtige Briggan og Essix. Samtidig er erobrernes hær på vej mod oasen.
Det endelig opgør nærmer sig...

Spirit Animals er ikke kun en bogserie, men også et virtuelt univers. For hver bog kan man åbne mere og mere i det tilhørende spil, og jeg synes idéen om samspillet mellem bog og spil er interessant. Jeg har dog ikke selv prøvet spillet, så hvordan det fungerer i praksis skal jeg ikke kunne sige.
Her i sjette bind af serien stiger spændingen. Som i de foregående bind er der masser af action og magi, og igen lykkes forfatterskiftet over al forventning. Sproget er godt, og ligner det i de foregående bind til forveksling, hvilket er imponerende i betragtning af at alle bind er skrevet af forskellige forfattere. Handlingen er godt skruet sammen, med masser af uventede twists, forræderi, venskab, magi, kampe og død, og forholdene mellem totemdyr og de fire hovedpersoner Conor, Abeke, Meilin og Rollan er rigtig godt beskrevet. I dette bind er det især Abeke, Meilin og Rollan man kommer godt ind under huden på, hvorimod Conor er gledet lidt i baggrunden og på mig virkede han en smule ligegyldig, hvilket han ikke har gjort i de foregående bind. Persongalleriet er vokset i løbet af serien, og det er imponerende at de forskellige forfattere har kunnet finde rundt i det. Jeg tror dog også at en af grundene til at galleriet er vokset er fordi det har været forfatternes mulighed for selv at bidrage med noget til historien. Der er nemlig kommet nye personer til for hvert bind med nogenlunde samme opgave: At hjælpe hovedpersonerne med at finde vej hen til den mægtige det pågældende bind drejer sig om. Jeg er meget spændt på om det lykkes syvende binds forfatter at få samlet alle trådene i det endelige opgør, og glæder mig til at læse sidste bind i serien.

Se også seriens hjemmeside.

lørdag den 13. februar 2016

Ildkamp

Ildkamp er 2. bind af Brandon Sandersons dystopiske science fiction-serie Fortropperne.

Det er lykkedes Fortropperne at slå Stålhjerte ihjel, og Newcago er nu befriet for den tyranniske episke. Men selv om byen er fri dukker der stadig nye episke op som forsøger at tage magten. David og Fortropperne kæmper mod dem, og forsøger at give de almindelige mennesker i byen håb.
Da flere episke dukker op, sendt af Regalia, den episke hersker af Babylon Genopført, tidligere Manhattan, rejser Prof, Tia og David til Babylon for at stoppe hende.
David opdager for første gang i sit liv hvordan verden ser ud udenfor Newcago, og møder de Fortropper som har holdt Regalia under observation. Men stemningen er anstrengt, da en af de lokale Fortropper netop er blevet slået ihjel - af Ildkamp. David nægter at tro på det, da han er overbevist om at Megan forsøger at være god, men han kan ikke overbevise Prof og Tia om at han har ret.
Han forsøger i det skjulte at finde Megan, men det er ikke nemt. Slet ikke når Fortropperne får deres sag for da Regalia tilkalder den frygtede episke Udslettelse. Skal Regalia standses må Fortropperne finde ud af hvad hun vil med Prof. Svaret findes måske i deres fælles fortid, men kan Prof standse hende uden at bukke under for sine episke kræfter? Og kan David redde Megan fra hende selv før det er for sent?

Jeg var så heldig at få bogen i en bookiebag fra forlaget DreamLitt da jeg deltog i sidste års Bogbloggertræf, og efter at have læst Stålhjerte havde jeg store forventninger til bogen. Og de blev i den grad indfriet. Der er hæsblæsende action fra første side, og spændingen holder hele vejen igennem. Personerne har udviklet sig fra første bog, og har fået endnu mere dybde. Specielt hovedpersonen David er blevet mere nuanceret efter han er begyndt at tænke på mere end hævn, og samtidig er begyndt at overveje om der kan findes gode episke. Universet udvides med endnu en by som er en diametral modsætning til Newcago. Hvor Newcago var klinisk stål er Babylon en levende og organisk by, og det er ikke den eneste modsætning. Babylon er lys hvor Newcago var mørk, og indbyggerne i Babylon er glade hvor Newcagos indbyggere var kuede, og det ændrer spillereglerne fuldstændig. Det er genialt fundet på, og er med til at gøre universet endnu mere virkeligt for læseren fordi man pludselig ser mennesker og episke fra en anden side. Samtidig får læseren mere at vide om de episkes kræfter og svagheder, hvilket gør de amoralske episke mere levende og forståelige, selvom de ikke bliver direkte sympatiske. Sproget er flydende og letlæst, og beskrivelserne er helt fantastiske og billedskabende. Bogen minder på mange måder om en superheltetegneserie selv om rollerne er vendt om, og vi indtil videre kun har set de episke som superskurke (med få undtagelser). og jeg kunne ikke lade være med at forestille mig handlingen fortalt i tegneseriebilleder mens jeg læste den.
Handlingen er fyldt med masser af uventede twists som gør bogen dejligt uforudsigelig og uhyggeligt spændende, og gør at man som læser ofte sidder helt ude på kanten af stolen næsten uden at turde trække vejret af frygt for at gå glip af noget. Jeg er hooked, og kan næsten ikke vente til næste bind i serien udkommer, for jeg vil vide mere om David og de episke, og om Fortroppernes kamp for frihed. En fantastisk bog og en fantastisk serie som bestemt at værd at stifte bekendtskab med uanset om man er til superhelte, dystopier eller science fiction. Læs den, læs den.

Se også forfatterens hjemmeside.

Night Embrace

Night Embrace er 3. bind af Sherrilyn Kenyons Dark-Hunter-serie.

Talon var en keltisk høvding før han blev forrådt af sin klan og ofret til guderne sammen med sin søster. For at få hævn solgte han sin sjæl til Artemis og blev én af hendes udødelige Dark-Hunters. Siden hans kone døde da han stadig var dødelig har han forseglet sit hjerte. Som alle Dark-Hunters har han forbud mod at blive sammen med en enkelt kvinde, og han lever i et selvvalgt eksil for at undgå at få følelser for andre. Da han stadig var dødelig blev han nemlig forbandet af en gud, og en hver kvinde han elsker er derfor dømt til at dø.
Det har dog aldrig generet ham særlig meget, da han stadig elsker sin døde kone af hele sit hjerte. Men så møder han Sunshine, og pludselig begynder hans følelser at vågne op igen. For der er noget ved Sunshine som han ikke kan modstå, og at hun ikke ønsker mere end et one night-stand gør hende bare mere interessant.
Der er dog mere på spil end Talons følelser, for to guder har lagt en plan som kan udslette verden. Og måske ligger der mere bag Sunshine og Talons møde end man skulle tro.

Jeg er virkelig hooked på denne serie, og er vild med Dark-Hunter-universet som i denne bog udbredes endnu mere. Sherrilyn Kenyon har et fantastisk sprog der blander New Orleans-slang, humor og levende beskrivelser på en måde så man føler sig hensat til de mørke New Orleans-gader med duften af søde beignets og krydret gumbo. Sproget er letlæst og flydende, og er sammen med et højt tempo med til at gøre bogen umulig at slippe. Som i de to forrige bind er der masser af action, et uhyggeligt spændende og uforudsigeligt plot, erotiske undertoner, kærlighed og masser af guder og magi. Personerne er levende og realistiske, og især de to hovedpersoner, Talon og Sunshine, lærer man rigtig godt at kende. Samtidig dukker hovedpersonerne fra de to foregående bind igen op som bipersoner, og det er imponerende at forfatteren kan få historien til at føles som en fortsættelse af de to foregående bind selvom fokus er flyttet til en anden Dark-Hunter. Bogen er hurtigt læst, og knap er sidste side læst før lysten til at kaste sig over næste bind melder sig. Bogen og serien kan varmt anbefales.

Se også forfatterens hjemmeside.

fredag den 5. februar 2016

Tara og magtens segl

Tara og magtens segl er en fantasybog skrevet af Isa Lemvigh Clausen.

Tara er vokset op som slave hos bratanerbaronen Rokko. Livet i bratanerlejren er hårdt, og slaverne lever i evig skræk for at blive straffet. Tara ved ikke hvem hendes forældre er, men har været plejebarn hos den gamle slave Kira som har lært hende alt om hvordan hun kan overleve i skoven og hos bratanerne. Hendes bedste veninde blandt de andre slaver er den noget yngre pige Misti.
Tara drømmer om frihed, og da hendes plejemor dør bestemmer hun sig for at stikke af.
Hun søger tilflugt ombord på en flodpram hos den gamle mand Gaffa hvor hun hører mere om hvordan bratanerne overtog magten i landet Halvarden ved hjælp af magtens segl.
Da Tara redder et barn op af floden opstår der for første gang håb om at bratanernes fyrste kan væltes. For barnet er mærket med den gamle konges mærke. Og kan Tara og Gaffa finde oprørerne kan de måske endelig få friheden tilbage til Halvarden.

Forfatteren spurgte om jeg ville anmelde bogen, og da jeg synes den lød spændende sagde jeg ja. Og det er da også en god bog. Sproget er letlæst, med gode beskrivelser og et godt flow hele vejen igennem. Handlingen er godt fundet på, med et par overraskelser undervejs, og stemningen i bogen mindede mig om Huckleberry Finn, muligvis på grund af den tid Tara tilbringer ombord på flodprammen. Selvom der både er action og spænding i bogen, så er der ikke ret meget magi, hvilket gør den til en lidt atypisk fantasybog, og man skulle måske hellere kalde den for en eventyrlig fortælling. Bogen bliver aldrig rigtig uhyggelig, hvilket nok hænger sammen med at bogen er skrevet til børn. Personerne virker realistiske, men det var nu kun to af personerne, Tara og Arke, som jeg for alvor lærte at kende. Der er dog et enkelt kritikpunkt, og det hænger sammen med personernes alder som jeg ikke helt synes hænger sammen med bogens plot og ikke mindst bogens sluttwist. Men det er absolut en mindre ting, for overordnet set er det en god bog som måske nok er mest rettet mod børn, men som også kan læses af voksne.

torsdag den 4. februar 2016

Night Pleasures

Night Pleasures er 2. bind af Sherrilyn Kenyons Dark-Hunter-serie.

For 2000 år siden kæmpede Kyrian mod romerne, men da hans kone forrådte ham blev han tortureret og korsfæstet. Forræderiet bragte gudinden Artemis til ham, og hun gav ham et valg: Muligheden for at tage hævn til gengæld for hans sjæl og hans tjeneste som en af hendes Dark-Hunters. Siden den gang har Kyrian tjent hende trofast og kæmpet mod de onde Daimons og Apolliter for at redde menneskeheden. Og han har aldrig siden stolet på en kvinde.
Men da han møder Amanda ændrer alt sig. Amanda er bogholder, og ønsker bare et normalt liv i fred for det overnaturlige. Men det er svært når hendes mor og otte søstre alle har magiske evner, og hun også selv er født med dem. Da hun bliver overfaldet af Daimonen Desiderius og vågner op lænket til Kyrian får hun brug for al sit mod hvis hun skal overleve. Hun bliver hurtigt fascineret af Kyrian, ligesom han tiltrækkes af hende, og der går ikke lang tid før de forelsker sig i hinanden. Men Kyrian er udødelig, og har ingen sjæl, og kun en Dark-Hunter med en sjæl kan dræbe Desiderius.
Amanda bliver trukket mere og mere ind i Dark-Hunternes verden, og det står snart klart for hende, at hun ikke kan leve uden Kyrian. Men kan Kyrian nogensinde stole på en kvinde igen? Og kan deres kærlighed overleve Kyrians udødelighed?

Jeg slugte Night Pleasures, og nød endnu en gang at dykke ned i Dark-Hunternes utrolige univers. Her i andet bind af serien får læseren endelig at vide hvem Dark-Hunterne er. Universet åbnes mere op, og selvom det er to nye hovedpersoner betyder det ikke at personerne fra første bind er helt forsvundet ud af historien. Tværtimod viser det sig, at Julian fra Fantasy Lover og Kyrian har en fælles fortid, mens Amanda er søster til Grace´ bedste veninde. Personerne virker levende, og sproget er endnu en gang helt fantastisk med utrolige beskrivelser, humor og mørk sensualitet. Handlingen er godt skruet sammen med hæsblæsende action, dampende erotiske scener, nervepirrende spænding og utrolige twists som gør bogen umulig at slippe. Bogen kan varmt anbefales, men burde være mærket med en advarsel. Den er nemlig stærkt vanedannende, og jeg er allerede klar til at kaste mig over næste bind i serien.

Se også forfatterens hjemmeside.

Dødsvalsen

Dødsvalsen er en dark fantasy-bog af Mie Hald.

Anna har altid elsket at danse, og er efterhånden blevet ret god til ballet. Som niårig mistede Anna sin far i Irak. Året efter døde hendes mor i en bilulykke som invaliderede hendes storebror. Anna flyttede ind hos en plejefamilie, mens hendes storebror Tristan tilbringer det meste af sin tid på hospitalet.
Anna går nu i 1. g og har planer om en dansekarriere. Hun har ikke rigtig nogen venner, og tilbringer så meget tid som muligt på hospitalet med Tristan og hans sygeplejer Benjamin, som hun er lidt småforelsket i.
Men da Anna møder den mystiske Kritanta ændrer alt sig. For Kritanta er nemlig selveste døden, og han vil have Tristan. I desperation indgår Anna en handel med ham: Hun vil kæmpe mod ham i tre udfordringer i en overjordisk trekamp. Vinder hun, overlever Tristan. Vinder han, dør Tristan - og Anna tager levende med til Dødsriget.
Men kan man overhovedet vinde over Døden?

Forlaget Brændpunkt spurgte om jeg ville anmelde bogen, og da jeg syntes den så spændende ud sagde jeg ja tak. Jeg var spændt på hvordan forfatteren, som kun er 15 år, ville gribe temaet om døden an, og jeg må sige jeg er imponeret. Sproget er letlæst og flydende, med gode beskrivelser af såvel omgivelser som mennesker. Personerne er levende og realistiske, og især fortælleren Anna lærer man rigtig godt at kende. Personernes følelser er rigtig godt gengivet, og man kan slet ikke undgå at føle med såvel Anna som Kritanta. Historien er original og godt skruet sammen, med et par twists undervejs som gør at handlingen ikke bliver for forudsigelig for læseren. Der er ingen tvivl om at forfatteren har gjort sig nogle tanker om døden som ven eller fjende, og især dødens rolle i forhold til de efterladte. Bogen er spændende, med masser af gys og action, men også kærligheden spiller en stor rolle. Jeg kunne godt have tænkt mig at bogen var lidt længere, og at handlingen trak lidt mere ud, da jeg synes det en gang imellem gik lidt for hurtigt i bogen, men det er sådan set det eneste kritikpunkt. Bogen er hurtigt læst, og tematikken giver anledning til eftertanke hos læseren. En følsom historie som er værd at læse.

onsdag den 3. februar 2016

Fantasy Lover

Fantasy Lover er 1. bind af Sherrilyn Kenyons fantasyserie Dark Hunter.

For 2000 år siden blev Julian af Makedonien, søn af gudinden Aphrodite og en spartansk general, forbandet af sin halvbror, guden Priapus. Indespærret i en bog er han tvunget til, hver gang en ny kvinde tilkalder ham, at agere sexslave for hende fra fuldmåne til fuldmåne. Det er en tilværelse uden kærlighed og uden håb, for forbandelsen kan ikke brydes.
Men da sexterapeuten Grace Alexander ved et uheld tilkalder ham begynder Julian for første gang at håbe. For Grace nægter at udnytte ham, og langsomt begynder de to at få følelser for hinanden. Men er kærlighed nok til at bryde forbandelsen? Og vil de nogensinde fortælle hinanden hvad de føler?

Jeg er bare vild med Sherrilyn Kenyons måde at fortælle på. Jeg stiftede første gang bekendtskab med hendes forfatterskab gennem Chronicles of Nick, som er en spin off-serie fra Dark Hunter-serien, men havde lidt svært ved at få begyndt på hovedserien. Måske fordi det virkede lidt uoverskueligt at starte på en serie med over 20 bind. Det forhindrede mig dog ikke i at købe hele serien, og da jeg kastede mig ud i at sætte læsetemaer for året bestemte jeg mig for at nu skulle jeg altså have den læst, eller i det mindste få begyndt på serien. Og jeg blev absolut ikke skuffet. Bogen sugede mig ind i Dark Hunter-universet som myldrer med voodoo-præstinder, seersker, gamle guder, forbandede helte og magi, alt sammen hørende hjemme i New Orleans´ gamle bydel. Handlingen er ret original, og selvom det centrale er kærlighedshistorien mellem Grace og Julian, så er den godt krydret med gamle græske helte- og gudesagn, masser af spænding og hæsblæsende action. Sproget er det som jeg især holder af ved Sherrilyn Kenyon. Hun formår at skabe en mørk og sensuel stemning som ingen anden, men dog uden at det bliver for dystert, da hun er rigtig god til at bruge humoren som virkemiddel. Man kan godt mærke på såvel sprog som handling at bogen henvender sig til et mere voksent publikum end Chronicles of Nick, da der er en hel det mere sex i denne bog end i spin off-serien. Det fungerer dog rigtig godt. Personerne virker levende, og man føler virkelig med Julian og Grace som skiftes til at fortælle historien, hvilket gør at man kommer godt ind under huden på dem. Også Grace´ veninde Selena lærer man godt at kende. Jeg kunne slet ikke slippe bogen, og slugte den på forbløffende kort tid. Jeg glæder mig allerede til at læse næste bind i serien, og kan varmt anbefale Fantasy Lover til dark fantasy-elskere som også gerne vil have kærlighed og humor.

Se også forfatterens hjemmeside.

mandag den 1. februar 2016

Læsestatus for januar


Januar måned er slut, og det er nu tid til at gøre status over månedens læsning. Jeg har fået læst 13 bøger i løbet af måneden, og jeg er derfor lidt foran mit Goodreads-mål for året på 150 bøger. Forhåbentlig bliver det ved på den måde resten af året, men nu får vi se.
Månedens læsetema var Blandede serier, og det er blevet til ikke mindre end 9 forskellige serier som jeg enten har afsluttet, ført ajour eller påbegyndt. Med et par enkelte undtagelser er det alle serier som har stået i mine reoler og ventet på at lysten indtraf sig til at få dem læst, og da mit uudsagte mål for året også er at få læst nogle af de bøger jeg allerede har synes jeg at jeg er begyndt godt.
Af de 13 bøger er 4 graphic novels, men da de er at finde på Goodreads tæller jeg dem med i det samlede antal.
Det er ikke alle bøgerne jeg har anmeldt da jeg primært anmelder fantasy, science fiction og dystopier på bloggen, men i januar hørte langt størstedelen af de læste bøger ind under ovennævnte genrer, så der er anmeldelser på de fleste.


Bøger:

Manu Sareen: Iqbal Farooq i Indien (Iqbal Farooq 8). Ikke anmeldt.
Serien er ajour.

Suzanne Collins: Løbeild (Hunger Games 2). Anmeldelsen kan læses her.
Suzanne Collins: Oprør (Hunger Games 3). Anmeldelsen kan læses her.
Serien er afsluttet. 

Jessica Day George: Tirsdage på slottet (Tirsdage på slottet 1). Anmeldelsen kan læses her.
Serien er påbegyndt. Genlæsning.

Mark Frost: Arven (Paladin-profetien 3). Anmeldelsen kan læses her.
Serien er afsluttet.

James Frey & Nils Johnson-Shelton: Himmelnøglen (Endgame 2). Anmeldelsen kan læses her.
Serien er ajour.

Sidsel Sander Mittet: Vildhunden & Panteren (Morika 2). Anmeldelsen kan læses her.
Sidsel Sander Mittet: Blodets bånd (Morika 3). Anmeldelsen kan læses her.
Serien er afsluttet. 

Brandon Sanderson: Stålhjerte (Reckoners 1). Anmeldelsen kan læses her.
Serien er påbegyndt. 



Graphic novels:
Jillian Tamaki & Mariko Tamaki: Den her sommer. Ikke anmeldt.
Peter J. Tomasi, Peter Snejbjerg & Bjarne Hansen: Light Brigade. Ikke anmeldt.
Peter J. Tomasi & Patrick Gleason: Den fødte dræber (Batman og Robin, bog 1). Ikke anmeldt.
Geoff Johns & Jim Lee: Samling (Justice League, bog 1). Ikke anmeldt.


Februar måneds læsetema er serien Dark-hunter af Sherrilyn Kenyon. Jeg har hele serien stående men har endnu ikke fået begyndt på den, og nu skal det bare være. Forhåbentlig går det ligeså godt med denne måneds tema som det gjorde med januars.
Har I læsetemaer, og hvordan er læsningen gået for jer i januar måned?