lørdag den 27. juli 2013

Dæmonjægerne

Dæmonjægerne er 3. del af serien Hex Hall af Rachel Hawkins.

Efter at have opdaget at det er Rådet der står bag skabelsen af nye dæmoner er alt gået ned af bakke for Sophie. Hendes kræfter er blevet bundet, Jenna er forsvundet, og hendes trolovede Cal forsøger at redde hendes far hvis kræfter er blevet fjernet, og dæmonjægeren Archer som hun er forelsket i fra Rådets fangenskab.
Cal har sendt Sophie gennem dæmonporten med instrukser om at opsøge dæmonjægerne fra Brannick-familien hvor hendes mor skulle befinde sig.
Men noget går galt undervejs, og først 3 uger senere dukker Sophie op hos Brannick-familien. Hvor hun straks for sit næste chok: For det er ikke kun på hendes fars side at familiehemmelighederne gemmer sig. Sophies mor er en Brannick - og hvis verden skal reddes fra Rådets dæmoner må Sophie lære at stole på sin nye familie.
Men det er ikke let når Sophies kræfter er bundet, og den eneste måde at få dem tilbage på er ved at opsøge Casnoff-heksene, som hellere vil slå Sophie ihjel end at hjælpe hende. For ifølge en profeti er det kun Sophie der kan stoppe Casnoff-heksene og deres dæmoner.
Det lykkes Cal og Sophies far at finde frem til Brannick-familien, men før alle kan blive enige om hvad de skal gøre transporteres Sophie tilbage til Hex Hall. Det er nu op til Sophie at redde verden. Men kan hun det når hendes kræfter er bundet?

Endnu et superspændende bind i Hex Hall-serien med masser af humor og magi. Gå ikke glip af det endelige opgør med Rådet i denne spændende afslutning på serien.

Ingen kommentarer: