lørdag den 13. august 2011

Havoc

Havoc er 2. og afsluttende del af Chris Woodings miniserie, som startede med Malice.

Seth er sluppet ud af tegneserieverdenen Malice, men har mistet hukommelsen. Da han får den tilbage, bliver det starten på endnu en hæsblæsende farlig kamp mod Tall Jake og hans frygtelige tropper. Seth har fundet relikviet Lysormen i den virkelige verden, men må nu finde en vej tilbage til Malice og vennerne Kady og Justin for at kunne tage kampen op mod Tall Jake igen. Men Tall Jake jagter ham også i den virkelige verden, og Seth får brug for hjælp fra pigen Alicia. Da Seth endelig finder en vej ind i Malice igen, må Alicia tage kampen op mod Tall Jake i den virkelige verden, mens Seth leder efter oprørsbevægelsen Havoc i Malice. En oprørsbevægelse, som Kady startede første gang hun var i Malice. Kady, Justin og Seth må nu opsøge Tall Jakes fjender, Kattenes Dronning og Tabet, for at få hjælp til at aktivere relikviet og kæmpe mod Tall Jake. Forude venter det endelige opgør...


Havoc er ligeså sindssygt spændende og uhyggelig som Malice. Blandingen af tegneserie og tekst virker fortsat utroligt godt, og tegningerne gør bogen endnu mere uhyggelig. Serien er absolut ikke for folk med sarte nerver, og gir´med garanti søvnproblemer! Bøgerne kan varmt anbefales!

1 kommentar:

Lise Bidstrup sagde ...

Kære Kirsten

Undskyld jeg skrive her, men jeg kunne ikke finde din mailadresse:)

Jeg har udgivet en fantasyroman, "Pectus' Sten", på Carlsens forlag.
Jeg ville høre, om I kunne være interesseret i at modtage et anmeldereksemplar?

I lektørudtalelsen stod der bl.a. følgende:
“Det er den 35. bog fra forfatteren, så hun er velkendt på børnebibliotekerne. Pectus' sten er en fantastisk fortælling hvor to, til dagligt ganske almindelige børn, udvælges til at"forny verden" ... Det er en lækker lille fantasy-bog ... som er spændende og henvender sig til et bredt spektrum af unge læsere ... Endnu en rigtig god fantasy-skattejagt fra en af vore mest produktive forfattere. Både nye og gamle fans af forfatteren vil føle universet velkendt og være godt underholdt.”

Vh Lise Bidstrup

lisebidstrup@stofanet.dk