tirsdag den 15. december 2009

Julelæsning

Årets julelæsning byder på både fantasy, krimier og julehistorier. Af fantasy er det blandt andet de 2 nyeste bind af serien Skyggens lærling af John Flanagan, Jim Butchers Turn Coat, og bøger af Steven Brust, Diana Wynne Jones og Michelle Sagara. Derudover er der et par bøger indenfor genren magisk realisme af Gabriel Garcia Marquez og José Saramago, forskellige danske julefortællinger, deriblandt kalenderbogen Iqbal Farooq og julesvineriet af Manu Sareen, samt krimier af Sara Blædel, Camilla Läckberg og Stieg Larsson. Fantasybøgerne dukker op på bloggen efterhånden som jeg får dem læst - med undtagelse af gengangerne. God jul og godt nytår!