tirsdag den 21. februar 2017

Hummerkongens hævn 1

Hummerkongens hævn 1 er første bind i en science fiction-serie, skrevet af Nick Clausen.

Jonatan på 16 år er til sin kusines konfirmation, og keder sig frygteligt. Eneste lyspunkt er nabopigen Cecilie som serverer til festen, og som han er lidt lun på, selvom hun er 2 år ældre end ham.
Men da hans lillebror, Karlo, og yngre fætter August viser ham en mystisk portal i fætterens skunk, bliver festen pludselig interessant. Det viser sig dog snart, at portalen ikke er helt ufarlig, og da Jonatans lillebror pludselig forsvinder gennem portalen, er gode råd dyre.
Og da Spiff fra Det Interuniversielle Ordenskorps dukker op for at lukke portalen, må Jonatan og Cecilie gøre alt hvad de kan for at overtale Spiff til at finde Karlo før han lukker portalen, og Karlo er væk for altid.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Facet

Jeg er ret glad for Nick Clausens bøger, og denne var ingen undtagelse.
Sproget er letlæst og flydende, og fyldt med humor og levende beskrivelser af såvel omgivelser som væsener. Jeg var for eksempel ret vild med beskrivelsen af det første møde mellem Spiff og Cecilie. Selvom man kan mærke at bogen er skrevet til et yngre publikum, så bliver der på intet tidspunkt talt ned til læseren, og det er dejligt at kunne mærke, at forfatteren respekterer sin målgruppe.
Personerne er levende og realistiske, og især hovedpersonen Jonatan kommer man til at lære rigtig godt at kende. Han er en typisk 16-årig med et crush på en ældre pige, pinlige forældre og en irriterende lillebror. Men han er også én der vil sætte himmel og jord i bevægelse for at redde sin lillebror når han kommer i problemer, og han er parat til at sætte alt ind, selv sit måske-forhold til den lækre ældre pige, for at nå sit mål. Cecilie er 18 år og har et kompliceret forhold til sine forældre. Moren rejste da hun var helt lille, og forholdet til faren er vist ikke helt godt. Hun er modig, og parat til at træde til da Jonatan beder om det, også selv om det hele lyder helt sindsygt. Karlo er nysgerrig, hvilket giver ham en del problemer, og så ser han op til sin storebror, selvom han også synes han er vildt irriterende en gang imellem, fordi han hele tiden vil bestemme alt. Og så er der August, som ser op til sine fætre, og vil gøre alt for at de skal hænge ud med ham - selv dele sin hemmelighed. Man kommer som læser hurtigt til at holde af personerne, selvom jeg dog undrede mig lidt over hvad forældrene egentlig foretog sig i bogen.
Handlingen er fuld af action, humor, spænding, mystiske portaler, farlige væsener og galaktiske katastrofer, blandet med typiske teenageproblematikker som forelskelse, manglende kørekort og pinlige forældre. Og så er det altid et plus, når et bibliotek har en fremtrædende rolle i en bog. Blandingen af normalt teenageliv og galaktiske eventyr fungerer rigtig godt, og er med til at give både personer og handling en ekstra dimension. Plottet er godt skruet sammen, og der er en del overraskende twists undervejs. Jeg havde overhovedet ikke set slutningen komme, og der er ingen tvivl om, at jeg skal have læst næste bind når det udkommer, for jeg er nødt til at vide hvad der kommer til at ske.

Se også forfatterens hjemmeside.

mandag den 20. februar 2017

Illuminae

Illuminae er 1. bind af science fiction-trilogien Illuminae Filerne, skrevet af Amie Kaufman og Jay Kristoff.

Planeten Kerenza ligger i udkanten af universet, og er egentlig bare en plet på stjernekortet. Men planeten huser også en illegal mine, og bliver derfor fanget i en magtkamp mellem to megakoncerner.
Den dag Kady slår op med Ezra angriber koncernen BeiTech planeten for at overtage minedriften. Det kræver dog, at samtlige civile indbyggere dræbes først, så der ikke er nogle vidner til BeiTechs grusomheder.
Det lykkes dog en nogle tusinde civile at undslippe planeten, heriblandt Kady og Ezra som reddes af hvert deres rumskib. Ezra bliver hurtigt hvervet til militærtjeneste som pilot, mens Kady kommer tilbage på skolebænken. Det går dog snart op for både Kady og Ezra, at lederne af flåden ikke spiller med åbne kort. Kady forsøger i al hemmelighed at hacke sig frem til svarene, og hun opdager snart, at BeiTechs grusomheder var endnu mere frygtelige end først troet. Og den eneste hun kan stole på, er hendes ekskæreste, som hun har svoret på aldrig at snakke med igen...

Wow. Jeg har læst og hørt rigtig mange gode anmeldelser af den her bog, og derfor var jeg noget bekymret før jeg begyndte på bogen, for hvad nu hvis den ikke var så god som jeg havde hørt? Der gik dog ikke mange sider, før mine bekymringer blev gjort til skamme, for hold op hvor var den her bog bare god.
Det nyskabende ved den her bog er dens grafiske fortællemåde. Historien fortælles gennem chatsamtaler, mailkorrenspondencer, aflytninger, journaler og computerskabte billeder mm., og bogens sprog afspejler det format de forskellige afsnit fortælles gennem. Når der fortælles gennem en hjemmeside er det faktuelt, i mails mellem de forskellige ledere er det officielt, i chats mellem personer der kender hinanden, personligt, osv. Hele tiden er det letlæst og flydende, og blandingen af beskrivelser og grafik, nogle gange fortalt på sorte sider, og andre gange gennem computerfiler, er utroligt levende, grusomme og smukke. Især rumkampsscenerne er utroligt virkningsfulde og actionfyldte, på trods af, eller måske netop på grund af, at der ikke er ret meget tekst til at beskrive dem. En anden ting som virkelig var godt beskrevet var stemninger. Som læser mærkede man det kolde rum, mørket, den voksende desperation og den knugende rædsel som bogens personer gennemlevede som om man selv befandt sig i bogen, ligesom man mærkede kærligheden mellem Kady og Ezra, og det næsten udslukte håb om overlevelse. Eneste problem jeg havde var sådan set, at kombinationen træthed, sorte sider og lille tekst gjorde, at jeg var nødt til at holde nogle ufrivillige pauser undervejs i læsningen.
Handlingen er uhyggeligt spændende, og fuld af action, blod, sygdom, kærlighed, venskab, gys, rumkampe, desperation og kampen for at overleve. Plottet er godt skruet sammen, og selvom det ligner en del andre science fiction-fortællinger, så gør grafikken historien både original og nyskabende. Tempoet er højt, og man sidder som læser helt ude på kanten af stolen mens siderne vender sig selv. Bogen er fuld af det ene vanvittige twists efter det andet, og jeg havde ikke set et eneste af dem komme, hvilket jeg synes er rigtig godt klaret af forfatterne. Når jeg ikke fortæller mere om handlingen er det i øvrigt med fuldt overlæg, da jeg ikke vil spoile fremtidige læsere for meget. For mig fungerer bogen nemlig bedst, hvis man går ind til den uden at vide alt for meget om handlingen på forhånd.
Personerne virker levende og menneskelige, på trods af fortællemåden i bogen, og det er virkelig imponerende at det kan lade sig gøre at lære at kende og elske personerne gennem forholdsvis upersonlige mails. Kady er modig, stærk, intelligent, og stædig som ind i h. Hun har et anstrengt forhold til autoriteter, hvilket også forklarer hendes hacking. Hendes følelser for Ezra driver hende frem, og især alt det som de ikke fik snakket om før deres planet blev angrebet. Ezra er også modig, og en loyal soldat, indtil ledelsen gør det umuligt. Hans følelser for Kady er stadig stærke, men også præget af "hvad skete der lige?" i forbindelse med deres brud. Han har nemt ved at få venner, og tænker hurtigt. Og så er der Aidan, som, på trods af sit væsen, alligevel har en klar personlighed, og som man som læser virkelig føler man kommer ind under huden af.
Er man til science fiction med et twist, actionfyldte historier, eller vil man bare læse en bog med et helt specielt grafisk udtryk, så læs Illuminae. Du bliver med garanti ikke skuffet.
Jeg glæder mig allerede til at læse næste bind i serien, og forventningerne er tårnhøje.

Se Amie Kaufmans hjemmeside her.

Se Jay Kristoffs hjemmeside her.

søndag den 19. februar 2017

Havets magi

Havets magi er 4. og sidste bind i fantasyserien Vandflammens saga, af Jennifer Donnelly.

Astrid, Orfeos arvtager, har forladt Sera og de andre udvalgte, for at opsøge Orfeo, og forsøge at stjæle hans talisman, den sorte perle. Men da hun møder ham, går det snart op for hende at hun og de andre har undervurderet ham, og at hans kræfter er mægtigere end de overhovedet kunne forestille sig. Og Orfeo frister hende med det hun ønsker allermest, sin sangstemme.
Imens er Ava på jagt efter endnu en af talismanerne, og det er bestemt ikke ufarligt, for Traho er lige i hælene på hende, og talismanen bevogtes af frygtelige væsener.
Sera og De Sorte Finner har også problemer. Deres guld er ved at slippe op. og hendes onkels styrker angriber konstant forsyningsvognene med våben og mad. Sera har også svært ved at give den endelige ordre om angreb, og en forræder blandt Seras nærmeste sørger for, at onklen hele tiden er foran. Samtidig er Sera bekymret for Mahdi, som befinder sig midt imellem hendes fjender, og spiller et farligt spil ved at lade som om han er forelsket i hendes forræderiske kusine Lucia.
Og det er med god grund. For Lucia er rasende jaloux, og har opdaget at Mahdi har trolovet sig med Sera i hemmelighed. Hun er overbevist om, at Sera har fortryllet ham, og har derfor lagt en plan, der skal sørge for, at Sera dør, så hun selv kan blive gift med Mahdi.
Og forude venter opgøret med Orfeo og Abbadon...

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda

Det er altid forbundet med en smule vemod, når jeg læser sidste bind i en serie jeg har været vild med. Og denne bog var ingen undtagelse. For selv om jeg havde glædet mig til at få slutningen på historien, så var jeg på ingen måde parat til at tage afsked med det undersøiske og magiske univers som forfatteren har skabt.
Sproget er endnu en gang letlæst og flydende, og især beskrivelserne af det undersøiske univers er helt fantastiske og levende. Forfatteren har gjort meget ud af at også sproget understreger, at vi befinder os under vandet, for eksempel ved at personerne "trækker vandet" i stedet for "vejret", og det gør at man som læser virkelig tror på universet.
Personerne er levende og nuancerede, og det har været spændende at følge deres udvikling fra første bind til nu, hvor serien er slut. Hovedpersonen er stadig Sera, som har udviklet sig fra en naiv og usikker pige, til en krigerdronning, som er parat til at tage kampen op for at redde sit folk. Hendes kærlighed til sin familie og sine venner, og ikke mindst Mahdi, er både hendes styrke og hendes svaghed. Mahdi er modig, og hans kærlighed til Sera er det der holder ham oppe, mens han spiller sit dødsensfarlige dobbeltspil. I dette bind lærer man også Ava og Astrid bedre at kende, og især Astrid er en interessant person. Hun er bundet af sin egen usikkerhed og et brændende ønske om at blive accepteret af sin familie, på trods af hendes manglende magiske evner. Og det gør, at Orfeos accept af hende og ønske om at hjælpe hende stiller hende over for et valg, som kan ændre alt: Venskab eller familie. Og så er der Lucia, Seras kusine, som er besat af Mahdi, og vil gøre alt for at få ham. Hun er utrolig indbildsk og egoistisk, og sikker på, at tronen er hendes ret. Da hun opdager at Mahdi har trolovet sig med Sera er hun helt sikker på, at den eneste grund til det er, at Sera har fortryllet ham, for hun er jo både smukkere og klogere end sin kusine. Og det får hende til at hade Sera og alle andre der truer hendes billede af sig selv endnu mere. Hun er dybest set temmelig usikker på sig selv og sit eget værd, og det gør hende endnu farligere, fordi hun vil gøre alt for at ingen opdager det. Lucia er en af de mest nuancerede personer i bogen, og det gør hende også til en af de mest interessante, selvom det er svært at komme til at holde af hende, fordi hun er så led som hun er. Også de andre bipersoner i bogen er interessante og udviklede, og man føler virkelig man kommer til at kende dem, selvom der til slut er temmelig mange personer at holde styr på.
Handlingen er uhyggeligt spændende, og fuld af action, kærlighed, jalousi, venskab, forræderi, intriger, mord, krig og magi, fortalt i et hæsblæsende tempo, som får bogens sider til at fare af sted, indtil man når til slutningen. Plottet er godt skruet sammen, og fyldt med twists, som gør det svært at forudsige hvad der vil ske.
Der var dog et par ting der irriterede mig lidt undervejs. Dels har forfatteren i de foregående bind i serien lagt mange tråde ud, som skal samles i slutningen, hvad der også lykkes langt hen ad vejen, men desværre ikke helt, og dels bliver bogen en lille smule prædikende omkring havmiljøproblemer, hvad der også irriterede mig ved de foregående bind i serien. Og så er der bogens cover, som jeg ikke synes passer ret godt sammen med de øvrige bind i serien. Tegnestilen har ændret sig, og på mig virker det mere mangaagtigt hvor de første bind i serien var mere romantiske. Det ændrer dog ikke på, at det er en rigtig god afslutning på historien, selvom den lige mangler det sidste. Er man fan af serien må man ikke gå glip af sidste bind, for selvom slutningen har et par mangler, så er universet så magisk og anderledes, handlingen så veldrejet, og personerne så levende, at man som læser bestemt ikke keder sig. Tilbage er der kun at håbe, at forfatteren ikke er færdig med universet, for jeg vender i hvert fald gerne tilbage til livet under vandet.

Se også forfatterens hjemmeside.

onsdag den 15. februar 2017

Ritmatikeren

Ritmatikeren er 1. bind af fantasy-gearpunk-serien Ritmatikeren af Brandon Sanderson.

Joel er søn af en kridtmager og en rengøringskone, og er elev på den prestigefyldte kostskole Armedius Academy hvor hans mor arbejder. Hans far døde for otte år siden i en ulykke, og siden har Joel og hans mor boet på skolen. Joels højeste ønske er at blive Ritmatiker, men det er desværre otte år for sent. Det stopper dog ikke Joel fra at opsuge al den viden han kan om ritmatik, hvilket har den uheldige følgevirkning, at det går ud over hans eget skolearbejde, som ikke virker nær så interessant. Og det på trods af, at Joel er utroligt intelligent.
Da Joel overværer sin yndlingslærer, professor Fitch, tabe i en ritmatikduel, bestemmer han sig for at spørge ham, om han måske kan få ekstratimer ved ham i sommerferien. I første omgang siger professoren nej, men da professoren får til opgave at finde ud af hvem der har kidnappet skolens dygtigste ritmatikelever, bliver Joel hans assistent, og pludselig befinder han sig midt i en sag, som kan ende med at koste ham livet.
For ritmatik kan være dødsensfarlig i de forkerte hænder, og den ritmatiker der står bag har skabt et våben, der aldrig før er set. Joel er overbevist om, at den nye arrogante ritmatikprofessor Nalizar - ham der vandt over professor Fitch - har noget med mysteriet at gøre, men der er ingen der tror på ham. Og tiden er ved at løbe ud...

Bogen var februars valg i fantasylæsekredsen, og anmeldelsen er først lagt på efter månedens møde.

Jeg er vild med Brandon Sandersons måde at skrive på. Han kan bare noget med sprog, som gør, at man som læser bliver fanget i de verdener han skaber, og ikke har lyst til at forlade dem igen. Og denne bog er ingen undtagelse. Sproget er letlæst og flydende, og fyldt med humor, og beskrivelserne er levende og fremstår klart for læserens indre blik.
Sandersons univers ligner ikke noget jeg har læst før. Det er utroligt originalt, og samtidig ligner det vores egen verden. Navne og kort tager udgangspunkt i den geografiske virkelighed vi lever i, men får lige et twist. For eksempel er Europa blevet en del af et asiatisk imperium, og Nordamerikas stater er selvstændige øer. Joels verden er uhyre klasseinddelt. For det første er der skellet mellem ritmatikere og normale mennesker. Ritmatikerne virker på overfladen privilligerede, men samtidig er de også tvunget til at gøre tjeneste ved fronten i ti år efter endt uddannelse, noget som koster mange af dem livet. De betragtes med ærefrygt og misundelse af de normale, men også med en stor portion mistænksomhed. For det andet er der klasseskellene mellem de normale, hvor Joel befinder sig i bunden af hierarkiet, og hvor det er helt normalt at stifte venskaber efter hvad vennerne kan gøre for én selv i forhold til den sociale mobilitet. Noget, som til dels også ses i vores egen verden, selvom det er mere udpræget i bogens univers. Men det der for alvor gør universet anderledes er hele magisystemet. Verden er nemlig inddelt i de normale mennesker og ritmatikerne, som kan gøre de tegninger de laver med kridt virkelige, og som forsvarer de forskellige østater mod vilde kridtlinger, en slags todimensionelle væsener der består af kridt, og som er utroligt farlige. I Joels verden er magien ophøjet til en form for videnskab, og bogen er derfor fyldt med pseudovidenskabelige forklaringer på forskellige ritmatiker-forsvar og duelformer, illustreret af tegninger og skitser, som er med til at give bogen et unikt udtryk, og samtidig hjælper læseren til at finde ud af hvad der egentligt foregår, når ritmatikerne kæmper. Og så er der gearpunk-elementet, som minder en del om steampunk, men hvor der i stedet for damp fokuseres på mekaniske dele som tandhjul og ure, og som jeg i den grad elsker.
Personerne er levende og menneskelige, og man kommer som læser til at kende dem rigtig godt undervejs. Særligt hovedpersonen Joel kom jeg til at holde meget af. Han er, på mange områder, en typisk teenager, men han har hjertet på rette sted, og en god portion mod. Joel drømmer om at blive ritmatiker, og selvom han har affundet sig med at det ikke kan lade sig gøre, så er han fuldstændig besat af teorien bag, hvilket sikkert også hænger sammen med et ønske om at holde fast i sin far. Som søn af en rengøringskone befinder han sig nederst på rangstigen, og selvom han ikke bliver mobbet, så har han heller ingen venner, men kun bekendtskaber, som gerne hænger ud med ham i skolen, men som ikke tager ham med hjem. Han er utroligt intelligent, faktisk lidt af en matematiknørd, men har svært ved at fastholde interessen i andet end ritmatik. Hans voksende venskab med Melody lærer ham nye sider af sig selv, og at græsset måske ikke altid er grønnere på den anden side. Melody er ritmatikerelev, men har ikke spor lyst til at være ritmatiker. Hun er god til at tegne, men har problemer med geometri, som er en stor del af ritmatik - det er nemlig vigtigt at cirklerne er helt runde, hvis magien skal være stærk nok. Hun er meget nysgerrig, og så er hun en typisk teenagepige, hvilket blandt andet kommer til udtryk i nogle skænderier med Joel, hvor han står tilbage uden at vide hvad der gik galt, ligesom hun er meget dramatisk, når hun synes verden er imod hende. Og så er der professor Fitch, den ældre distræte lærer som elsker at undervise, selvom han ikke er så god til at få sit budskab ud, men som er både elskelig og intelligent, og Nalizar, den arrogante nye professor som er fuld af ambitioner og måske eller måske ikke har rent mel i posen, foruden et væld af andre interessante og nuancerede bipersoner, som man hurtigt kommer til at holde af.
Handlingen er godt skruet sammen, og fyldt med magi, intriger, kidnapninger, mord, venskab, jalousi og hemmeligheder. Bogen er spændende, med masser af gys og action, og et univers der i den grad er anderledes. Den første halvdel af bogen sker der ikke så meget, men derefter kommer der fart på, og så kommer der ellers twist på twist på twist, hvilket ophøjer bogen fra god til fantastisk, og bekræftede min kærlighed til Sandersons forfatterskab. Jeg havde på ingen måde set slutningen komme, og jeg glæder mig allerede til at læse næste, og måske sidste, bind i serien.
Til slut er jeg nødt til at nævne bogens fantastiske cover, som er med til at sætte læseren i den helt rette stemning før man overhovedet har åbnet bogen, og som samtidig gør bogen til en gennemført og flot udgivelse, godt hjulpet på vej af de mange illustrationer undervejs.
Bogen kan varmt anbefales uanset om man er til original og anderledes fantasy, er vild med steampunk og gearpunk, eller bare er fan af Brandon Sandersons skrivestil generelt. Man vil ikke blive skuffet.

Se  også forfatterens hjemmeside.

tirsdag den 14. februar 2017

Feberen

Feberen er 5. og sidste bind af den dystopiske science fiction-serie Maze Runner, skrevet af James Dashner.


Bogen er anmeldt på bookeater.dk.

søndag den 12. februar 2017

Udbruddet

Udbruddet er 4. bind af den dystopiske science fiction-serie Maze Runner, skrevet af James Dashner.

Et soludbrud har ramt jorden, og dræbt milliarder af mennesker gennem ekstrem varme og voldsomme tsunamier. Sammen med en lille gruppe mennesker er det lykkedes Mark at overleve katastrofen, og undslippe til bjergene, hvor de har startet en lille koloni sammen med andre overlevende. Selvom de mangler teknologi og konstant må søge efter mad, så har kolonien et enormt sammenhold. Mark er nært knyttet til den gruppe han undslap med, ledet af ekssoldaten Alec, og barndomsvennen Trina, som han er blevet kæreste med.
Men en dag rammer en ny katastrofe det lille samfund. En bastion ankommer til kolonien, og personer i beskyttelsesdragter skyder på må og få indbyggerne med pile. Alec og Mark angriber bastionen, og opdager til deres rædsel, at pilene indeholdt en dødbringende virus. Og de har også en idé om hvor bastionen kom fra, selvom de ikke aner hvorfor deres koloni blev angrebet. Tilbage i kolonien opdager de for alvor pilenes rædselsfulde effekt. Flere indbyggere er døde, og de få smittede der har overlevet, dør senere under frygtelige kvaler. Alec og Mark beslutter sig for at finde ud af hvem der har sendt bastionen - og hvorfor. En lille gruppe bestående af Alec, Mark, Trina og Lana tager afsted, og opdager snart, at deres koloni ikke er den eneste der er blevet angrebet, og at der er noget helt galt med de andre overlevende. Samtidig begynder en lurende frygt at melde sig for at de måske også selv er smittede.,,

Jeg var vild med Maze Runner-trilogien, så da jeg opdagede at der kom en prequel til serien var jeg selvfølgelig nødt til at have fat i den. Kronologisk foregår bogen før WICKED opstod, og efter den katastrofe der ramte jorden med soludbruddet. Bogens prolog og epilog henviser dog til den oprindelige trilogi, så det anbefales at man læser den først for ikke at blive spoilet.
Sproget er, det meste af vejen, letlæst og flydende, men der er dog enkelte grammatiske fejl som skæmmer den lidt, ligesom en lidt for bogstavelig oversættelse gør det nogle steder. Bogen er fyldt med utroligt levende beskrivelser, og visse steder er de måske lidt for levende. Forfatteren er i hvert fald rigtig godt til at beskrive lig i forrådnelse, sindssyge mennesker en masse og ødelagte bygninger. Og det gør, at man som læser får et utroligt godt billede af en verden i opløsning og, ikke mindst, hvor langt ud desperation og overlevelsestrang kan drive mennesker. Bogen er fortalt dels gennem den handling der foregår i nutiden, og dels gennem flashbacks til soludbruddet via Marks drømme, og den blanding fungerer rigtig godt, fordi man som læser får et indtryk af katastrofen uden at den udpensles for meget, og bogen beskæftiger sig i stedet med følgerne af at samfundet er gået i opløsning.
Handlingen er utroligt actionpakket, og tempoet er højt hele vejen igennem. Historien er nervepirrende spændende, og på trods af at man logisk set ved hvordan bogen må ende, så kan man ikke lade være med at håbe at man tager fejl. Plottet er godt skruet sammen, og fuldt med twists undervejs, som gør at man sidder på kanten af stolen hele vejen igennem, mens siderne næsten vender sig selv. Jeg var overrasket over hvor hurtigt den var læst, for jeg syntes lige jeg var gået i gang med den, da slutningen kom. Handlingen er fuld af kærlighed, venskab, desperation, sygdom, sindssyge, kampen for overlevelse, sorg, død og masser af action, og fokus for historien er hvordan mennesker tackler katastrofer.
Personerne er levende og menneskelige, og som læser kommer man hurtigt til at holde af dem, hvilket gør deres skæbner endnu tungere at bære. Mark er bogens hovedperson, og det er gennem hans øjne og drømme at man finder ud af hvad der sker. Han er modig, udholdende og vil gøre alt for sine venner, også selvom det ser håbløst ud. Han er ikke bange for at handle, også selvom konsekvenserne af hans valg kan have en høj pris. Hans følelser for Trina er det der bærer ham frem, sammen med håbet om en bedre fremtid. Jeg kom til at holde meget af ham, og på¨mange måder minder han om Thomas fra den oprindelige trilogi. Trina er modig, omsorgsfuld og, ligesom Mark, fuld af håb om en bedre fremtid. Ekssoldaten Alec er nok den person jeg, bortset Mark, bedst kunne lide. Han er modig, og ikke bange for at tage hårde valg. Samtidig vil han gøre alt for at hans gruppe overlever - selv slå ihjel. Derudover er der et væld af bipersoner, som man lærer mere eller mindre godt at kende, og som er mere eller mindre sympatiske. Nogle af dem er decideret ubehagelige, og man fornemmer hvordan deres desperation får dem til at træffe uhyrlige valg, som gør dem mere eller mindre umenneskelige. Det er rigtig godt skrevet, fordi man som læser, på trods af at man ikke bryder sig om personerne, alligevel kan forstå hvad der driver dem.
Er man, ligesom jeg, vild med den oprindelige trilogi vil man ikke blive skuffet over Udbruddet. Jeg kan slet ikke vente med at læse sidste bind i serien, og få resten af forhistorien.

Se også forfatterens hjemmeside.

torsdag den 9. februar 2017

Sværd af Glas

Sværd af Glas er 2. bind af fantasyserien Red Queen af Victoria Aveyard.


Bogen er anmeldt på bookeater.dk.