lørdag den 24. juni 2017

Fairyloot #6

Så er det igen tid til at vise månedens FairyLoot-boks frem. Det er efterhånden næsten blevet et ritual, og er uden tvivl en af de ting jeg glæder mig mest til hver måned. Jeg har gået og trippet, lige siden jeg fik besked om at den var sendt af sted, og tjekket pakkens status flere gange om dagen, for nu måtte den da snart forlade Tyskland? Det tog sin tid, men endelig kom posten med den. Og så var jeg ikke hjemme, så jeg måtte vente endnu en dag før jeg kunne hente den i postbutikken.
Månedens tema var Elementalists, og da jeg havde en ret god idé om hvilken bog der gemte sig i boksen, var jeg spændt på at se om jeg havde ret, og se hvilke goodies FairyLoot valgte at sende med denne gang.

Det første jeg så da jeg åbnede boksen var det specialdesignede kort med månedens tema som altid er med, og endnu en gang er det helt utroligt flot. Jeg lod det ligge med forsiden op mens jeg pakkede boksen ud, fordi der på bagsiden er en oversigt over boksens indhold, og jeg ville ikke spoiles på forhånd.

Under de mange lilla "orme" fandt jeg den første ting. Det var fint armbånd designet af In The Moment, og har et vedhæng med en Hamsa Hand som skulle være et beskyttende symbol der eftersigende bringer sin ejer lykke, held og godt helbred.

Næste ting var sæbe fra Ascent Bath and Body. Sæben hedder Clairvoyance Soap, og er baseret på kul. Den dufter af hvide figner og granatæbler, og er fremstillet specielt til FairyLoot.

Næste ting i boksen var en Bending Lipbalm fra Geeky Clean, inspireret af Avatar: The Last Airbender, og findes i fire forskellige varianter, som hver er opkaldt efter et af de fire elementer. Jeg fik Ild. Den er håndlavet, vegansk, og har smag af vandmelon.

Det næste der dukkede op var disse Potion Sticky Notes, designet af FairyLoot. Jeg glæder mig allerede til at bruge dem.

Fra Witchwood Remedies var der dette håndlavede, veganske lys med botaniske elementer på toppen, og krystaller der skal matche det af de fem stormhjerter som lyset er inspireret af. Lyset hedder Stormheart Candle, og findes i fem varianter. Jeg fik Windstorm.

Boksen indeholdt også to bonus ting, nemlig et Frostblood-postkort, med et citat fra serien, som er skrevet af Elly Blake, og en sampler til den kommende bog The Waking Land, skrevet af Callie Bates. 

Den næste ting var uden tvivl den der vakte den største jubel. Det var nemlig et utrolig flot Portable Magic Pillowcase designet af Miss Phi, og med et af mine yndlingscitater af Stephen King. Der står: Books are an uniquely portable Magic. Nu skal jeg bare have fat i en pude til at komme indeni, så det rigtig kan komme til sin ret.

Sidst, men ikke mindst, var der bogen. Jeg er efterhånden blevet ret god til at gætte hvilke bøger boksene indeholder, og jeg havde også gættet rigtigt denne gang. Bogen var Roar af Cora Carmack, og det er en jeg glæder mig til at læse. Som altid kom bogen i en sort FairyLoot-pose (som i øvrigt er geniale til at transportere bøger i, da de beskytter bøgerne mod snavs og skader når de ligger i tasken), og med medfølgende bogmærke, bookplate med signering, brev fra forfatteren, månedens FairyLoot, og et kort med hashtag til min reading buddy.

Til sidst et billede af alle de ting der var i boksen denne gang. Jeg synes bestemt det var en af de bedre bokse, og igen kan man mærke at der er tænkt over sammensætningen, så det hele passer med bogen og temaet.
Jeg glæder mig allerede til næste måneds boks, hvor temaet er Tricksters, og hvor der skulle være indtil flere aldrig før sete goodies med.
Vil I vide mere om FairyLoot kan I læse mere på deres hjemmeside.

Har I prøvet FairyLoots abonnementsbokse? Og hvad synes I om dem?

fredag den 23. juni 2017

Ønskemageren

Ønskemageren er 2. bind af fantasyserien Ravenspire, skrevet af C.J. Redwine.

Tvillingerne Ari og Thad er uægte børn af kongen af Sùndraille. Mens Thad er vokset op som arving til tronen, er Ari vokset op blandt tjenestefolkene, uden anerkendelse fra sin far. Da dronningen føder en søn, sender hun lejemordere efter de to søskende og deres mor. Moren bliver dræbt, men det lykkes Ari og Thad at flygte.
I desperation indgår Thad en handel med Ønskemageren, en magtfuld fae. Han ønsker sig at blive konge, for at kunne beskytte sin søster. Hvad han ikke havde regnet med, var Ønskemagerens måde at opfylde ønsket på. Kongefamilien dør, og pludselig må Thad indtage tronen, og Ari den uønskede rolle som prinsesse.
Men Ønskemageren havde en bagtanke med at hjælpe Thad, og snart opdager Thad, at aftalen med faen binder ham på en måde han ikke havde regnet med. Volden og kriminaliteten stiger, og bag det hele står Ønskemageren med sit mærkelige narkotikum og sit forbrydernetværk, som kongen er magtesløs overfor.
Da Ari opdager hvad Thad har gjort, er hun fast besluttet på at stoppe Ønskemageren og bryde hendes brors aftale, før den koster ham livet - og hans sjæl. Hun får dog brug for hjælp, og den finder hun hos slottets nye våbenmester, Sebastian, som har sine egne grunde til at hade Ønskemageren.
Men Ønskemageren er gammel, og hans magt er stor. Ari får brug for al sin snilde hvis hun skal overliste ham. For hvordan standser man en fae, som er immun overfor de svagheder almindelige fae har?

Bogen er et anmeldereksemplar fra Turbine Forlaget

Jeg var vild med første bind i Ravenspire-serien, så da jeg så at der kom en bog mere i serien, var jeg simpelthen nødt til at læse den. Og jeg blev ikke skuffet. For bogen er nøjagtig lige så grum, magisk og eventyrlig som Skyggernes dronning. Og så viste den sig også at passe ind i månedens læsetema om Feer.
Sproget er letlæst og flydende, og beskrivelserne af såvel hovedstadens fattige kvarterer som Ønskemagerens virkelig creepy hus er levende og billedskabende, og minder om Grimms oprindelige eventyr i såvel tone som indhold.
Handlingen er godt skruet sammen, og selvom man som læser har en anelse om hvor historien ender, fordi historien er en genfortælling af Rumleskaft, så er der så mange twists undervejs, at man alligevel bliver i tvivl. Nervepirrende spænding, hæsblæsende action og masser af magi gør bogen umulig at slippe og hurtigt læst, og historien er fyldt med ondskab, hemmeligheder, vold, mord, magi, kærlighed, mad og opofrelse, alt sammen krydret med de kendte eventyr i deres barskeste udgave.
Personerne er levende og menneskelige, og selvom man ikke er i tvivl om hvem der er onde, så er personerne alligevel utroligt nuancerede. Ari er buttet, madglad, og så lidt prinsesse man overhovedet kan være. Hun elsker at lave mad, og har det bedre i køkkenet blandt tjenestefolk end til bal med de adelige, som har set ned på hende på grund af hendes uægte herkomst. Ari har dog et varmt hjerte, og hun elsker sin bror meget højt. Derfor vil hun også gøre alt hvad hun kan for at redde ham - selv ofre sig selv. Hendes voksende følelser overfor Sebastian er rigtig fint beskrevet, og man tror virkelig på deres forhold. Sebastian ønsker at flygte fra sin baggrund. Han er vokset op i fattigkvarteret, og vil gøre alt for at slippe væk fra sin sadistiske far og sin stofafhængige mor. Han er bange for andre mennesker, og bryder sig ikke om at røre ved andre eller tale med dem. Alligevel er han modig og stærk, og det lykkes Ari at nedbryde den mur han har omkring sit hjerte. Teague, Ønskemageren, er bogens mest gådefulde figur. Han er magtsyg, sadistisk og hævngerrig, og parat til at gøre alt for at få den magt han ønsker. Han benytter sig af afpresning, magi og vold for at opnå de resultater han ønsker, og hævner sig når folk forsøger at snyde ham - eller han føler for det. Men han er også bundet af sin fae-natur, og vil gøre alt for, at ingen opdager hans svaghed. Derudover er der et væld af bipersoner, hvoraf Thad og Cleo var dem jeg kom til at holde mest af. Men der er også Sebastians sadistiske far, besøg fra et par af personerne fra Skyggernes dronning, og et par andre eventyrkarakterer der dukker op undervejs, og som er med til at udbygge persongalleriet og gøre fortællingen endnu mere magisk.
Bogen er også utrolig smuk. Jeg er vild med bogens cover, og ikke mindst dens fantastiske kort, som virkelig hensætter læseren i den rette eventyrstemning, og som giver bogen et ekstra pift. For mig højner det læseoplevelsen, når der er gjort noget særligt ud af bogens design, og det er der virkelig gjort med denne bog.
Jeg var vild med Ønskemageren og det eventyrlige univers som forfatteren har fået opbygget. Det er Grimms eventyr på syre, blandet med humor, kærlighed og myter, og fortalt i et hæsblæsende tempo med elskelige personer i et mørkt og magisk land, som jeg allerede savner nu hvor bogen er slut. Jeg ville ønske at bogen var længere, for jeg er på ingen måde klar til at tage afsked med personerne og forfatterens fantastiske univers, og selvom jeg ved at der udkommer flere bøger i serien, så kan jeg altså ikke vente til de udkommer. Jeg vil have mere, nu! Var man vild med Skyggernes dronning, så vil man også elske Ønskemageren. Jeg kan i hvert fald kun anbefale den.

Se også forfatterens hjemmeside.

mandag den 19. juni 2017

Ørkenrose

Ørkenrose er 2. bind af Jacob Kokkedals fantasytrilogi Den trofaste bror.

For 10 år siden måtte prinsesse Jasmin flygte fra sit hjemland, da vampyren Silassi, hendes fars tidligere konkubine, erobrede Parsien og dræbte hendes forældre. Siden har hun kun tænkt på hævn, og hun har trænet ivrigt i våbenbrug for at kunne dræbe sine fjender.
Efter mange års forberedelse er tiden endelig kommet til at hævne sig, men først har Jasmin og hendes onkel brug for at finde en forkæmper, der kan tage kampen op mod Silassis uhyggelige elsker Gengangeren. Og Jasmin tror, at hun har fundet ham. En karavane fortæller om en fordrukken pukkelryg som skulle være en fantastisk kæmper, og som kan fange et spyd i luften, og Jasmin bestemmer sig for at opsøge pukkelryggen Balt, for at hverve ham til hævntogtet.
Mødet med Balt bliver et vendepunkt for Jasmin. Balt viser Jasmin at der er mere i tilværelsen end hævn og at overleve, og langsomt begynder hun at leve.
Men kan pukkelryggen Balt gøre en forskel? Og kan han styre de kræfter der gemmer sig i ham?
Mens Balt, Jasmin og deres forbundsfæller ruster sig til en sidste desperat kamp, har Silassi travlt med sine egne planer, som hun har brugt de sidste 10 år på at udforme. Planer, som kan få dødbringende konsekvenser for ikke bare Parsien, men for hele Gudshave.
Og mørket samler sig...

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Ulven og Uglen

Jeg var vild med første bind af serien, så da forlaget spurgte om jeg ville anmelde bind 2 sagde jeg ja med det samme. Og jeg blev bestemt ikke skuffet.
Sproget er letlæst og flydende, og forfatterens beskrivelser er utroligt billed- og stemningsskabende. Som læser kan man næsten mærke den varme tørre luft og føle sandet mellem tænderne, og actionscenerne er så realistiske, at man føler man befinder sig midt i kampene og næsten kan lugte blodet og desperationen. Bogen er fyldt med sort humor, og det er med til at gøre rædslerne nemmere at komme igennem, at der stadig er plads til lumre viser og drukne indslag.
Handlingen er godt skruet sammen, med et plot der overrasker flere gange undervejs, og en uhyggeligt spændende historie fyldt med magi, action, mord, vold, voldtægt, sex, hævn, overnaturlige væsener, undertrykkelse og ørkenbanditter. Det er en historie om helte, og hvad der kendetegner en helt, men også en historie om overlevelse, om at lære at leve, og om håb og kærlighed. Universet udvider sig her i andet bind. Hvor første bind foregik i nord, i et mere klassisk vestligt fantasyunivers, så befinder vi os her i andet bind i det sydlige Gudshave, og i et mellemøstligt inspireret fantasyunivers. Her er ørkennomader, djinner og anderledes magi blandet sammen med pirater, rottelignende væsener og vampyrer, og blandingen fungerer rigtig godt. Igen indtager Balt en mentorrolle, men hvor han i første bind lærte Eumon hvordan man overlever, så forsøger han i denne bog at lære Jasmin hvordan man lever. En stor forskel som vender det kendte plot på hovedet, og gør historien ny igen.
Personerne er realistiske, levende og så menneskelige at det gør ondt. Balt er ved første øjekast en temmelig frastødende hovedperson. Han er beskidt, konstant fuld, plaget af mareridt, og ejer ikke takt, men han er også indsigtsfuld, venlig, modig og har et godt hjerte. Hans alterego, Maltus, er stærk, modig og en fantastisk kriger, men også forbandet af sin gud, efter han brød sin ordens regler. Vejen til helvede er brolagt med gode fortsætter, og det er netop det Maltus fandt ud af. Her i bind to får vi endnu mere af Balts historie fortalt både gennem fortællinger, og gennem Balts drømme, og det er med til at gøre ham utroligt levende over for læseren. Jasmin er hidsig, en god kriger, og blændet af hævntørst. Hun har ikke plads til andre følelser end hævn, og forstår ikke kærligheden. Mødet med Balt får hende for første gang til at overveje, at der kan være andet i livet end overlevelse og hævn. Hun udvikler sig utroligt meget igennem bogen, og selvom jeg i starten ikke brød mig så meget om hende, så endte jeg med at elske hende. Silassi er ond. Hun er grusom, blodtørstig og intelligent, og ligeså optændt af hævntørst som Jasmin. Men selvom man som læser ikke er i tvivl om at hun er ond, så har forfatteren alligevel formået at gøre hende nuanceret, da man som læser lærer at forstå hendes motiver gennem hendes historie. Og så er der Gengangeren, som viser sig at have en noget overraskende baggund, som jeg ikke kan komme ind på uden at spoile for meget. Synsvinklen i bogen skifter hovedsageligt mellem Balt og Jasmin, men også Silassi og enkelte andre fortæller undervejs, og det virker rigtig godt, fordi man dels lærer de forskellige personer at kende, og dels får historien fortalt fra flere forskellige vinkler, hvilket er med til at nuancere personerne og vise, at det hele ikke er så sort-hvidt endda.
Selvom bogen for mig ikke levede helt op til forgængeren, så kom den meget tæt på. Historien var fantastisk, og holdt mig fanget på kanten af stolen i timevis, mens jeg skiftevis gøs af rædsel, forbandede de onde og heppede på Balt. Bogen var næsten umulig at slippe, og jeg kan næsten ikke vente til tredje og sidste bind i serien udkommer. Forhåbentlig sker det snart, for ventetiden bliver ikke nem. Kan man lide mørke fantasybøger med masser ondskab, sort humor, og en historie med både mening og overraskelser, så er Den trofaste bror den helt rigtige serie, og fans af første bind vil bestemt ikke blive skuffede.

Se også forfatterens hjemmeside.

lørdag den 17. juni 2017

Invasionen af Tearling

Invasionen af Tearling er 2. bind af fantasytrilogien Dronningen af Tearling, skrevet af Erika Johansen.

Kelsea er blevet kronet som dronning af Tearling, selvom det bestemt ikke er med alles gode vilje. Både hos adelen og kirken er der modvilje mod hendes politik, og hun har allerede fået indtil flere fjender blandt rigets mest magtfulde personer. Fjender, som vil gøre alt for at genvinde deres magt. Selv mord.
De fattige elsker hende derimod, fordi hun har stoppet slaveforsendelserne til Mortmesme. Et træk, som dog ikke er uden konsekvenser. For Dronningen af Mortmesme har brug for slaverne, og med ulmende utilfredshed blandt sine egne undersåtter beslutter hun sig for at invadere Tearling.
Men det er ikke kun uroen blandt undersåtterne der driver Dronningen af Mortmesme til at invadere. Kelsea har nemlig noget, som Dronningen længe har ønsket sig, og som hun vil gøre alt for at få fingrene i: Tear-familiens safirer.
Kelsea er først lige ved at lære safirernes magt at kende. De er langsomt begyndt at ændre hende både udenpå og indeni, og mens hendes magiske kræfter vokser, ændrer hendes væremåde sig markant. Mærkelige syn af en kvinde fra før Udvandringen hjemsøger hende, og Kelsea både frygter og længes efter dem.
Imens nærmer invasionshæren sig ubønhørligt, og finder Kelsea ikke på en plan, er hendes land og folk dødsdømt.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget People´s Press

Det tog mig lang tid at komme igennem den første bog i serien, og det gjorde det desværre også med denne her. Ikke fordi bogen er dårlig, men simpelthen fordi jeg mistede interessen undervejs, og havde svært ved at få den læst færdig. Og jeg ved også hvorfor jeg mistede interessen, hvilket jeg kommer tilbage til lidt senere.
Sproget er endnu en gang letlæst og flydende, og forfatteren er rigtig godt til at skabe mørke og dystre stemninger, som passer til både det nutidige dystopiske univers og tiden før Udvandringen. Humoren forsvinder lidt her i andet bind, hvor historien bliver mørkere, og tiderne mere desperate, og det er synd, for det var én af de ting jeg synes fungerede rigtig godt i første bind. Til gengæld er historien stadig krydret af litterære begreber og karakterer, og bøgerne spiller stadig en stor rolle, hvad jeg, som både bibliotekar og bogelsker, synes er fedt.
Personerne er levende og menneskelige, og især Kelseas udvikling og forvandling er rigtig godt beskrevet. Hun er ved at blive voksen, og frygten for at ende som sin mor præger hende. Samtidig er hun blevet mere kynisk og kold, hvad der passer til historien, men gjorde hende til en lidt fjern hovedperson for mig. Hun er presset af de politiske magtspil hun er nødt til at tage del i, den kommende krig, og sine egne valg, og samtidig også plaget af hendes tiltrækning af såvel den mystiske ildskabning, som oprøreren Fylgjen og livvagten Pen. Min yndlingsperson er nok præsten Tyler, som egentlig bare vil være i fred med sine bøger, men som bliver tvunget ind i de politiske magtspil mellem kirken og dronningen, og som bliver mere og mere desillusioneret omkring kirken. Også Dronningen af Mortmesme lærer man som læser bedre at kende i løbet af bogen, men da jeg ikke vil spoile handlingen, kan jeg ikke fortælle hvad det var jeg godt kunne lide ved hende, da det gradvist forklares hvorfor hun er som hun er. Til sidst vil jeg nævne kvinden Lily, som Kelsea ser i sine syn fra tiden før Udvandringen. Hun er fanget i et ægteskab med en mand hun ikke længere bryder sig om, og med et krav fra omverdenen om at få børn. Hendes egen familie er faldet fra hinanden, efter hendes søster blev anholdt da Lily var ung, og hun har ingen hun kan betro sig til. Selvom hun er priviligeret lever hun et dobbeltliv, og gør hvad hun kan for at undgå at blive gravid. Lily flyder for det meste med strømmen, men da hun får chancen for at gøre noget meningsfuldt med sit liv kan hun ikke lade være med at gribe den - med store konsekvenser. Bogen skifter primært mellem disse fire personers synsvinkler, med enkelte andre imellem, hvilket giver mening for historien, men desværre også var med til at få mig til at miste interessen. Lilys historie var nemlig så spændende, at jeg var mere interesseret i den end i hovedhistorien, og derfor havde svært ved at komme igennem Kelseas dele af historien - hvilket jo er størstedelen af bogen. Det hjalp heller ikke, at Kelseas forvandling gjorde hende mere fjern som person, mens Lily var utroligt nærværende.
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af uventede twists undervejs, og en historie fyldt med action, spænding, forræderi, magtbegær, religion, magi, intriger, krig, hemmeligheder og kærlighed. De dystopiske elementer bliver mere udprægede i denne bog, som også får et science fiction-præg over sig via Kelseas syn. Blandingen er godt tænkt, og ligner ikke andet fantasy jeg har læst, men desværre var forfatteren så god til at beskrive science fiction-samfundet, at jeg meget hellere ville fordybe mig i den del af historien, hvilket gjorde at det tog længere tid at læse bogen end jeg havde regnet med.
Til sidst er jeg nødt til at nævne bogens udseende, for hold op hvor er den smuk. Ikke nok med at smudsomslaget er fantastisk, også den nøgne bog er smuk. Fjerner man smudsomslaget kan man nemlig se, at bogen har det samme flotte blå tryk på ryggen som på smudsomslaget, hvilket gør at den også nøgen matcher med første bind, hvor der er guldtryk på ryggen. Det er virkelig gennemført, og jeg er glad for at de danske forlag indenfor de senere år for alvor er begyndt at udgive æstetisk smukke YA- og fantasybøger, hvor man som læser kan mærke at der er kælet for detaljerne.
Selvom jeg ikke var helt så glad for bogen som for første bind, så er jeg ikke i tvivl om at jeg skal have læst sidste bind når det en gang udkommer på dansk, for historien er rigtig god og original, og personerne er intet mindre end fantastiske.

fredag den 16. juni 2017

Afsløring af Kobranetværket

Afsløring af Kobranetværket er 2. bind af science fiction-trilogien Oprøret, skrevet af Jacob Oliver Krarup.

Det er lykkedes Casper at flygte fra minen, og i jagten på sin mor og sandheden om sig selv er han nået hele vejen til Elysium. Men byen er meget anderledes end han husker den fra sine drømme, og Casper må leve på gaden og stjæle for at overleve. Og det er bestemt ikke ufarligt, for Casper jages af farlige personer som vil gøre alt for stoppe ham fra at finde sandheden.
En sandhed, som fører ham direkte til Sektor 1 hvor de rige bor, og en uhyggelig afsløring.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Calibat og forfatteren. 

Jeg var ret vild med første bind i serien, så da forfatteren spurgte om jeg ville anmelde bind 2 sagde jeg ja med det samme. Selvom det forvirrede mig lidt at serien tilsyneladende har skiftet titel mellem de to bind, så synes jeg den nye serietitel, Oprøret, giver bedre mening med den retning historien tager, så jeg forstår godt hvorfor forfatteren har valgt at gøre det.
Sproget er igen letlæst og flydende, og de flotte sort-hvide illustrationer er med til at gøre bogens univers og beskrivelser levende for læseren. Bagest i bogen er der et appendiks som fortæller noget af baggrunden for bogens univers og historie, og det var med til at gøre universet endnu mere levende for mig.
Handlingen er godt skruet sammen, og plottet byder på flere overraskelser undervejs. Historien er fyldt med hæsblæsende action, nervepirrende spænding og dødelige hemmeligheder, men også venskab, fattigdom, korruption, og søgen efter identitet hører til bogens temaer.
Personerne er levende og troværdige, og har hver deres egne motiver og hemmeligheder. Især hovedpersonen Casper faldt jeg for. Han er modig, stædig og smart, og hans søgen efter moren og sandheden om hvem han er, er både gribende og spændende. Også Mini og Laura var jeg rigtig glad for, og jeg håber vi kommer til at se mere til dem i tredje og sidste bog.
Bogens målgruppe er børn fra 10 år, men jeg tror sagtens at yngre læsere vil kunne lide den, og også en ældre læser som jeg var godt underholdt.
Jeg kan varmt anbefale bogen, og glæder mig til at finde ud af hvordan historien ender i tredje og sidste bind.

mandag den 12. juni 2017

Smertensbarn

Smertensbarn er 1. bind af fantasyserien Den Grønne Ø af Mette Finderup.

Gyrith er datter af byens høvedsmand, og som sådan udset til at blive gift ud af landsbyen. Men selvom hun ved at fremtiden er bestemt for hende, drømmer hun om mere end ægteskab, og misunder broren Ulver, som i større grad selv kan bestemme sin fremtid. Gyrith har hele sit liv lidt af mærkelige anfald hvor hun forsvinder ind i mørket, og frygter at miste kontrollen med sig selv, hvilket er en af grundene til at hun frygter sejdrejsen. Hvert år sender byen nemlig dens vigtigste jomfru afsted på en åndelig rejse til gudinden Freja for at bede om held, og, ikke mindst, få besked om hvilken ægtemand jomfruen skal have. Gyrith har haft held til at undgå sejdrejsen i et år, men nu er der ingen vej udenom. Byen plages nemlig af voldsom regn, og Gyrith bliver derfor tvunget til at tage rejsen af sin mor. Men rejsen går galt. Det lykkes Gyrith at gøre Freja vred, og kun en mærkelig ring og guden Balder forhindrer gudinden i at slå hende ihjel. I stedet nedkaster hun en forfærdelig forbandelse over Gyrith: Alle dem Gyrith elsker eller vil komme til at elske vil dø. Og der går ikke lang tid før forbandelsen kræver sit første offer…

Bogen er juni måneds valg i fantasylæsekredsen.


Det er efterhånden flere år siden at bogen her udkom, men selvom serien lød som noget lige for mig har jeg af mystiske årsager ikke fået begyndt på den før nu. Og det på trods af at jeg er vild med fantasy som tager udgangspunkt i nordisk mytologi, og jeg kun har hørt godt om serien. Nu hvor jeg har læst bogen kan jeg kun tilslutte mig roserne. For den er god – rigtig god. Også selvom hovedpersonen irriterede mig en smule, hvilket jeg vender tilbage til.
Sproget er letlæst og flydende, og forfatteren forstår virkelig at beskrive omgivelserne så man føler, at man selv er der. Dialogerne er livlige, og selvom sproget ikke altid er lige pænt – de bander en del – så er det kun med til at gøre det hele endnu mere realistisk.
Handlingen er godt skruet sammen, og utroligt spændende. Jeg fløj igennem den, og blev hurtigt grebet af historiens mange twists, realistiske actionscener og magi, mens guder og gudinder, slaveri, kønsroller, vold og kærlighed krydrede fortællingen og bragte mig frem til en slutning jeg på ingen måde havde set komme.
Universet tager udgangspunkt i vikingetidens Danmark og de nordiske myter og gudesagn, og man kan mærke, at forfatteren har været grundig med sin research hvad gælder påklædning, boliger og samfundsopbygning. Som læser føles Gyriths omgivelser nemlig utroligt virkelige og levende, og det er med til at gøre historien endnu bedre.
Personerne er realistiske og menneskelige, på både godt og ondt. Hovedpersonen Gyrith er stærk, modig og frihedselskende, og drømmer om andet og mere end at ende som husfrue. Men hun har også let til vrede, er egoistisk, egenrådig, forkælet, og opfører sig ikke særlig pænt over for dem der er lavere på rangstigen end hun selv. Der er ingen tvivl om at hun elsker sine forældre og sin bror, men hendes stædighed giver hende gang på gang problemer. Jeg havde et lidt ambivalent forhold til hende, hvilket trak lidt ned i læseoplevelsen for mig, fordi jeg simpelthen ikke kunne snuppe den måde hun opførte sig over for trællene på, og den måde hun syntes at mene at alle skyldte hende noget. Omvendt kunne jeg godt lide hendes mod og forholdet til Ulver, og hendes spirende forelskelse i Balder, som hun falder for mod sin vilje. Af bipersonerne var især Balder og Kelt interessante. Balder, lysets gud, er bogens hemmelighedsfulde skikkelse. Han redder Gyriths liv, og følger efter hende til menneskenes verden, men han har sine egne motiver, og selvom han er tiltrukket af Gyrith, så følger han sit eget hoved. Kelt er træl, men opfører sig mere som en fri mand. Han er flot, stærk og en dygtig smed, men han er også en dygtig kriger, og selvom han hjælper Gyrith, så bryder han sig ikke ligefrem om hende. Også bogens andre bipersoner er levende og menneskelige, og forfatteren formår at gøre de nordiske guder friske og anderledes, hvilket særligt kommer til udtryk i den ikke just smigrende beskrivelse af Freja.
Alt i alt var Smertensbarn en rigtig godt læseoplevelse, og jeg glæder mig allerede til at læse videre i serien. Bogen kan varmt anbefales, og især læsere af nordisk fantasy vil elske den.

Se også forfatterens hjemmeside

lørdag den 10. juni 2017

Dronningen af Tearling

Dronningen af Tearling er 1. bind af fantasytrilogien af samme navn, skrevet af Erika Johansen.

Kelsea er prinsesse af Tearling, og den sande arving til tronen. Hun er vokset op i eksil hos plejeforældre, siden hendes mor sendte hende i sikkerhed da hun var spæd. Hun har aldrig mødt sin mor, og ingen ved hvem hendes far er. På hendes 19-års fødselsdag dukker dronningens livgarde op for at føre hende til Tearlings hovedstad, så hun kan blive kronet og overtage magten.
Men det er bestemt ikke alle der er begejstrede for udsigten til at Kelsea overtager tronen. Hendes onkel Rigsforstanderen, har sendt snigmordere ud for at dræbe hende før hun når frem, og også dronningen af Mortmesme ønsker Kelsea død.
Undervejs opdager Kelsea, at intet er hvad det ser ud til, og at forræderi lurer overalt. Hvis hun vil overleve må hun lære at stole på sig selv, og, ikke mindst, finde ud af hvilke hemmeligheder hendes halskæde gemmer.

Bogen var maj måneds valg i fantasylæsekredsen.

Den her bog tog lang tid for mig at komme igennem. Ikke fordi den er dårlig, men fordi jeg, efter godt 100 sider, lagde den fra mig, og derefter havde meget svært ved at komme i gang med den igen, uden at jeg kan sige hvorfor.
Historien er nemlig rigtig god, med et plot fuldt af twists, og en spændende handling med masser af action, magi, forræderi, hemmeligheder, intriger, religion, grusomheder, magtbegær, slaveri og, overraskende nok, bogglæde, fortalt i et hæsblæsende tempo. Universet er veludbygget og dystert, og især de mange hentydninger til vores verden i form af navne, forfattere og historie giver verdenen et både genkendeligt og fremmedartet præg, som virker fængende og interessant. Jeg kunne godt lide de mange dystopiske elementer i bogen, og synes hele idéen med en udvandring den modsatte vej, fra Amerika til Europa, var godt fundet på og anderledes, end hvad man normalt støder på.
Sproget er letlæst og flydende, med levende beskrivelser af såvel omgivelser som grusomheder, og krydret med såvel litterære begreber og figurer som humor. Actionscenerne er realistiske, og så levende, at man som læser næsten kan lugte røgen og blodet.
Personerne er menneskelige og realistiske, og man kommer hurtigt til at lære dem rigtig godt at kende. Kelsea er en skøn hovedperson. Hun er stærk, stædig og modig, men også idealistisk og en smule naiv. Hun er glad for mad, og, som konsekvens heraf, en smule buttet, hvilket er forfriskende, da det er sjældent man støder på buttede hovedpersoner i fantasy. Hun siger selv, at det hun er bedst til er at læse og lave gryderet, og hendes kampevner er stort set ikkeeksisterende. Alligevel er hun parat til at kæmpe for sit folk og det hun tror på, og stole på de drømmesyn hun begynder at modtage. Hun starter med et meget rosenrødt billede af sin mor som hun, efterhånden som historien skrider frem, opdager ikke passer med virkeligheden. Og fra at elske og idealisere sin mor, begynder hun at skamme sig over hende. Også bipersonerne lærer man godt at kende, og især medlemmerne af den kongelige livgarde kommer man som læser tæt på. De er alle loyale mod Kelseas mor, og starter med at betragte Kelsea som noget af en håbløs opgave. Faktisk får Kelsea at vide, at deres opgave er at føre hende til hovedstaden, og derefter må hun klare sig selv. Efterhånden flyttes deres loyalitet til Kelsea, selvom en del af dem betragter hende som et uvidende barn, noget som hendes plejeforældre sørgede for, da de aldrig fortalte sandheden om fredsforhandlingerne mellem hendes mor og Mortmesme. Jeg må dog indrømme, at netop deres store loyalitet over for Kelseas mor irriterede og forvirrede mig, fordi det netop bliver pointeret at hun var en katastrofe som dronning, og når man tager prisen for freden i betragtning, forstår jeg simpelthen ikke hvorfor de vedblev at være loyale også efter dronningens død. Det gælder især Morgenstjerne, som er både snedig og skruppelløs i den måde han tjener sin dronning på. Rigsforstanderen, Kelseas onkel, er depraveret, egoistisk og magtsyg, og fuldstændig ligeglad med sine undersåtter, så længe han kan beholde sin magt, sine kvinder og sine penge. Han er let at manipulere af omgivelserne fordi han er uintelligent, doven og tilfreds, så længe han har sine fornøjelser. Dronningen af Mortmesme er nok den  mest gådefulde person i bogen. Hun er stort set usårlig, magtbegærlig, grusom og har stærke kræfter, og så er hun fuldstændig besat af Kelsea, som nok er den eneste person hun frygter. Hun vil gøre alt for at få fingrene i de blå ædelsten som Tearlings dronning ejede, og er skrækslagen for, at Kelsea skal finde dem og lære at bruge dem. Bogen skifter mellem flere forskellige synsvinkler, og det er med til at give historien mere perspektiv, selvom langt størsteparten fortælles af Kelsea. Det er især onklens og den onde dronnings synsvinkler der tilføjer historien et dybere lag, fordi man lærer den anden side at kende, og, ikke mindst, finder ud af hvor afhængig Mortmesme og den onde dronning er, af de slaver de får. Ikke fordi det legitimerer slaveriet, men fordi det fortæller en del om magtbalancen og de økonomiske interesser slavehandlen indebærer i Mortmesme - og i Tearling.
Jeg glæder mig til at læse videre i serien og vende tilbage til bogens univers og dens fantastiske personer. Kan man lide dystopisk fantasy må man ikke snyde sig selv for denne bog, som jeg, på trods af at det tog mig lang tid at få den læst, varmt kan anbefale.