lørdag den 10. december 2016

Transformationsmaskinen

Transformationsmaskinen er en steampunk-bog skrevet af Nikolaj Johansen.

Argone de Bellegarde er født aristokrat, men har brudt med sin familie og er emigreret til Eire Nua, imperiet Eires koloni. Han har i flere år forsøgt at gøre oprør politisk mod imperiet, og ønsker at genoprette det land som kolonien var før imperiet erobrede det.
Men hans politiske kamp har ikke ført ham nogen vegne, og derfor har han nu samlet en lille gruppe mennesker med det mål at gøre væbnet oprør mod imperiet.
Før oprøret kommer i gang, bliver byen dog angrebet af dampdrevne morderiske maskiner, som virker sært levende. Argone er sikker på, at imperiet står bag, og sammen med en præst, en kriger, en opfinder og en listetyv begiver han sig af sted for at standse imperiet og maskinerne.
Men sandheden bag maskinerne er endnu værre end Argone havde forestillet sig i sin vildeste fantasi, og både hans tro og hans mod kommer på en prøve i kampen mod maskinerne.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og Forlaget Calibat

Selvom jeg ikke har læst så mange steampunk-bøger endnu, er jeg meget fascineret af genren, så da forfatteren spurgte om jeg ville anmelde bogen sagde jeg straks ja. Og jeg blev bestemt ikke skuffet. Der er action fra første side, og historien er uhyggeligt spændende. Handlingen er fyldt med blod, morderiske maskiner, religion, mysticisme, fanatisme, idealisme, undertrykkelse, oprør og venskab, og plottet er både originalt og godt skruet sammen. De mange twists undervejs holdt mig fanget på kanten af stolen, og gjorde det umuligt at gætte slutningen. Religion fylder meget i bogen, og selvom det giver mening i forhold til bogens plot, og især i forhold til præsten Eamonn, som var en person jeg virkelig godt kunne lide, så blev det indimellem lige lovlig meget for mig. Bogen tager også emner som indvandring og kolonisering op, og for mig var der tydelige paralleller mellem imperiets kolonisering af Occitanien og englændernes kolonisering af Amerika. Og det bliver endnu tydeligere fordi Argone netop kæmper for Occitaniens uafhængighed og ovenikøbet har forfattet en uafhængighedserklæring.
Sproget er flydende og letlæst, og tempoet er højt, hvilket gør bogen hurtigt læst. Actionscenerne er utroligt godt beskrevet, og selvom de fylder meget, lykkes det alligevel forfatteren at beskrive bogens univers og verden for læseren gennem små indirekte sætninger, så man føler sig både hjemme og stedkendt. Det hjælper også, at der sidst i bogen er en historisk forklaring på Eire og koloniseringen af Eire Nua.
Personerne i bogen er levende og menneskelige, med både godt og ondt i sig. Hovedpersonen Argone er idealist, og har et næsten fanatisk ønske om at gøre Occitanien frit igen. Hvad enten folk er med ham eller ej. Han er stædig og modig, og parat til at kæmpe for det han tror på. Desværre er han også utroligt fordomsfuld, og er meget hurtig til at lægge ansvaret for maskinerne på de folk han i forvejen afskyr - for eksempel Eires soldater. Det besværliggør opklaringen af maskinernes oprindelse en hel del, og får ham også til at fremstå en lille smule selvretfærdig, fordi han er så fuldkommen overbevist om at de folk han ikke kan lide må være onde, og at han har retten og Gud på sin side. Jeg havde en gang imellem lyst til at slå ham i hovedet for at få ham til at vågne op, men heldigvis udvikler han sig i løbet af bogen. Præsten Eamonn tror på Guds vilje, og opfatter maskinerne som dæmoner. Han er ikke interesseret i at begå oprør, men ønsker bare at leve sit liv som Gud vil det og hjælpe andre. Men selvom han dybest set er pacifist, så kæmper han alligevel mod maskinerne. Og så er der krigeren Rosheen med den blakkede fortid og hendes listetyvsbror Lewis, samt Argones ven, opfinderen Finnegan, som er med til at fuldende oprørsgruppen, og som komplimenterer de andre personer rigtig godt. De er nuancerede og realistiske, og jeg kom til at holde rigtig meget af dem.
Alt i alt var bogen en rigtig god læseoplevelse som i den grad fangede mig, og jeg er helt ked af, at den sluttede. Kan man lide steampunk, eller er man vild med action og morderiske robotter, så er bogen bestemt værd at stifte bekendtskab med.

fredag den 9. december 2016

Skyggetimen

Skyggetimen er 2. bind af Melissa Greys fantasytrilogi Fjer og Flammer.

Echo skjuler sig sammen med Ivy, Jasper, Caius og Dorian efter slaget ved Schwartzwald. Hendes binding til Ildfuglen har fået både drakhanere og avicenere til at lede efter hende, og begge parter ønsker at bruge hende i deres krig mod hinanden.
Jasper plages af et sår som ikke vil heles, og modvilligt søger gruppen hjælp ved en troldmand, som Jasper kender. Men troldmænd er ikke til at stole på, og samtidig har han et lidt for godt øje til Jasper.
Echo begynder efterhånden at mistænke, at ildfuglen ikke var den eneste kraft der kom ind i verden, og da Reden angribes af en mørk kraft, bliver hendes mistanke til virkelighed. For ildfuglens lys har en skyggeside, og Caius´ søster er ude efter den.
For at redde sin familie må Echo finde ud af mere om ildfuglen og dens modstykke. Men det er ikke let, og tiden er ved at rinde ud.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda.

Jeg var helt vild med første bind i serien, som var en af de bedste bøger jeg læste sidste år. Og lige siden jeg læste sidste side af Midnatspigen har jeg ventet i spænding på andet bind. Jeg var dog også noget nervøs, for ville bogen nu kunne leve op til første bind? Nu har jeg så læst Skyggetimen, og jeg må sige at min nervøsitet blev gjort til skamme. Der gik nemlig ikke ret mange sider før jeg igen blev suget ind i historien, og bogen bød på et kærkomment gensyn med et højtelsket og magisk univers, som jeg har savnet mere end jeg troede.
Der er fuld fart over handlingen, men alligevel føler man som læser på intet tidspunkt at det går for hurtigt. Jeg sad helt ude på kanten af stolen, og siderne vendte næsten sig selv, mens historien blev rullet ud for mine øjne. Kærlighed, krig, venskab, magi, forræderi, jalousi, intriger og hemmeligheder fyldte min tid, og det ene uventede twist efter det andet holdt mig lænket til stolen og bogen i spænding. Der var forbudt kærlighed en masse, og firkanten mellem Rose, Echo, Caius og Rowan var utroligt godt beskrevet, og virkede både realistisk og uløselig - på den gode måde, altså. Og som et friskt pust var der også en homoseksuel kærlighedshistorie mellem to af bipersonerne, som blev fortalt på en virkelig fin måde - i øvrigt også med en slags trekantsdrama.
Bogens univers ligner ikke noget jeg har læst før, og alligevel er der noget velkendt over det, som gør at man som læser kan identificere sig med personerne og føle sig hjemme blandt drakhanere og avicenere. Jeg er i øvrigt vild med den måde, som forfatteren bruger litterære referencer til især andre fantasybøger, og så synes jeg som bibliotekar det er skønt, at biblioteker og bøger (fysiske, forstås) spiller så stor en rolle i historien.
Sproget er letlæst og flydende, og beskrivelserne er både levende og stemningsfyldte. Tonen i bogen ligner ikke noget jeg før har læst, men har noget magisk og overnaturligt over sig, som er svær at beskrive.
Personerne er levende og menneskelige, og er en perfekt blanding af godt og ondt. Echo er stædig, stærk, og har et stort hjerte, hvilket er både hendes styrke og hendes svaghed. Hendes voksende kraft skræmmer hende, og især Roses tilstedeværelse i hendes hoved gør det svært for hende at finde ud af hvilke følelser der er hendes, og hvilke der er Roses. Det komplicerer hendes forhold til både Caius og Rowan, og gør det svært for hende at stole på sig selv.
Caius er en prins uden trone. Hans voksende følelser for Echo både skræmmer og forvirrer ham, da han har svært ved at finde ud af, om det er Roses tilstedeværelse i Echo eller Echo selv han har følelser for. Samtidig er han dybt såret over sin søsters forræderi, og fast besluttet på at redde sit folk, hvad enten de ønsker det eller ej. Og det inkluderer hans søster.
Også bipersonerne er interessante og realistiske, og forfatteren forstår at skrive nuancerede personer som man som læser ikke kan lade være med at holde af. Jeg var især glad for Dorian og Ivy, som virkelig udvikler sig i løbet af bogen.
Skyggetimen er lige så fantastisk som første bind i serien, og jeg kan næsten ikke vente på at tredje og sidste bind i serien udkommer. Bogen og serien har mine varmeste anbefalinger.

Se også forfatterens hjemmeside.

Konkurrence


Det er konkurrencetid igen, og i årets tredje julekonkurrence kan du, udover en engelsk fantasybog, vinde en rigtig julehyggepakke. Bogen er The Blood of Olympus, som er 5. bind i Rick Riordans serie The Heroes of Olympus
Jeg har endnu ikke selv læst den, men fik købt to udgaver af bind 5, og det kan nu komme en af jer til gode. Rick Riordan er hurtigt blevet en af mine yndlingsforfattere, og decembers læsetema er da også Rick Riordan, hvor The Heroes of Olympus-serien står øverst på læselisten.
Udover bogen indeholder pakken 3 slags økologisk te, 2 magnetiske bogmærker og 2 Summerbird-chokolader. 

For at deltage i konkurrencen skal du skrive en kommentar på bloggen, hvor du fortæller hvad du helst spiser og/eller drikker når du læser. Skriv også gerne din e-mail i kommentaren, da det gør det nemmere at kontakte dig, hvis du bliver den heldige vinder. Du skal have en dansk adresse som præmien kan sendes til.

Vinderen får direkte besked, og findes ved lodtrækning onsdag 14. december.

onsdag den 7. december 2016

Oprørerne

Oprørerne er 2. bind i Julie Kagawas fantasyserie Sagaen om Talon.

Ember er sammen med den omstrejfende drage Riley flygtet fra Talon og Sankt Georg-ordenen. Det lykkedes dog kun fordi Garret, en af Sankt Georg-ordenens soldater, hjalp dem, og han er nu dømt til døden for forræderi.
Ember er fast besluttet på at redde ham, og det lykkes hende at overtale Riley og hans menneskelige hjælper Wes til at hjælpe hende.
Men selvom de redder Garret, betyder det ikke at faren er overstået. Tværtimod er den vokset, fordi både Sankt Georg-ordenen og Talon nu er ude efter dem. Og ingen af dem helmer før de finder dem.
Samtidig finder ordenen flere og flere af Rileys reder, hvor unge drager, der er flygtet fra Talon, skjuler sig, og Riley og Wes bliver mere og mere sikre på, at der er en forræder blandt deres folk.
For at få mere information tager Riley, Wes, Ember og Garret til Las Vegas. Men byen er fuld af farer, og hos Talon har Embers bror Dante lagt en snedig plan, som skal få hende tilbage til organisationen.
Og som om det ikke er nok, må Ember også forholde sig til de følelser hun har for både Garret og Riley. Følelser, der splitter hendes menneskelige og dragelige sider, og som skræmmer hende.
Snart må Ember træffe et valg. Et valg mellem frihed, familie og kærlighed. Først skal hun dog lige overleve...

Bogen er et anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic

Bogen fortsætter hvor første bog slap. Der er action fra første side, og handlingen er endnu en gang fyldt med spænding, kærlighed, intriger, forræderi, jalousi, hemmeligheder, magi og drager. Plottet er godt skruet sammen, og de mange twists undervejs gør det umuligt at forudse, hvad der vil ske. Det er med til at holde læseren fanget hele vejen, og de livagtige kampscener gør, at man tit sidder helt ude på kanten af stolen under læsningen.
Seriens univers udvider sig endnu mere i denne bog, og læseren får mere at vide om såvel Talon som Sankt Georg-ordenens motiver og baggrund, hvilket er med til at gøre universet endnu mere levende og nuanceret.
Personerne udvikler sig endnu mere her i bind 2, hvor Ember, Riley, Garret og Dante skiftes til at fortælle. Skiftene i synsvinkel betyder, at man lærer alle siderne i konflikten rigtig godt at kende, og det er med til både at gøre universet levende og vise læseren, at virkeligheden består af gråzoner. I bind 2 lærer vi Riley bedre at kende, og finder ud af hvad der i sin tid fik ham til at forlade Talon og starte med at tage unger ind. Hvor han i første bind var meget fandenivoldsk, så får han i andet bind en del flere facetter, og bliver både mere menneskelig og mere dragelig. Han er modig, stædig og en dygtig planlægger, men hans drages følelser for Ember får ham også til at tage nogle chancer med både sig selv og andre, som kan ødelægge alt det han har kæmpet for.
Garret har mistet alt ved at redde Ember og Rileys liv, og han må både forholde sig til at hans venner og tidligere kolleger vil dræbe ham, og til at hele hans virkelighedsforståelse er blevet vendt på hovedet, efter han har opdaget, at drager ikke kun er snedige dyr. Hans følelser for Ember er det eneste han har tilbage, og han kan derfor ikke lade være med at tage nogle lidt farlige valg for at hjælpe hende.
Dante tror stadig på Talon, og er utroligt ambitiøs. Han vil for alt i verden have Ember tilbage i folden, og vælger at tro, at det er Riley der har fået hende på afveje. Han synes godt nok det er lidt mærkeligt, at Talon vil lade Ember leve, men tvivler aldrig på at Talon ved hvad de gør. Han er ligeså stædig som Ember, og vil ikke lade hendes fejltrin ødelægge hans fremtid i organisationen.
Ember er stædig, modig og impulsiv, hvilket er en farlig kombination som giver hende en del problemer. Især hendes impulsivitet er tæt på at få hende dræbt flere gange, og selvom den tilfører hende en vis charme, så må jeg også indrømme at nogle af hendes valg fik hende til at virke temmelig egoistisk og - undskyld ordvalget - pisseirriterende. Hun er splittet i sine følelser for Garret og Riley. Den ene får hende til at føle sig mere menneskelig end nogensinde før, og den anden kalder på hendes drage. Hun elsker sin bror, men er en smule naiv i forhold til hvor langt han vil gå for sine ambitioners skyld, og så har hun en tendens til at tro, at hun ved bedre end både Riley og Garret som har trænet i flere år til at kæmpe mod Talon og Sankt Georg-ordenen. Hvor jeg virkelig elskede Ember i første bind, så har jeg et lidt mere ambivalent forhold til hende her i bog to, netop fordi jeg har det svært med nogle af hendes valg. Når det så er sagt, så passer både hendes oprørstrang og hendes impulsivitet fint med den alder hun har i bogen, så der er håb om at hun kan vokse sig fra noget af det.
Sproget er letlæst og flydende, med flotte beskrivelser og et højt tempo, som gør bogen svær at slippe. Kan du lide drager er dette lige en serie for dig. Jeg glæder mig i hvert fald allerede til at læse næste bind i serien.

Se også forfatterens hjemmeside.

fredag den 2. december 2016

Læsestatus for november


Det´ sørme, det´ sandt, december... 
Og dermed også tid til at få gjort status for november.
November blev endnu en måned i travlhedens tegn, men hvor jeg, mod alle odds, fik læst rigtig mange bøger i oktober, så gik det ikke helt så godt i november.
Til gengæld havde jeg gæster af flere omgange, var to gange i biografen (Doctor Strange og selvfølgelig Fantastic Beasts and Where to Find Them), og så var jeg også til en lille begivenhed kaldet BogForum - måske har I hørt om den? Ellers kan I læse om det her.
Også på arbejdsfronten havde jeg travlt. Både med førnævnte BogForum, men også med planlægning af forårets arrangementer, og så fik biblioteket i starten af november et nyt bibliotekssystem, som jeg stadig er ved at vænne mig til.
Alt det betød, at jeg i november kun fik læst 6 bøger, hvoraf den ene ovenikøbet var en tegneserie.
Og ikke en eneste af bøgerne hørte ind under månedens læsetema, som var Fantasy med feer. Jeg bestemte mig nemlig for at droppe månedens læsetema og i stedet fokusere på de anmeldereksemplarer jeg har liggende, da jeg er kommet noget bagud med dem, og derfor valgte at prioritere dem. Og så må jeg sætte temaet på igen til næste år, så jeg kan få læst mine fe-bøger.
Jeg fik dog også læst en enkelt bog som ikke var et anmeldereksemplar, og så førnævnte tegneserie.
Men mere om dem senere. Først gælder det anmeldereksemplarerne.


I november fik jeg læst 4 anmeldereksemplarer.
Bøgerne var:

Sidsel Sander Mittet: Sandsnogens bid (Krøniken om Morika 1)
Anmeldereksemplar fra Forlaget Facet. Sendt som overraskelsespakke. 
Serien er påbegyndt. 

C.J. Redwine: Skyggernes dronning (Ravenspire 1)
Anmeldereksemplar fra forlaget Turbine. Gave til bogbloggertræf 2016. 
Serien er påbegyndt. 

Evelyn Skye: Zarens spil (Zarens spil 1)
Anmeldereksemplar fra forlaget Gyldendal. Anmeldt på bookeater.dk. 
Serien er påbegyndt. 

Leigh Bardugo: Den sorte kætter (Grisha 2)
Anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda.
Serien er ajour. 


Som tidligere nævnt fik jeg læst en enkelt bog som ikke var et anmeldereksemplar. Jeg oplevede forfatteren på BogForum, hvor jeg også købte bogen og fik den signeret. Jeg har endnu ikke fundet ordene til en anmeldelse, men den kommer nok på et eller andet tidspunkt.
Bogen var:

Patrick Ness: Vi andre bor her bare


Og så fik jeg læst et andet køb fra BogForum, nemlig tegneserien:

Mort Walker: Basserne - Historier fra Pløresødallejren

Alt i alt ikke en ret god læsemåned. Jeg håber dog jeg får rettet op på det i december, så jeg får nået mit læsemål på Goodreads, hvor jeg stadig mangler 10 bøger. Men mon ikke det hjælper på læsningen når jeg får juleferie?
I december fortsætter jeg med anmeldereksemplarerne, og så vil jeg have læst nogle bøger til månedens læsetema, som er Rick Riordan. Jeg elsker hans skrivestil og personer, og har alle hans bøger. Desværre har jeg endnu ikke fået taget hul på to af hans serier, og jeg har derfor bestemt, at jeg som minimum skal have læst Heroes of Olympus-serien i juleferien.

Hvordan var jeres læsemåned? Og hvad er jeres læseplaner for december? 

torsdag den 1. december 2016

Konkurrence


Det er konkurrencetid igen, og i årets anden julekonkurrence kan du vinde en forrygende dansk fantasybog. Bogen er Ravnenes hvisken 1 af Malene Sølvsten, og præmien er sponsoreret af Forlaget Carlsen.
Bogen er anmeldt på bloggen, og jeg var helt vild med den. Anmeldelsen kan læses her.

For at deltage i konkurrencen skal du skrive en kommentar på bloggen, hvor du kommer med en boganbefaling til mig. Skriv også gerne din e-mail i kommentaren, da det gør det nemmere at kontakte dig, hvis du bliver den heldige vinder. Du skal have en dansk adresse som bøgerne kan sendes til.

Vinderen får direkte besked, og findes ved lodtrækning onsdag 7. december.

Tak til de mange deltagere, som virkelig er kommet med nogle gode anbefalinger. Vinderen, som blev fundet ved lodtrækning, blev Susanne. Stort tillykke. 

søndag den 27. november 2016

Den sorte kætter

Den sorte kætter er 2. bind af Leigh Bardugos fantasytrilogi Grisha.

Det er lykkedes Alina og Mal at flygte fra Ravka og Mørkningen. Men for at sikre sig mod Mørkningens hævn er de nødt til at leve i skjul, og det betyder at Alina under ingen omstændigheder kan bruge sine grisha-evner. Også selv om det gør hende syg ikke at bruge dem.
Alligevel lykkes det Mørkningen at finde dem. Mørkningen har allieret sig med en kaperkaptajn kalder Sturmhond, og han tager dem med på en rejse til de allerfarligste steder på havet, hvor der går rygter om at isdragen lever.
For Mørkningen har planer om at påtvinge Alina endnu en forstærker, som skal knytte hende til ham, og det på trods af at ingen grisha før har haft mere end én.
Men Sturmhond har sine egne planer for Alina, og da de finder isdragen forråder han Mørkningen, og hjælper Alina med at dræbe isdragen, og lave en ekstra forstærker til hende. Og så overtaler han hende til at vende tilbage til Ravka med ham, for at mødes med en mand der vil give hende et tilbud.
Men da Alina og Mal vender tilbage til Ravka opdager de snart, at Sturmhond ikke er den han har udgivet sig for. Han er nemlig Ravkas yngste prins, og han har høje ambitioner. Ikke nok med at han vil standse Mørkningen, han vil også have Ravkas trone. Og han vil have Alina.
I Ravka står alt absolut ikke godt til. Grishaerne er på flugt fra såvel hæren som folket, kongen er syg, og Apparatet har skabt en kult omkring Alina. Og samtidig vokser faren fra Mørkningen.
Hvis Alina skal overleve, får hun brug for den sagnomspundne ildfugl, og al den politiske magt hun kan få. Men er magten det værd, hvis hun mister Mal i jagten på den?

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda

Lige siden jeg læste den første bog i serien har jeg tørstet efter mere, og forventningerne til bind to var derfor skyhøje. Det tog mig dog et godt stykke tid før jeg for alvor kom i gang med bogen, på trods af at den bestemt ikke er kedelig. I stedet var problemet Alina, som jeg virkelig ikke brød mig om det meste af bogen, selvom jeg elskede hende i første bind. I bind to viser Alina nemlig en hel del usympatiske træk, som jeg havde svært ved at forlige mig med. Hun blev magtsyg, ambitiøs og egoistisk, og samtidig lykkes det hende i den grad at forkludre forholdet til Mal og folk omkring sig. Og selvom jeg til dels godt kan forstå hende, så irriterede det mig også temmelig meget, hvilket gjorde det svært at komme ind i bogen. Hun forbedrer sig heldigvis undervejs, og efterhånden forligede jeg mig med hende igen. Kærlighedsforholdet til Mal kommer på en hård prøve, og det bliver ikke ligefrem gjort lettere af, at Alina ser Mørkningen omkring sig, og at hun bliver efterstræbt af ikke bare en men to prinser, mens Mal må tage til takke med en position som hendes livvagt uden mulighed for at vende tilbage til den position i hæren han elskede, eller for at kunne vise sine følelser for Alina åbent. Sturmhond/Nikolai er en interessant person med utrolig mange lag, og jeg var ret vild med ham. Han er svær at blive klog på, og som læser må man lige som Alina forsøge at gætte om han er til at stole på, eller om han spiller skuespil for at nå sine egne mål. En af mine yndlingspersoner fra første bind var Mørkningen, fordi han var så utroligt facetteret og gådefuld. Det er lidt gået fløjten her i andet bind, hvor han for alvor har smidt masken og åbent er blevet den onde skurk. Men jeg er nu stadig ret vild med ham, og han er også virkelig en spændende og anderledes skurk.
Sproget er flydende, letlæst og fuldt af gode beskrivelser. Der er dog ikke helt så mange som i første bind, hvilket er lidt synd, men heldigvis lærte man jo verdenen at kende i sidste bind. Tempoet er højt, og handlingen er fyldt med action, kærlighed, intriger, forræderi, jalousi, magi, fanatisme og magtbegær, så det er med at holde tungen lige i munden. Plottet er godt skruet sammen, og de mange plottwists undervejs gør det umuligt at regne ud hvad der vil ske i næste kapitel, for slet ikke at tale om slutningen. Bogen er uhyggeligt spændende, og jeg sad flere gange helt ude på kanten af stolen.
Jeg glæder mig allerede til at læse tredje og sidste bind i serien, for den slutning, altså...
Selvom jeg havde et par problemer med Alina, så vil jeg stadig anbefale den til de der elskede første bind i Grisha-trilogien, og til de der godt kan lide anderledes og mørk fantasy.

Se også forfatterens hjemmeside.