Trolderiget

Trolderiget er 4. bind af graphic novel-serien Nordlys, skabt af Malin Falch. 

Bogen er et anmeldereksemplar fra Turbine forlaget. 

Sonja, Lotte og Esben er på vej til trolderiget, for at redde Sonjas onkel Henrik. En rejse, der bestemt ikke er ufarlig, for troldene bryder sig ikke om mennesker. 
Imens lægger oraklet og Hjalmer planer. De vil bruge portalmagien til at udrydde de magiske væsener, og gøre verdenen sikker for menneskene. Hjalmer har planer om at bruge trællen Kjetils magiske evner, og lover, at han vil gøre ham til en fri mand, hvis bare han vil hjælpe ham med at finde Sonja, Lotte og Esben. Men er Hjalmer til at stole på? Og hvad er det egentlig, oraklet er ude på?

Den her serie bliver bare bedre og bedre. 
Sproget er stadig letlæst og flydende, med velfungerende dialoger, og tekst og illustrationer supplerer hinanden virkelig godt. Især naturscenerne er fantastiske, og det samme gælder den stemning, som Falch giver liv gennem illustrationerne. 
Universet udvider sig endnu en gang, denne gang med fokus på troldenes rige. Vi lærer også mere om verdenens skabelse, menneskenes rolle, dødsriget og den måde, magien fungerer på. 
Handlingen er godt skruet sammen, med flere twists undervejs. Historien er spændende og fyldt med action, hemmeligheder, forræderi, hævn, magi, venskab, vikinger, talende dyr, trolde og portaler, godt krydret med nordisk mytologi. 
Personerne er nuancerede og menneskelige, og selv skurkene har sympatiske - eller i hvert fald forståelige - sider. Sonja er stadig en skøn hovedperson. Hun er hjælpsom, modig og har et godt hjerte, og så er hun fast besluttet på at redde sin onkel. Af bipersonerne er det især Esben og Lotte, der skiller sig ud. Esben er gådefuld, modig og har sine egne hemmeligheder, mens Lotte stadig forsøger at finde ud af, hvem hun er, når hun ikke er oraklets lærling. Hjalmer er hævngerrig, magtsyg og modig, med alligevel kan man som læser ikke lade være med at føle en smule sympati med ham. Oraklet er manipulerende, hemmelighedsfuld og fast besluttet på at bruge sin magi til at få hævn, og samtidig udføre sin plan. Sidst, men ikke mindst, er der trællen Kjetil, som både frygter Hjalmer og sin magi, og ønsker at blive fri. 
Trolderiget var endnu et skønt bind i serien, og jeg glæder mig allerede til at læse næste bind. Fans af serien vil ikke blive skuffede, og er man til graphic novels med masser af magi, stemning og nordisk mytologi, kan Nordlys-serien kun anbefales. 

Kragesøstrene

Kragesøstrene er 3. bind af graphic novel-serien Nordlys, skabt af Malin Falch. 

Bogen er et anmeldereksemplar fra Turbine forlaget. 

Sonja er sammen med Bjørn og Lotte på vej til fjeldfolket, for at finde Lottes familie. De bliver taget godt imod, men alligevel er der noget, der virker underligt. Fjeldfolkets leder Ravnda er meget interesseret i at høre om oraklet, men det virker som om, hun holder noget hemmeligt. 
Sonja er også bekymret for sin onkel Henrik, som er taget til fange af trolde, og for Esben, som hun ikke ved, hvor er. Kan Sonja stole på fjeldfolket? Og hvad er der sket med Esben? 

Efter cliffhangeren i sidste bind, kunne jeg ikke vente med at læse videre i serien, og jeg blev bestemt ikke skuffet. 
Sproget er letlæst og flydende, dialogerne velfungerende, og tekst og illustrationer supplerer hinanden virkelig godt. Jeg elsker, hvor farverige og stemningsfulde illustrationerne er, og især naturscenerne er fantastisk smukke. 
Universet udvider sig endnu en gang, med viden om fjeldfolket, endnu mere magi, og så bliver sløret løftet for, hvordan portalerne egentlig fungerer. 
Handlingen er godt skruet sammen, med flere overraskelser undervejs, og selvom dette bind har et lidt roligere tempo, end det foregående, så er spændingen stadig i top. Historien er fyldt med hemmeligheder, familie, venskab, vikinger, magi, hævn, talende dyr og portaler, krydret med nordisk mytologi, trolde og Peter Pan-referencer. 
Personerne er levende og nuancerede, og Sonja er en dejlig hovedperson. Hun er hjælpsom, nysgerrig og har et godt hjerte, og jeg kunne rigtig godt lide hendes voksende venskab med Lotte. Af bipersonerne er det især Lotte, som træder frem i dette bind. Hun er splittet mellem oraklet, der har opdraget hende, og ønsket om at finde ud af, hvem hun er. Og så er der oraklet og Ravnda, som viser sig at kende hinanden bedre, end man skulle tro. Men kan man stole på dem? 
Kragesøstrene var lige så flot og spændende som sine forgængere, og fans af serien vil ikke blive skuffede. Jeg glæder mig allerede til at læse videre, og kan kun anbefale serien.  

Vikingerne og oraklet

Vikingerne og oraklet er 2. bind i graphic novel-serien Nordlys, skabt af Malin Falch.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Turbine forlaget.

Sonja er rejst til Jotundalen, og sammen med Esben og troldeungerne lærer hun den magiske verden at kende. Kun hendes onkel Henrik ved, hvor hun er, og han er fast besluttet på at finde hende, og hjælpe hende hjem, før hun kommer i fare. Desværre bliver han fanget af trolde, før han finder hende. 
Vikingejarlen Hjalmer er besat af tanken om hævn over søslangen, men må endnu en gang vende hjem med uforrettet sag. Imens han har været væk, er der dukket et par mystiske gæster op i landsbyen. De har magi, og kalder sig for oraklet og oraklets lærling. Oraklet har en plan, der kan hjælpe Hjalmer med at dræbe søslangen. Den kræver bare lige, at han fanger Esben først, og også gør oraklet en tjeneste. 

Jeg kunne rigtig godt lide første bind i serien, og bind to skuffede bestemt ikke. 
Som i første bind er sproget letlæst og flydende, med velfungerende dialoger, og igen skiftes der i fortællemåden mellem illustrationer og tekst. Illustrationerne er flotte og farverige, naturscenerne er utroligt smukke, og hele bogen oser af stemning. 
Universet udvider sig i dette bind, hvor vi både lærer nye steder i verdenen at kende, og får mere indblik i, hvordan magien fungerer. 
Handlingen er godt skruet sammen, med flere twists undervejs, og en virkelig ond cliffhanger til sidst. Historien er spændende, og fyldt med action, magi, vikinger, venskab, trolde, talende dyr, portaler, hemmeligheder, hævn og lurende fare, krydret med nordisk mytologi og Peter Pan-inspiration. 
Personerne er levende og nuancerede, og især Sonja er en skøn hovedperson. Hun er nysgerrig, hjælpsom og varm, men også modig, når det gælder. Af bipersonerne er det især Esben, der skiller sig ud. Han er mystisk, hemmelighedsfuld og har sin egen dagsorden, men også modig, beskyttende og drillesyg. Vikingen Hjalmer er hævnlysten, modig og parat til at ofre sine mænd, og indgå pagter med mystiske personer, for at vinde. Oraklet er hemmelighedsfuld, med stærke magiske kræfter, og egen dagsorden. Hendes lærling Lotte er lydig og loyal over for oraklet, men bliver splittet mellem loyalitet og samvittighed, da hun bliver sendt på mission med vikingerne. Og så er der de andre bipersoner, som Bjørn, Henrik og troldeungerne, samt minidragen Gnist, som man som læser ikke kan undgå at holde af. 
I Vikingerne og oraklet steg spændingsniveauet, samtidig med at universet blev udvidet, og med den cliffhanger kan jeg næsten ikke vente, med at kaste mig over næste bind. Fans af første bind vil ikke blive skuffede, og er man vild med nordisk mytologi, graphic novels og Peter Pan-genfortællinger, kan serien kun anbefales. 

How to Defeat a Demon King in Ten Easy Steps

How to Defeat a Demon King in Ten Easy Steps er en fantasybog, skrevet af Andrew Rowe. 

I årtusinder har verden været styret af en cyklus, hvor en dæmonkonge har vokset sig stærk, for siden at blive slået af en helt, som bliver genfødt en gang hvert hundrede år. Dæmonkongens ondskab ødelægger halvdelen af verden, mens menneskeheden venter på den lovede helt, der vil redde dem. 
Desværre er Dæmonkongens magt denne gang vokset hurtigere, end den plejer. Det er kun 23 år siden, den sidste Dæmonkonge blev slået af en helt, og ondskaben har allerede erobret mere end halvdelen af verden. Menneskeheden har ikke tid til at vente på en helt, der kan redde dem. 
Yui er ikke født som helt, men hun har en plan. Hun har godt nok ingen af en helts traditionelle evner, men hvis hun kan finde en måde at få fat i heltens legendariske sværd (som kun en helt kan trække fri af den sten, sværdet står i), besejre de ventende monstre og finde de magiske nøgler gemt i elementernes templer, har hun måske en chance for at tage kampen op mod Dæmonkongen, og redde verden, før det er for sent. Hvis ellers hendes plan virker...

Okay, jeg indrømmer blankt, at den her bog var 99% et titelkøb. Men hold op, hvor var den underholdende. 
Sproget er letlæst og flydende, med livagtige beskrivelser og masser af humor. 
Universet er ved første øjekast en typisk fantasyverden, men magisystemet er en del anderledes, end jeg er vant til. Bogen er nemlig kraftigt inspireret af computerspil, hvilket forfatteren på ingen måde lægger skjul på, og det betyder, at alle personer har en chance for at stige i grader - og evner - undervejs. Det gør især actionscenerne sjove at læse, fordi der pludselig kan dukke nye evner op, når et monster bliver slået ihjel. Samtidig er universet - og historien - fyldt med fantasyklicheer, som forfatteren dog giver sit eget twist undervejs. 
Handlingen er godt skruet sammen, og selvom dele af plottet er lette at gætte, så tager historien alligevel et par uventede drejninger undervejs. Historien er spændende, og fyldt med action, spilreferencer, monstre, magi, kampen mod det onde, mod, venskab og masser af slim. 
Personerne er levende og nuancerede, og selvom de ved første øjekast ligner stereotype fantasyfigurer, så giver forfatteren dem en del mere personlighed undervejs. Hovedpersonen Yui er modig, intelligent, impulsiv, stædig og god til at tænke ud af boksen. Hun nægter at følge de etablerede regler for, hvem der kan være en helt, og vælger at tage kampen op, i stedet for passivt at vente på en helt. Hendes modpol er krigerpræsten Ken, som er dybt religiøs, modig, en dygtig sværdkæmper og healer. Alligevel bøjer han sig for Yuis argumenter, og går med til at ledsage hende på hendes rejse. De to supplerer hinanden rigtig godt, og deres venskab virker troværdigt. Af andre bipersoner kan nævnes feen Vex, hvis teenageattitude dækker over en stor sorg, og som trods sin størrelse sagtens kan slå fra sig. 
How to Defeat a Demon King in Ten Easy Steps er den første progression fantasybog, jeg har læst, og jeg var positivt overrasket. Jeg er ikke den store gamer, så havde ikke umiddelbart troet, at det var en genre for mig, men blandingen af humor, spilelementer og fantasyklicheer fungerede virkelig godt, og jeg følte næsten, at jeg befandt mig inde i et computerspil, mens jeg læste den. Er man fan af progression fantasy, gamer eller bare vild med fantasy, der vender alle klicheerne på hovedet, så kan bogen her kun anbefales. Jeg skal helt klart læse mere af forfatteren. 

Se også forfatterens hjemmeside. 

Rejsen til Jotundalen

Rejsen til Jotundalen er 1. bind af graphic novel-serien Nordlys, skabt af Malin Falch. 

Bogen er et anmeldereksemplar fra Turbine forlaget. 

Sonja bor sammen med sine forældre lidt uden for en lille norsk bygd. Hun skal konfirmeres, men ser ikke frem til at være midtpunkt, og vil hellere være ude i naturen på sin elskede hest.
Hele familien tropper op til konfirmationen, inklusiv Sonjas onkel Henrik, som er lige så glad for naturen som Sonja, og ofte er væk i lang tid for at male. Han giver Sonja en vikingenål, han har fundet på sin sidste tur, men det viser sig, at der ligger mere bag, end Henrik fortæller. 
For om natten dukker der en fremmed dreng, Esben, op i huset. Han siger, at Henrik har taget nålen fra ham, og tilbyder at tage Sonja med til hans egen verden. En verden fyldt med mærkelige væsener og magi, men også lurende farer. Men kan Sonja overhovedet stole på Esben? 

Rejsen til Jotundalen er en utrolig flot graphic novel, og en god start på serien. 
Sproget er letlæst og flydende, med velfungerede dialoger. Bogen er på ingen måde teksttung, og flere steder fortælles historien udelukkende via illustrationer i stedet for tekst. Det fungerer utrolig godt, ikke mindst fordi illustrationerne er så stemningsfulde, som de er. 
Farvevalget understøtter handling og de forskellige lokationer virkelig godt, og især de mange naturscener er utroligt flotte. 
Universet er tydeligt inspireret af nordisk mytologi og vikingetiden, men også norske trolde, talende dyr og Peter Pan-inspiration er tydelig. 
Handlingen er godt skruet sammen, med flere twists undervejs, der gør det svært at gætte, hvad der vil ske. Historien er spændende, og fyldt med action, magi, trolde, hemmeligheder, portaler, vikinger, venskab, ensomhed, eventyr og lurende fare. 
Personerne er levende og nuancerede, og man kommer hurtigt til at holde af dem. Hovedpersonen Sonja foretrækker naturen og sin hest fremfor smykker og tøj, og bryder sig ikke om at være midtpunkt. Hun føler sig misforstået af sin familie, og den eneste, der rigtig ser hende, er hendes omrejsende kunstneronkel. Sonja er stille, men også nysgerrig, modig og eventyrlysten, og mødet med Esben giver hende mulighed for at udleve sine drømme. Esben er mystisk og hemmelighedsfuld, men også beskyttende, modig og drillesyg. Af andre bipersoner holdt jeg især af Bjørn, som er hjælpsom og beskyttende, men også onkel Henrik og småtroldene var skønne bekendtskaber. 
Rejsen til Jotundalen var en dejlig læseoplevelse, og jeg glæder mig allerede til at kaste mig over næste bind. Er man vild med graphic novels, nordisk mytologi og utroligt stemningsfulde illustrationer, så kan denne graphic novel kun anbefales, hvad enten man er barn eller voksen. 

Readathon #14

Så er der ikke længe, til forårets udgave af Dewey's 24 Hour Readathon går i gang, og jeg glæder mig til at tilbringe en weekend i bøgernes verden. Mit læseoverskud er stadig ikke helt på toppen efter marts' sygdom, så min plan er, at tage det stille og roligt, og ikke fokusere på, hvor meget jeg får læst, men bare læse det, jeg er i humør til. Jeg har derfor samlet en stak bøger sammen, som jeg er i humør til lige nu, for at have noget at vælge imellem. Jeg kommer ikke til at læse hele stakken, men læser det, jeg har lyst til. Og skifter mit humør i løbet af det kommende døgn, kan jeg sagtens finde på at læse noget helt andet. Traditionen tro starter readathonet klokken 14, og slutter samme tid i morgen. Jeg kommer ikke til at læse hele døgnet, men er med, i det omfang jeg har lyst og overskud til. Som jeg plejer, vil jeg løbende opdatere dette indlæg, ligesom jeg også vil være aktiv på Instagram.

Min læsestak ser sådan her ud:

Johan Egerkrans: Drager (149 sider)

Bo Eriksson og Lina Blixt: Monsterbestiarium (132 sider)

Josephine N. B. Valentin: For i dag er jeg uden dig (404 sider)

Zahra Pedersen: Ti kameler for Ameera (304 sider)

Natali S. Dueholm: Føniks - den udødelige (170 sider)

M. C. Beaton: Agatha Raisin og den diabolske dyrlæge (Agatha Raisins Cotswoldsmysterier 2) (206 sider)

Lowe Aspviken: Den hemmelige rejse (118 sider)

Sally Gardner: Fyrtøjet (280 sider)

Anna Grue: Blodigt bryllup (Anne-Maj Mortensen 5) (157 sider)

I alt er læsestakken på 1920 sider, hvilket er i den høje ende, og jeg regner da heller ikke med, som tidligere nævnt, at komme igennem hele stakken. Jeg har i stedet samlet en stak af primært korte bøger (med en enkelt undtagelse), med hyggekrimier, chicklit, YA, fantasy og et par illustrerede fagbøger, som spænder fra børne- til voksenbøger. 

12.42

Jeg har taget billeder til bloggen og de sociale medier, og udnyttet det gode vejr til både at få lavet lidt havearbejde og hænge vasketøjet ud. Snacks og nem aftensmad købte jeg i går, så nu mangler jeg bare at få spist frokost og støvsuget, inden starten går klokken 14. Hvis jeg får tid, kan det være, jeg går en tur i det gode vejr, for at blive luftet lidt inden jeg begraver mig i bøgerne. 

14.00

Så er vi i gang. 

Første bog bliver For i dag er jeg uden dig. 

18.45

Så blev jeg færdig med den første bog, og sikke en start på læsedøgnet. For i dag er jeg uden dig var en fantastisk læseoplevelse, som fik mig både til at grine, græde, og få helt vildt lyst til at spise kage. Det er en historie om at føle sig dum og udenfor, uelsket og uset, og ikke være god nok, men også om venskab, litteratur, og at finde sig selv. 

Jeg havde købt bogen som del af en bogboks, hvilket gav læsningen et ekstra perspektiv, da boksen indeholdt breve, der skulle læses bestemte steder undervejs, og det fungerede virkelig godt. 

Er man til YA med noget på hjerte, kan bogen her kun anbefales. Og det er ikke kun noget jeg siger, fordi jeg kender forfatteren;)

Nu vil jeg sætte aftensmaden i ovnen, før jeg vælger min næste bog. 

18.57

Aftensmaden er i ovnen, og mens den varmer, vil jeg begynde på min næste bog, som bliver Monsterbestiarium. Jeg er ikke helt klar til at begynde en ny roman, så vælger en fagbog denne gang. 

20.45

Jeg har fået aftensmad, lavet mere te, og er blevet færdig med Monsterbestiarium. Bogen var utrolig flot illustreret, med masser af fakta om monstre, og selvom den primært henvender sig til børn, så kan voksne også få en del ud af den. 

Nu vil jeg gå i gang med den næste bog, som bliver Agatha Raisin og den diabolske dyrlæge. Jeg er i humør til en hyggekrimi. 

22.59

Så blev jeg færdig med Agatha Raisin og den diabolske dyrlæge. En rigtig hyggekrimi, som alligevel overraskede et par gange. 

Jeg tror lige, jeg kan overkomme en kort bog mere, før jeg siger godnat, så om lidt begynder jeg på Den hemmelige rejse. 

23.42

Jeg er blevet færdig med Den hemmelige rejse. En spændende, ikke alt for uhyggelig, historie om liv og død, sømandsliv, eventyr og havets væsener, fyldt med flotte sort/hvide illustrationer. 

Nu vil jeg gå i seng, så jeg er frisk til at læse videre i morgen.  

9.37

Det blev en lidt senere start på dagen, end jeg havde håbet, men nu er jeg oppe, og mens jeg venter på, at morgenmaden bager i ovnen, vil jeg starte dagens først bog, Drager. 

11.55

Så blev jeg færdig med Drager. En virkelig flot illustreret fagbog med myter og fakta om drager. Nu vil jeg gå i gang med readathonets sidste bog, Blodigt bryllup.

13.13

Så er jeg blevet færdig med Blodigt bryllup. En spændende og hyggelig minikrimi med en noget nævenyttig hovedperson. Nu vil jeg spise frokost, før jeg laver den endelige opsamling på denne omgang readathon. 

13.45

Selvom der officielt stadig er lidt tid tilbage, så er readathonet slut for mit vedkommende. Jeg endte med at få læst 6 bøger, hvilket jeg er rigtig godt tilfreds med. 

Jeg fik læst:

Josephine N. B. Valentin: For i dag er jeg uden dig (404 sider)

Bo Eriksson og Lina Blixt: Monsterbestiarium (132 sider)

M. C. Beaton: Agatha Raisin og den diabolske dyrlæge (Agatha Raisins Cotswoldsmysterier 2) (206 sider)

Lowe Aspviken: Den hemmelige rejse (118 sider)

Johan Egerkrans: Drager (149 sider)

Anna Grue: Blodigt bryllup (Anne-Maj Mortensen 5) (157 sider)

Tilsammen giver det 1166 sider, hvilket er mindre, end jeg plejer at få læst, men nu sov jeg så også noget længere end håbet i dag. Jeg havde lutter gode oplevelser, med For i dag er jeg uden dig som den ubetingede favorit. Blandingen af YA, fagbøger, hyggekrimier og fantasy fungerede rigtig godt, og jeg nød virkelig at fordybe mig i læsningen. 

Nu vil jeg slappe af resten af dagen, og måske gå mig en tur, hvis tørvejret holder. 

Tak for denne gang. 

Top 10 Liste: Yndlingsklassikere fra før 1982

I Top 10 Listerne giver jeg 10 anbefalinger til fantasylæsning, ud fra min egen læsning.
Top 10 Listerne er ikke i prioriteret rækkefølge, hvor det bedste står øverst, men simpelthen 10 fantasyanbefalinger fra mig til jer.
Rigtig god fornøjelse.

10 fantasyklassikere fra før 1982

Hvad er en klassiker? En klassiker er en bog, der har haft en blivende indflydelse på litteraturen, som er definerende for genren eller den tid, den er skrevet i, og som stadig læses og refereres til i dag. Eller det er min definition. Men jeg tror, de fleste kan blive enige om, at en klassiker er en bog, der har nogle år på bagen. For mig er en klassiker en bog, der er skrevet før jeg blev født, og som har efterladt et varigt indtryk på mig. 

Fantasygenren som vi kender den opstod i slutningen af 1800-tallet, men har rødder længere tilbage. Men da jeg begyndte at udarbejde listen her, gik det op for mig, at jeg faktisk ikke har læst ret mange af de tidlige fantasybøger, og at mange af dem, jeg har læst, ikke har efterladt et varigt indtryk på mig. Derfor valgte jeg at samle klassikerne på en enkelt liste, hvor kriteriet er, at bøgerne skal være skrevet, før jeg blev født. Altså 1982. Hver forfatter kan kun være repræsenteret en gang på listen, hvad enten det er med en serie eller enkeltstående roman. 
Fælles for alle historierne er, at jeg har elsket dem, da jeg læste dem, og stadig tænker på dem i dag. Nogle af klassikerne er da også blevet genlæst flere gange i årenes løb. Jeg har denne gang valgt at stille listen kronologisk op, fra den ældste til den nyeste klassiker.
For at undgå spoilers, benytter jeg Goodreads-omtalen, og ved serier, er det udgivelsesår og omtale af det første bind, der fremgår.

L. Frank Baum: Troldmanden fra Oz (1900)

"Come along, Toto, she said. We will go to the Emerald City and ask the Great Oz how to get back to Kansas again.

Swept away from her home in Kansas by a tornado, Dorothy and her dog Toto find themselves stranded in the fantastical Land of Oz. As instructed by the Good Witch of the North and the Munchkins, Dorothy sets off on the yellow brick road to try and find her way to the Emerald City and the Wizard of Oz, who can help her get home. With her companions the Scarecrow, the Tin Woodman and the Cowardly Lion, Dorothy experiences an adventure full of friendship, magic and danger. A much-loved children's classic, The Wizard of Oz continues to delight readers young and old with its enchanting tale of witches, flying monkeys and silver shoes."

Den ældste klassiker på listen er en, langt de fleste kender. Enten gennem den ikoniske filmatisering med Judy Garland fra 1939, eller det hav af bøger, teaterstykker og spin off-film, der er kommet til siden bogen udkom for over 100 år siden. Det er en klassisk fantasyhistorie med en magisk verden, hekse, en troldmand, mærkelige væsener og en quest, som hovedpersonen må gennemføre, for at finde hjem. Bogen blev starten på en efterhånden meget lang serie på over 40 bind, hvoraf det dog kun er de første 14, der er skrevet af L. Frank Baum. Jeg har langt fra læst hele serien, men det gør ikke så meget, da den første bog helt klart er den bedste og mest ikoniske, og den fungerer da også glimrende som standalone. Troldmanden fra Oz er en af de fantasyklassikere jeg har genlæst adskillige gange, siden jeg første gang læste den som barn, og jeg nyder stadig historien i dag. 
 

J. M. Barrie: Peter Pan og Wendy (1911)

"Den eventyrlige fortælling om Peter Pan, drengen der nægter at blive voksen, og de tre børn, som kommer med ham til Ønskeøen.

Peter Pan flyver ind gennem vinduet i børneværelset hos familien Darling for at finde sin skygge, der er stukket af fra ham. Sådan møder han Wendy, John og lille Michael, og sådan begynder en klassisk fortælling, som har talt til fantasien og fastholdt både børn og voksne gennem de sidste hundrede år.

Klokkeblomst drysser fe-støv på Wendy, John og Michael, og pludselig kan de flyve helt til enden af Mælkevejen.

På Ønskeøen kan alt ske. Børnene oplever fantastiske eventyr med De Glemte Drenge, Tiger Lillys indianerstamme og Peters ærkefjende, den grusomme sørøver Kaptajn Klo."

Peter Pan og Wendy er en anden fantasyklassiker, som langt de fleste har hørt om. Bogen adskiller sig fra de andre på listen ved først at være skrevet som skuespil, som forfatteren senere omskrev til en bog. Historien om drengen, der ikke vil være voksen, er blevet en del af vores fælles referenceramme, og er blevet filmatiseret et hav af gange, ligesom der er skrevet flere bøger med karaktererne. Især Disney har været gode til at udbrede historien via flere medier. 
Og selvom fantasyaspektet måske ikke er det, der har fået mest opmærksomhed igennem årene, så er Peter Pan og Wendy en fantasyklassiker med en rejse til en magisk verden, feer, magi, mærkelige væsener og kampen mod det onde. Jeg har læst bogen mange gange, og set flere af filmene endnu flere gange, og bliver aldrig træt af historien. 

C. S. Lewis: Narnia (1950)

"The secret passage to the house next door leads to a fascinating adventure

NARNIA...where the woods are thick and cold, where Talking Beasts are called to life...a new world where the adventure begins.

Digory and Polly meet and become friends one cold, wet summer in London. Their lives burst into adventure when Digory's Uncle Andrew, who thinks he is a magician, sends them hurtling to...somewhere else. They find their way to Narnia, newborn from the Lion's song, and encounter the evil sorceress Jadis before they finally return home."

Narnia-serien adskiller sig fra en del andre serier ved at bind 2 faktisk udkom først, og Løven, heksen og garderobeskabet er da også en virkelig god introduktion til universet og historien. Faktisk vil jeg mene, at det er den bedste bog i serien, men det er en anden sag. 

Serien har tydelige kristne overtoner, som er svære at undgå at lægge mærke til, hvis man ved, at de er der, men det gør ikke serien mindre velfungerende som fantasyhistorie, og hvert binds historie kan sagtens stå alene. 
Serien er filmatiseret flere gange, med større eller mindre held, og er ligesom de forrige bøger på listen blevet en del af vores fælles popkulturelle referenceramme. 
Og serien har da også alle fantasygenrens kendetegn: Magi, mærkelige væsener, kampen mod det onde, talende dyr, konger og dronninger, hekse, og farlige missioner, foruden elskelige karakterer. Det er en serie, jeg stadig nyder at læse i dag, og selvom jeg helt klart har mine favoritter i serien, så har jeg læst alle bindene flere gange. 

J. R. R. Tolkien: Ringenes herre (1954)

"Ondskabens fyrste, Sauron, kan gøre sin magt fuldkommen, hvis Ringen kommer i hans besiddelse, men Ringen kan ikke skjules på grund af sine overnaturlige kræfter. Såvel i jord som i vand vil Sauron og hans hjælpere, de sorte ryttere, kunne spore den. Kun en ting kan forhindre, at Sauron kommer i besiddelse af Ringen, nemlig dens tilintetgørelse. Frodo udpeges til at fuldføre den opgave, og med bævrende hjerte begiver han sig afsted for at kaste Ringen på den ild, hvor den blev støbt, i dommedagsbjerget, der ligger midt i Saurons rige."

Ingen forfatter har haft så stor betydning for fantasygenrens gennembrud og anerkendelse som J.R.R. Tolkien. Ringenes herre legitimerede genren selv for de, der så ned på den, og affejede genren som børnelitteratur uden litterære kvaliteter, og utallige forfattere er blevet inspireret af Tolkiens historiefortælling, worldbuilding, brug af myter, personer og væsener. Nogen er endda blevet det på grænsen til plagiat, og især i 1980'erne udkom en del fantasy, som byggede på Tolkiens "opskrift". 

Historien om hvordan en lille hobbit tager verdens skæbne på sine skuldre og rejser ud for at bekæmpe det onde er lige så eviggyldig i dag, som da serien blev skrevet, og mange af de troper og klicheer som fantasygenren i dag benytter sig af, stammer fra Ringenes herre. Jeg nævner i flæng: Den udvalgte, questen, rejsen, den skjulte konge, den vise troldmand, den onde fyrste, det endelige slag, og mange flere. 

Utallige er også de fagbøger, der er skrevet om serien, hvor alt fra krig, miljø, religion, myter og væsener diskuteres. 

Serien er filmatiseret flere gange, med Peter Jacksons trilogi som den mest vellykkede, og det var da også den, der for alvor gjorde historien til allemandseje, og var med til at øge fantasygenrens popularitet. 

Ringenes herre, og dens prequel Hobbitten, er de fantasyklassikere, jeg har læst flest gange, og det var gennem Tolkien, jeg først forelskede mig i genren. En kærlighed, der har holdt ved, siden jeg som barn fik læst først Hobbitten og siden Ringenes herre højt. Hver genlæsning byder på nye facetter af historien, og selvom jeg efterhånden kan den udenad, så tuder jeg stadig lige meget undervejs. 

 

LLoyd Alexander: Kampen om Landet Prydain (1964)

"Taran wanted to be a hero, and looking after a pig wasn't exactly heroic, even though Hen Wen was an oracular pig. But the day that Hen Wen vanished, Taran was led into an enchanting and perilous world. With his band of followers, he confronted the Horned King and his terrible Cauldron-Born. These were the forces of evil, and only Hen Wen knew the secret of keeping the kingdom of Prydain safe from them. But who would find her first?"

Kampen om Landet Prydain følger den kendte fantasyopskrift, men tilføjer en del humor, som passer vældig godt til genrens primære målgruppe, nemlig børn. Det er en historie om magi, ondskab, prinser, prinsesser, og en noget atypisk udvalgt, og bøgerne er fyldt med magiske væsener og elskelige karakterer. Men serien adskiller sig alligevel fra typiske børnebøger ved også at have en gennemgående rød tråd, som følger Tarans udvikling fra dreng til mand, ligesom serien bliver mørkere for hvert bind. 

Serien blev forsøgt filmatiseret af Disney i 1985 som Taran og den magiske gryde, men filmen blev desværre ikke det store hit, og det virker til at både forfatter og serie er gået lidt i glemmebogen. 

Det er en skam, for serien er virkelig god, og er man til klassisk fantasy med et twist, kan den kun anbefales. 

Susan Cooper: The Dark is Rising (1965)

"On holiday in Cornwall, the three Drew children discover an ancient map in the attic of the house that they are staying in. They know immediately that it is special. It is even more than that -- the key to finding a grail, a source of power to fight the forces of evil known as the Dark. And in searching for it themselves, the Drews put their very lives in peril. This is the first volume of Susan Cooper's brilliant and absorbing fantasy sequence known as The Dark Is Rising."

En anden klassisk fantasyserie, som er gået lidt i glemmebogen, er The Dark is Rising. Serien blander walisisk folklore og myter med sagnet om Kong Arthur, og bøgerne har vundet flere priser. Desværre blev en enkelt af bøgerne også forsøgt filmatiseret i 2007, hvilket ikke var en succes. 

Jeg har genlæst serien her et utal af gange, og er især vild med forfatterens vinkel på Kong Arthur. Serien fokuserer på kampen mellem det gode og det onde, og er fyldt med magi, magiske genstande, troldmænd, og onde væsener. Forfatteren leger også med sproget, og især walisisk spiller en stor rolle undervejs. Er man vild med Kong Arthur, magi og klassisk fantasy, så er serien her svær at komme udenom. 

Ursula K. Le Guin: Earthsea (1968)

"Ged, the greatest sorcerer in all Earthsea, was called Sparrowhawk in his reckless youth.

Hungry for power and knowledge, Sparrowhawk tampered with long-held secrets and loosed a terrible shadow upon the world. This is the tale of his testing, how he mastered the mighty words of power, tamed an ancient dragon, and crossed death's threshold to restore the balance."

En af de fantasyserier, som har haft størst indflydelse på fantasygenren i dag, er Earthsea-serien. Serien har vundet et hav af priser, og introducerede tropen magiske skoler, som siden er blevet en af de mest populære i fantasy til børn og unge. Le Guin har lige som Tolkien fået stor ros for det litterære indhold og sproget i serien, og netop sprog og ordenes magt spiller da også en stor rolle i magisystemet. 

Le Guin blander nordisk og indiansk folklore og myter, og historien om drengen Spurvehøg, der bliver optaget på en magiskole, og ved et uheld kommer til at slippe en ond kraft løs, føles både nytænkende og klassisk på en og samme tid. Serien har da også en række klassiske fantasyelementer i form af magi, onde væsener, troldmænd, drager og ældgamle kræfter, og selvom tempoet er noget langsommere end i nyere fantasyfortællinger, så er denne klassiker stadig værd at læse. 

Earthsea-serien er i øvrigt forsøgt filmatiseret flere gange, men uden det store held. 

Anne McCaffrey: Dragonriders of Pern (1968)

"How can one girls save an entire world?

To the nobles who live in Benden Weyr, Lessa is nothing but a ragged kitchen girl. For most of her life she has survived by serving those who betrayed her father and took over his lands. Now the time has come for Lessa to shed her disguise-and take back her stolen birthright.

But everything changes when she meets a Queen dragon. The bond they share will be deep and last forever. It will protect them when, for the first time in centuries, Lessa's world is threatened by Thread, an evil substance that falls like rain and destroys everything it touches. Dragons and their Riders once protected the planet from Thread and the blood-red star, but there are very few of them left these days. Only the gigantic, golden Queen can breed new dragons. And the Queen is fading... dying...

Now brave Lessa must risk her life, and the life of her beloved dragon, to save her beautiful world..."

Okay, forfatteren kaldte godt nok selv serien her for science fiction, men jeg vil til enhver tid argumentere for, at Dragonriders of Pern er fantasy. Jeg mener, der er drager med, så bliver det da ikke mere fantasy. Også selvom enkelte bind i serien inddrager science fiction-elementer, og den fremmede verden i dette tilfælde er en planet. 

Drager, drageryttere, et middelalderligt samfund, en farlig trussel og et magisk bånd mellem drager og ryttere giver serien masser af fantasystemning, og introducerer samtidig undergenren science fantasy, med den senere inddragelse af rumskibe, glemt teknologi og intergalaktiske rejser. 

Dragonriders of Pern adskiller sig fra andre serier ved, at bøgerne springer i tid og personer fra bind til bind. Hvor nogle af bindene hører sammen i underserier, så er andre standalones, og da Pern har flere forskellige tidsaldre, kan der være store tidsspring mellem de forskellige underserier og bind. Det kan virke forvirrende, hvis man læser dem ud i en køre, men holder man pause imellem, fungerer det fint. Forfatteren selv foretrak, at man læste bøgerne i kronologisk rækkefølge efter udgivelsesår, mens andre foretrækker at læse dem efter tidsrækkefølgen. Efter forfatterens død fortsatte hendes børn med at skrive i universet, og serien er nu oppe på over 25 bind. Jeg har langt fra læst alle bind i serien, men har alligevel taget serien med på listen her, da den både var med til at give et nyt syn på drager, og samtidig gjorde undergenren science fantasy kendt. Jeg har genlæst de første bind og underserier flere gange, siden jeg som barn læste den første, og faktisk var de første tre bind de allerførste fantasybøger jeg læste på engelsk. 

Astrid Lindgren: Brødrene Løvehjerte (1973)

"Tvebaks storebror Jonathan fortæller for ham om Nangijala, landet man kommer til, når man dør. For Tvebak er lille og bange, og han skal snart dø. "I Nangijala har man lov at være med i eventyr fra morgen til aften og natten med. For det er i Nangijala, at alle eventyr sker." Så det er godt, at Tvebak ikke skal være i Nangijala uden Jonathan. Godt, at de tilsammen kan blive Brødrene Løvehjerte."

En fantasyklassiker, der ikke er til at komme udenom, er Brødrene Løvehjerte. Det er en historie om liv, død, brødrekærlighed, drager, ondskab, mod og kampen mod det onde, og for mig er det umuligt at genlæse den uden at tude undervejs. 

Mens langt de fleste er enige i klassikerbetegnelsen, er det måske ikke alle, der betragter den som fantasy, da Astrid Lindgren på mange måder er i en klasse for sig, hvad angår litterære kvaliteter og antal af udgivne klassikere. Bogen er dog ikke desto mindre fantasy, og endnu et bevis på at litterær kvalitet og fantasy ikke udelukker hinanden. 

Bogen blev filmatiseret i 1977, og på trods af den danske speaker (hvorfor fik alle Lindgrens film indlagt en dansk fortæller oveni de svenske replikker, når filmene også var tekstet på dansk?), så holder filmatiseringen stadig i dag, og effekterne til trods løber det mig stadig koldt ned ad ryggen, når Katla viser sig. 

Michael Ende: Den Uendelige Historie (1979)

"Den, der kommer til Fantàsien, får af den Barnlige Kejserinde en medaljon som et symbol på den ubegrænsede magt. GØR HVAD DU VIL, lyder dens inskription, og først tolker Bastian disse ord som: »Gør, hvad du har lyst til«, hvorved han trækkes dybere og dybere ned i en malstrøm af utæmmet fantasi, der systematisk udsletter enhver erindring om den virkelige verden. Omsider erkender han, at medaljonens motto også kan betyde »Gør det, du har en indre trang til, følg din egentlige vilje.« Uden sin ven Atréju have Bastian aldrig fundet vejen tilbage fra dette uendelige fantasirige, landet uden grænser."

Også Den Uendelige Historie har fundet vej til det store lærred, med en direkte filmatisering i 1984, efterfulgt af flere spin offs, en tv-serie og en animeret film, og soundtracket til den første film har opnået kultstatus. Og selvom jeg personligt foretrækker bogen fremfor filmatiseringerne, så har filmene helt klart været medvirkende til, at historien i dag har opnået klassikerstatus. 

Historien om drengen Bastian, som bliver trukket ind i en magisk verden fra den bog, han læser, er på mange måder lidt af en metaoplevelse. Det er en historie om en dreng, der læser en bog, om en verden, som han får mulighed for at ændre på, samtidig med, at personerne i bogen ved, at der er en læser derude, som har indflydelse på deres verden. En verden fyldt med magi, mærkelige væsener, drager, helte, en kejserinde i fare, fantasi og en truende intethed, men også en verden hvor magi koster, ord har magt, og det at være den udvalgte ikke er så fedt endda. Og helt ærligt: Hvilken fantasylæser har ikke ønsket at kunne flytte ind i en magisk verden, og forlade hverdagens problemer? 

Den Uendelige Historie er en fortælling, jeg vender tilbage til igen og igen, og bogen fortjener helt klart sin klassikerstatus.